Haven er nu i vinterens vold. Dagene er nu så korte, at nattefrosten næsten ikke når at slippe sit tag. Og i den kommende dage vil kulden blive stadig hårdere, forudsiger meterologerne. Dagsfrost sidst på ugen og måske helt ned til en halv snes graders frost. Forhåbentlig får de også ret i, at der kommer et lag sne, som kan lægge sig beskyttende over jord og planter, for barfrost er en barsk omgang for havens planter.
Det er snart så længe siden, at vi har haft sne til jul, at vi næsten fortjener en hvid jul, men om det bliver i år, er det lige nu for tidligt at spå om, udsigten frem mod jul er højst usikker fra sidst på ugen.
Men inden vi overgiver os helt til juletiden, skal vi lige have sikret at de sarte planter er godt beskyttede, at afgrøderne som står ude i køkkenhaven er dækket godt nok mod frosten, og at kartofler, rodfrugter, kål, æbler m.m. er anbragt steder, hvor de ikke får frost i løbet af ugen. Når det er ordnet, kan vi med god samvittighed nyde sneen derude og julehygge indendøre med gran, lys og juleknas.
Savoykål tåler i modsætning til andre hovedkål nogle graders frost, men dagsfrost i flere dage tåler de sjældent, så det er en god ide at dække dem mod den værste frost. Foto: Karna Maj
Vi har et par gange haft en række nætter med nattefrost og nogle steder også lidt dagsfrost, så vinterdækning af rodfrugter og frostfølsomme planter er sikkert allerede på plads i de fleste haver. Men man skal efterse dækningen og overveje at dække lidt mere, specielt da der også er udsigt til frost om dagen i denne uge.
Står rodfrugterne stadig i jorden og er dækket med et let bladdække, skal de have lidt ekstra dække, inden det bliver frost døgnet rundt. Jorden er stadig 3–5° varm i 10 cm dybde den 14. december, men den falder hurtigt, hvis der ikke er dækket godt. Prognosen for 19.december for udækket jord i 10 cm dybde er 0–1,5° C. Så der skal dækkes nu for at holde på den varme, som kommer nedefra.
Hvis man tager afsted på juleferie, er det under alle omstændigheder en god ide at nå at få dækket rodfrugterne yderligere, og overveje om kartofler, rodfrugter lagt ind i sand og georgineknolde skal flyttes til et mere frostsikkert sted. Æbler tåler et par graders frost bedre end for varm og tør luft. Men er man væk hjemmefra i flere dage er man nødt til at være sikker på, at alt er under frostfri opbevaringsforhold.
Selleri er kritiske at dække, da knolden stikker op over jorden. Her dækket med et tykt lag tang og fiberdug. Vejret har sørget for den bedste supplerende dækning: et lag isolerende sne. Foto: Karna Maj
Det er dejligt at kunne hente rodfrugter ude i haven, men det kræver, at man kan komme i jorden.
Hvis man har rodfrugter stående i jorden, og de er dækket med et tykt lag blade eller halm, så vil man selv i frostvejr kunne få fat i dem. Der skal mange frostdage til, førend jorden er så afkølet, at den fryser nedenunder et tykt lag isolerende dække.
Hvis gulerødderne er dækket med halm og fiberdug og ikke mindst et lag sne, så fryser jorden sjældent. Her hentes friske gulerødder først i januar 2009 efter en hel uge med sne og frost. Foto: Karna Maj
Men de vinterhårdføre rodfrugter som pastinak, skorzonerrod og jordskokker dækker vi normalt ikke, og her kan jorden hurtigt fryse og forhindre os i at få fat i disse rodfrugter. Så tag en god portion op og læg dem evt. i sand et frostfrit sted. Hvor mange man skal tage op, er svært at sige – det afhænger jo af frostperiodens varighed. Det er både ærgerligt at få taget for lidt og for mange op, for så snart jorden tør op igen, så er de derude bedst, friske og sprøde.
