Havenyt uge 18, 2011

Havernes frugttræer er hvide af blomster. Kirsebær og blommer står i fuldt flor, pærerne følger lige efter og i de milde dele af landet er de første æbletræer også ved at springe ud. Solbær og ribs blomstrer, mens stikkelsbærrene allerede har dannet de første små grønne frugter. De tidlige jordbærsorter er begyndt at blomstre, hvor de står lunt.

Der er lidt stilstand i blomsterbedet, medmindre man har mange tulipaner. Påskeliljer og pinseliljer holdt ikke ret lang tid i år. Næste løgplante i udspring er klokkescilla, der udfylder tomrummet indtil forsommerens stauder tager over, og det kommer sommerblomster i bede og krukke.

Det spirer og gror i køkkenhaven nu. Løgene står i lige rækker med friskgrønne blade. Kartoflerne er kommet op, og er de drevet frem, er der måske allerede småbitte kartofler dannet. De første spæde rækker af gulerødder og persille kan anes, mens de valske bønners store saftiggrønne kimblade fra start af tydeligt markerer, hvor deres række er. Spinatplanterne er allerede ved at få de første rigtige blade. Vi har allerede høstet de første nye asparges i aspargesbedet. Under glas eller fiberdug kan man høste de første røde radiser – husk at så et nyt hold.

Det er lutter idyl – lige bortset fra at starten af maj har været kold og blæsende – og endnu værre der er stor risiko for nattefrost frem til sidst på ugen, og der kan forekomme haglbyger tirsdag. Under alle omstændigheder bliver nattetemperaturen lav. Heldigvis er jordtemperaturen takket være masser af sol stadig 9–10° C, og det fortsætter den med at være. Desværre er jorden ret tør, og det ser regnvejret midt på ugen ikke ud til at kunne ændre afgørende på.

En kold start på maj måned

Igen i år er uge 18 en kold fornøjelse med lave både dag- og nattemperaturer. Med års mellemrum sker det, og de erfarne haveejere ved det godt. De har endnu ikke plantet tomatplanter og chili ud i drivhuset, så de har muligheden for at tage dem ind under lunere forhold om natten – måske også om dagen, hvis der ingen sol er til at varme drivhuset lidt op.

Der er i denne uge risiko for nattefrost de fleste steder, så følg vejrudsigten lokalt, og dæk de kartofler, som allerede er kommet op, hvis der er udsigt til at kun få graders varme – det kan sagtens betyde lokal nattefrost i din have. Sørg for varme til drivhuset eller tag de kuldskære planter ind, hvis afdækning ikke er nok. Nyd forårets blomster og vent med at plante sommerblomster ud, til risikoen for nattefrost er minimal der, hvor du bor.

Heldigvis varer kulden og risikoen for nattefrost ikke ved. Fra torsdag bliver det varmere med op til 20° C midt på dagen, men stadig med nattemperaturer nede omkring 5° C.

Udplantning i drivhuset bør vente lidt

Indtil nu har der ikke været mange nætter, hvor temperaturen i drivhuset har været oppe de 8° C, så tomatplanterne har kunnet blive stående ude i drivhuset med overdæning. Hold øje med vejrudsigten og den lokale temperatur for natten – der er flere nætter i denne uge, hvor der er risiko for ned til frysepunktet, og så må man vurdere, om planterne skal flyttes ind, eller der evt. skal etableres varme i de kolde nattetimer.

Risiko for helt lave nattemperaturer og frost kan ikke udelukkes et godt stykke ind i maj. Så det er en risiko, man tager, hvis man vælger at plante tomatplanter ud i drivhuset, især hvis man bor i de koldere dele af Danmark. Derfor kan det være en god ide at træde vande og vente og se tiden an. Det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter i endnu en uge. Derefter kan man se endnu en uge frem og tage bestik af situationen. Måske bliver det varmt nok på den anden side af weekenden til at plante tomater i drivhuset.

Hvis man dyrker i drivhusjord, skal man desuden tage højde for at jordtemperaturen skal være min. 14–15° inden udplantning, da rødderne først tager fat ved den temperatur. Og selv i plantesække er jordtemperaturen for lav, hvis lufttemperaturen om natten er under de 8°C, som der mindst skal være for at tomaterne ikke skades på deres vækstkraft.

Under alle omstændigheder er det for tidligt at plante agurker og meloner ud i drivhuset – de er stadig kun på dagophold for at blive kraftige og gode planter i store potter. Og tomater til friland skal også vente til efter midten af maj.

