Havenyt uge 13, 2009

Martsviolerne står med de første små blå violer i hegn og hække, hvor det er bare lidt lunt. De er anderledes diskrete end de højtråbende gule og lilla krokus, som dominerer haverne lige nu med deres farvepragt. En anden lille fin forårsblomst er sibirisk scilla med de dybtblå små klokkeformede blomster. Der er endnu 14 dage til påske, men minipåskeliljerne er allerede ved at springe ud, og de tidligste narcisser står med store knopper – på trods af en kold marts måned. Og i køkkenhaven viser rabarberne de første små blade og lidt røde stilke frem.

Forår på standby

Men lige nu er foråret sat lidt på standby af ruskvejr med regn-, sne- og sludbyger og nogle nætter med nattefrost. Heldigvis ser det ud til at temperaturerne sidst på ugen igen bliver mere forårsagtige, men jordtemperaturen har fået et dyk nedad, så det eneste sted, man kan overveje at så, er i drivhuset, og så selvfølgelig i vindueskarmen, hvor det er tid til at så tomater til friland og sommerblomster, som skal forkultiveres.

Læggekartoflerne bliver derfor lige foreløbig i kasserne, stikløgene i poserne og jorden får lov til at hvile endnu mindst 1–2 uger derude. Men vi kan rydde op, luge flerårigt ukrudt og plante nye træer og buske. Og så kan vi planlægge nye haveanlæg og nyplantninger, så vi er klar til at gå i gang, når vejr og jord er til det.

Anlæg en ny køkkenhave

Måske er det i år, at det skal afprøves at dyrke køkkenhave for at få friske sunde grønsager fra egen have, eller måske skal den eksisterende udvides. De fleste har en større eller mindre græsplæne, som ligger uproduktiv hen uden at bruges til andet end græsslåning. Her kunne dyrkes nye kartofler og masser af bønner, porrer, løg, radiser og gulerødder eller mange andre spændende grønsager.

Og det er åbenbart ikke kun snusfornuftigt, men også trendy, for Michelle Obama er begyndt at grave et stykke af Det Hvide Hus plæner op for at dyrke grønsager og krydderurter. Se artiklen:Michelle Obama anlægger køkkenhave.

Har man ikke tid til en stor køkkenhave, så start med 4 bede på hver 1,2 m × 3 m. Her kan dyrkes mange dejlige grønsager. Og man kan sagtens nå at forvandle et stykke græsplæne til køkkenhave i løbet af de næste 2–3 uger.

Man kan også vælge den lidt mindre arbejdskrævende bærhave med bærbuske i 1 m brede bede. Her kan man også sætte et antal rabarberblokke, så man kan være selvforsynende i årene fremover.

Ramsløg er forårets vilde krydderurt

Ramsløg vokser vildt i kystnære bøgeskove. Der, hvor de vokser vildt i skoven, er der som regel så mange, at man kan tillade sig at plukke en håndfuld blade til at prøve med. Men det er forbudt at grave løgene op.

Men man kan dyrke den i haven, hvor den kan bruges som forårsbunddække under træer og buske. Man skal dog lige være opmærksom på, at den sår sig selv livligt og derfor spredes i haven over år. Den kan udvikle sig til ukrudt, men den kan også spises, og man kan derved holde bestanden nede. Den har en rigtig god og stærk løgsmag, og den skal kun bruges i begrænset mængde. 5–10 små løg er nok til en ret. Det er en god afløser for hvidløg, hvis beholdningen er ved at slippe op. I øvrigt er der masser af opskrifter på nettet med ramsløg. De unge blade af ramsløg kan også spises.

Lige nu er ramsløgenes friskgrønne blade på vej op gennem jorden, så de er lette at finde. Man kan løsne jorden i en bevoksning med ramsløg og pille de største løg op og lade de andre vokse videre til de kommende års høst. Men det er vigtigt, at man er sikker på, at det er ramsløg, da andre forårsblomsterløg er giftige. Ellers man kan »nøjes« med at plukke de grønne blade. De grønne blade har løglugt og smag, så vær sikker på det, når du høster, for de kan ligne f.eks. skovtulipaner lidt i farve og form, og begge er på vej op netop nu.

Man kan i øvrigt købe frø af ramsløg, hvis man ikke har en løvskov i nærheden, hvor den er vildtvoksende, og man kan høstes lidt frø i juni.

