Havenyt uge 21, 2011

Foråret er på vej til at blive sommer, og det passer godt sammen med blomstrende hvid- og rødtjørn. I staudebedet er der store knopper i bonderosen, mens der er fuldt udsprungne blå iris, blodrød storkenæb og gule skovvalmuer. Og så er det akelejetid med et væld af akelejer i alle farvenuancer, hvis man har turdet lade dem selvså. De selvsåede akelejer dukker ofte op mange velvalgte steder, hvor man ikke selv havde tænkt på at placere blomster.

I køkkenhaven kan man høste den første sprøde salat og dild. Derimod er der nok ikke så mange, som har nydt de første karfofler fra haven endnu, men har man forkultiveret kartofler sidst i marts og plantet dem ud under fiberdug, så kan man godt prøve at gribe gryde og gravegreb og se efter om, om de er store nok. Den første ny persille er der også nogle uger til, men bladene på de gamle planter kan stadig bruges, selv om de hurtigt bliver mere og mere grove og uinteressante til at andet end at fylde i en kylling til grydestegning.

Et dejligt forår

Det har været et dejligt forår, hvor vi allerede i april blev forledt til at tro, at nu var det sommer. Vi har haft mange gode havedage, hvor vi næsten har levet ude i haven på de varme dage. Vi har nydt forårsblomsterne og at set havens træer og buske grønnes. Og det har til fulde opvejet de ret få majdage med koldt og blæsende vejr.

Solen har skinnet mange timer i dette forår over hele landet, men regn har været en mangelvare. Regnen er på det sidste faldet noget ujævnt, nogle steder er jorden dejlig fugtig et stykke ned, mens den andre steder stadig er til den tørre side, og der er de fleste steder stadig risiko for tørke. Hvis man ikke var heldig at få en god gang regn søndag, så kan det blive nødvendigt at vande de tidlige kartofler, løg, jordbær og nyudplantede sommerblomster og grønsager. Søndagen bød ikke kun på regn i kortvarige kaskader, nogle steder faldt der også hagl. Lette og kortvarige haglbyger kan godt ødelægge planternes blade, men normalt tager de ikke så stor skade set på den lange bane.

Udplantning og blæsevejr

Rigeligt med regn er altid godt, når man har planter, som skal plantes ud. Men helst sammen med stille vejr, og det er ikke netop det, der er udsigt til først i denne uge. Hvis der er god læ i haven, kan det selvfølgelig lade sig gøre, især hvis man har afhærdet planterne inden udplantningen. Hvis der ikke er læ, må man overveje at udsætte udplantningen nogle dage.

Inden grundlovsdag skal vi have plantet færdig i køkkenhaven, hvad angår vintergrønsager som kål, løg og porrer. Egentlig skulle vi også have plantet de mere kuldskære arter som tomater, squash, græskar, majs og selleri, som ikke tåler frost og for de flestes vedkommende skal jordtemperaturen også helst være 14° C ligesom til såning af bønner. Det er den næsten mange steder, og måske når den derop alle steder i løbet af weekenden – følg med i Propgnose for jordtemperatur på Planteinfo.dk. Men som nævnt ovenfor, så kan blæsten sætte en stopper for udplantningen, da netop disse kuldskære planter er sarte over for både blæst og kølige nætter.

Så et hold bønner

Jordtemperaturen ligger imellem 11 og 14° C og fra sidst på ugen skulle det være ret sikkert, at vi får varmere vejr med dagtemperaturer på 20–23° C. Det giver mulighed for at så et hold bønner i weekenden. Hvis man gerne vil have friske bønner hele sommeren, så er det en god ide at så mindre hold bønner og flere gange, f.eks. hver 14. dag ligesom med salat og dild.

Det er en god ide at forkorte spiringsperioden på friland, hvis jorden er tør eller til den kolde side. Forspir frøene 1–2 døgn i et gammelt, vådt viskestykke i en plastpose til spirerne lige netop viser sig. De forspirede frø sås derefter i fugtig jord i en 6–8 cm dyb sårille. Man kan også lave en spirekasse til forspiring af større frø.

Hvis man bor et sted, hvor jordtemperaturen er lige lav nok, så dæk bedet med fiberdug, det øger jordtemperaturen med de nødvendige 1–2°.