Det er også en god ide at tage en forsyning af porrer op, da jorden også her hurtigt fryser til. Frosne porrer er ikke særligt interessante at tage ind. I hvert fald skal de tøes op langsomt op et køligt sted inden brug.
Hvis man stadig har sommer- og efterårsporrer stående ude, bliver de hurtigt ødelagt af frost døgnet rundt. Vinterporrer klarer frosten, så de kan bare blive ståede.
Rosenkål kan høstes selv i frost, men det er en kold fornemmelse, og er det tidlige efterårssorter, kan de skades af frosten. Vinterfaste sorter tager normalt ikke skade af vintervejr, og de kan give rosenkål helt ind i marts.
På friland er et par lag fiberdug en god beskyttelse mod barfrost, da det dæmper vinden og dermed svidning af vinter- og stedsegrønne blade. Men det er unægteligt ikke særligt kønt. En meget pænere løsning er dække med gran- eller fyrretræsgrene. Men vinteren lader ikke vente på sig til efter jul, hvor juletræet kan bruges. Hvis man tager i skoven, hvor der høstes juletræer og pyntegrønt, kan man ofte for en billig penge få et bundt af de kasserede grene til at dække havens sarte planter med.
I drivhuset kan det være en god ide at vikle et par lag fiberdug om sarte planter som laurbær og rosmarin i frostperioder.
Vinterdækning kan gøres både effektivt og pænt – her vinterdække af den store mammutblad, Gunnera, i Haven ved Landbohøjskolen i 2008. Foto: Karna Maj
Hvis man stadig har krukker stående derude, og jorden er ved at fryse godt til, kan man kun håbe, at de er frostsikre og holder til det. Man kan selvfølgelig skynde sig at flytte dem ind til frostfri omgivelser, men pas på, de går lettere i stykker i frostvejr.
Frostsikre krukker kan blive stående, hvis planterne kan tåle frosten. Sarte planter skal have beskyttet rødderne mod frosten. Enten ved at isolere potten godt eller ved at rodklumpen slås ned i jorden vinteren over. Måske kan man endnu nå det i drivhusjorden, hvis den ikke er frosset til.
Vore standfugle har kun ganske få lyse timer til at finde føde lige nu, og når jorden fryser til, bliver det ekstra svært. Så husk at fylde fuglenes fodringsautomater op – selv om tiden er knap i øjeblikket. Hvis man fodrer havens fugle fast, så er de afhængige af de steder, hvor de plejer at finde føde. Tager man på ferie i længere tid, end foderautomaten rækker til, så overtal en nabo til at fylde op.
Det er også vigtigt at sørge for, at havens dyr og fugle har tilgængeligt vand hver dag, når vandpytterne frysser til.
Kristtorn er en utrolig smuk busk/træ, og man lægger især mærke til den her i vintertiden. Det kan næsten ikke blive mere juleagtigt derude, end når sneen lægger sig på kristtornens blade og røde bær. Og de er smukke at bruge i dekorationer.
Kristtorn har nogle meget flotte bær, som dog hurtigt skrumper ind, når de kommer ind i en varm stue. Foto: Karna Maj
Desværre – til mange haveejeres fortrydelse – så kommer der ikke røde bær på netop deres kristtorn. Derimod kan man i andres haver se buske, som er næsten røde af bær.
Hvis man har en stor kristtorn uden bær, er det antagelig en plante, som kun sætter hanblomster. Man kan selvfølgelig også have en hunplante, som mangler bestøvning fra en hanplante. Enkelte planter kan være tvekønnede. For at afgøre det, skal man se på blomsterne i maj. Normalt skal man således have mindst en hunlig plante i egen have og i nærheden en hanlig til bestøvning. Hvis man skal ud og købe kristtorn, kan man i planteskolen få råd og vejledning omkring hun- og hanplanter. Der findes sorter, som er hunlige, og man kan købe gode DAFO sorter der er hun- og hankloner.