Sådan hæver man nattemperaturen i drivhuset

Hvis temperaturen ser ud til at komme under de 8° C om natten i drivhuset, kan man selvfølgelig varme drivhuset op, men det er energimæssigt dyrt, og der er andre muligheder for at beskytte planterne mod nattekulden.

Man kan overdække planterne ved hjælp at vækstbuer med bobleplast eller anden isolerende dække over. Det er også muligt at købe store tynde plader af styropor, som kan genbruges år efter år. Men det kræver et system til at lægge pladerne ud på. Men uanset valg af dækkemateriale, kræver det, at der om dagen har været solskin, så jord eller fliser i drivhuset er varmet op. Der skal være et varmelager til at holde nattemperaturen oppe. Man kan lave et større varmelager med sortmalede plastdunke med vand eller med sten, som solen kan varme op.

En anden mulighed for tilførsel af varme om natten er at udnytte varmen fra plantemateriale, som er i gang med en kraftig varmeudvikling. Her ovenpå kan man placere kasser og potter. Det kan være den gamle afprøvede metode med halm, som gennnemvandes med en kvælstofholdig væske, f.eks. flydende drivhusgødning, udtræk af husdyrgødning, ajle, human urin osv. Man kan også bruge friske planterester som f.eks. det grønne køkkenaffald, som fyldes ned i en kasse, hvor man ovenpå stiller potterne på riste, så varmen kommer op omkring potterne.

Et eller to lag fiberdug vil holde varmen lidt tilbage om natten. Man skal dog her være på vagt med hensyn til en pludselig varmeudvikling, hvis det bruges i forbindelse med komposterende materiale, da det kan blive for varmt for planterne. Ikke mindst, hvis man kombinerer med isolerende og tæt dække om natten.

Fjern de første syv blomster på chili

Det er en god ide at fjerne de første blomster på chili. Især for de storfrugtede chili er det vigtigt, at man fjerner de første blomster, så de kan få en god bladmasse, inden de får lov til at sætte frugter. Mange frugter på en lille plante kan få planten til at gå i vækststandsning. Som minimum anbefaler Lene Tvedeggaard fra Gartneri Toftegaard i sin bog om chili, at man fjerner de første syv blomster. Så det er bare med at tage sig sammen til kunne nænne det. Du kan læse mere om chilidyrkning i Camilla Plums artikel Besat af chili.

Gødningsvand til udplantningsplanterne

Det er vigtigt, at udplantningsplanter ikke mangler næring, mens de venter på at blive plantet ud. Det gælder ikke mindst tomaterne.

Man kan bruge den type gødning, som man bruger i vandingsanlæg – det fås også i økologisk udgave. Der kan købes flydende koncentreret gødning lavet af tang eller lupin.

En anden god og gratis mulighed er at vande med udtræk af brændenælder og evt. kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof, kulsukker en hel del kalium. Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, helst en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med, dog ikke f.eks. salat, som snart skal spises. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus evt. over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Et hold tidlige bønner kan forkultiveres

Vi er kun i starten af maj, og alligevel er der sikkert mange, som overvejer at så bønner, når solen skinner. Men det er koldt om natten, og jordtemperaturen er stadig for lav til at så bønner direkte ude på bedet, den skal op de 14° C, som er minimumstemperatur for at få sikker fremspiring af bønner. Lige nu er jordtemperaturen kun 9–10° C.

Men det ville jo være dejligt med nogle tidlige bønner fra haven. Det er da også muligt, hvis man vælger at hjælpe lidt til med spiringen. Man kan forkultivere i potter inde og derefter flytte dem ud i drivhus og plante ud, når de har 1–2 bladpar. På den måde kan man hurtigt få gang i et bønnestativ.

Kartofler og nattefrost

I nogle haver er første hold tidlige kartofler 20–30 cm høje og måske kun 1–2 uger fra nye kartofler, i andre haver er de netop på vej op af jorden. Men uanset størrelse, så vil selv lidt nattefrost svide toppen, og lige ærgerligt er det – resultatet er længere tid til nye kartofler fra egen have. De nye udenlandske smager af ingenting, for at sige det pænt.

