Havenyt uge 12, 2011

Haverne er gule og hvide af erantis, vintergækker og dorotealijer, og nu er der også udsprungne juleroser, de første krokus er spunget ud og mange flere er på vej. Det er sidst i marts og forsigtigt forår.

Det så lovende ud med løfte om tocifrede tal på termometret. Vi var næsten på vej ud for at sætte de første kartofler under plasten og så lidt tidlige gulerødder, radiser, spinat, persille osv. Men ak og ve, vi kan igen forvente koldt vejr og nattefrost og måske endda lidt slud og sne hen mod weekenden. Måske havde vi også i vores forårsiver glemt at tjekke jordtemperaturen. Den kommer den næste uges tid ikke over 2–3° C, så det er alt for koldt til at så og sætte noget som helst på friland. Bortset fra hvidløg – der allerede skulle have været sat.

Kigger man tilbage på billeder fra de tidligere forår, så tror man et øjeblik, at man er gået en måned forkert. I de milde forår var alting længere fremme sidst i februar end det er i år – og var sidste år. Der er ingen tvivl om, at vinteren holder længere ved end de andre år. Man skal ikke længere tilbage end i 2008, hvor forårsblomsterne stod i fuld flor sidst i februar.

Men lyset er der, forårsblomsterne er på vej og der er rigtig meget havearbejde derude, som venter på at blive gjort. Så lige nu gælder det om at få øje på alt det, som kan effektueres nu. For der bliver helt sikkert tryk på i april. Hvor er det godt, at vi i år har en lang påskeferie fra midt i april.

På forkant med forårstravlheden

Det er en god ide at få bestilt eller købt de ting, som man ved, man skal bruge her i marts og april. Når foråret eksploderer, bliver det sikkert svært at kæmpe sig gennem havecentret belæsset med plantesække, gødningsposer, potter osv. Og der bliver kø for at få leveret frø eller tegnet en haveplan. Og midt i denne travlhed ligger påsken, hvor vi håber på godt havevejr, men hvor man ikke lige kan købe alle de nødvendige ting til haven.

Det er også en god ide at efterse, om haveredskaberne er i orden, måske har man i vinterens løb glemt, at spaden har et knækket skaft, eller at plæneklipperen trænger til eftersyn og slibning, eller måske skal der købes en ny. Havemøblerne skal også frem og have en omgang rengøring og vedligeholdelse – måske skal de i brug et lunt sted med sol.

Havearbejde mens vi venter på foråret

Mens man venter på at foråret kommer, kan man luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roser eller rive grene og kviste af græsplænen, så den er klar til at kunne slås, når den begynder at vokse.

Netop nu har brændenælderne et begrænset rodnet, så det er den allerbedste tid at gå i krig med et stykke, som er groet til med brændenælder. Et mælkebøttejern er godt at have med rundt i haven, for mælkebøtterne vokser allerede. Hvis jorden ikke er alt for fugtig, så er det tidlige forår perfekt til at bekæmpe skvalderkål, hvor man kan komme til at grave med en gravegreb. De rodstykker, som man ikke får med, vil afsløre sig selv om nogle uger ved at danne nye planter, som let kan hives op.

Nogle få stauder og krydderurter er begyndt at skyde, og det haster derfor med at få fjernet den visne top, mens man endnu kan få de visne stængler klippet eller brækket af længst muligt nede uden at beskadige de små fine skud. Faren for nattefrost er ikke ovre endnu og vekslen mellem frost og den hårde forårssol svider let de nye skud på de mere sarte planter, f.eks. fransk esdragon, så ved disse planter skal man ikke fjerne dækket helt, måske tværtimod lige lægge en grangren over som værn mod nattefrosten.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Klematis ser visne ud, men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden og her danner nye blomsterknopper, skal beskæres i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem tilbage, fjerner man blomsterknopperne.

Her i det tidlige forår kan man også så småt begynde at køre kompost ud på bede med hvidløg, bede til tidlige kartofler og rabarberbed, bede med frugtbuske og staudebede. Alle disse steder får planterne hurtigt brug for næring.

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er startet og knopperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes frem til knopperne bryder, så det kan måske lige nås for nogle af arterne. Man kan også stadig lige nå at beskære vin, samt brombær og efterårshindbær.

Det er fint at plante løvfældende træer og buske, mens de stedsegrønne skal vente, til vi er sikre på, at frost og sne er et overstået kapitel.

Den kolde jord er fin at plante i

Jorden er for kold til at så i, men vi kan fint plante løvfældende træer og buske, hvis bare jorden er til at bearbejde.

