Havenyt uge 22, 2011

Køkkenhaverne er grønne og frodige med rækker med salat, løg, spinat, kartofler, ærter, kål og alle de andre grønsager, som kan klare kølige majdage, I staudebedene dufter de lave nelliker, lilla knopurter og gule engblommer giver kontrast, mens der er akelejer i mange farver side om side med marguritter. Og mens forårsløgene visner ned, skyder de forårslagte løg op og snart er der knopper i de franske anemoner.

Det ser ud til at kalenderen og vejret er enige om, at vi nu endelig skal have sommer med sol og varme og ikke for megen blæst. Det bliver med andre ord vejr til at få plantet majs, selleri, squash, græskar, agurker og måske endda tomater ud på friland.

Det er også tid til at fylde de sidste krukker og kasser med masser af de dejlige sommerblomster, som først trives rigtig godt, når sommervarmen kommer for alvor. På friland er en del løgblomsters blade ved at blive bløde og blege, så de enten kan skæres af eller lægges i bunden af bedet. Det giver plads til udplantning af endnu flere sommerblomster. Det er en fordel at have dem stående klar til udplantning, for her sidst i maj er udbuddet af sommmerblomster allerede mindre. Indtil sommerblomsterne overtager føringen, er der heldigvis masser af frodige junistauder i en sand farveeksplosion her ved indgangen til juni.

Jordtemperaturen og tørkerisiko

Den sidste uge har været en lidt kold og blæsende fornemmelse. Det kolde majvejr har fået jordtemperaturen til at falde til 10–13° C, men i løbet af ugen stiger den til 12–14° C.

Heldigvis har vi fået en hel del regn, som haverne virkelig trængte til. Men langt fra nok til risikoen for tørke er helt forsvundet. Jorden er i nogle områder stadig tør, hvis man graver et halvt spadestik ned. Og udsigten til sol og sommer kan hurtigt gøre det aktuelt at vande især jordbær, som lige nu skal bruge virkelig megen væde, når de grønne bær skal vokse sig store. Og kartoflerne må heller ikke mangle vand nu.

Udplantning af tomater, majs, squash og selleri

I år har det været en god ide at forkultivere majs, græskar, sylteagurker og squash i drivhus eller mistbænk, da det har været køligt om natten på friland. De kan ligesom selleri ikke tåle den mindste smule frost, så hvis man bor et sted, hvor der er stor risiko for nattefrost, skal man selvfølgelig vente med at plante ud. Men ellers bør risikoen for nattefrost efterhånden være minimal.

Det gælder om at få planterne ud i jorden snarest nu, hvor der er udsigt til sommervejr, og ikke mindst hvis de har udvokset potterne, de står i. Især majs tåler ikke at stå i venteposition i alt for små potter i lang tid. Vand rigtig grundigt i plantehullerne inden plantning, hvis jorden ikke er godt fugtig nedad. Potterne med planterne dyppes helt ned i en spand vand, indtil potteklumpen er vandmættet – det er når der ikke kommer flere luftbobler op. Det er også altid vigtigt at vande jorden rundt om planten til efter plantningen. Til sidst rives lidt tør jord ind over det vandede område, eller jorden kultiveres omkring planten, så fordampningen minimeres.

Har man ikke forkultiveret squashplanter eller agurker til friland, kan man godt nå det endnu. Man kan også prøve at så direkte, men som for bønner kan det være en god ide at forspire inden såning. Squash og agurker kan spire ved en jordtemperatur på kun 12° C, men foretrækker 22–35 ° C.

Tomater skal helst have en lun jord og et sted med læ og sol for at trives godt på friland. Plant ud på lune dage, så overgangen til udelivet bliver mindre barsk. Hvis det kan lade sig gøre, er det bedst at beholde planterne i drivhuset, til nattemperaturen holder sig oppe omkring 10° C og jordtemperaturen er min. 14° C.

Tid til at så bønner

Med en jordtemperatur på op mod de 14°C i weekenden, er det en god ide at så et hold bønner på friland, hvis det lune vejr fortsætter ind i næstte uge. Og hvis man har forkultiverede bønner, kan de efter nogle dages afhærdning blive plantet ud.

