Havenyt uge 19, 2009

En hel uge med regndryp de fleste dage – kan man virkelig blive glad for det? Som haveejer med lyst til at plante og så er det faktisk en fin vejrudsigt. Bare det at kunne grave uden at være ved at knække spaden og kunne kultivere i dejlig fugtig jord, kan man blive helt glad af. I følge den ny bog Haveterapi skulle der være specielle bakterier i jorden, som gør os glad, når vi roder nok i den.

Regnbyger er især velkomne lige nu, hvor salgsstativerne bugner med udplantningsplanter til køkkenhaven, eller man har planter klar til udplantning, og der er lang weekend med hele tre dage med mulighed for at få jord under neglene. Måske vover man også at plante krukker til med forårsblomster og så sommerblomster på friland. Men kig på vejrudsigten, inden du planter og sår – den er næsten lige så foranderlig i øjeblikket som vejret.

På søndag er det også Mors Dag med mulighed for at give eller få en plante til haven, en ny spade, et par lugehandsker, en flot krukke – gaver er der nok af derude, og netbutikkerne kan nå at sende, hvis man ikke selv kommer forbi på dagen. Mors Dag er ikke opfundet af forretningslivet, som man skulle tro i dag, men kommer fra USA helt tilbage i 1872 og har bl.a. været en mindedag for mødre, der havde mistet sønner i krig. Den kom til Danmark i 1929. I dag er det blevet til at give gaver, men stadig med en sød tanke bag.

Så sommerblomster direkte på friland

Der findes utroligt mange flotte sommerblomster. Mange skal forkultiveres, og det indebærer masser af arbejde fra sidst i februar med såning, prikling og ompotning. Hvis man da ikke vælger at købe dem i sidste halvdel af maj, hvor de kan plantes ud i bede og krukker, når faren for nattefrost er ovre.

Men der findes også en lang række af smukke sommerblomster, som kan sås direkte i blomsterbedene her først i maj. Det er arter som brudeslør, Gypsophila elegans, mamelukærme, frøkenhat, Zinnia elegans, blomsterkarse, hyacintridderspore, kinesisk nellike, Dianthus chinensis, guldvalmue, jomfruen i det grønne, kornblomst, morgenfrue, øjeblomst, Nemophila insignis, stolt kavaler som fås både i den meterhøje med lyserøde/hvide blomster og en lidt lavere med orangeblomster, Cosmos sulphurcus ‘Sunset’.

De skal sås i en periode, hvor der er godt med fugtighed i jorden. Ellers er man nødt til at gennemvande jorden dagen inden såning. De fleste gange går det problemfrit, men det kan give dårlig fremspiring, hvis der kommer en meget varm og tør periode, inden de når at spire. Så det er en god ide at så nu med udsigt til regnfulde dage.

Det ser nok mest naturligt ud, hvis frøene bredsås, men det er meget lettere at luge/hakke, hvis de sås i rækker. Hvis man gerne vil have flere arter i en blandet bestand, kan man blande frøene med 2–3 arter i hver række og så tynde ud senere og vælge den nøjagtige sammensætning på det tidspunkt. Så bliver der heller ikke huller i blomsterbedet, hvis der er en enkelt art, der ikke spirer.

Mange af disse arter er gode til afskæring til vaser, så hvis man bruger mange blomster hertil, kan det være en god ide at så nogle rækker i lille skærehave, hvor man desuden kan plante rækker med de stauder, som er gode til at plukke ind af.

Plantetid for kål, porrer, løg og salat

Alle skulle få regn midt på ugen, og det bliver lidt blandet vejr med regn, overskyet vejr, men også noget solskin. Med andre ord måske vejr til at plante de første kål- og salatplanter ud. Det er altid vigtigt at tage bestik af den lokale vejrudsigt, så man får plantet ud op til et par dage med minimum overskyet vejr og uden for megen blæst. Det hænger selvfølgelig også sammen med, om man planter ud i en have med rigtig god læ, eller på et åbent og forblæst sted.

Udplantningsplanter kan ikke tåle at blive plantet direkte ud på friland fra drivhus eller mistbænk. De skal enten først afhærdes i nogle dage, eller de skal den første tid beskyttes med fiberdug. Plantebuer med fiberdug kan man plante ud under, selv om det blæser en hel del. Midt på ugen blæser det for meget til at plante ud, men så kan man jo afhærde planterne på et sted med læ og se, hvordan vejret udvikler sig.

