Havenyt uge 30, 2011

Vore haver er meget våde, og regn og blæst har taget pynten lidt af dem. Selv i haver med megen læ er der væltede solsikker og majs, og måske er der også brækkede aspargesstilke og hindbærskud, der har lagt sig ned. Mange mindre planter er også blevet slået ned til jorden, og forsøger nu at finde vej opad igen. Høje stauder kan det ofte være svært at binde op igen, og så kan man overveje, om det er til at leve med, at de ligger ned og blomstrer i knæhøjde.

Når vi får bundet lidt op og klippet lidt af, så kan vi igen komme rundt i haven, og forhåbentlig får vi snart bare lidt mere sol og varme, så alle de varmekrævende planter kan komme i lidt bedre groning. Bønner er ikke noget at prale af i sommer, og tomater, chilier og pebre modner langsomt. Tomater i kulde, regn og overskyet vejr får aldrig den sødme og gode konsistens, som de har i varme, tørre somre. På friland får den megen væde dem også let til at sprække. Og de bliver mere melede i konsistensen. I drivhuset er det en god ide at holde lidt igen med vanding, når det er overskyet.

Ukrudtet er et kapitel for sig efter en lang periode med regn – og har man været væk et par uger på ferie, er det lidt af et chok at komme hjem. Juli har indtil nu givet 108 mm regn, og selv inden måneden er slut, er det en 10. plads for vådeste juli siden 1874.

Den regnvåde juli – og ferie – har betydet, at vi simpelt ikke er kommet tit nok rundt med hakken – eller ukrudtet er begyndt at vokse igen efter en ny regnbyge. Lige nu er det let at hive ukrudt op, så det kan være en god ide at luge det store nu, og så hakke det nyspirede her midt på ugen, hvor vi antagelig får et par dage med tørt vejr.

Hvis haven er for våd til at arbejde i, så kan man jo altid tage en sommertur ud og hente inspiration i andre haver, f.eks. private åbne haver og besøgshaver. De fleste af billederne i denne Ugens Havenyt er fra et besøg i haverne på Egeskov – også her var alting meget vådt og påvirket af regnen.

Hele farvepaletten er i brug i blomsterbedet

Blomsterne i juli fylder hele farvepaletten ud: Gule prikbladet fredløs, lilla kattehale, blå riddersporer, gul pragtrøllike, brændende kærlighed, liljer, lathyrus og stokroser i mange farver, sommersolhat med kæmpestore gule blomster, georginer i mange spraglede farver, meterhøje cosmos i hvid og rødlige nuancer, meterhøje prangende palmeliljer og nattens flotteste den meterhøje natlys med store lysgule blomster. Og så er der selvfølgelig alle de mange pragtfulde roser og hortensiaer, for slet ikke at snakke om alle de spraglede sommerblomster.

Havens mange flotte blomster og planter nærmest inviterer til at blive plukket og forvandlet til nogle flotte buketter og dekorationer. Man kan finde inspiration i de mange bøger om blomsterbinding, buketter og dekorationer.

Hvis blomsterbedet ser lidt kedelig ud efter ferien, så kan man godt overveje at plante nyt nu, hvor jorden er dejlig fugtig. Hvis det er stauder, man planter, så skal man selvfølgelig være klar til at vande dem resten af sommeren, hvis vi skulle få en tør og varm periode.

Normalt vil man ikke plante nye stauder før i starten af september, og det betyder, at netop de stauder, som blomstrer her midt på sommeren, ofte ikke kommer med hjem fra planteskolen, da man ikke bliver fristet af at se dem i blomst. Det kan man rette op på nu, enten ved at købe og plante nu, eller spille på den sikre hest og vente til efteråret med at plante, men lave plantelisten nu. Mange af de juli-og augustblomstrende stauder hører til de høje stauder, som kræver et stort staudebed, men der findes også mange fine mindre stauder.

En farverig og spændende køkkenhave

I køkkenhaven er der også masser af farver her sidst i juli, især hvis man har valgt sorter ud fra dette kriterie. F.eks. gule og røde bladbeder, purpurkål, lilla spidskål, orange, lime eller lilla blomkål.

På bærfronten er der farveorgie med sorte solstikbær, modne gule og røde stikkelsbær, mens ribs og solbær er ved at være høstede. Nogle æblesorter er ved at begynde at få lidt rød kind, og de modne kirsebær er fra gule til røde.

Hvis man har plantet tomater med forskellige farver, så er der nu både røde, gule, brunlige og grønlige modne tomater. I krydderurtebedet er det især den røde basilikum, som gør opmærksom på sig selv – på friland får den en dybere rød farve end i drivhuset. Op fra jorden kan man trække de flotteste orange gulerødder. Og rødløg er yderst dekorative, når de er hængt til tørre i bundter under tagudhænget. Sommerhvidkålen står lysgrøn med store kuglerunde hoveder, som skal spises her og nu – inden de sprækker med voldsom kraft. Savoykålen står mørkegrøn, palmekålen blågrøn og purpurkålen er rødlilla. Der er også masser af muligheder for at variere salatskålen med salat af forskellig slags og farve. Er er ikke mere salat, så er små spidskål lækre i salatskålen.