Nye kartofler til Grundlovsdag

Det er spændende, hvor mange der kan servere nye kartofler til Grundlovsdag på søndag. Du kan deltage i en afstemning herom på Havenyt.dk. Et sikkert tegn på, at der kan være kartofler under, er at man kan se store blomsterknopper i kartoflerne – hvis altså det er en sort, der sætter blomster. Man kan forsigtigt mærke efter med en finger, om der er kartofler under. Eller man kan prøve at lirke en plante op i den ene side og se om der er noget under. Der er forskel på sorterne, nogle sætter knolde få cm under jorden, mens andre er mere tilbøjelige til at have kartoflerne dybere. Er kartoflerne for små, kan man plante den igen og give den en kande vand til at komme sig på.

Det er meget vigtigt at kartoffelplanterne har vand nok nu, hvor de fleste kartofler er nået hasselnøddestørrelse. Mangler de vand på dette udviklingstrin, giver det et nedsat udbytte. Det er en dårlig ide at vente for længe med at vande.

Hvidløgstoppe er fine til at bruge i maden

Der er næsten altid nogle hvidløgsfed, som ikke bliver høstet, og de sender nye planter op i foråret. Ofte nænner vi ikke at fjerne dem, men det er en dårlig ide at have løg i et bed, hvor det ikke skal være efter sædskifteplanen. De er nu så store, at de kan bruges på samme måde som forårsløg, og selv om det er hvidløg, smager de efter en sautering på panden ikke ret meget af hvidløg, men har en dejlig løgsmag. De er fine til fyld i en omelet – og sauterer man et par snittede asparges med, bliver den endnu bedre.

Der skal tyndes

Det er uhyre sjældent, at de såede grønsager ikke skal tyndes for at give nogle pæne grønsager. Ja, det sker stort set aldrig. Står planter for tæt, hæmmes de i udviklingen, og rigtig mange, især rodfrugter, bliver aldrig rigtigt til noget, fordi de står for tæt.

Det er især galt i gulerodsrækkerne. Ofte lader man dem stå lidt tæt med den tanke, at man kan trække hveranden som helt små lækre gulerødder og på den måde udnytte dem bedre. Men som regel får man det ikke gjort i tide og ender med en masse små ubrugelige gulerødder, som ingen gider skrælle.

Der findes anbefalede planteafstande bagpå frøposerne. Overholder man dem, får man store flotte afgrøder. Hvis man hellere vil have lidt mindre grønsager, f.eks. tyndere porrer og mindre kålhoveder, kan sætte afstanden lidt ned. Man kan også se anbefalede række- og planteafstande i artiklen Planteafstand og rækkeafstand for grønsager.

Udtynding giver selvfølgelig færre planter om at dele det vand, som er til rådighed. Men når man tynder planter, som står meget tæt, beskadiger man let rodsystemet hos de planter, som skal blive stående. Derfor er det altid en god ide at vande rækkerne efter udtynding – eller tynde ud, lige inden et areal skal vandes, eller der loves rigeligt med regn.

Så nyt hold grønkål og knudekål

Det er en god ide at så et hold grønkål til sen udplantning, f.eks. efter ærter og tidlige kartofler. Inden kålplanterne bliver store nok til udplantning, er der måske også et 2. eller 3. års jordbærbed eller løgbed, der skal ryddes.

Hvis man har flere rækker med løg, kan man i mellem løgrækkerne så grønkål eller knudekål, som kan overtage stykket, når løgene høstes. Så tre frø hvert sted. Grønkål sås med 30 cm afstand, knudekål med 20 cm afstand. Senere udtyndes til en plante hvert sted.

Man kan også prøve at forkultivere knudekål i potter, de kan sagtens udplantes med en god rodklump – på trods af, at der i nogle bøger står, at det ikke er muligt.

I det hele taget er det meget vigtigt ved udplantningsplanter til højsommerbrug, at de har en god rodklump. Tynd planterne ud, så der er god afstand eller prikl dem ud i potter, som dog er sværere at holde vandet i sommervarmen end en kasse eller et såbed.

Blomsterløgenes blade skal visne ned

Det er dog en god gammel regel, at efter grundlovsdag, kan man godt kan fjerne forårsløgblomsternes blade. Det er selvfølgelig allerbedst, hvis de får lov til at visne naturligt ned, og hvis det er muligt, kan man lægge dem ned i bunden af bedet under staudernes blade. Men hvis der skal plantes sommerblomster på stedet, kan man være nødt til at klippe dem af.

Tulipaner skal dog altid have lov til at visne ned. Hvis man vil være sikker på at bevare sine tulipaner bedst muligt, så er det en god ide at tage løgene op og lade dem visne ned. Og så sætte dem til efteråret igen i jord, hvor der ikke har stået tulipaner de sidste par år. De botaniske tulipaner og en række gamle sorter, som regel ukendte sorter, som er overtaget med haven, klarer dog at stå en længere årrække samme sted.