Såning af vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj til først i juni. Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr. Lige nu er det er godt tidspunkt med fugtig jord og udsigt til nogle småbyger hen over den kommende uge. Først i juni kan vi hurtigt få en periode med varme og ingen vand. Er jorden for tør til at så, kan man gennemvande bedet dagen før såning.

Husk efter såning at rive jordoverfladen ganske let, så det øverste tynde lag jord tørrer op og isolerer, så vandet ikke så let fordamper.

Hvis man i spireperioden ikke får nedbør, kan man i stedet for holde såbedet let fugtig i hele spireperioden. Men vanding med vandkande får jord med lerindhold til at danne skorpe, så kimplanterne har svært ved at komme op. Den bedste vanding til såbede er en speciel vandslange, som forstøver vandet opad, så det falder som finregn.

En anden metode er at vande såriller meget omhyggeligt og dække med hvid plast den første lille uges tid, til man er sikker på, at de er spiret nede i jorden. På meget varme dage med fuld sol, kan der være risiko for, at jordtemperaturen bliver lidt højere, end de 15–26 °, som er bedste spiringstemperatur for gulerødder.

Gulerodsfluen er på færde nu

Gulerodsfluen flyver netop nu og lægger første hold æg i jordrevner ved gulerødderne. Larverne er de irriterende orm i gulerødderne. Der er 2–3 generationer om året. Det er normalt de senere generationer, som for alvor gør skade på de gulerødder, som vi har planlagt at nyde i eftersommeren og vinteren igennem.

Det er derfor en god ide at dække de vintergulerødder, som man sår her sidst i maj eller først i juni, med fiberdug eller bionet, inden eller lige når de er spiret fren.

Tomater i drivhuset

Vi er ved at nå sommermåneden juni, og tomatplanterne til drivhuset er så store, at det er nødvendigt at udplante dem, hvis man ikke allerede har gjort det. De skal nå at have etableret et godt rodsystem, inden de skal til at sætte frugter. Heldigvis ser det ud til at nattemperaturerne de fleste steder kan holde sig over de kritiske 8° C i drivhuset. Man skal dog stadig vurdere, om der lokalt stadig er risiko for meget kolde nætter, og herudfra tage stilling til, om det er nu, man vover det. Står planterne og har det godt i store potter, kan man godt vente lidt endnu.

Hvis tomatplanterne er ranglede, og der er langt op til de første ordentligt store blade, kan man plante dem et godt stykke dybere, end de har stået i potterne. De vil så udvikle nye rødder fra det stykke stængel, som »begraves«, og samtidig kommer første klase tættere til jorden, og der bliver på den måde plads til flere klaser, inden planten når op til glasset. De nye rødder giver planten ekstra vækstkraft.

Det er vigtigt, at tomatplanterne plantes i en god, velgødet jord ved plantningen. 5–10 l kompost pr. plante er tilpas, alt efter hvor meget kvælstof komposten indeholder. Komposten skal helst ikke være helt omsat, så næringsstofferne frigives løbende i løbet af de næste par måneder, når komposten nedbrydes. Man kan evt. tilføre ekstra gødning som jorddække senere. Har man ingen kompost, kan man gøde med lupingødning eller kyllingegødning, sidstnævnte lugter dog ret meget i et drivhus.

Ved udplantningen etableres opbinding, enten lodrette snore, hvorom planterne kan snos, eller stokke, som planterne kan bindes op til. Man kan også investere i spiralsnoede plantestokke, som de kan snos rundt om uden opbinding.

Udplantning af agurker og meloner er problematisk

Agurker og meloner skal have en jordtemperatur på 18° C for at trives ordentligt. Udplantes de i for kold jord, øges risikoen for svampeangreb på rødderne og hensygnende planter.

Indtil det er varmt nok i drivhuet, er det bedre at lade dem stå i store potter i drivhuset eller plante dem ud i plantesække – dæk evt. med fiberdug om natten. De kan godt tåle at stå i drivhuset om natten, hvis lufttemperaturen er minimum 10°, men de har stadig fordel af at komme ind om natten.