I det hele taget er køkkenhaven et orgie af grønsager her ved udgangen af juli. Der er søde tomater, masser af agurker og squash, måske de første nye bønner, små gulerødder, nye løg, forårsløg, basilikum, dild, persille og mange andre spiselige ting.

Spindemider og bladlus i drivhuset

Agurkerne i drivhuset giver masser af agurker, men der er god grund til at holde øje med evt. angreb af spindemider på agurkerne, så man kan sætte ind med rovmider på et tidligt tidspunkt af et angreb.

Hold også øje med angreb af bladlus på chiliplanter. Heldigvis er der nu masser af nyttedyr – især svirrefluer, mens der stadig er få eller ingen mariehøns i mange haver.

Se mere i artiklen Brug af nyttedyr i drivhuset.

Kartoffelskimmel dukker op i haverne

Tomaterne er i de fleste haver ved at være røde, både i drivhuset og på friland, og indtil nu er man de fleste steder sluppet for angreb af kartoffelskimmel.

Lige nu ser det dog ud til, at der nu for alvor dukker kartoffelskimmel op i haverne. Der er høj risiko for angreb, når den relative luftfugtighed er større end 88%, og det har den været i en lang periode.

Hvis man er sikker på, at det er kartoffelskimmel, fjerner man øjeblikkelig toppen på kartoffelplanterne, inden smitten breder sig, og tomatplanterne angribes. Kartoffelplanterne er alligevel for de tidligste sorters vedkommende ved at visne ned – det er tomatplanternes videre skæbne, der er på spil.

Det kan ligefrem være en fordel at fjerne kartoffeltoppen nu, hvis man ønsker faste kartofler, som ikke koger ud. Hvis kartofler vokser færdig og visner naturligt ned, bliver de imidlertid bedre til kartoffelmos.

Er det tomatplanterne, der bliver angrebet, er det meget værre, for her er man nødt til, uden tøven og helst dagligt, at fjerne de angrebne blade, så det ikke breder sig. Er stænglen angrebet, fjernes den også – evt. store grønne tomater kan plukkes af og lægges til eftermodning. Hvis man er heldig kommer der en varm tør periode, der kan få angrebet til at gå mere eller mindre i stå. Lad være med at tro, at tomaterne når at modne, de bliver angrebet og rådner på planten, og smitten spredes videre. Se dagbogsindlæg fra 2005: Knuste tomatdrømme.

Også tomaterne i drivhuset kan blive angrebet. Det starter ofte under vinduer og ved indgangen til drivhuset. Men det er vigtigt, at begge dele står åbne både dag og nat. Lukker man dem, bliver der for høj luftfugtighed, og det giver risiko for udvikling af både kartoffelskimmel og gråskimmel.

Dårlig bønnesæson

Forsommeren har været kold, og bønnerne har ikke haft gode muligheder for at spire. Og det har været for koldt til, at de rigtig har vokset sig store og flotte, som bønneplanter kan i en varm sommer. Har man forkultiveret i forsommeren, er der bønner nu, men i mange haver er bønnerne først ved at blomstre.

Det er ved at være for sent at så nye hold. Hvis man gør det alligevel, så kan man ikke forvente at få fuldt udbytte – med mindre vi får en Indian summer. Det kunne vi godt fortjene ovenpå denne kølige sommer.

En længere sæson for jordbær og hindbær

Hindbær- og jordbærsæsonen er ved at være slut for i år, og mange er sikkert gået glip af en masse bær i ferieperioden og kan nu bare fjerne de gamle afbårne hindbærgrene.

Hvis man er væk fra haven i sommerferien er det næsten uundgåeligt, at man tager væk, mens der er enten jordbær eller hindbær at høste. Det er derfor en god ide at plante flere sorter, så sæsonen bliver længere. Der findes jordbærsorter, som modner fra midt i juni til omkring 1. august – derfor kan man her sidst i juli stadig købe danske jordbær. Hvis man alligevel skal ud og købe nye jordbærplanter i år, kan man jo overveje at købe et par sorter, som tilsammen giver en længere sæson.

Desuden er der remonterende sorter af jordbær, som giver en lille høst samtidig med de almindelige sorter og derpå den egentlige hovedafgrøde i august og september.

Der findes også en række efterårssorter af hindbær, de fås sorter med gule og røde hindbær. Se mere om hindbærsorter i artiklen Hindbær

Er der for mange frugter på grenene?

