Havenyt uge 8, 2008

Nogle dage med barfrost sætter unægtelig vores forårsdrømme lidt på standby, og også planternes udvikling. Vi skal helst ikke have alt for megen af den slags frost i de kommende måneder, for nogle planter er langt fremme, også i forhold til sidste år. Vintergækkernes og krokus er et par uger længere fremme end i den milde vinter i 2007, hvor vi på det her tidspunkt faktisk havde haft sne og frost i et par omgange.

I lørdags i bidende kulde så jeg en hvidtjørn med grønne skudspidser og trinde små grønne knopper, hvor blomsteranlæggene gemmer sig. Bærrene havde fuglene ikke spist endnu, og det siger også noget om en mild vinter uden fødeknaphed for fuglene, som har kunnet finde føde på og i jorden hele vinteren.

Selv om vi sukker lidt over, at vi ingen ordentlig sne får i år, som vi kan nyde synet af, og som børnene at boltre sig i, så er vi måske meget godt tilfredse med, at vi igen har fået mildt vintervejr.

Havedrømme og planlægning

Mens vi venter på det rigtige forår, så kan man jo altid gå lidt i hi med en stak havebøger eller havetidsskrifter og gå på jagt efter ny inspiration. Det behøver ikke altid at være ny litteratur – de fleste udvikler over år deres interesseområder, så det man gik let hen over for bare et par år siden og ikke syntes var særligt interessant, er måske det, man har lyst til at eksperimentere med nu. Nye planter og nye ideer er ofte det, der giver ekstra kolorit til havearbejdet.

De nye havebøger begynder først at udkomme omkring 1. marts, hvilket egentligt er lidt underligt, da det er i ferbruar, at vi begynder at få havekuller, eller i det mindste gerne vil læse om have. Men så kan man jo tage fat i de gamle på hylden endnu en gang, købe lidt nye eller gå på biblioteket og finde nogle, man endnu ikke har læst. I vores oversigt over Nye havebøger i 2007 kan du finde inspiration.

Der er ikke noget bedre her sidst på vinteren end at se havebilleder med masser af forår og sommer, farver, former og lækre afgrøder. Hvis man har fotograferet sin have og har billeder liggende på computeren, så kan man blive helt varm om hjertet ved bare at tage en rundtur og gense haven fra sidste år og måske også de foregående år. Det giver lyst til at planlægge haven, indkøbe frø, potter og jord, bestille træer og buske til udplantning, osv. Det er vigtig at være beredt, når foråret pludselig er der. Lige nu er det faktisk så mildt og jorden så tør, at det er fint at plante barrodede træer, buske og hegnsplanter.

Såtid i vindueskarmen

Når man nu ikke kan komme i haven, kan man i stedet så småt begynde at så, hvis man har den ideelle sydvendte vindueskarm med masser af lys, og der ikke er alt for varmt. De arter, der spirer langsomt, vil ikke nå at komme op, førend lidt ind i marts, hvor der er ved at være nok lys til, at de kan klare sig uden kunstlys.

Får de små planter det for varmt i forhold til lysmængde, bliver de ranglede. Så det er med at vægte for og imod såtidspunkt og kunstlys. Noget af det vigtigste for at undgå, at de bliver ranglede, er at fjerne den hvide plast, så snart kimplanterne er på vej op, og få afpasset temperaturen til lyset. Hvis der er radiator under vinduet, er det et problem, da det giver alt for megen varme i forhold til lys. Hvis det er muligt, så placer de fremspirede planter i et vindue uden undervarme eller med så lidt varme som muligt. En temperatur på 14–15° er fin til de fleste arter, så længe der er for lidt lys.

Det rette såtidspunkt

De blomster, som kræver lang forkultivering, skal sås nu – se bag på poserne med blomsterfrø og inddel dem i bundter efter såtidspunkt, så man har styr på, hvornår de skal sås. Hvis man vil have sommerblomster i blomst til udplantning i maj, skal mange sås nu, men der er også mange sommerblomster, som kan sås direkte i bedet i april/maj. Hvis man bor steder med forventet nattefrost helt ind i juni, eller ikke har så meget plads til forkultivering, så vent til efter midten af marts med at så, det vil kun forsinke planternes udvikling 1–2 uger.

Arter som har meget småt og fint frø, bla. petunia og løvemund, skal næsten ikke dækkes efter såning, men holdes i sluttet luft i plastpose eller lignende.

Der findes også arter, hvor frøene spirer bedst, hvis de får lyspåvirkning. To af disse er flittiiglise og selleri – både bladselleri og knoldselleri. Så dem ovenpå jorden, pres dem let til mod jorden, spray med lidt vand, sæt dem i sluttet luft, f.eks. en plastpose, et lyst sted uden direkte sol ved 18–20° varme. Selleri skal helst holdes på denne temperatur under hele forkultivering, da det ellers kan resultere i stokløbning.

Hvis man vil så løg eller have ekstra tidlige sommerporrer, så skal der sås nu. Det gælder også såning af chili, som for nogle sorters vedkommende har en ret lang udviklingstid. Også sød peber har en lang udviklingstid og bør sås nu. Artiskok skal også sås nu, specielt hvis man satser på at dyrke den som etårig afgrøde.

Derimod kan man lige så godt vente til først i marts med at så tomater til koldt drivhus, de kan alligevel ikke plantes ud i drivhuset før tidligst først i maj. Sår man tomaterne for tidligt, bliver der trængslen i vindueskarmene i april, hvor de endnu ikke kan komme ud i drivhuset. Chili og sød peber bliver ikke så hurtigt store planter. Drivagurker skal ikke sås førend midt i april.