Agurker er sarte og begynder let at hænge med bladene, når de plantes ud. Det kan man læse mere om i artiklen Agurker til drivhus. Hvis man har ekstra planter, kan man plante de resterende i større potter med god jord som backup planter, hvis de udplantede ikke klarer forholdene. Eller man kan så et par potter med et nyt hold.

Tidlige kartofler giver mulighed for ny afgrøde på arealet

De tidlige kartofler er nu store flotte planter, og der er kartofler under på størrelse med hasselnødder eller større, hvis de er sat under plast sidst i marts eller først i april. Har man sat kartofler allerede midt i marts eller forkultiveret inde og haft dem under plast og fiberdug, er kartoflerne ved at være så store, så man kan hente til de første kartoffelmadder eller til en hel middag.

Fordelen ved at fremdrive så tidlige kartofler er ikke kun de lækre nye kartofler, men også at man kan nå to fulde afgrøder på et stykke jord. Man kan nå at plante f.eks. majs, kål, porrer, knoldfennikel eller så bønner efter kartoflerne. Så det er bare med at spise løs.

Squash, græskar og sylteagurker er også en mulighed. Til græskar høster man som start bare 1–2 toppe, så kan man plante ud i et hul med læ. Derefter graver man op, så græskarplanterne gradvis får mere plads. Drueagurker kan man plante ud i læ i midterrækken i et bed, efterhånden som man graver kartoffelrækken op. Inden de når at danne lange sideskud, har man spist de andre to rækker.

Kartofler med sortbenssyge

Men netop som det ser allerbedst ud i kartoffelrækkerne, er der pludselig planter, som ser syge ud, bliver gullige, bladene krøller, de vokser ikke mere, og der kommer kun få og små kartofler. Graver man dem op, kan man se, at stænglerne er helt sortbrune fra jordoverfladen og ned mod rødderne. Det er sortbenssyge – sygdommen stammer fra inficerede læggekartofler. Selv certificerede læggekartofler kan være inficerede, men det drejer sig normalt kun om enkelte planter. Planter med sortbenssyge fjernes helt fra haven.

Fjern også alle fremspirende kartoffelskud fra de kartofler, som man ikke fik med op sidste år. Hvis de er inficeret med kartoffelskimmel fra sidste sommer, kan de starte et tidligt og helt lokalt udbrud af kartoffelkimmel.

Sommerblomster kan plantes nu

Nu er risikoen for nattefrost ikke ret stor de fleste steder i landet. Men udelukkes kan det ikke helt. Der er med års mellemrum nattefrost helt ind i juni, men normalt kun på det, man kalder de mere udsatte steder. Her kender man god risikoen, venter med udplantning af de blomster og grønsager, som ikke tåler nattefrost.

Bor man ikke på sådanne udsatte lokaliteter, er det nu ved at være tiden, hvor man beslutter sig for at plante sommerblomster, trods den minimale risiko, som man må leve med.

Det bliver dejligt at få plantet krukker og beholdere til med flotte sommerblomster. Måske ser de ikke ud af så meget, lige når de plantes, men de vokser hurtigt til, og vi kan glæde os til sommerblomsternes lange og overdådige blomstring.

Hvis der skal plantes sommerblomster ud i bede og rabatter, hvor der har været forårsløgblomster, så er de fleste ved at være nedvisnede nok til, at de kan fjernes. Alle tulipaner skal dog have lov til at stå og visne godt ned. Det plejer at passe med omkring grundlovsdag. Man kan evt. tvinge løgblomsternes blade ned og plante ud imellem planterne. Men det er bedst at få ryddet bladene først, vandet og kultiveret jorden og evt. få tilført lidt ny kompost, inden sommerblomster plantes ud.

Hvis sommmerblomsterne kommer fra potter med et intakt godt rodsystem, er der ikke problemer med at plante ud, hvis man sørger for vanding. Er sommerblomsterne så små endnu, at de står i bakker, er der størst chance for succes, når man planter op til nogles skyede dage med regn elller regbyger. Bager solen fra en skyfri himmel, bør man i stedet for overveje en tur over en gang potter, indtil de har et godt rodsystem.

