Havenyt uge 11, 2011

Bristende knopper på havens bærbuske er et sikkert tegn på at foråret er lige om hjørnet. I sidste uge var der ingen tegn på, at det var nært forestående, men en række lune dage omkring weekenden har sat gang i saftstigningen hos bærbuskene. Stikkelsbær og hindbær er de første med grønne skudspidser, men snart brister knopperne også på jostabær og solbær. Også knopperne på forsytia er ved at briste – inde i varmen forvandles de nøgne grene på få dage til et gult blomsterhav.

Det gryende forår er ikke kun bristede knopper og vintergækker og erantis i fuldt flor. Hvis man går en tur rundt i haven og ser godt efter, kan man finde mange forårstegn. Et sikkert forårstegn er påskeliljeknopper på flere centimeter høje stilke. Tulipaner, som lskyder op som rødlige spidser af den våde jord. Persillen, der sætter nye fine blade mellem de slatne vinterblade. Sankthansurtens små fine skud. De fine grønne blade af ramsløg, som er en forårsdelikatesse i noma-stil. De grønne blade af dansk arum, som bestemt ikke skal spises. Skovtulipanerne, hvis små spidse blade er på vej op. Pastinak, som allerede skyder nye ret så grønne blade.

Det astronomiske forår er her

Nu er der ikke kun kalenderen og planterne derude, som bebuder forår. Vi har forårsjævndøgn i denne uge – det er i år den 20. marts, at vi også astronomisk går ind i forår. Her ved forårsjævndøgn tiltager dagen med 5 minutter pr. dag, og det er den største stigning på hele året. Samtidig kommer solen dag for dag højere på himmelen, står dag for dag lidt længere op mod øst og går lidt længere ned mod vest.

Foråret spirer og gror i vindueskarmen

Tomatfrø plejer at være hurtigt til at spire og selv mange år gammelt frø spirer ofte forbavsende godt. Derfor går der kun få dage fra såning og til kimplanterne er på vej op. Er der noget dejligere end grønne små tomatplanter – og tanken om solvarme tomater?

Når de små planter kommer op, skal de passes med vanding, men det er vigtigt, at jorden ikke vandes for meget. Doser vandingen meget omhyggeligt, da vandmættet jord kan resultere i svampeangreb og planter, som går ud, inden de får ordentlig gang i livet.

Forkultivering kræver en vis mængde lys og varme

Vi er nu midt i marts, og de nyspirede planter kan klare sig med dagslyset, hvis de placeres i et lyst vindue. Et sydvendt med masser af sol er selvfølgelig det bedste, et sydvest- eller sydøstvendt vindue kan også gå an, mens et vindue vendt mod øst over nord og til vest ikke giver sol og lys nok – her bliver planterne for lange og ranglede. Tagvinduer giver mere lys, så her er retningen ikke helt så afgørende.

Hvis man ikke har et egnet vindue og gerne vil forkultivere sine egne planter alligevel, så er der ingen vej uden om ekstra lys her i marts. Husk tilskudslys skal være såkaldt plantelys – husets almindelige belysning dur ikke. Ellers kan man vente til april, hvor både øst- og vestvendte vinduer til nød kan bruges, og i april er der ofte også mulighed for at sætte planterne på dagophold på lune dage i drivhuset, hvis man har et sådant.

Lyset er dog ikke det eneste afgørende, men det er den væksbegrænsende faktor i marts. Jo mindre lys, jo mindre varme skal planterne forkultiveres ved for at blive pæne, kompakte planter. Men selvfølgelig er der en nedre grænse. Sommerblomster, tomat og chili har det fint i et lyst vindue ved 15–18° C under opvæksten.

Træd varsomt i den bløde havejord

Den ekstra daglængde og det tiltagende lys giver os masser af energi til at tænke på at begynde havearbejdet, og der er nok at gøre derude. Men inden man går i gang, skal man lige overveje, hvor man træder. Undgå at træde i bedene, da det ødelægger jordstrukturen – jorden er blød. Undgå så vidt muligt at gå alt for meget på græsplænen lige nu. Den er endnu ikke i vækst, jorden er blød, og måske er plænen delvis ødelagt af sneskimmel. Derfor er det en god ide at begynde havearbejdet fra faste stier og gange. Især i en uge, hvor vi også har regnvejr.

