Havenyt uge 46, 2011

Normalt er det i november svært at finde et godt tidspunkt til havearbejde. November plejer at være blæsende og regnfuld, dagene er korte, og planterne er ofte våde hele dagen. Men i år har november været tør, og det er dejligt at gå derude og rydde op, vinterdække og plante nyt. Ikke mindst når man tænker på, at det hele er forberedelse til næste forårs komme. Om kun to måneder kan de første gule erantisknopper dukke op af jorden, hvis vinteren bliver mild. Og det er da en dejlig tanke nu, hvor de sidste blade daler ned fra de nøgne grene, og græsset er stift og hvidt om morgenen.

Haven midt i november

Vi er ikke længere i tvivl, vinteren er på vej. Mange har allerede haft nattefrost mange gange, og også i denne uge er der igen risiko for nattefrost. En påmindelse om, at man skal overveje, om man har fået lavet alle de nødvendige forberedelser til vinterens komme.

Når man skal vinterdække, er de mange nedfaldne blade en stor hjælp, en nyttig ressource i haven, og ikke et irritationsmoment, som skal køres væk.

Hvis man har køkkenhave med kål, porrer, bladselleri og rodfrugter skal man følge med i vejrudsigten og tage sine forholdsregler. Det er bedst at kunne have det hele stående længst muligt derude, så man hver dag kan hente sprøde nyhøstede grønsager. Men en del af vintergrønsagerne tåler ikke ret meget frost og skal fortsat dækkes ved nattefrost eller tages ind til opbevaring. Se mere herom i sidste uges havenyt

Samtidig med at man forbereder haven til vintersøvn, kan man også gå i gang med at anlægge nye køkkenhavebede – eller måske sin første lille køkkenhave.

Dyrk dine egne grønsager og frugt

Der er al mulig grund til at dyrke egne grønsager og frugt i haven. I vore haver kan vi fremavle grønsager, bær og frugt uden at belaste miljøet og CO2-regnskabet ret meget. Eller måske slet ikke, da vi ofte kan dyrke helt uden brug af transport og med egen kompost. Og vi kan være helt sikre på, at de er dyrket uden brug af sprøjtegift. Desuden kan vi dyrke mange flere forskellige slags grønsager, bær og frugt, end vi normalt kan købe i supermarkedet.

Lige nu er det fint at anlægge en køkkenhave eller udvide en eksisterende, da jorden er fin at bearbejde, selv om vi er i november. Grønsager skal dyrkes i ude i solen, og det betyder i mange haver, at det er en god ide at anlægge køkkenhaven i græsplænen. Efteråret er faktisk det bedste tidspunkt at anlægge en ny køkkenhave på, da man kan vende græstørven ned og dermed få en langt bedre jord i de nye køkkenhavebede, end hvis man skræller græstørven af og fjerner den til kompostering i foråret.

Køkkenhaven bugner i november af vintergrønsager

Ude i en velassorteret køkkenhave med masser af rodfrugter, porre og kål kan der her i november hentes råvarer til hele middage – og det er rigtig miljømad, når grønsagerne er dyrket på stedet, ingen transport, indpakning eller kølediske.

Grønsagssupper kan varieres næsten i det uendelige med mange forskellige slags kål og rodfrugter og suppleret med løg, vintergræskar og kartofler.

Rodfrugter skåret i store firkanter og vendt i citron, olie og måske lidt honning får en helt utrolig god smag og konsistens, når de bages i ovnen i et fad til de bliver gyldne. Hertil kan man bruge et udvalg af gulerødder, pastinakker, persillerod, skorzonerrod, knudekål, kålroer og majroer, og der kan suppleres med kartofler og løg.

Eget bed med porrer giver mulighed for hele tiden at kunne hente friske porrer i det antal, man ønsker. Ofte skal man bare bruge en enkelt eller to og ikke et helt bundt.

Kålbede med et stort udvalg af savojkål, rosenkål, hvidkål, spidskål, rødkål, broccoli, palmekål og grønkål giver masser af sund og velsmagende mad. Og efterhånden kan man finde mange nye opskrifter med de mange slags kål, så det ikke kun behøver at være stuvet hvidkål og grønlangkål, selv om det stadig er fantastiske retter. De fleste kål kan også bruges i velsmagende og mættende salater.

Hvis man har sået orientalske vintergrønsager, så er der lige nu masser af råvarer til wokretter.