Porrer og løg kan man sagtens vente 2 uger med at plante ud, og hvis man bor på særligt frostudsatte steder, bør man vente, da nattefrost kan fremme stokløbning. Hvis man vil plante nu, er det en god ide at dække de forkultiverede løg med fiberdug, da de har behov for et beskyttet klima de første uger efter udplantning på friland.

Vi er endnu først i maj, og når det gælder vintergrønsager, så kan man fint vente et par uger med at plante ud – tommelfingerreglen er, at alt skal være plantet ud inden grundlovsdag. Ligesom med såning, så er det et spørgsmål om at vurdere forholdene og træffe et valg. Ved udplantning kan man dog bedre vande sig ud af problemerne, men plant aldrig ud med udsigt til en periode med sol, når det gælder planter fra bakker og kasser, hvor rodnettet beskadiges.

Hvis man har plantet og planterne hænger i solen midt på dagen, så kan man vande planterne og sætte en stor omvendt urtepotte hen over hver plante. Det giver skygge og fugtighed – en slags timeout for planterne. Da de kun får ganske lidt lys, skal man kun gøre det i 1–2 døgn, men det er nok til at de kommer i gang.

Plantetips

Der er mange planter i bakker med f.eks. kål- og porreplanter. Det betyder, at man beskadiger rødderne, når de skilles ad og plantes ud. Indtil de får dannet nye rødder, har de svært ved at optage vand nok – de hænger med bladene. Jo mere man beskadiger rødderne, jo vigtigere er det at plante ud, når der er udsigt til nogle dage med overskyet vejr og gerne regn.

Sørg altid for, at planterne bliver vandet omhyggeligt ved plantningen. Med mindre jorden er rigtig gennemvåd efter 20–30 mm regn, skal der vandes i plantehullerne inden plantning. Og der skal altid vandes efter plantning – det er meget vigtigt, at jorden ved vandingen slemmes godt sammen omkring rødderne, så der opnås god jordkontakt med det samme.

Vigtigt ved køb af udplantningsplanter

Når man køber udplantningsplanter skal man sikre sig, at man køber bakker med planter, som ser fine og velpassede ud. Køb aldrig et sted, hvor planterne står på et forblæst hjørne, og man kan se, at planterne ikke bliver passet med vand. Hold udkig efter, hvornår der kommer friske planter hjem, hvis du vælger at købe i supermarkeder, og køb med det samme. De har det bedre hjemme hos dig end i et stativ på gaden. Desuden skal du overveje, hvad det er for en sort, du køber. Hvornår kan den kan høstes, og hvor vinterhårdfør er den?

Når man vil dyrke kål i sin have, er det vigtigt at vide, hvornår de kan høstes, så man evt. kan plante både sommer- og efterårssorter. Spidskål er normalt sommerkål som man kan høste i juli. Det er næppe muligt at finde udplantningsplanter af den lækre efterårsspidskål ‘Fliederkraut’, som man kan dyrke fra frø. Der findes sommerhvidkål, som kan høstes fra sidst i juli eller i august, og hvidkål som først er færdigudviklede i efteråret, og som kan gemmes til brug gennem vinteren. Også savoykål kan have forskellig udviklingstid.

Hvis man vil kunne hente friske porrer fra haven helt frem til foråret er det altafgørende, at man får fat i planter af en vinterhårdfør sort – ‘Siegfried Frost’ er den mest almindelige. Sommer- og efterårsporrer giver større udbytte, så det er valget, hvis de alligevel er spist inden vinter. De giver gode porrer tidligt på efteråret og frem til frosten for alvor kommer i december.

Hvor kan man finde gode og anderledes udplantningsplanter?

Stativerne foran supermarkederne er ikke det bedste sted at hente sine udplantningsplanter. Og økologiske er de i hvert fald ikke, og der er heller ikke det store udvalg i sorter. Det samme kan være tilfældet i planteskoler, men her afhænger det helt af ejeren, hvor godt og stort sortimentet er.

