Havenyt uge 28, 2009

Haverne er tørkeramte over det meste af landet, så lige nu er drømmen en drivvåd have, hvor regndråberne hænger tykt på blade og frugter. Endda regndråber på de smukke roser kan tilgives, selvom de bliver plettede af regn.

Der er udsigt til en del regn i den kommende uge, men den falder som byger og vil derfor ikke blive retfærdigt fordelt. Men selv om man får en god gang regn, så græsplænen måske endda begynder at grønnes igen, så er risikoen for tørke kun minimeret. Den forsvinder ikke med et par gode regnbyger – der er meget tørt i jorden langt ned.

Det ville være fint at kunne slippe vandkanden lidt, og i stedet for bruge tiden på de mange bær, som skal plukkes og måske syltes, og på at nyde de mange smukke roser, stokroser og sommerblomster og stauder, som blomstrer på trods af tørke – eller på grund af en udholdende haveejer med vandslange og –kande.

Trods tørken kan der høstes masser af dejlige grønsager lige nu, men både salat, de nye ærter og gulerødder er bedst, hvis de er blevet passet med vanding. Dilden er desværre så stresset af sol og varme, at den går i blomst næsten med det samme, så her er ikke andet at gøre end så et nyt hold samtidig med nye hold salat.

Hortensia er smuk i udspring

Hortensia er ved at springe ud og er meget smuk, når de gulgrønne blomster over dage får stadig mere farve.

Men hortensia tåler ikke at mangle vand, så her er det en god ide med jorddække under, så fordampningen dæmpes. I tørkeperioder skal man vande, så snart de begynder at hænge med blomster og blade i solen.

Skal man nyplante hortensia, skal de helst placeres i delvis skygge. Hvis man ikke har tid til at vande eller tror på forudsigelserne om stadig mere tørre somre, bør man overveje at plante andre mere tørketålende buske. Hortensia er jo ikke den eneste smukke sommerblomstrende busk.

Hjemmedyrket er en kvalitet for sig

Friske usprøjtede grønsager fra egen have er i en klasse for sig. En kvalitet som man slet ikke kan købe. Måske kan man købe større og flottere eksemplarer, men på smagen og friskheden er købegrønsager hurtigt udkonkurreret.

Lige nu henter vi alle de nye lækre grønsager: Kartofler, majroer, gulerødder, knudekål, ærter, salat, agurker, løg, spidskål. I drivhuset er der nu masser af agurker og måske de første grønne peber, mens de fleste nok stadig venter på, at de allerførste tomater begynder bare at rødme.

Fra egen have kan man få specialiteter, som man sjældent kan købe, f.eks. voksbønner og snitbønner, rødbladet basilikum og mange forskellige slags salat lige fra rødbladet pluksalat, hjertesalat, bataviasalat, endivie til rucola. Og hvor kan man købe grønne, røde og gule stikkelsbær, hvide ribs, voksbønner, sprøde agurker og solvarme tomater?

Bær- og syltetid

Det er for alvor blevet bærtid. Det er modne hindbær, stikkelsbær, ribs, solbær og solstik. Både ribs, stikkelsbær og solbær kan fås i mange sorter med forskellig tidlighed, så her kan man strække sæsonen, hvis man planter både tidlige og sene sorter. Der er også mulighed for at købe en ribssort med hvidgule bær. Hindbær kan man også dyrke til høst i sensommeren, hvis man planter efterårshindbær.

Morellerne, som er det samme som sødkirsebær, er den frugt, som lider mest skade i regnvejr. De kan slet ikke tåle så megen regn. De sprækker, inden de er helt modne, og ødelægges. I privathaver er problemet til at overse, da man her altid får lidt kirsebær, mens kirsebæravlerne er i økonomisk krise, hvis regnen siler ned i kirsebærsæsonen. Surkirsebærrene er ikke helt så slemme til at revne, og her kan man i regnperioder vælge at plukke dem, lige inden de sprækker og så komme lidt mere sukker i syltetøj og saft.

Det gælder om at nyde bærrene friske lige fra busken. Hindbær kan bruges friske både i lagkager og tærter, og et par håndfulde oven i en portion yoghurt om morgenen, evt. sammen med friske ferskenstykker, er rigtig sommermorgenmad. Ribs rystet med en god gang sukker til rysteribs er en klassiker. Stikkelsbær, både de umodne grønne og modne røde kan koges til grød.