Hvis man mangler inspiration til at bruge de mange gode, danske rodfrugter i køkkenet, så er der efterhånden kommet mange nye kogebøger med gode retter med rodfrugter og kål. Hvis man mangler inspiration her og nu, så er det bare at gå på nettet og søge efter nogle gode opskrifter.

Masser af dejlige æbler – også i mad

Lige nu er det også højsæson for alle sorter af efterårsæbler, og der er også utrolig mange gode måder at tilberede æbler på. Æblekage, bagte æbler, æbletærter, æbleflæsk osv. Hvis man har flere æbler end man kan nå at bruge, kan man overveje at gemme dem som tørrede æbleringe – men det med at gemme kan være svært, for det er ikke let at holde sig fra dette sunde slik. Har man plads i fryseren, er portioner med æblemos gode at gemme – i forårsmånederne er æblekage en velkommen delikatesse, når æblekassen ellers er gabende tom.

Men et sprødt og modent æble smager dog allerbedst, som det er. Det mest velsmagende æble plukkes modent direkte fra træet her midt i november. Hvis man har ladet nogle af æblerne hænge på de nederste grene, så sidder der sikkert nogle få endnu. Deres sprødhed er fantastisk, når de plukkes våde og kolde en novemberdag – eller samles op på jorden.

Check for rådne æbler i kasserne

Det er vigtigt at huske jævnligt at tilse kasser med nedplukkede æbler, da æblerne også i kasserne kan blive angrebet af gul monilia. På få dage er de helt rådne og sorte. Og de smitter de æbler, som de rører ved, hvis de ikke fjernes i tide. Desuden kan der komme besøg af mus.

Æblerne har det stadig bedst med at stå udenfor overdækket mod regn, indtil det bliver frostvejr. Æbler er så søde, at de tåler lidt nattefrost.

Køb grønsager og frugt lokalt

Skal man købe frugt og grønt med fokus på både miljø og sundhed, så skal man virkelig se på, hvor og hvordan de er produceret. Ved at vælge f.eks. danske æbler frem for argentinske, sparer man transporten med fly. De økologiske er man sikre på ikke indeholder sprøjtemidler, og køber man konventionelle produkter, er der al mulig grund til at købe dansk, da de gennemsnitlig indeholder færre og mindre mængder af sprøjtemidler, selv om indholdet beklageligvis er steget de senere år.

Hvis man ikke har en køkkenhave med vintergrønsager, og er grønsagerne ved at slippe op, eller har man slet ikke køkkenhave, så er det en god ide at se sig om efter en god lokal leverandør. Det kan være svært at finde en, som lever op til den kvalitet på grønsager, som man er vant til fra sin egen have. De friske sprøde grønsager skal man stort set ud og købe direkte hos avlere med egen gårdbutik, eller finde en grønthandler eller grøntafdeling med kvalitetsgrønsager og fokus på friskhed. Men ofte er det svært at få lige så mange slags grønsager, som man selv kan dyrke. Hvor tit er der mulighed for at købe gule rødbeder, store sprøde efterårsspidskål eller skorzonerrødder? En anden mulighed er at tilmelde sig en af de mange abonnementsordninger, der findes med bestilling på nettet og levering til køkkendøren.

Rødbede, spinatbede og bladbede

Havens beder kan godt lide køligt efterårsvejr, selv om de er mere eller mindre følsomme for frost.

Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler frost for alvor. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, er det en god ide at lægge et tykt lag blade eller halm ned mellem rødbederækkerne. Har man rødbeder til hele vinteren, skal de, der ikke bruges inden, vi får frost for alvor, tages op og opbevares frostfrit i sand. Eller de skal slås ned i jorden og dækkes godt.

Bladbede, også kaldet sølvbede, dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som 2. afgrøde får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste blade af til langt hen på efteråret. Er man heldig, overvintrer planterne og sætter lidt nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Overdækker man dem med vækstbuer og fiberdug kan man høste bladbeder længe endnu.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som f.eks. rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat, og englænderne kalder den »Perpetual Spinach«. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstikle, men fine, friskgrønne blade, som kan bruges i stedet for spinat. Både bladbede og spinatbede indholder oxalsyre. Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter sankthans giver en god efterårsafgrøde.

Bladbede og spinatbede vil de fleste år overleve vinteren, spinatbede næsten altid. I foråret sætter de nye blade og går i blomst, og man kan høste egne frø sidst på sommeren. De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til dette formål.