Udtynding af blommer, æbler og pærer burde være gjort for flere uger siden. Måske har man ikke fået det gjort – eller været tilstrækkelig hård. Det er derfor en god ide lige at se frugttræerne efter og vurdere, om grenene kan holde til vægten fra de blommer, æbler og pærer, som vil vokse kraftigt i vægt den næste måneds tid.

Det er ærgerligt at få ødelagt en pænt træ ved at en gren knækker under vægten. Et sådant stort sår vil også give adgang for angreb af diverse plantesygdomme. I værste fald flækker grenen helt ind i stammen. En tommelfingerregel er, at der skal være 1–2 håndsbredder mellem æbler og pærer – to håndsbredder giver store flotte frugter.

Se især kritisk på blommetræer, som står med store mængder blommer. Her er blommerne måske allerede store og på vej til at modne. Her kan man vælge at understøtte grene, som har for megen vægt og truer med at knække. Men sørg for, at undestøtningen er meget solid – ellers kan det gå endnu værre, hvis grene pludselig falder ned.

Skaf lys og luft til frugterne

Ofte er frugttræerne alt for tætte, så frugten ikke kan modne i solen og dermed få den bedste smag. For tæt et bladhæng giver også problemer med skurv. Det er derfor en god ide at gå havens lidt større og ældre frugttræer efter med en beskærersaks og tynde lidt ud i grenene, så der kan komme luft og sol ned til frugterne. Mindre grene kan også saves af i juli og august, hvis det er nødvendigt, men det er bedst at beskære i tide, så man kan nøjes med at fjerne tyndere grene med beskærersaksen. Og som altid gælder det, at man kun skal beskære, når det er nødvendigt.

Jo mindre og færre sår, man tilføjer træerne, jo bedre. Ethvert sår er en potentielt indgang for svampe, men sår tilføjet her i sommermånederne har træet meget lettere ved at lukke hurtigt og effektivt end i året andre måneder. Læs mere i artiklen Beskæring af træer om sommeren.

Jordforbedringskur

Bar jord i køkkenhaven inviterer til at ukrudtet kan spire frem. Man kan en hurtigudviklende afgrøde som beskrevet i Ugens Havenyt uge 29, eller man kan så en grønafgrøde.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

Hvis jorden er god nok, er der ikke behov jordbearbejdningen, og man kan nøjes med at så grøngødning eller en efterafgrødeblanding, som kan tilføre jorden organisk materiale, når den muldes ned i jorden i efterår eller tidlig forår.

Men vent til jorden er god at bearbejde igen, specielt på lerjord skal man selv her midt på sommeren ikke bearbejde en drivvåd jord.

Sæt en kompostbunke

Ligger der en stor bunke af haveaffald i et hjørne i haven, så er det en god ide at varmkompostere det, da det dræber eventuelle ukrudtsfrø og sygdomskim, hvis man kan få temperaturen op omkring de 60° C. Det kræver en vis mængde haveaffald, for at det lykkes – minimum en kubikmeter. Desuden skal materialet være tilpas fugtigt og trådt sammen, så der ikke er store luftlommer. Når kompostbunken er sat, overdækkes den, så varme og fugtighed tilbageholdes.

Hvis varmkomposten lykkes helt perfekt, så kan man allerede efter nogle måneder bruge den til jorddække. Eller man kan lade den kompostere helt færdig og bruge den næste forår til fremstilling af pottemuld. Læs mere i artiklen Varmkompostering i praksis.

På jagt efter larver på havens kålplanter

De hvide kålsommerfugle flakser rundt i haverne på jagt efter planter fra kålfamilien, som de kan lægge deres æg på. Og kålmøl og kålugler lægger også deres æg på kålene. Kigger man lidt nærmere på hovedkålene, som er ved at danne hoved, kan man være næsten sikker på, at der er larver af den ene eller anden slags at finde inde mellem bladene. Det gælder om at få fjernet dem, så de ikke æder det lille hoved rub og stub, og det kan gøres på flere måder.

Larvejagt tager ikke så lang tid, hvis man kun har en begrænset mængde kål lige at gå igennem en til to gange om ugen. Fjern også de æg, man kan få øje på.

En anden mulighed er at dække med insektnet, så kålsommerfugle ikke kan komme til at placere deres æg på planterne. Men hvis man dækker nu, så skal man alligevel på kåljagt de næste uger under nettet, da der altid sidder æg, som senere klækkes til larver. Et grønt net er pænere i haven end de normalt hvide.

En tredje mulighed er at bruge bakteriepræparatet Bacillicus thurigiensis, som får larver af alle tre slags til at miste appetitten og dermed dø. Midlet er godkendt til økologisk dyrkning. Kålsommerfugle m.m. lægger hele tiden nye æg, så behandlingen skal gentages med mellemrum. Det kan købes under bl.a. handelsnavnet Gå væk orm. Det blandes op i vand og forstøves ud over kålene.