Til gengæld kan man så et par potter med salat, som med fordel kan plantes ud i drivhuset i marts. Husk at salat ikke spirer ved temperaturer over 20° C. Salat har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, og den skal selvfølgelig afhærdes gradvist inden udplantning.

Læggekartofler af tidlige sorter

Hvis du har lyst til at dyrke tidlige kartofler på friland under plastdække, så er det nu du skal finde ud af, hvor du kan få fat i læggekartofler af en eller flere tidlige sorter. Det sikreste er faktisk at sørge for at gemme egne læggekartofler af de tidlige, så man er sikker på at have dem. Det er så ærgerligt ikke at have gode forspirede læggekartofler, hvis foråret pludselig kommer efter midten af marts, da jorden hurtig kan blive lun, hvis man har lagt klar plast ud over stykket omkring 1. marts. Man kan også dyrke ekstra tidlige kartofler ved at bruge drivhuset hertil.

De sene sorter skal ikke lægges til spiring førend i marts, da de først skal lægges i jorden engang i april, afhængig af vejret. På det tidspunkt er der ingen problemer med at købe læggekartofler.

Roserne sætter nye røde skud

Roserne er allerede i gang med at skyde her midt i februar. Det kan vi ikke gøre så meget ved, men det er vigtigt ikke at begynde at beskære, førend vi er nogenlunde sikre på, at vinteren er ved at være ovre, og det vil sige engang i marts–april.

Det er selvfølgelig lidt ærgerligt at se de fine roser »rutte« med energien til at sætte måske endda store skud, inden det er tid for tilbageklipning, men de skal nu nok klare det fint alligevel. Det er værre, hvis de skæres for tidligt tilbage og efterfølgende fryser tilbage eller helt ned til jorden og skal starte helt forfra med nye skud.

Brombærrust kan forebygges

Hvis man sidste sommer havde rustangreb på brombærbladene, så er det nu, at der er mulighed for at forebygge angreb næste år. Brombærrust har i modsætning til andre rustsvampe ikke værtsskifte, men overvintrer som sorte vintersporer på bladene. Både dem, som er faldet ned på jorden og evt. grønne eller visne blade, som stadig sidder på planten. Hvis man fjerner bladene på planten og fjerner allle blade fra jorden, kan man nedsætte smittetrykket betragteligt.

Du kan se billeder af brombærrust og læse mere om rustsvampe i artiklen Rustsvampe

Æbler med skurv kan fint spises

Den milde vinter betyder desværre, at æblerne holder sig dårligere, men der har til gengæld ikke været så mange problemer med opbevaringen på grund af risiko for frost.

Det er nu ekstra vigtigt at få fjernet de dårlige æbler med råd. Og æbler med mange skurvpletter ser heller ikke særligt appetitlige ud. Der er ingen risiko ved at spise æbler med skurvangreb. Men hvis der er mere end lidt pletter, så svinder lysten lidt. Heldigvis sidder angrebet kun udenpå skrællen, så æblet skal bare skrælles, så er det flot og lige til at spise.

Spiser man mange æbler, så er en æbleskrællemaskine en nyttig ting, som gør det til en leg at fylde en gryde med skrællede og skiveskårne æbler til en gang æblemos. Og børnene synes at det er sjovt at skrælle æbler ved at dreje rundt på et gammeldags håndsving.

Have og drivhus i sol og frost

Selv om vi kun har februar, så er forårssolen stærk, når den endelig bryder frem. Sarte planter med grønne blade bør man skygge for med grangrene både ude i haven og i drivhuset.

I drivhuset skal ma især holde øje med temperaturen, hvis man har overvintrende planter her, som helst ikke skal begynde at sætte gang i væksten for tidligt. Hvor varmt det bliver i drivhuset afhænger i høj grad af drivhusets orientering i forhold til den lave forårssol, og hvor gode læforhold, man har på stedet.

Bliver der meget varmt, kan det være en god ide at lufte lidt midt på dagen, så der ikke bliver så store temperaturudsving mellem nat og dag. Men husk at få lukket igen i god inden aften. Det er en balancegang, da opvarmningen om dagen jo samtidig er med til at gøre natten mindre kold.

Men selv om solen skinner om dagen, kan det ikke holde drivhuset frostfrit på denne årstid. Derfor skal alle planter som ikke tåler lave temperaturer dækkes ved udsigt til frost. F.eks. med to lag fiberdug.

Det er også vigtigt at holde øje med, at planterne ikke tørrer ud i drivhuset, når det begynder at blive lunere herinde på solskinsdage. Planter i drivhuset skal om vinteren holdes til den tørre side, men de må ikke tørre ud. F.eks. kan rosmarin ikke tåle alt for fugtig en jord om vinteren, men går det for meget til den anden side, så den tørrer helt ud, smider den bladene, og de kommer ikke igen, men efterlader nøgne grene.

De små dræbersnegle er allerede aktive

Der er haveejere, som har konstateret, at de små snegle allerede rører på sig. Så det er en god ide at begynde at undersøge om det også er tilfældet i din have. Find ud af, hvor de samler sig, og start indsamlingen. Eller etabler nogle indsamlingssteder med fugtighed, hvor de kan søge hen. Jo tidligere og jo flere man får fjernet i det helt tidlige forår, jo færre får man senere i år. Det er også en god ide, allerede nu at få lavet en aftale med naboerne om, at alle gør en indsats i år.