Vi har i lang tid ikke fået ret megen nedbør, og derfor er jorden langt de fleste steder lige nu fin at plante træer og buske i – eller fjerne f.eks. buske. På de lettere jorde er der slet ingen problemer, og selv på lerjord kan man mange steder bearbejde jorden uden problemer i forbindelse med plantning eller fjernelse af buske og stød.

Man skal derimod kun bearbejde jorden i køkkenhave og blomsterbede, hvis den smuldrer let, når man kultiverer og river. Ellers risikerer man at ødelægge den gode jordstruktur.

Hvis man vil anlægge nye bede i en eksisterende græsplæne, så er det muligt at gå i gang nu.

Anlæg en køkkenhave eller udvid arealet

Det er dejligt at dyrke giftfri fødevarer i sin egen have. Så ved man, hvor de kommer fra, og man har desuden maksimal indflydelse på, hvilken slags grønsager og hvilke sorter, man skal lave mad af i sommer og måske langt hen på vinteren, hvis man går helt amok med at dyrke til eget forbrug.

De fleste har et stykke græsplæne, og midt på græsplænen er der normalt også al den sol og lys som grønsagerne har brug for. Så ønsker man at gå i gang med at dyrke køkkenhave, så kan det være en god ide at anlægge køkkenhaven i græsplænen eller et andet velegnet sted.

Køkkenhaven kan anlægges som et stort samlet areal, men det er mere overskueligt at dyrke i bede, og med køkkenhaven centralt placeret i haven, er faste bed også en visuelt flottere løsning, ikke mindst i vinterperioden. Men dyrkningsmæssigt er et stort areal med lange rækker med grønsager lige så god – og så koster det ingenting at etablere det.

Men det er nu, der skal planlægges, hvor køkkenhaven skal etableres, og så skal jorden ryddes og gøres klar til der skal sås, plantes, sættes kartofler og løg fra midt i april.

Hvis du vil anlægge højbede, er det en god ide at overveje materialerne nøje. Trykimprægneret træ og gamle jernbanesveller bør man ikke kante sine grønsags- og urtebede med. Vælg derfor naturligt holdbart træ som robinie, eller helt andre materialer som f.eks. jern. Der findes også en lang række færdige højbede, som man kan købe. Bor man i et område med problemer med dræbersnegle, bør man overveje at sætte sneglehegn op allerede ved etablering. Du kan i vores forhandlerguide finde forhandlere af materialer til højbede og færdige højebede i disse to kategorier: Træ og hegn og Plantekummer og krukker.

Frugt- og bærhave

Hvis man ikke kan finde tiden til at dyrke en køkkenhave, kan man istedet overveje at plante frugttræer og bærbuske. De kræver ikke ret megen pasning, og frugttræerne vil i løbet af nogle år kunne levere kassevis at frisk og usprøjtet frugt. Og allerede næste sommer kan børnene spise solbær, hindbær, ribs og brombær direkte fra buskene. I frughaven kan man også lave et bed til rabarber.

Jo hurtigere man kan få plantet nye frugtræer og frugtbuske, jo bedre kommer de fra start. Men forårsplantede træer og buske skal man hele sommeren sørge for ikke kommer til at mangle vand.

Forkultiver flere af de tidlige afgrøder inde

Tomater, chili og auberginer er allerede i gang i vindueskarmen og her er der ingen grund til ændringer. Tomater til friland skal sås i denne eller næste uge, afhængig af om man bor et sted med risiko for sen frost i juni.

Derimod kan det være en god ide at så nogle mindre bakker eller potter til med lidt tidlige grønsager, krydderurter og sommerblomster.

Man har lige nu en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Det er lige nu, man skal forsøge at huske, at der er lang tid, til det hele kan plantes ud, og måske bliver april også for kold til at sætte planterne ud i drivhuset døgnet rundt. Inden man sår alt for meget, er det en god ide at tage bestik af hyldemetrene i vindueskarmene.

Men de arter, som kan flyttes ud i drivhuset i første halvdel af april, kan man godt så nogle potter med, da pladsen her frigøres, inden tomater og chili skal bruge al pladsen i vindueskarmen. Det er en god ide at så salat, blomkål, sommerhvidkål og spidskål til videredyrkning ii drivhuset og måske plante dem ud som store planter under fiberdug engang hen i april. De 14 dages tidligere såning indenfor gør virkelig en forskel for, hvornår man kan høste det første salat- eller kålhoved ude i haven.

Kan man så grønsager i drivhuset?

Jorden i drivhuset er nogle få grader varmere end undenfor, og det er lige nok til at nogle få grønsager kan spire. Hvis man dækker med fiberdug eller bruger en lille drivbænk derinde, bliver jorden ikke så afkølet om natten.