Jordtemperaturen og sidste græsslåning

Normalt er det i foråret, at vi interesserer os for, hvor varm jorden er. Men faktisk er det også relevant lige nu at vide, at f.eks. græsset først nu er ved helt at stoppe væksten. I løbet af denne uge skulle jordtemperaturen falde ned omkring de 5° C, hvor væksten holder op.

Plænens længde om vinteren er ret diskuteret. En kort plæne giver mindre risiko for sneskimmel, som vi så en del af i vinter. Men det er oftest blade og perioder med sne, som er årsagen.

Modsat er det en god ide med en ikke helt kortslået plæne i vinterperioden, da længere græs har et dybere og bedre rodnet. Er græsplæne lidt lang, gør det den også lidt mindre sårbar for færdsel om vinteren, og mosset får sværere ved at udkonkurrere græsset. Og desuden giver lidt længere græs bedre sikring mod at blade kommer til at danne et kompakt lag, som bliver liggende på plænen. Er der luft under bladene, kan de lettere blæse et andet sted hen ved næste blæsevejr.

Dæk jorden under de stedsegrønne

Alle de stedsegrønne buske i haven går en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder, ikke mindst hvis det er kombineret med barfrost og blæst. Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke optage vand, men de skal stadig bruge vand til fordampning. Det kan give bladsvidninger, særligt udsatte er arter med grønne blade, og især nyplantede fra i år, mens nåletræer klarer det langt bedre.

Derfor kan 8–10 cm bladdække af jorden, ikke mindst af rhododendronbedet, gøre en stor forskel, da det kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder. Hvis der er problemer med, at bladene vil blæse væk, så kan man stikke grangrene ned til at give den fornødne læ til, at de bliver liggende. I skovene er man nu ved at klippe pyntegrønt og fælde juletræer, og her kan man måske gratis eller billigt få et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt.

I år skal man være ekstra opmærksom, da vi ikke har fået ret megen nedbør i efteråret, og jorden kan faktisk være tør under planterne. Er det tilfældet, bør der grundvandes under de stedsegrønne, inden vinteren sætter ind.

Krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at flerårige planter overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. inde langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt. Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder f.eks. rosmarin og laurbær. I en mild vinter klarer de sig dog i drivhuset, og hvis man er heldig, selv ude i havens bede. Vi var ved at vænne os til milde vintere, men efter sidste år, er vi igen mere forsigtige. Kun tiden kan vise, hvordan vinteren bliver i år.

Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller de kan tåle at stå ude, evt. fyldt med gran og andet stedsegrønt og uden jord.

Dæk bar jord inden vinter

Hver gang man høster endnu en afgrøde, er det en god ide at dække til, så jordstrukturen beskyttes mod vinterklimaet. Det er især vigtigt at få lagt et lag vinterdække på, hvis der slet ingen plantevækst er på jorden vinteren over. Det er svært at få dækkemateriale nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er det måske let at få fat i ekstra blade, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget, hvor fantastisk en jord, blade giver, både fordi de beskytter jorden og tilfører jorden organisk stof. Hvis naboerne river blade sammen og bruger brænstof på at køre dem bort, så få en aftale om at overtage dem. Kun hvis naboen bruger sprøjtegifte i haven, bør man overveje at lade være med at spørge.

Komposterede blade giver efter nogle år en meget fin bladmuld. Blade fra roser, som ofte er inficerede med svampesygdomme, og blade fra frugttræer med skurvangreb skal kun tilføres i et lag, så de kan nå at blive nedbrudt i løbet af vinteren, så sygdomskimene ikke smitter videre til næste år.

Hvis man mangler dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk, og regnen får det til at falde sammen.

Den bedste løsning er dog at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde og undersået f.eks. kål- og majsbede med kløver eller sneglebælg, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om efterafgrøden ødelægges af frosten, så holder rødderne effektivt på den gode jordstruktur.

Gem visne blade til kompost og jorddække

Hvis man har mange blade, så gem evt. nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet bliver her ofte både for vådt og uden nok strukturstof i vinterperioden, hvor omsætningen næsten går i stå. Visne, tørre stauderester kan også gemmes til dette brug.

Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale. Men det kræver, at det ikke er blade fra frugttræer, da de kan indeholde smitstof, bl.a. skurv, som kan overvintre og smitte træerne næste forår. Men har man et sted i haven med prydtræer, som ikke er sygdomsangrebne, så kan man samle her.