Hvis man ikke kan overkomme at spise bærrene, efterhånden som de modner, kan man fylde bær i fryseren og syltetøj på hylderne til den kommende vinter. Eller man kan lave dejlig hjemmelavet saft til børn eller børnebørn.

Lathyrus skal have nippet visne blomster af.

Der er en del sommerblomster, som skal have nippet de visne blomster af for at se pæne ud, eller for at de fortsætter med at sætte nye blomster i stedet for at gå over til at bruge al energien på frøudvikling.

Til den sidste slags hører Lathyrus. Både den almindelige ærteblomst, Lathyrus odoratus, men især staudeærteblomst, Lathyrus latifolius, holder op med at sætte nye blomster, når der først er ansat et hold frøbælge. Man kan derfor med god samvittighed plukke den ene buket efter den anden, jo flere man plukker, jo flere blomster får man.

Sommerkål og kållarver

De første spidskål og sommerhvidkål er høstklare, og det er virkelig lækker sommermad, både kogte og revne i salatskålen. Men netop nu begynder kållarver også at blive et problem, og man skal til at overveje, hvordan man skal bekæmpe kållarverne. I hovedkålene dukker de små grønne og hvidlige kållarver op, og de graver sig helt ind i hovederne netop nu, hvor hovedet er ved at blive dannet. Der er også allerede set de første angreb af den flerfarvede kållarve, som er stor kålsommerfugls larver. Den bliver dog først et alvorligt problem i august.

Hvordan man vil minimere skaderne på kålplanterne, afhænger af temperament og angrebets styrke. Ofte er det nok at pille larver af et par gange om ugen, og helst fjerne æggene, inden de klækkes. Andre metoder er overdækning med insektnet, f.eks. bionet, men her skal man de første 3 uger efter overdækning fjerne larver, da der kan gå op til 12 dages fra sommerfuglene lægger æggene, til de klækkes og er bittesmå og lette at overse. Husk at fiberdug er for tæt til i højsommeren – det kan give rådangreb i varme og fugtige perioder. En anden mulighed er bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis.

Net over broccoli og blomkål

Inden broccoli og blomkål begynder at danne hoved – og inden at lille kålsommerfugl begynder at placere sine æg, er det en god ide at overdække dem med insektnet, da det gør disse kål næsten uspiselige, hvis der dukker små larver op på middagstallerkenen. Og det er stort set umuligt at få alle larver ud, selv om de lægges i saltvand flere timer inden kogning.

Udplantning af kål og lille kålflues 2. generation

Hvis man har kålplanter, som skal plantes ud nu, så kan det være en god ide at dække dem med insektnet. Ikke kun for at undgå kållarver, men først og fremmest for at undgå besøg af lille kålflue, hvis larver gnaver i plantens stængel og rod, så planten sygner hen. Æglægningen af 2. generation af lille kålflue kan variere lidt – i 2007 skete det usædvanligt tidligt lige omkring 1. juli. Læs mere på Landbrugsinfo i artiklen Den lille kålflue – 2. generation.

Her kan man også læse om hvidløgsproduktet ECOguard, som er godkendt til bekæmpelse af kålfluer i broccoli, blomkål og hovedkål. Det er godkendt til brug i økologisk dyrkning, og der er ingen behandlingsfrister. Virkningsgraden er dog svingende og normalt kun 50–60%. Hvidløgproduktet er ret nyt, og kan endnu kun fås i store portioner til erhvervsbrug.

Til små arealer i haver er dækning med insektnet, f.eks. bionet, den bedste og sikkert også den billigste løsning set over år, når først nettet er anskaffet. Et jordbærnet kan også holde sommerfuglene ude, men det skal hæves op over kålbladene.

Hold øje med kartoffelskimmel

Lune temperaturer og fugtigt vejr giver en høj risiko for at kartoflerne inficeres af kartoffelskimmelsvampe. Man kan følge varsling mod kartoffelskimmel på Skimmelvejr på Planteinfo.dk. Der er i øjeblikket høj risiko for skimmelvejr flere steder i landet. Der er efter sidste skimmelperiode i juni nu opbygget så stor en mængde smitstof, at der vil være risiko for smitte mellem marker og regioner, da der er opbygget en vis mængde smitstof. Det er derfor en god ide at holde øje med kartoffel- og tomatplanter i haverne fra nu af.