Det gælder derfor om at sørge for, at kartoffelplanterne overlever evt. nattefrost. Det letteste er at dække dem hver nat, så kan man sove roligt. Man kan også stå op og se om der er nattefrost en halv time inden, solen står op. Så behøver man kun at gøre noget, hvis kartoflerne er frosne – men det er selvfølgelig bedre, at de slet ikke fryser. Hvis de er frosne, skal man dække dem til, indtil de er tøet op, og nattefrosten er væk. Klar plast er ikke nok, dæk med farvet plast, gamle tæpper, fiberdug eller lignende. Det er solens stråler, som svider de frosne kartoffeltoppe. Hvis nattefrosten er næsten ovre, kan man i stedet for vælge at vande de frosne toppe, så de tør op. Ofte er det koldest lige efter solopgang. Man kan hurtigt se, om de tør op eller vandet fryser. Man skal være opmærksom på, at hvis dækket hviler på toppen, kan toppen svides der, hvor dækket hviler. Derfor er det bedst at have vækstbuer over kartoffelhøjde. Men i en nødsituation er dække ovenpå toppen bedre end ingenting.

Nattefrost og skade på frugt- og bæranlæg

Men den største bekymring ved nattefrost i maj er frugttræer og bærbuske, som allerede blomstrer. Nogle steder er ferskentræer, blomme- og pæretræer ved at springe ud eller står med store knopper. Der er forskel på, hvor meget kulde de enkelte arter tåler i forhold til det udviklingsstadie, som knopper eller blomster er i. Hvis man har haft frost, kan det have skadet frugtsætningen på blomstrende træer og buske.

Bærbuske i fuld blomstring kan frostskades, så udbyttet mindskes. Solbær skal være helt udsprungne, inden de frostskades. Frostskade i fuld blomst sker allerede ved -2°C.

Frugttræernes knopper tåler mindre frost, jo mere udviklede de er henimod ballonstadiet og fuldt udsprungne – her kan der ske skader ved bare – 1,5° C. Er de endnu kun i tæt klynge (de små blade rundt om knoppen foldes ud), er grænsen ca. – 5° C for æbler, og et par grader lavere for pærer, kirsebær og blomme. I 2008 blev mange blommetræer frostskadet, så der var få eller ingen blommer.

Heldigvis ser det ikke ud til, at temperaturerne selv på udsatte steder bliver så lave, at der sker skader i større omfang.

Dæk blomstrende jordbær mod nattefrost

Jordbær i fuld blomst tager også skade ved kun en halv grads frost. Synlige knopper tåler ned til 5,5°C, i ballonstadiet og som grøn frugt ned til -2,2° C. Har man blomstrende jordbær, er det en god ide at dække dem med fiberdug ved risiko for selv let nattefrost. Husk at fjerne det om dagen, så bier og insekter kan bestøve blomsterne. Jordbærrenes pollen spirer i øvrigt kun ved temperaturer over 11° C.

Risiko for at vi får en tør maj måned

Vi har ikke fået ret megen nedbør hele foråret, og derfor er jorden ved at være tør på de arealer, hvor der er planter, mens der stadig er fugtig jord et stykke nede, hvis der ikke er plantevækst på jorden. Jorden er mest fugtig, hvor der er dækket med et let lag plantemateriale eller er revet eller kultiveret i overfladen, så vandet ikke så let fordamper.

Der er udsigt til lidt regn tirsdag-onsdag, men prognosen siger under 10 mm i gennemsnit, og det er kun nok til få dages forbrug. Med mindre vi får væsentlig mere vand end lovet, så er vi på vej mod en meget tør maj måned, hvor der hurtigt kan blive behov for at vande kartofler, jordbær og løg.

Det kan vanskeliggøre den direkte såning af sommerblomster på voksestedet. Og udplantning af kål, løg og porre kan også blive vanskelig, især set i sammenhæng med, at det igen kommer sol og varme mange dage frem.

Hvis der skal sås ny græsplæne eller repareres bare pletter i en eksisterene græsplæne, så er det svært at finde et godt såtidspunkt med udsigt til en ny tør periode. Hvis det kun drejer sig om bare pletter, der skal eftersås, kan man forsøge at så i forbindelse med regnvejret midt på ugen, men det er usikkert om græsfrøene kan nå at spire, mens der er fugtighed nok.

Så sommerblomster direkte på friland

Der findes utroligt mange flotte sommerblomster. Mange skal forkultiveres, og det indebærer masser af arbejde fra sidst i februar med såning, prikling og ompotning. Hvis man da ikke vælger at købe dem i sidste halvdel af maj, hvor de kan plantes ud i bede og krukker, når faren for nattefrost er ovre.