En lang række grønsager kan spire ved kun 4–6° varme, men det tager lang tid og deres optimale spiringstemperatur er langt højere – se artiklen Spiretemperatur og spiretid. Hvis man vil så til tidlig høst i drivhuset, er det mest oplagt at så hurtige afgrøder, som man kan nå at høste, inden at der skal plantes tomater m.m. ud. De oplagte er: radiser, salat, spinat, majroer og dild. Andre afgrøder kan man overveje at så i kasser, som senere kan flyttes udenfor. Ærter kan sås i en længde tagrende, hvor hele rækken kan udplantes ved, at man skubber den ud og ned i en rende i jorden, når rødderne har bundet jorden godt nok.

Plastdække øger jordtemperaturen nogle grader

Bedene på friland kan man varme op ved at dække klar plast over. Det kan man bl.a. gøre til de bede, hvor der skal dyrkes de første kartofler, sås de første gulerødder, radiser, spinat og salat. Det vil i løbet af 1–2 uger giver en jordtemperatur, som er 2–3 grader varmere end ellers. Og det er netop de 2–3 grader, som gør forskellen i det tidlige forår.

Hvis man har haft klar plast over jorden i flere uger på nuværende tidspunkt til de tidlige kartofler, så er temperaturen set over døgnet som gennemsnit omkring de 6° C. Og den skal op på mindst 8°C, inden man kan risikere at lægge de tidlige kartofler. Måske når vi op på det her midt på ugen, men med udsigt yil under 5° C lørdag og nattefrost, så er det ikke en god ide at lægge kartofler endnu. Kartofler lagt i for kold jord, giver meget lille topvækst og dermed lavt udbytte.

De sene kartoffelsorter skal forspires

Læggekartofler til de tidlige kartofler skulle gerne allerede være ved at få flotte store spirer. Det er vigtigt at få forspiret læggekartoflerne, både de tidlige og senere sorter. De tidlige for at få kartofler så tidligt som muligt. De sene sorter for at kartoflerne kan nå at blive så store som muligt, inden toppen i juli risikerer at bliver angrebet og ødelagt af kartoffelskimmel.

Det er vigtigt til de tidlige kartofler af vælge tidlige sorter som Hamlet, Marabel, Hela, Revelino, Primula og Sofia, da de hurtigere danner nye kartofler. De er til gengæld ikke særlig spændende som udvoksede, så man skal kun sætte tidlige sorter til forbrug i juni og juli.

Hvis man vil vide mere om hvilke sorter, der er tidlige eller mellemtidlige og deres resistens mod knoldskimmel, rattle virus, mop top virus, nematoder og kartoffelskurv, kan man finde informationer om det på siden Kartoffelsorter hos Planteinfo.dk.

Sidste chance for at sætte fuglekasser op

Fuglene er i gang med at etablere reder, så det er allersidste chance for at sætte nye fuglekasser op. Efterse også nuværende kasser med hensyn til opsætningen. De skulle jo nødigt falde ned midt i ynglesæsonen. Har man ikke allerede renset fuglekasser, skal man være sikker på, at kassen er ubeboet, inden man går i gang. Stærene sørger selv for at ekspedere gammelt redemateriale ud.

Gamle haver fyldt med løgblomster

Lige nu kigger man lidt misundeligt på gamle haver, hvor kvadratmeter efter kvadratmeter er gule af erantis eller hvide af vintergækker. Erantis breder sig effektivt ved at selvså, mens vintergækker med års mellemrum skal deles og plantes ud, for at man får det hvide blomsterflor. Krokus breder sig som erantis med selvsåning, mens de fleste andre smukke forårsblomster skal deles som vintergækker. Disse haver er resultatet af den langsomme udvikling, som kan give meget smukke gamle haver. Og det giver lyst til at gøre en indsats i sin egen have for at få blomstrende løgarealer.

Weekend med fokus på økologi og økohaver

I weekenden den 16- og 17. april holder Landsforeningen Praktisk Økologi sit Årsmøde på Sukkerfabrikken i Tranekær. Her har du mulighed for at møde andre, som interesserer sig for økologi og økologisk havedyrkning. Alle er velkomne til at deltage i vores hyggelige årsmøde.

I forbindelse med årsmødet skal vi besøge bl.a. Den medicinske Have i Tranekær, parken ved Tranekær Slot med landart, Skiftekær Økologi på Tåsinge, som bl.a. producerer mange af de økologiske læggekartofler, og ikke mindst Mona og Bjarnes have på Sydfyn, hvor vi skal se to flotte cobhuse og deres store selvforsyningshave.

Se programmet, fotos og links til de steder, vi skal besøge.