Havenyt uge 8, 2009

Vi har de sidste vintre været forvænt med kun at have få og korte perioder med frost og sne og ellers meget mildt vintervejr, hvor planterne allerede var i gang med at vokse i vintermånederne. Sidste år stod vintergækkerne og juleroserne på det her tidspunkt i fuldt flor, krokus havde store knopper, og blomstrende buske sprang alt for tidligt ud.

I år har vi en normal dansk vinter, og frost og sne lægger en dæmper på forårsfornemmelserne. Så det er lige før man skal overtale sig selv til, at nu er det tid til at begynde at så de første ting. Men det er bare lige til man får fingrene i frø og jord. Det er bare så dejligt igen at så nogle potter og kasser til med frø og se de små spirer dukke op efter en uge eller to.

Hvis foråret lige pludselig kommer bragende i marts, så er der faktisk kun 1 måned til de helt tidlige kartofler skal lægges under plast. Så selv om det er vinter, er det tid til at sætte de tidlige kartofler til spiring.

Der er ikke meget, man kan lave ud i en have, hvor jorden er frossen. Beskæring bør man f.eks. holde sig fra i frostvejr. Heldigvis ser det ud til, at det måske giver tø sidst på ugen, og det vil redde forsyningen af rodfrugter, da længere tids frostvejr snart ville trænge ned under selv et tykt lag vinterdække over bede med rodfrugter.

Havedrømme og planlægning

Når foråret ikke er derude, så må vi finde et andetsteds, f.eks. i en stak havebøger, havetidsskrifter eller på netsider, hvor vi kan gå på jagt efter ny inspiration. Det kan undre, at forlagene hvert eneste år venter med at udgive de nye havebøger til marts og april. Det er nu, vi har tid og lyst til at læse nye havebøger. Når de kommer, har vi travlt ude i haven om dagen og er så trætte bagefter, at selv den bedste havebog har svært ved at holde os vågne.

Man må så tage fat i de gamle på hylden endnu en gang, købe lidt nye eller gå på biblioteket og finde nogle, man endnu ikke har læst. Det er ofte fint at læse en havebog igen, da de fleste havedyrkere over år får nye interesseområder. Det man gik let hen over for bare et par år siden og ikke syntes var særligt interessant, er måske det, man har lyst til at eksperimentere med nu. Nye planter og nye ideer er ofte det, der giver ekstra kolorit og lyst til havearbejdet.

I vores oversigt over Nye havebøger i 2007 Nye havebøger i 2008 kan du finde inspiration til interessante havebøger.

Der er ikke noget bedre her sidst på vinteren end at se havebilleder med masser af forår og sommer, farver, former og lækre afgrøder. Hvis man har fotograferet sin have og har billeder liggende på computeren, så kan man blive helt varm om hjertet ved bare at tage en rundtur og gense haven fra sidste år og måske også de foregående år. Det giver lyst til at planlægge haven, indkøbe frø, potter og jord, bestille træer og buske til udplantning, osv. Det er vigtig at være beredt, når foråret pludselig er der.

Havedagbog i håndskrift eller på nettet

Hvis du sidder og slet ikke kan huske, hvad du havde i din have sidste år, så er det måske en overvejelse værd at begynde at føre havedagbog. Det kan man gøre ved at skrive i en havebog eller havekalender – man kan faktisk stadig købe en sådan, selv om mange er gået over til at skrive på computer. En anden mulighed er at lave sin havedagbog på nettet,og her er flere muligheder, men vores egen Havelyst.dk er nok det bedste bud, da det er designet af havefolk for havefolk.

Her er der mulighed for at lave havedagbog og plantelister online, og det giver helt nye muligheder, da man her kan søge på kryds og tværs i sine plantelister, og man kan lynhurtigt finde alt det, man skrev i dagbogen sidste år om f.eks. såning af chili. Man man kan finde sine erfaringer frem fra sidste år, se hvilke sorter, man såede og hvornår. Og ikke mindst kan man følge med i, hvad en masse andre havenørder gør lige nu. En af brugerne skrev den anden dag, at Havelyst var rigtig godt sted for novicer på haveområdet.

Man kan vælge at publicere sin have, så de andre brugere kan læse med og give kommentarer, men også vælge at lade den være privat. Uanset, hvad man vælger, så kan man bruge disse vinterdage til at kigge indenfor i over 100 haver, se tusinder af dejlige havebilleder og føle haveglæden boble midt i snevejr og kulde. Dag for dag kommer der flere planter og flere billeder og haver. Lige nu er der 119 haver.

