Havenyt uge 6, 2009

Kulde og blæst her ved kyndelmisse giver ikke ligefrem forårsfornemmelser, og det er hårde forhold for havens planter, især de stedsegrønne. Vi kan heldigvis kravle sammen indenfor og lede efter forår og sommer i en stak havebøger eller tidsskrifter, i fotos fra sidste sommer eller på diverse hjemmesider, som er fyldt med dejlige havebeskrivelser og billeder. Der er masser af steder at gå på opdagelse.

Et af de mere hyggelige steder er vores egen Havelyst.dk, hvor man her midt på vinteren kan følge med i planlægningen af den kommende sæson i mange haver og se billeder af de første forårstegn – en af haveejerene har lige fået årets første lam midt i den bidende kulde. Når det er hyggeligt, skyldes det sikkert også, at det er et lukket forum, hvor man skriver under eget navn, og hvor andre aktive medlemmer af Landsforeningen Praktisk Økologi er lige så store havenørder som én selv. Det er en god oplevelse her i februar at kunne gå på havebesøg i nu 114 haver og kunne se over 6000 havefotos og udveksle erfaringer. Det bliver man i virkelig godt humør af og får mange gode ideer til den kommende sæson.

En anden ting, man kan blive i godt humør af her i februar, er at finde kassen med resten af frøene fra sidste år frem. Hvad er der tilbage, er det mon spiredygtigt. Hvilke sorter var en succes og skal genbestilles. Og så det allersjoveste – hvad er der af spændende sorter, som man har lyst til at prøve i år?

Men det er svært at lade det blive ved frøene. Når dagene bliver lysere, kommer trangen til at så og se små grønne spirer. Der er ikke lys nok endnu i vindueskarmen, så enten er det kun for sjov og resultatet er lidt ranglede planter, eller også skal der etableres plantelys.

Ugen starter med kyndelmisse

Kyndelmisse – den 2. februar – var tidligere en vigtig dag. Man var halvvejs gennem vinteren, da 1. november i gamle dage blev betragtet som vinterens første dag, og 1. maj som den første forårsdag. Så man skulle da helst have halvdelen af vinterforrådet tilbage. Det er der nok ikke mange, der har i dag. Selv med en stor køkkenhave er det de færreste, der har kartofler, kål, rodfrugter og æbler frem til 1. maj. Vi slipper i dag lidt nemmere om ved at sikre os de daglige fødevarer.

Tidligere tog man også vejrvarsler af vejret ved kyndelmisse.

• Et varsel siger, at er der tø, så skulle det være lige så godt som 100 læs hø.
• Tidligt forår får man, hvis det sner kyndelmissedag, eller hvis lærken høres første gang.
• Hvis det blæser, så 18 kællinger ikke kan holde den 19., forsvinder kulden snart.

Om der flyver en 19. kælling rundt derude er ikke helt så let at afgøre, men det blæste i hvert fald 13 m/sek den 2. februar. Og kulden må gerne forsvinde, så vi kan komme bare lidt i haven igen. Men ellers må vi midlertidigt selv skabe lidt forår i vindueskarmen.

Lysten til at se grønne spirer

Selvom vi ind imellem får både sne og frost i februar, så kan lysten til at putte frø i jorden være svær at tøjle, når først man kan mærke, at det for alvor går mod lysere dage. Og om ikke andet er det i hvert fald en god ide at sørge for at få købt evt. potter, såjord, frø og så videre, så man er klar til at gå i gang med at så for alvor om et par uger, når der er mere naturligt lys i vindueskarmen

Hvis man ikke etablerer ekstra lys til de små planter her først i februar, så er det for tidligt at så inde i vindueskarmen, hvis man ser fornuftigt på det. Men det er svært at lade være. Og hvorfor skulle man ikke unde sig selv den fornøjelse, det er at så et par potter og se de små spirer komme op? Man kan jo bare så flere planter først i marts, når der er lys nok til at så i vindueskarm.

Hvis man er tilfreds med at se karse spire, så giver det også grønt drys til maden. Ellers kan det anbefales at så peber og chili, da de er meget længe om at vokse til, og de kan trives inde, selv som store planter i foråret. Nogle chilisorters udviklingstid er så lang, at det kan være nødvendigt at så dem nu, hvis man skal få en god høst. Det er også tid for såning af rosmarin og jordbær.

Efter såning holdes såbakker og potter tildækket med plastfolie eller med et medfølgende plastlåg til såkasserne. Det såede anbringes et lyst sted uden direkte sol, indtil kimplanterne er kommet godt op, og ved en temperatur så tæt på den optimale spiringstemperatur som muligt.

Blomster der kræver lang forkultivering

Der er også en række blomsterarter, som skal sås nu, da de har så lang en spire- eller udviklingstid, at man ellers ikke får fuldt udbytte af dem. Det gælder sommerblomster som petunia, pelargonier, flittiglise og verbena. Verbena bonariensis kan være vanskelig at få til at spire. For at bringe den ud af spiredvalen, kan det være nødvendigt, nogle dage efter såning, at anbringe de såede frø en måneds tid ved 5° C – dvs. i køleskabet. Der er flere andre arter, som er det, man kalder kuldekimer, som har brug for samme behandling, og for disse arters vedkommende er det vigtigt at få sået i tide. Mange stauder er også kuldekimere, og også her er det på høje tid at så nu.

Hvis man kun skal bruge nogle få planter af hver art, er det næsten lige så billigt at købe planterne i maj i det lokale havecenter eller som postordre. Men her er der ikke helt de samme muligheder for at vælge sorter som fra frø.