Når løgtoppene er væk, kan man benytte lejligheden til at få luget og løsnet jorden, som lige nu er dejlig fugtig. Det er vigtigt at løsne jorden, da løs jord holder desuden bedre på fugtigheden – og det skulle blive en sjælden sommer, hvis ikke planterne i vore haver får brug for al den væde, der overhovedet kan forhindres i at fordampe.

Når bedene er ordnede, kan man plante sommerblomster, eller nye stauder. Ofte opdager man under blomstringen, at der mangler blomster i nogle bede, eller at der skal nye arter og farver ind for at give et flottere bed. Først i juni er ikke det bedste plantetidspunkt, men det er ikke noget problem, hvis man passer dem godt med vand hen over sommeren.

Jorddække i blomsterbede

I staudebede kan det være en god ide at jorddække med f.eks. dækbark. Hvis det også skal forhindre at ukrudt kan spire, er det nødvendigt med et lag på 15 cm. Et så tykt lag kan dog give problemer, hvis der er små forårsløg som vintergækker, der skal op igennem til forår.

Det er heller ikke uden problemer at jorddække mellem nyudplantede sommerblomster, da solsorte kan gå helt besærk, når de kommer på den ide, at der er lækre smådyr og orme nede under et lag jorddække, uanset jorddækkets art. Resultatet kan blive knækkede og ødelagte planter. Her kan det være nødvendigt at vente til sommerblomsterne er blevet lidt større og mere robuste.

Men inden man går i gang med at jorddække, skal man give planterne lidt kompost eller gødning. Stauder behøver i modsætning til sommerblomsterne ikke den store mængde gødning, og her er det nok at give et tyndt lag kompost eller et let drys gødning. Ofte kan man læse, at roserne skal gødes godt, men det er ikke uden problemer, da de bliver mere modtagelig for sygdomme og skadedyr, hvis de har fået for megen gødning. Så gød moderat og vær tilfreds med en lidt mere moderat størrelse på roserne.

Roserne må ikke mangle vand, og her er det vigtigt at holde øje med roser, som står i regnlæ af udhæng, mure og plankeværk. Et lag jorddække mindsker fordampningen fra jordoverfladen.

Gang i beskærersaksen

Forsytia og fjeldribs er afblomstrede, og netop de to buske bliver flottere, mere buskede og med flere blomster næste år, hvis man beskærer dem. Skær de grene tilbage, som har blomstret i år. De nye skud vil blomstre næster forår.

Vinterskader på træer og buske

Der er mange figenbuske og laurbærbuske, som ser døde ud her ved udgangen af maj. Men vær tålmodig, de er antagelig ikke helt døde, men vil skyde nye skud helt fra bunden i løbet af juni. Der kan også stadig nå at komme nye skud frem på et figentræ eller -busk, så vent med at beskære det lidt endnu.

I øvrigt kan man ved at klippe en gren over se, om den er død – vækstlaget er da helt brunt. Vækstlaget er det lag, der sidder lige under barken, og hvor vand- og næringsstoftransporten foregår. Er vækstlaget brunt, kan man forsøge at beskære grenen længere inde, indtil man finder levende vækstlag. Det gælder ikke kun figen og laurbær, men også andre buske og træer, som ikke sætter nye blade og skud til normal tid.

Ny bog: Isabellas store bog om køkkenhaven

Isabellas store bog om køkkenhaven er en stor og dejlig bog om at dyrke køkkenhaven fra første spadestik til sidste bærhøst. I bogen følger vi årets gang i Pernille Sparsøes nyttehave på 100 m² i en haveforening. Med på sidelinjen hen over sæsonen har været Isabellas dygtige havekonsulent Susie Helsing Nielsen, som i mange år stod for køkkenhaverne i Den Økologiske Have. Det er lidt uvist, hvem der har skrevet bogen, men mon ikke det er de to i fællesskab? Dyrkningen af de enkelte bede følges tæt måned for måned med status på de enkelte bede, incl. en oversigtsplan, månedens arbejde i haven gennemgås og forklares, og der gives forslag til brug af de mange høstede afgrøder. Bag i bogen er der en planteguide, og i bogen er der sortslister. I haven dyrkes der ikke kun grønsager, der er også frugtbuske og masser af blomster. Bogen er fin for den ny haveejer, der skal i gang med at planlægge og dyrke køkkenhave, men den mere erfarne haveejer kan også finde ny inspiration og viden i bogen. Bogen er udgivet på Politikens Forlag.