Du kan besøge et par demohaver og få en gratis prøvehave i en måned – læs mere på Havelyst.dk.

Såtid i vindueskarmen

Når man nu ikke kan komme i haven, kan man i stedet så småt begynde at så, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op, førend lidt ind i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden kunstlys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængde, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og kunstlys. Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15° er fin til de fleste arter, så længe der er for lidt lys.

Det rette såtidspunkt

De blomster, som kræver lang forkultivering, skal sås nu – se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de skal sås. Hvis man vil have sommerblomster i blomst til udplantning i maj, skal mange arter sås nu, men der er også mange sommerblomster, som kan sås direkte i bedet i april/maj. Hvis man bor steder med forventet nattefrost helt ind i juni, eller ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så, det vil kun forsinke planternes udvikling 1–2 uger.

Arter som har meget småt og fint frø, bla. petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lyspåvirkning. To af disse er flittiiglise og selleri – både bladselleri og knoldselleri. Så dem ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, så skal der sås nu. Det gælder også såning af chili, som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også sød peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Det gælder også artiskok, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Derimod kan man lige så godt vente til først i marts med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængsel i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset andet end på dagophold i lunt vejr. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter. Drivagurker skal ikke sås førend midt i april.

Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, og den skal selvfølgelig afhærdes gradvist inden udplantning.

Tidlige spidskål er en anden mulighed, hvor man skal så nu og så plante ud under fiberdug i det tidlige forår. Men det kræver en lys og kølig vindueskarm.

Læggekartofler af tidlige sorter

Hvis du har lyst til at dyrke tidlige kartofler på friland under plastdække, så er det nu du skal finde ud af, hvor du kan få fat i læggekartofler af en eller flere tidlige sorter. Det sikreste er faktisk at sørge for at gemme egne læggekartofler af de tidlige, så man er sikker på at have dem. Det er så ærgerligt ikke at have gode forspirede læggekartofler, hvis foråret pludselig kommer efter midten af marts. Jorden kan hurtig blive lun, hvis man lægger klar plast ud over stykket omkring 1. marts, og vi får forår et par uger. Man kan også dyrke ekstra tidlige kartofler ved at bruge drivhuset hertil og starte kartoflerne op indenfor.

De sene sorter skal ikke lægges til spiring førend i marts, da de først skal lægges i jorden engang i april, afhængig af vejret. På det tidspunkt er der ingen problemer med at købe læggekartofler.

Æbler med skurv kan fint spises

De sidste par måneder med kold vejr har været godt for æblernes holdbarhed, men udsigten til frost døgnet rundt den næste uges tid giver risiko for at æblerne ødelægges af frost, hvis det sted, hvor æblekasserne opbevares, ikke er nogenlunde frostfrit.

Samtidig med at man holder øje med, om æblerne klarer kulden, er det en god ide at fjerne de dårlige æbler med råd. Æbler med skurvpletter ser heller ikke særligt appetitlige ud her sidst på vinteren. Men der er ingen risiko ved at spise æbler med skurvangreb. Angrebet sidder kun udenpå skrællen, så æblet skal bare skrælles, så er det flot og lige til at spise.

Spiser man mange æbler, så er en æbleskrællemaskine en nyttig ting, som gør det til en leg at fylde en gryde med skrællede og skiveskårne æbler til en gang æblemos eller en bagt æblekage eller tærte. Og børnene synes at det er sjovt at skrælle æbler ved at dreje rundt på et gammeldags håndsving.

Er frosten god mod dræbersneglene?

Sidste år var de små dræbersnegle allerede aktive på det her tidspunt. Det er de ikke i år, så deres sæson bliver i hvert fald kortere.

Men hvis jorden er dækket af et lag isolerende sne, er det ikke sikkert, at vinterens kulde påvirker dem synderligt. Sidste år blev bestanden reduceret af kulden i marts, men her var de allerede kommet frem og var aktive.

I forum kan man læse, at de små dræbersnegle er særligt glade for områder med vorterod i det tidlige forår, hvilket jo lyder fornuftigt set ud fra sneglenes synspunkt. Her er tidligt på sæsonen dejlige urteagtige blade i stort antal. I forum fortæller en bruger, at hun brugte vorterodsstedet til at indsamle virkelig mange af de helt små snegle, og at hun sommeren igennem havde få snegle i haven.