Vintergækkerne kan deles og udplantes efter afblomstring

Vi har virkelig haft glæde af vintergækkerne i år. Men nu synger de på sidsts vers, og så snart de er afblomstrede, kan man grave de gamle tætte blokke op og dele blokkene og plante løgene ud enkeltvis eller i mindre grupper. I en enkelt blok kan der let være 50–100 løg, de kan sidde i flere etager oven på hinanden. De skal sættes i 7–10 cm dybde. Husk at vande efter udplantningen – men minimalt, da jorden er ret våd.

På den måde får man i løbet af få år etableret et forårsbunddække med vintergækker. F.eks i mellem stauder, som skyder sent frem, eller under løvfældende buske og træer. Vintergækker kan også så sig selv, men det er ikke så almindeligt som ved erantis.

Krukker med forårsblomster

Klargøring af potter og krukker til forårsblomster er en af de ting, som man godt kan gå i gang med. Hvis man har vinterfaste krukker, hvor jorden ikke er blevet tømt ud i efteråret, kan man vælge at plante krukkerne til med forårsblomster i jorden fra sidste års dyrkning fra f.eks. tomater. Man kan så skifte jorden i maj, inden sommerblomsterne plantes ud.

Det koster ikke alverden at købe nogle pottefulde minipåskeliljer til at plante i krukkerne, og de kan stå flere uger og se flotte ud og kan efter afblomstring plantes ud i haven. Stedmoderplanter kan klare en anelse frost, så de kan godt sættes i krukker nu på vindbeskyttede steder, og de er i handelen nu. Det er sjældent, man kan købe forglemmigej i potter til udplantning i det tidlige forår, men hvis man har nogle selvsåede stående i haven, så kan de uden problemer flyttes op i nogle krukker.

Det er bedst at bruge krukker, som er frostsikre, eller som man ikke er alt for øm over, for vi kan stadig nå at få perioder med sne og frost.

Hvis det er muligt er det altid en god ide at tage tilplantede krukker ind et lidt beskyttet sted i direkte frost vejr.

Forkultivering af sommerblomster

En lang række sommerblomster kan sås indenfor nu, og de vil så være store nok tll at prikle i kasser i drivhuset midt i april, når faren for nattefrost derude er minimal. Man kan i tilfælde af frost dække med fiberdug eller sætte varme på nogle enkelte nætter, hvis det skulle blive nødvendigt.

Mange sommerblomster vil først være store nok til udplantning sidst i maj eller først i juni, når de først sås nu, men det er også først på det tidspunkt, at man kan være helt sikker på, at der ikke kommer nætter med nattefrost. Hvis man planter blomsterkrukkerne til med stedmoder og forglemmigej nu, så blomstrer de flot, indtil sommerblomsterne er klar til udplantning.

Hvis man går på jagt på frøfirmaernes hjemmesider, er det ikke svært at finde en håndfuld nye arter, som man har lyst til at prøve at dyrke i år i bede eller krukker.

Så radiser i drivhus eller drivbænk

Lige nu er jorden ude i haven kun 4–5° varm, så derfor er der ingen grund til at forsøge at så derude – det må vente til jorden er blevet nogle grader varmere. Først da kan det betale sig at begynde at så de første grønsager som radiser, løg, spinat, persille og dild.

Jorden inde i drivhuset er lidt varmere, og her kan man så de nævnte grønsager, som alle spirer ved 4–6° C. Læg evt et lag fiberdug over – det forøger jordtemperaturen med et par grader.

Forkultivering af tomater til friland

Drivhustomaterne står allerede med små grønne blade og lyser op inde i vindueskarmen, hvis de er sået i februar eller først i marts. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland, og man kan også stadig nå at så tomater til udplantning i drivhus.

Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne. Bor man et sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har disse muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger mere, inden såning, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i vindueskarmen.

Plant om i tide

Hvis man har sået udplantningsplanter indenfor allerede i februar, er det sikkert en hel del, som skal prikles enkeltvis ud i potter eller i kasser. Ikke mindst hvis man har sået en masse af de blomster, som kræver lang forkultivering. Det kan godt give trængsel i husets vindueskarme det næste stykke tid, for med nattefrost og koldt og blæsende vejr er der ikke mulighed for at bruge drivhuset endnu.