Kulør for alle pengene eller farveharmoni

Sommerblomster sætter kulør på haven, og enten kan man give pokker i farvesammensætninger og bare gå efter det store frodige farveorgie, eller også kan man skabe smukke bede og krukker med afstemte farver eller måske flere arter i en enkelt farve til en krukke eller et bed. Blomster med grønne og lime blomster er altid gode til at sætte ind til de mere farverige blomster.

Men inden man køber og planter, så husk at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Gøgespyt

På mange af havens planter kan man lige nu opleve spytklatter. Der er hverken frække drenge eller gøgen, der er synderen – selv om det populært kaldes gøgespyt. Det er almindelig skumcikade, der har anbragt deres yngel inde i et slimet sekret, som ligner spyt. Hvis man med f.eks. en pind ødelægger spyttet, dukker der en eller flere små grønne nymfer op. Planterne tager ikke skade, så tag det som en oplevelse af, hvor rig naturen er på variationer, når det gælder om at få »børnene« godt på vej.

Gåsebiller i græsplænen

På lette jorde er man mange steder plaget af gåsebillernes larver, som laver skader på græsplænen. Gåsebillerne sværmer fra sidst i maj hen over græsplænen, hvor de lægger deres æg. Den langsigtede løsning er at få forbedret jorden i græsplænen, så den kan indeholde mere fugtighed. Det gøres ved hvert år at tilføre græsplænen et lag harpet kompost. Den kortsigtede løsning er at købe nematoder og vande dem ud på plænen først i august. Nematoderne formerer sig inde i larverne, æder dem og opsøger nye ofre. På sigt er det kun en forbedring af jorden, der gør det endeligt af med plagen.

Ny bog: Den første have

Signe Wenneberg skrev for en del år siden som ret ny haveejer bogen, hvor hun videregav sine erfaringer som nybagt haveejer. Den første have er nu blevet genudgivet, og forfatteren er blevet en erfaren haveejer, som videregiver masser af inspiration og gode konkrete ideer til den nybagte haveejer. I den første halvdel af bogen er der vejledning i at indrette haven, evt. få tegnet en haveplan, og der er en god guide til hvilke ting, man skal anskaffe, og hvordan man får fat i dem til en rimelig pris. Den sidste halvdel af bogen er en guide til havedyrkningen måned for måned. Bogen er udgivet hos Gyldendal.

Hjælp til naboer, hvor der sprøjtes ind til haver

Når det konventionelle landbrug sprøjter deres marker, påvirkes et ukendt, men formentlig stort antal private haveejere. Sprøjtningen med giftstoffer skaber utryghed, fordi den indebærer en risiko for at opleve akutte gener, synlige skader og ukendte langsigtede virkninger. Alene frygten for virkningerne er nok.

Nabostridigheder er noget, de fleste ønsker at undgå for enhver pris. Og da det nemt kan virke provokerende at henvende sig med det formål at få vished for, at sprøjtning ikke påvirker »over hegnet«, har vi i Landsforeningen Praktisk Økologi udformet et nabobrev, som man kan udfylde og aflevere til sin nabolandmand. I Landsforeningen Praktisk Økologi får vi en del henvendelser, når skaden er sket. Vi håber med brevet, at vi kan medvirke til at reducere gener ved at bo ud til konventionelt dyrkede marker, forebygge konflikter og ikke mindst bevare det gode naboskab.

Hvis du gerne vil se og evt. bruge brevet til nabolandmanden, kan du finde det her: Nabobrev om sprøjtning. Se også artikler om sprøjtning og sprøjteskader.

Medlemsblad for Landsforeningen Praktisk Økologi

Medlemsblad leder tanken hen på et kedeligt lille blad, men Praktisk Økologi er et virkelig flot blad med flot layout og smukke billeder fra økologiske haver. Her kan man finde masser af viden om at dyrke økologisk prydhave og nyttehave.

I det netop udkomne forsommernummer kan man bl.a. læse artikler om overfladekompostering, blomster mellem grønsagerne, udplantning og rettidig omhu i køkkenhaven, spiselige prydbuske og -træer og ikke mindst en artikel om at slutte fred med sine skvalderkål. Der er også lækre opskrifter med rabarber, kvan, grønne jordbær og forårsskud på rosenkål og cikorie.

Se indholdsfortegnelsen i Praktisk Økologi 3/2011