Jorden er stadig våd og kold, og man skal ikke forsøge at bearbejde den endnu. Det eneste, man opnår, er at ødelægge jordstrukturen. Der er dog to steder, hvor man skal overveje at tilføre lidt kompost. Det er til hvidløg og rabarber, som begge har stor tilvækst tidligt. Kompost kultiverer man normalt ned i det øverste jordlag. Men kun hvis jorden er let at bearbejde. Ellers må komposten lægges oven på jorden.

Græsplænerne er ramt af sneskimmel

Med godt tre måneders vinter og snedække en stor del af tiden var det næsten givet, at græsplænerne ville være angrebet af sneskimmel. Det er ekstra ærgerligt lige nu, hvor vi har glædet os til at nyde en flot grøn græsplæne.

Sneskimmel er en svampesygdom, og denne svamp har optimale udviklingsforhold under fugtige og kolde forhold, som der er under et snedække. Svampeangrebet viser sig som hvidlige plamager på græsset. Kigger man nærmere efter, er græsset helt lyst og ser dødt ud. Og det er dødt. Ukrudt og mos er fint grønt. Det er en god ide at fjerne det angrebne græs, da man på den måde begrænser smittespredningen. Varmere eller mere tørt vejr vil standse udviklingen. Læs mere i artiklen Sneskimmel

Lige nu kan vi ikke reparere skaderne – det er først omkring midten af april, at det bliver varmt nok til at reparere skaderne ved at så nyt græs på de udgåede pletter. Indeholder græsplænen krybende græsarter, kan de lukke mindre huller i løbet af forsommeren, men det er bedst at efterså i forbindelse med topdressing af plænen.

Hvis man har planer om at udskifte hele plænen med rullegræs, kan det være en god ide at bestille snarest, da producenternes arealer antagelig heller ikke er gået ram helt forbi, og det kan give mangel på rullegræs senere.

Drivhuset skal vaskes og klargøres

Hvis man ikke allerede har fået gjort drivhuset rent, så er det ved at være på tide, hvis der skal forkultiveres planter herinde eller dyrkes tidlige afgrøder frem til maj, hvor tomater, agurker osv. skal bruge pladsen.

Det er en god ide at vælge en mild dage til rengøringen, da man ikke undgår at blive lidt våd, og hvis der er planter i drivhuset er det også bedst med en lun og ikke for blæsende dag, hvor de kan flyttes udenfor imens. Ellers skal de dækkes af, da de ikke tåler sæbevand på bladene.

Hvis ikke man fik fjernet alle de visne planter og gamle plantesække i efteråret og fik det vasket af, så er det nødvendigt hurtigst muligt at få dette arbejde overstået, så man kan komme i gang med så de første radiser, lidt spinat og salat. Man kan evt. tyvstarte lidt ved at så i kasser inde, som kan flyttes ud. Men lige nu skal man finde et par timer til at klargøre drivhuset med en grundig afvaskning med brun sæbevand både ud- og indvendigt og efterfølgende spuling med masser af koldt vand.

Afvaskningen har to formål: at fjerne algevæksten, så der kan komme mest mulig lys ind, og at man kommer ind i revner og sprækker med sæbevandet og får bugt med eventuelle overvintrende skadedyr. Her i foråret er det netop lyset, der er den begrænsende faktor for plantevækst, så det er vigtigt, at vinduerne er helt rene.

Hvis man planlægger at dyrke tomater og agurker i drivhusjorden, så skal man have taget stilling til, om der skal ske en udskiftning af drivhusjorden i år i en større eller mindre del af drivhuset. Hvis man bruger sædskifte, kan man nøjes med at skifte jorden med års mellemrum, og det tunge arbejde med at skifte jord ud, kan yderligere nedsættes, hvis man bruger kompost. Jorden ude i haven er endnu for våd og kold til, at man kan hente frisk jord herudefra. Husk at tage jord fra et sted, hvor det er flere år siden, der har været dyrket tomater og kartofler.

Hvis man vil dyrke i drivhusjorden, så skal den gennemvandes meget grundigt, inden man går i gang med at forkultivere herinde, da det efterfølgende er næsten umuligt at få det gjort. Sæt en havevander til at vande mange timer, så jorden bliver gennemvandet og ikke kun i overfladen.