Hvis man gerne vil have en kristtorn med røde bær, er det sikrest at lave en aflægning af en, som allerede har bær. Hvis man kan bøje en gren ned og lægge lidt jord og en sten eller mursten over, vil grenen slå rod i løbet af et års tid. Kristtorn kan også formeres ved stiklinger.
Kristtorn sår sig villigt. Måske kan man finde nye små planter under store gamle kristtorn. Men med hensyn til røde bær, så er man jo her lige vidt, da man ikke kan se, om det er hun- eller hanplanter før senere. Man kan dog plante flere og så håbe, at nogle af dem er hunplanter og så fjerne nogle af hanplanterne senere. Men husk, at der også skal være en hanplante – der skal normalt være to for at give røde bær.
Vi er nok ved at være lidt trætte af at høre om klima i øjeblikket, men for at beskytte ikke kun klimaet, men også miljøet, er det en god ide at ønske sig nogle miljøvenlige gaver her til jul. Det er ikke mindst nogle gaver, som holder i mange år i stedet for billige og dårlige produkter, som hurtigt kasseres. Det gælder også til haven. Det er ofte netop ved at vælge kvalietet, at vi sparer mest, både klima, miljø og pengepung på den lange bane.
Håndredskaber er rigtig gode, der forbruges ikke strøm, og man får mere motion. Hvis man har lys i indkørsel og have, så er tiden måske inde til at overveje nye løsninger med LED pærer, som har et meget lavt strømforbrug og lang levetid. Et par kogebøger med vegetarretter er også gode – ikke kun for klimaet, men også for vores sundheds skyld i øvrigt.
Når det hele ser mørkt og kedeligt ud ude i haven her i december, så tænk på, at der nu kun er to måneder til vi kan gå i gang med at så de første chilifrø. Og efter nytår er alle frøfirmaerne hurtigt på banen med året frønyheder.
Chiliplanter er flerårige, så den her kunne godt have været taget ind til overvintring et frostfrit sted. Nu er den færdig – men heldigvis er der nu kun to måneder, til vi igen skal så de første chilifrø og se små kimplanter dukke op i såbakken. Foto: Karna Maj
Man nænner næsten ikke at træde i den hvide sne i haven – men en morgentur skal der til. Foto: Karna Maj
De visne frøstande står bare og venter på at blive pyntet med rim og sne. Foto: Karna Maj
Vedbend skal være gammel, inden den sætter frugter, men hvis man planter en arborea-form af vedbend, sætter de hurtigt frugter. ‘Arborea’ stiklingeformeres fra en voksen (blomstrende) plante og bliver en busk. Foto: Karna Maj
Vinterporrer klarer fint både sne og frost. De visne spidser skyldes angreb af porrerust i efteråret. Foto: Karna Maj
Hortensiablomster er bedårene med rimkanter – synd det ikke holder i en buket til bordet. Foto: Karna Maj
Når det er frostvejr hænger rosenkålen med bladene, og det betyder ikke noget, hvis det er en hårdfør sort. Tværtimod beskytter det de små rosenkålhoveder mod frost og blæst. Foto: Karna Maj
Det er let af falde for flotte krukker med smukke former, og det er ikke altid at man når at tænke så langt, at man får at vide, om de er frostsikre eller ej. Ved man det ikke, så må de ind, inden frosten kommer. Foto: Karna Maj
Nu er tiden kommet til at fuglene går i gang med efterårets mange nedfaldsæbler. Snart kommer der flokke af sjaggere og rydder op for alvor. Foto: Karna Maj
Kristtorn har nogle meget smukke blade, og ofte er bladene på hanplanter flottere med en mere mørkgrøn farve, da de ikke bruger energi på bærsætning. Foto: Karna Maj
Det er et rigtig pille- og vinterarbejde at fjerne æbler, som er ved at omdannes til mumier. De indeholder smitte af gul monilia, og fjernes de ikke inden forår, overføres smitten på næste års æbler. Foto: Karna Maj