Men der findes også en lang række af smukke sommerblomster, som kan sås direkte i blomsterbedene her først i maj. Det er arter som brudeslør, Gypsophila elegans, mamelukærme, frøkenhat, Zinnia elegans, blomsterkarse, hyacintridderspore, kinesisk nellike, Dianthus chinensis, guldvalmue, jomfruen i det grønne, kornblomst, morgenfrue, øjeblomst, Nemophila insignis, stolt kavaler som fås både i den meterhøje med lyserøde/hvide blomster og en lidt lavere med orangeblomster, Cosmos sulphurcus ‘Sunset’.

De skal sås i en periode, hvor der er godt med fugtighed i jorden. Ellers er man nødt til at gennemvande jorden dagen inden såning. De fleste gange går det problemfrit, men det kan give dårlig fremspiring, hvis der kommer en meget varm og tør periode, inden de når at spire. Så det er en god ide at så, hvis vi får regn nok til at jorden bliver godt våd.

Det ser nok mest naturligt ud, hvis frøene bredsås, men det er meget lettere at luge/hakke, hvis de sås i rækker. Hvis man gerne vil have flere arter i en blandet bestand, kan man blande frøene med 2–3 arter i hver række og så tynde ud senere og vælge den nøjagtige sammensætning på det tidspunkt. Så bliver der heller ikke huller i blomsterbedet, hvis der er en enkelt art, der ikke spirer.

Mange af disse arter er gode til afskæring til vaser, så hvis man bruger mange blomster hertil, kan det være en god ide at så nogle rækker i lille skærehave, hvor man desuden kan plante rækker med de stauder, som er gode til at plukke ind af.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Alle skulle få lidt regn midt på ugen, men det efterfølges af dejligt lunt, tørt og solrigt vejr. Med andre ord langt fra ideelt vejr til at plante de første kål- og salatplanter ud. Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet ud op til et par dage med minimum overskyet vejr og uden for megen blæst. Det hænger selvfølgelig også sammen med, om man planter ud i en have med rigtig god læ, eller på et åbent og forblæst sted.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug. Har man store udplantningsplanter kan man sidst på ugen sætte dem ud til afhærdning et sted med læ og se, hvordan vejret udvikler sig i løbet af næste uge.

Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da nattefrost kan fremme stokløbning. Hvis man vil plante nu, er det en god ide at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland. Der skal to lag over, hvis det skal have en skyggeeffekt mod solen.

Vi er endnu først i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man fint vente et par uger med at plante ud – tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag. Ligesom med såning, så er det et spørgsmål om at vurdere forholdene og træffe et valg. Ved udplantning kan man dog bedre vande sig ud af problemerne, men plant aldrig ud med udsigt til en periode med sol, når det gælder planter fra bakker og kasser, hvor rodnettet beskadiges.

Hvis man har plantet og planterne hænger i solen midt på dagen, kan man vande planterne og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed – en slags timeout for planterne. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er nok til at de kommer i gang. En anden mulighed er at etablere et »skyggetag« med hvid plast hen over de udplantede planter.

Gode tips om at plante

Der er mange planter i bakker med f.eks. kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok – de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn.

Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Med mindre jorden er rigtig gennemvåd efter 20–30 mm regn, skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning – det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Vigtigt ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig efter, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis du vælger at købe i supermarkeder, og køb med det samme. De har det bedre hjemme hos dig end i et stativ på gaden. Desuden skal du overveje, hvad det er for en sort, du køber. Hvornår kan den kan høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man evt. kan plante både sommer- og efterårssorter. Spidskål er normalt sommerkål som man kan høste i juli. Det er næppe muligt at finde udplantningsplanter af den lækre efterårsspidskål ‘Fliederkraut’, som man kan dyrke fra frø. Der findes sommerhvidkål, som kan høstes fra sidst i juli eller i august, og hvidkål som først er færdigudviklede i efteråret, og som kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort – ‘Siegfried Frost’ er en gammel pålidelig sort. Sommer- og efterårsporrer giver større udbytte, så det er valget, hvis de alligevel er spist inden vinter. De giver gode porrer tidligt på efteråret og frem til frosten for alvor kommer i december.

Hvor kan man finde gode og anderledes udplantningsplanter?

Stativerne foran supermarkederne er ikke det bedste sted at hente sine udplantningsplanter. Og økologiske er de i hvert fald ikke, og der er heller ikke det store udvalg i sorter. Det samme kan være tilfældet i planteskoler, men her afhænger det helt af ejeren, hvor godt og stort sortimentet er.