Grønne spirer fra løg

En anden mulighed for at få grønne spirer i vindueskarmen er at drive løgtop frem. Ude i haven har purløg allerede afsløret, hvor de står, så her kan man grave en lille pottefuld op til drivning. Purløg har løg nede i jorden fyldt med oplagret energi, som giver masser af purløg, når de kommer ind i varmen.

En anden mulighed er at plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af vore opbevarede løg er allerede begyndt at spire inde i løget.

Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af, så man ikke har ødelagt den zone, hvor bladene vokser frem, ved at skære.

Plantelys til småplanter

Hvis man for alvor satser på at så frø nu, bør man overveje at købe et par lysstofrør, så man kan supplere med lys, både i intensitet og antal timer. Planterne kan ikke bruge vores almindelige lys – det skal være såkaldt plantelys, så det er specielle lysstofrør, man skal købe. Følg med i debatten Tilskudslys til småplanterne på forum, hvor erfarne brugere af plantelys har givet deres erfaringer videre.

Såjord

Såjord skal være forholdsvis næringsfattig, da et for højt næringsindhold kan virke spirehæmmende og svide rødderne på kimplanter og småplanter, som slet ikke har brug for ret mange plantenæringstoffer de første uger. Det er derfor vigtigt at så i såjord og ikke i plantejord.

Såjord kan man købe, og den har helt klart den fordel, at den er ukrudtsfri. Man kan også blande sin egne såjord – hvis det er store frø, man sår, kan man jo bare luge. Hvis der er små frø og man ikke kender udseendet af artens kimplanter, bør man alvorligt overveje at bruge såjord, da man ellers ikke ved, hvilke planter der er de ønskede.

Bakker og potter til såning

Små fine frø bredsår man i såbakker eller potter og prikler dem ud i potter, når planterne har første hold rigtige blade, evt. senere. Lidt større og store frø kan man også så i såbakker eller direkte i små potter. I potter sår man 2–3 frø i hver og fjerner de svageste planter. Man kan evt. bruge såkaldte speedlingbakker med ret små rum til at så i. De bruges i erhvervet, hvor man har faste rutiner med vanding. Da rumfanget er meget lille til hver plante, skal man virkelig være på tæerne med vandkanden, når planterne bliver større og forårssolen varmer vindueskarmen op.

Det er mere sikkert at vælge småpotter med et lidt større rumfang til prikling og såning af større frø. En god type er rodudviklerpotter – de kaldes i engelske bøger for roottrainers – de kan åbnes helt, når planten skal ud af potten igen, så rødderne er helt intakte. Potterne og de kan let vaskes og genbruges mange gange. De kan efterhånden købes flere steder i plantehandler.

Genbrug plastemballagen til såning

Det er også nu, at plast- og skumbakker skal gemmes til at så i. Næsten alt kan bruges, og der er godt at genbruge det i stedet for at købe nyt at så i. De lave bakker kan bruges til at stille urtepotter i inde i vindueskarmen. Ofte er det en god ide at have to oven i hinanden, så de er mere stabile, når de skal flyttes. Det samme gælder ved de lidt dybere bakker, som man kan så i, da det giver større sikkerhed mod utætheder og dermed vand, der siver ud. Desuden har man så altid en reservebeholdning, hvis der opstår mangel i løbet af marts og april.

Hvide plastposer eller hvide med minimalt tryk er også gode at gemme til at sætte spirebakkerne ind i, indtil frøene spirer frem. Når man bruger hvide poser i stedet for klare, er der ikke risiko for at det bliver så varmt, at de fremspirende planter svides.

Nyheder fra Frøtorvet

Frøtorvet har specialiseret sig i staudefrø, og har i år godt 400 sorter, heraf mange nye. Hvis man har brug for mange planter eller specielle sorter til haven, er det oplagt selv at opformere fra frø. Blandt nyderne på staudfrø er en meget elegant hvidblomstrende lavendel, Lavandula angustifolia ‘Ellagance Ice’, for nu bare at nævne en enkelt. Men sortimentet er også udvidet med en række spændende sorter af krydderurter, grøntsagsfrø, sommerblomster og prydgræsser. F.eks. er der ikke mindre end 9 ny sorter af valmuer i mange dejlige sarte farver, f.eks. en yndig hvid pigvalmue. En kirsebærfarvet sommersolhat er blandt nyhederne, sorten hedder meget sigende ‘Cherry Brandy’. Der er gulerødder i mange sorter, og der er flere poser med blandede sorter, f.eks. gulerødder i mange farver og spicy salatsorter.

Nyt fra Solsikken

I år har Solsikken forladt traditionen med at sende frøkatalog ud til sine kunder ved nytår – man er overgået til et katalog i pdf format, som kan downloades. Men man satser stadig på alt til den økologiske have lige fra alle slags frø, planter, gødning, kompostorm, såjord, osv. Solsikken sælger frø til økologiske avlere, og derfor kan man købe frø i både haveportioner og lidt større portioner. Mange af frøene er også biodynamiske. Der sælges også læggekartofler og stikløg. Det er også nu muligt at bestille udplantningsplanter til senere levering. Solsikken har rigtig mange krydderurter, men også mange slags tomater og masser af grønsagsarter til udplantning. Der er ikke de store nyheder i kataloget – det er stadig det velkendte og alsidige sortiment. Blandt nyhederne er stevia, lakridstagetes, rød syre og rødløg.