Er du klar med frøposerne?

Vi har et forskelligt planlægningsgen. Nogle køber havefrøene hjem allerede i januar og har alt klar, mens en stor gruppe haveejere først får købt i sidste øjeblik, inden der skal sås. Og måske kommer de for sent i gang – der kan være ventetid i netbutikkerne og der kan være udsolgt i butikkerne af de mest populære frø.

Foråret kan komme brat, så det bliver muligt at så til forkultivering i drivhuset af kål, porrer, løg, salat og sommerblomster allerede omkring 1. april. Og måske bliver det muligt at så spinat allerede først i april på friland eller sommergulerødder i forvarmet jord.

Læggekartofler skal sættes til spiring

De tidlige kartofler skulle gerne begynde at have pæne spirer. Hvis man har lagt plast over bedet ude i køkkenhaven, og vi pludselig får lune dage med masser af sol, så kan det blive aktuelt at lægge kartofler om 14 dage – eller udplante de forkultiverede, hvis man forsøger sig i den boldgade i år.

De senere sorter skal købes og lægges til spiring nu – de tager 4–6 uger om at udvikle gode spirer, og det sandsynlige tidspunkt for at lægge dem er sidste halvdel af april. De placeres lyst og ved en temperatur på 15–18° C og i et lag, så der udvikles gode tykke spirer, som ikke knækker ved lægningen.

Hvis man har gemt egne kartofler til at lægge, og de er spiret i kassen med for lange spirer, så fortvivl ikke. De skal frem i lyset, og så kan de lægges med forsigtighed, når det bliver tid. Alternativt kan man fjerne spirerne og lade kartoflen sætte nogle nye. Det kræver dog, at der er tale om store kartofler, hvor der er næring nok.

Har kompostormene overlevet?

Kompostbeholderen er måske ikke blevet brugt så flittigt i denne snevinter, og derfor kan det være spændende at rode lidt op i den og se, om kompostormene har overlevet kuldegraderne. Mange kompostbeholdere har været isoleret af pæne snemængder, så derfor er der en god chance for, at der er liv i kompostormene. De søger ind i midten og lægger sig i en stor klump, når det bliver koldt – måske er det deres måde at overleve på.

Når foråret sætter ind for alvor og temperaturen stiger, bliver kompostormene aktive igen og kan igen omsætte store mængder grønt affald fra køkkenet. Men det er stadig en fordel at komme tørt vissent plantemateriale imellem det våde grønne affald.

Sidste udkald for at slanke hækken

Saftstigningen er så småt gået i gang også i havens hække. Det er derfor allersidste udkald for at slanke en hæk, som er blevet for bred eller for høj. Det skal ske senest nu, inden de nye knopper bryder. Når man slanker en hæk, tager man kun en af siderne eller toppen ad gangen. Tidligst næste år klipper man en ny side på hækken tilbage. Klipper man flere sider samme år, har hækken sværere ved at komme hurtigt i god nyvækst.

Plantning af barrodede hækplanter haster

Den lange vinter har været en streg i regningen for mange planlagte havearbejder. Det gælder både beskæring af træer og hække samt plantning af nye hække. Så nu må man gøre op, om det skal nås eller udsættes. Bortset fra styning, som skulle være sket i januar, så er det faktisk bedre for træerne, at beskæringen udføres i juli–august end i foråret, så det bør udsættes.

Løvfældende hække planter man normalt som barrodede i efterår/vinter. Ved plantning lige omkring løvfald får man rodvækst allerede fra efteråret, og det er det optimale. Ved forårsplantning har hækken en periode frem til løvspring til at få etableret et godt rodnet, inden planterne skal bruge meget vand, og derfor er plantning i februar og starten af marts lidt dårligere, men acceptabelt. Jo nærmere, man kommer løvspring, jo dårligere muligheder har hækken for at komme godt i gang, og man skal påregne at passe hækken med vand hele sommeren. Den kan ikke være alene hjemme i 3 uger i en varm og tør sommerferie. Det er sidste chance de næste 14 dage at plante ny løvfældende hæk, og optimalt er det ikke.