Hvis man får kartoffelskimmel i haven, kan man ikke gøre andet end at fjerne toppen, inden der kommer regn, som kan vaske sporerne ned til kartoffelknoldene, så de angribes og ødelægges. Normalt sker det et stykke ind i juli, og nogle år slet ikke. Også tomater afgribes af kartoffelskimmel, og for frilandstomater er det ofte helt ødelæggende. Ved angreb på tomater, er der ikke andet at gøre en fjerne angrebne blade, så snart det ses. Skimmelsporerne kan også komme ind og angribe tomater i drivhuset, men her kan man normalt holde angrebet nede ved at fjerne angrebne blade.

Juli og august er bedste måneder for sommerbeskæring

Sommerbeskæring fra den 1. juli til 15. september er for træer og buske det bedste tidspunkt for større beskæringsarbejder, når det er beskæring i de træagtige grene. Træet lukker bedre og hurtigere sårene til, så riskoen for infektion mindskes.

Det kan være vanskeligt at se træskelletet om sommeren, men til gengæld kan man vurdere træet med blade og navnlig om det giver det lys og luft, som ofte er en af grundene til, at vi beskærer træer og buske i haverne.

En mere nænsom beskæringsmetode er at beskære forebyggende ved at forme træer og buske ved at klippe i de grønne, urteagtige skud.

Beskæring af solbær og ribs

Solbær kan man beskære samtidig med, at man plukker bærrene. På det tidspunkt kan man let se, hvilke af de ældste grene, der ikke længere giver mange og flotte bær og derfor bør fjernes. Det kan desuden være praktisk at nappe disse grene af helt nede ved jorden, så man kan plukke dem siddende i en stol ude på græsplænen. Det gør det også nemmere at komme til at plukke de øvrige grene. Det er en god ide hvert år enten ved plukningen eller om vinteren at fjerne op til 1/3 af de ældste grene, så der sker en stadig foryngelse af buskene.

Ribs skal ikke beskæres nær så hårdt. Her fjerner man kun gamle grene, når de ikke længere giver et godt udbytte.

De solbærgrene, som man fjerner ved beskæringen, kan man tage de pæne blade fra og tørre dem til te.

Høst løgene i tide

Inden for de næste 2–3 uger, skal løgene høstes – både hvidløg, skalotte- og zittauerløg.

Alle slags løg, som skal tørres og gemmes som vinterforråd, bør tages op, når løgtoppen lægger sig ned, og løghalsen føles helt blød. Høstes løg på dette tidspunkt, holder de sig bedst. De skal ikke visne helt ned først.

De lægges til tørre på et trådnet eller hænges op i mindre bundter, f.eks. i carporten. Det giver dog lidt mindre løg, og man kan til efterårsbrug godt lade dem visne mere ned og dermed få større løg. På lerjord er der dog fare for, at de sprækker i rodzonen, hvis der pludselig kommer megen regn igen efter en periode med tør jord.

Læs også mere i artikelen Høst og tørring af hvidløg.

Smukke løgblomster i have og natur

I haverne er der lige nu smukke kuglerunde løgblomster af prydløg, især i lilla nuancer. Husløg har trods navnet intet med de andre løgarter at gøre, og deres blomster er måske, som man plejer at sige, mere sjældne end kønne, men dog meget dekorative.

Knap så stor lykke gør de spiseløg, som går i stok, dvs. i blomst. Det er især rødløg, som har den kedelige tendens. Her kan man vælge at lade dem stå og blomstre til glæde for insekterne, eller hurtigst muligt høste dem og bruge den del af løget, som endnu er sprødt og saftigt. Kinesisk purløg er ved at sætte blomster, og deres hvide blomsterkugler er en anden af insekternes favoritter.

I juli og august er der også en række vilde løgarter, der blomstrer og sætter yngleknopper på lange stive stængler. Den flotteste af dem er skovløg, som har helt purpurrøde blomster og yngleknopper. Den vokser på næringsrig jord, i krat og skov, i grøftekanter og på kystnære areler. Den er flot i en naturnær have, og hvis man finder et sted med et stort antal planter, kan man nok tillade sig at høste nogle af de små yngleknopper til at så hjemme i haven. Den er smuk i en buket og kan desuden tørres. På strandarealer vokser den ofte side om side med gul snerre, og det er en fantastisk farvesammensætning, som man i have og buketter kan efterligne ved at bruge f.eks. løvefod, som også er en af de dejlig stauder her først i juli.