Hvis man leder efter økologiske planter, går man forgæves de to steder. Her er der ikke mange muligheder, men hvis man ikke bor for langt væk fra Nordsjælland, så kan man besøge Camilla Plums planteskole på Fuglebjerggaard, hvor man kan købe alle slags udplantningsplanter, krydderurter, stauder, sommerblomster, frugttræer m.m. i økologisk kvalitet.

Men der er også mulighed for at købe i netbutikker og få sendt planterne ud, og disse netbutikker har erfaring med at pakke og sende planter. Her er der mulighed for at vælge i et meget større udvalg end i en normal planteskole. Gartneri Toftegaard har mange slags udplantningsplanter, men er mest kendt for sit meget store udvalg af tomat- og chilisorter. Solsikken har økologiske udplantningsplanter af snart sagt alle arter til drivhus og køkkenhave. Urtegartneriet har som navnet antyder et meget stort udvalg i krydderurter og lægeplanter. Krydderurter kan man også bestille fra Krydderurtehaven ved Plougstrup Gl. Skole, fra Nielsen og Nielsen og fra Vitskøl Kloster.

Du kan finde link til de omtalte firmaer i forhandlerguiden under Udplantningsplanter

Gødningsvand til udplantningsplanter

Det er vigtigt, at udplantningsplanter ikke mangler næring, mens de venter på at blive plantet ud. Det gælder ikke mindst tomaterne.

Man kan bruge den type gødning, som man bruger i vandingsanlæg – det fås også i økologisk udgave.

En anden god og gratis mulighed er at vande med udtræk af brændenælder og evt. kulsukker. Brændenælder indeholder meget kvælstof, kulsukker en hel del kalium. Plantedelene lægges i vand i en plastspand eller kar, og man lader dem trække nogle dage, helst en uge. Udtrækket fortyndes i forholdet 1 liter udtræk til 10 liter vand. Man kan begynde at bruge brændenældevandet til at vande med allerede efter 2–3 dage, men da fortynder man det mindre og fylder nyt vand på karret med brændenælderne.

En anden mulighed er at bruge human urin fortyndet 1:10 til at gøde udplantningsplanterne med. Om man ønsker at bruge det, er et holdningsspørgsmål, men det er både nemt at bruge og gratis.

Gødningsvand bør ikke vandes på bladene, da det kan svide bladene. Brus evt. over med rent vand til sidst, hvis det ikke er muligt at undgå at ramme bladene.

Kristtorn blomstrer lige nu

Kristtorn er ikke særlig interessant i maj, men hvis ikke man får røde bær på sin kristtorn, er det nu, man kan finde ud af hvorfor. Det afhænger nemlig helt af, om det er en hun- eller hanplante. Og selv om det er en hunplante, man har, skal der også inden for en tilpas afstand være en hanplante til bestøvning. Der findes dog sorter, som sætter bær uden bestøvning.

Kristtorn blomstrer lige nu, og man har dermed mulighed for at afgøre, om den kristtorn, som ikke sætter bær, er en hun- eller hanplante – se foto. I planteskolen kan man købe hanplanter og hunplanter af kristtorn. Og lige nu kan man ved selvsyn sikre sig, om det er en hun- eller hanplante, man køber

Udplantning i drivhuset bør vente lidt

Indtil nu har der ikke været mange nætter, hvor temperaturen i drivhuset har været ret meget over de 8° C, men tomatplanterne har lige kunnet blive stående ude i drivhuset med overdæning. Hold øje med vejrudsigten og den lokale temperatur for natten – der er flere nætter i denne uge, hvor der er risiko for under 5° C, og så må man vurdere, om planterne skal flyttes ind, eller der evt. skal etableres varme i de kolde nattetimer.

Risiko for helt lave nattemperaturer og frost kan stadig ikke udelukkes. Så det er en risiko, man tager, hvis man vælger at plante tomatplanter ud i drivhuset, især hvis man bor i de koldere dele af Danmark. Derfor kan det være en god ide at træde vande og vente og se tiden an. Det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter i endnu en uge. Derefter kan man se endnu en uge frem og tage bestik af situationen.