Hvis man leder efter økologiske planter, går man forgæves de to steder. Her er der ikke mange muligheder, men hvis man ikke bor for langt væk fra Nordsjælland, så kan man besøge Camilla Plums planteskole på Fuglebjerggaard, hvor man kan købe alle slags udplantningsplanter, krydderurter, stauder, sommerblomster, frugttræer m.m. i økologisk kvalitet.

Men der er også mulighed for at købe i netbutikker og få sendt planterne ud, og disse netbutikker har erfaring med at pakke og sende planter. Her er der mulighed for at vælge i et meget større udvalg end i en normal planteskole. Gartneri Toftegaard har mange slags udplantningsplanter, men er mest kendt for sit meget store udvalg af tomat- og chilisorter. Solsikken har økologiske udplantningsplanter af snart sagt alle arter til drivhus og køkkenhave. Urtegartneriet har som navnet antyder et meget stort udvalg i krydderurter og lægeplanter. Krydderurter kan man også bestille fra Krydderurtehaven ved Plougstrup Gl. Skole, fra Nielsen og Nielsen og fra Vitskøl Kloster.

Du kan finde link til de fleste af de omtalte firmaer i forhandlerguiden under Udplantningsplanter

Stik en stikling

Her i maj kan man stiklingeformere en række arter, bl.a. lavendel og timian. Du kan læse mere om metoden i Stiklingeformering af lavendel. Så snart de små nye skud på timian er store nok, kan de knibes af og stikkes på lignende måde. Om få uger har de rod og man kan plante en række ny timianplanter ud. På den måde kan man forny en ældre række timian, hvor de nedre dele er ved at være bare og træede og vanskelige at skære tilbage. Hvis man køber en potte timian, kan man lige knibe de bedste skud til formering, inden man bruger resten i køkkenet.

Hak ukrudtet i kimplantestadiet

Når jorden var knastør, går man og tror, at haven er ukrudtsfri. Så snart jorden bliver mørk af væde, afsløres sandheden – der er tusinder af små kimplanter. Det er naturens svar på, at her er spild af god solenergi, når der ikke er planter.

Det er helt klart en fordel i køkkenhave, blomsterbede og på gangarealer at være på forkant med ukrudtet, og er man ude med kultivator og hakke i kimplantestadiet, er det en leg at vælte dem omkuld.

Lug i rækkerne – og tynd ud

Det er let at holde ukrudtet væk i køkkenhavens bede imellem rækkerne. Det tager noget længere tid at finluge i rækkerne, men det er ofte det mest nødvendige, da det er her, at planterne har den hårdeste konkurrence fra spirende ukrudt og det kønne ukrudt i form af morgenfruer, hjulkrone, amarant, valmuer m.fl. Især løg tåler ikke konkurrence i de første måneder.

Spinatrækkerne ser dejligt grønne ud, men noget af det er sikkert ukrudt. Det er vigtigt at tynde spinatplanterne, så snart planterne er så store, at de kan bruges i salatskålen. Står spinatplanterne for tæt, så går de lettere tidligt i blomst og holder op med at sætte nye grønne blade.

De frodige, gule mælkebøtter

Modsat alt det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan kan blive i godt humør af at se på de mange gule, livsbekræftende mælkebøtteblomster. Især hvis det er en græsmark, som er helt gul af mælkebøtter, og ikke ens egen græsplæne. Hvis man vil have dem fjernet – så er den eneste miljørigtige måde at slippe af med dem på, at stikke dem. De gule blomster er lette at finde – de »rækker selv hånden op« og afslører, hvor de er.

Et mælkebøttejern er det mest effektive og koster ca. 40 kr pr. stk og holder et helt liv. Men en almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges. Og så findes der en hel del sindrige mælkebøttejern, som man kan forsøge sig med. Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode. Hvis hele familien sættes i sving, kan man i løbet af en formiddag rense en almindelig parcelhusplæne nogenlunde. Derefter går man ud med mælkebøtttejernet hver gang, der er igen er blomsterende mælkebøtter at se i plænen.

Det er vigtigt at slå plænen så tit, at der ikke kommer blomster, der når at sætte frø. Stik også mælkebøtterne alle andre steder i haven, så de ikke smider frø. I en fugtig periode kan man løsne lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive mælkebøtten op med hele roden.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Hvis man vil være helt sikker på at de ikke når at sætte frø, kommes knopperne i skraldesækken. Man kan dog også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70° C ved at varmkompostere.

Hvis man har en lidt mere vild afdeling i sin have, så kan det faktisk være meget stemningsfuld med lidt mælkebøtter i græsset.