Meget tidligt såede tomater, chili, spansk peber m.m., er også ved at være så store, at de skal have en større potte. Især tomater har behov for en større potte, så snart rødderne har gennemvævet jorden. Det er vigtigt at plante om i tide, ellers vokser planterne ikke optimalt.

Når man prikler ud og potter om, er det vigtigt at beskytte mod solen i de første par dage.

Nematoder mod dræbersnegle – virker det eller ej?

I Ugens Havenyt i sidste uge, fortalte jeg om en nordmand, som havde vundet en konkurrence med sin egen udtænkte metode til at bekæmpe dræbersnegle. Det lød besnærende og rigtigt, at han kunne inficere voksne snegle i en opløsning med nematoder mod snegle, klippe de inficerede snegle i stykker og lægge dem ud, så de andre dræbersnegle kunne æde de inficerede snegle. Og dermed inficere nye snegle, når de døde, med andre ord en sneboldeffekt…

Men efter at have konsulteret nogle forskellige eksperter, må vi nok slå koldt vand i blodet hos alle de snegleplagede haveejere. Jeg har bl.a. snakket med Lars Stubsgaard hos Borregaard BioPlant, hvor de er eksperter i biologiske bekæmpelsesmidler. Han siger, at nematoder virker godt på agersnegle, og der er konstateret en vis virkning på små dræbersnegle op til 2 cm. Han mener dog, at det kan være muligt at inficere store eksemplarer i en opløsning af nematoder.

Lars Stubsgaard er meget skeptisk overfor den norske model, da nematoder gennemlever forskellige stadier i deres livscyclus, og de kan kun inficere sneglen, når de er i det infektive stadie og kun gennem åndehullet i kappen. Han mener ikke, at de vil ikke kunne nå at gennemleve voksenstadie plus larvestadier på de få dage, hvor nordmanden lægger dem i nematodeopløsningen, og til de klippes i stykker og lægges ud, så artsfællerne kan æde dem.

Nematoderne opsøger kun snegle, når de er i det infektive stadie, og de skal ind via åndehullet, hvor de i et hulrum frigiver de bakterier, som i sidste ende dræber sneglen, mens nematoderne bruger sneglens krop til at gennemleve sit voksne stadie og to larvestadier. Dette kan kun foregå inde i sneglen. Når energien i sneglens krop efter 1–3 uger er ved at være opbrugt, dannes nye infektive stadier, som søger ud og ned i jorden og på jagt efter nye snegle.

Det er på egen regning og risiko, at man afprøver metoden, men det ville selvfølgelig være udmærket at få lavet nogle danske forsøg. Det er dog en lidt dyr metode, når man ikke er sikker på virkningen. Hvis man vil afprøve metoden skal man måske inficere de voksne snegle og lade nogle af dem ligge en uges tid, inden man fordeler dem som madding. Da vi ikke kender den nøjagtige livscyclus under forskellige forhold, så skal man måske forsøge at udlægge flere stadier af de delvis nedbrudte snegle til fortæring. Spørgsmålet er, om der er grænser for, hvor snaskede snegledele, artsfællerne vil gå i gang med at fortære – og hvad man har lyst til at håndtere. Man skal også lige være opmærksom på, at snegle ofte er inficerede med salmonella, så man skal tage sine forholdsregler med handsker og god hygiejne.

Skov- og Naturstyrelsen opfordrer til kun at købe de godkendte nematoder hos danske forhandlere, så man er sikker på, hvad man slipper løs i den danske natur. Læs deres artikel om Nematoder og rundorme.

Snegle er vigtige i havens fødenet og kompostering

Inden man går i gang, skal man dog lige være opmærksom på, at nematoderne kan gå på alle slags snegle i haven, og det har ikke kun positive sider at slippe af med sneglene.

Ved at fjerne sneglene i haven udrydder man en del af havens nedbrydere. Snegle er en vigtig del af nedbryderkæden af det organiske affald i haven. De indgår desuden i havens fødenet, hvor f.eks. fugle og pindsvin delvis lever af snegle.

Nematoderne vil dog ikke overleve på langt sigt, da længere tids tørke eller kulde (under 5° C) får dem til at gå i en dvaletilstand. Varer den længe, mister de så meget energi, at de dør. Men har man udryddet snegle i et større område vil det tage tid, inden en normal bestand igen er indvandret.