Hvis man dyrker i drivhusjord, skal man desuden tage højde for at jordtemperaturen skal være min. 14–15° inden udplantning, da rødderne først tager fat ved den temperatur. Og selv i plantesække er jordtemperaturen for lav, hvis lufttemperaturen om natten er under de 8°C, som der mindst skal være for at tomaterne ikke skades på deres vækstkraft. Se sidste uges nyhedsbreve om gode ideer til, hvordan man hæver nattemperaturen i drivhuset.

Under alle omstændigheder er det for tidligt at plante agurker og meloner ud i drivhuset – de er stadig kun på dagophold for at blive kraftige og gode planter i store potter. Og tomater til friland skal også vente til efter midten af maj.

Et hold tidlige bønner kan forkultiveres

Vi er kun i starten af maj, og alligevel er der sikkert mange, som overvejer at så bønner, når solen skinner. Men det er koldt om natten, og jordtemperaturen er stadig for lav til at så bønner direkte ude på bedet, den skal op de 14° C, som er minimumstemperatur for at få sikker fremspiring af bønner. Lige nu ligger den mellem 10 og 12° C, og den stiger ikke i denne uge.

Men det ville jo være dejligt med nogle tidlige bønner fra haven. Det er da også muligt, hvis man vælger at hjælpe lidt til med spiringen. Man kan forkultivere i potter inde og derefter flytte ud i drivhus og plante ud senere. På den måde kan man også hurtigt få gang i et bønnestativ.

Stik en stikling

Her i maj kan man stiklingeformere en række arter, bl.a. lavendel og timian. Du kan læse mere om metoden i Stiklingeformering af lavendel. Så snart de små nye skud på timian er store nok, kan de knibes af og stikkes på lignende måde. Om få uger har de rod og man kan plante en række ny timianplanter ud. På den måde kan man forny en ældre række timian, hvor de nedre dele er ved at være bare og træede og vanskelige at skære tilbage. Hvis man køber en potte timian, kan man lige knibe de bedste skud til formering, inden man bruger resten i køkkenet.

Hak ukrudtet i kimplantestadiet

Mens jorden var knastør, gik man og troede, at haven var ukrudtsfri. Så snart jorden bliver mørk af væde, så afsløres sandheden – der er tusinder af små kimplanter. Det er naturens svar på, at her er spild af god solenergi, når der ikke er planter.

Det er helt klart en fordel i køkkenhave, blomsterbede og på gangarealer at være på forkant med ukrudtet, og er man ude med kultivator og hakke i kimplantestadiet, er det en leg at vælte dem omkuld.

De frodige, gule mælkebøtter

Modsat alt det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan kan blive i godt humør af at se på de mange gule, livsbekræftende mælkebøtteblomster. Især hvis det er en græsmark, som er helt gul af mælkebøtter, og ikke ens egen græsplæne. Hvis man vil have dem fjernet – så er den eneste miljørigtige måde at slippe af med dem på, at stikke dem. De gule blomster er lette at finde – de »rækker selv hånden op« og afslører, hvor de er.

Et mælkebøttejern er det mest effektive og koster ca. 40 kr pr. stk og holder et helt liv. Men en almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges. Og så findes der en hel del sindrige mælkebøttejern, som man kan forsøge sig med. Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode. Hvis hele familien sættes i sving, kan man i løbet af en formiddag rense en almindelig parcelhusplæne nogenlunde. Derefter går man ud med mælkebøtttejernet hver gang, der er igen er blomsterende mælkebøtter at se i plænen.

Det er vigtigt at slå plænen så tit, at der ikke kommer blomster, der når at sætte frø. Stik også mælkebøtterne alle andre steder i haven, så de ikke smider frø. I en fugtig periode kan man løsne lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive mælkebøtten op med hele roden.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Hvis man vil være helt sikker på at de ikke når at sætte frø, kommes knopperne i skraldesækken. Man kan dog også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70° C ved at varmkompostere.

Ny bog: Haveterapi

Signe Wenneberg har tidligere besøgt kendte mennesker og deres haver, både i bog og TV-form. I sin nye bog Haveterapi besøger hun en række kendte mennesker og får dem til at fortælle, hvad haven betyder for dem, hvordan de bruger den og havearbejdet som til afstressning og afslapning. Både deres egen have, offentlige anlæg og naturen. Signe Wenneberg fortæller også om terapihaver og resultaterne hermed i bl.a. Alnarp og planerne for en terapihave i Nordsjælland.