Solen har fået mere magt. Dagene bliver dagligt flere minutter længere i hver ende, og ikke mindst kommer solen for hver dag højere op på himlen. Man kan på steder med læ ligefrem mærke, at den varmer.
Når solen skinner dejligt ind til os i stuen, så synes vi jo at der er oceaner af lys og dejligt vejr. Udenfor blomstrer erantis, vintergæk og julerose, og på lune steder kan man se gule krokus med orange knopper. Det giver en ubændig trang til at putte frø i jorden og se de første grønne spirer komme op af jorden. Og enkelte ukrudtsarter har fornemmet at foråret er på vej, de spirer lystigt frem.
Fakta er dog, at det vi ser derude måske ikke længere kan kaldes forårsblomster – de blomstrer faktisk i vintermånederne og har snart gjort det i en snes år. Hvis vi går tilbage til de hårde vintre sidst i 70’erne og i 80’erne, så blomstrede erantis og vintergækker ofte først i marts. Vi ved godt, at vi stadig kan få en regulær snestorm og bidende koldt vejr. Men de seneste milde vintre har jo givet os blod på tanden med hensyn til at gå i gang tidligt med at så. Hvis man ikke længere kan vente, så er det vigtigt, at man begrænser sig til at så de afgrøder og sorter, som der er en chance for at få til at lykkes.
Hvis man ikke etablerer ekstra lys til forkultivering af planter indenfor i februar, så er det for tidligt at så selv i en sydvendt vindueskarm, hvis man ser fornuftigt på det. Men det er svært at lade være. Men hvorfor skulle man ikke unde sig selv den fornøjelse, det er at så et par potter og se de små spirer komme op? Man kan jo bare så flere planter først i marts, når der er lys nok til at så i vindueskarm.
Hvis man er tilfreds med at se karse spire, så giver det også grønt drys til maden. Og her er man sikker på succes. Ellers kan det anbefales at så peber og chili, da de er meget længe om at vokse til, og de kan trives inde, selv som store planter i foråret. Nogle chilisorters udviklingstid er så lang, at det kan være nødvendigt at så dem nu, hvis man skal få en god høst. Det er også tid for såning af rosmarin og jordbær.
Efter såning holdes såbakker og potter tildækket med plastfolie eller med et medfølgende plastlåg til såkasserne. Det såede anbringes et lyst sted uden direkte sol, indtil kimplanterne er kommet godt op, og ved en temperatur så tæt på den optimale spiringstemperatur som muligt. Sol direkte på overdækning med klar plast kan næsten få såjorden til at koge. Hvis man bruger hvide poser i stedet for klare, er der ikke risiko for at det bliver så varmt, at de fremspirende planter svides.
Der er også en række blomsterarter, som skal sås nu, da de har så lang en spire- eller udviklingstid, at man ellers ikke får fuldt udbytte af dem. Det gælder petunia, pelargonier, flittiglise og verbena. Verbena bonariensis kan være vanskelig at få til at spire. For at bringe den ud af spiredvalen, kan det være nødvendigt, nogle dage efter såning, at anbringe de såede frø en måneds tid ved 5° C – dvs. i køleskabet eller udenfor. Der er flere andre arter, især stauder, som er det, man kalder kuldekimer, som har brug for samme behandling, og for disse arters vedkommende er det vigtigt at få sået i tide.
Hvis man kun skal bruge nogle få planter af hver art, er det næsten lige så billigt at købe planterne i maj i det lokale havecenter eller som postordre. Men her er der ikke helt de samme muligheder for at vælge sorter som fra frø.
En anden mulighed for at få grønne spirer i vindueskarmen er at drive løgtop frem. Ude i haven er purløg allerede på vej, så man kan se, hvor planterne står, så her kan man grave en lille pottefuld op til drivning. Purløg har løg nede i jorden fyldt med oplagret energi, som sætter masser af purløg, når de kommer ind i varmen.
En anden mulighed er at plante nogle hvidløg, zittauer- eller kepaløg i en potte jord og drive dem. Den grønne top kan klippes og bruges som purløg. Mange af vore opbevarede løg er allerede begyndt at spire her i den alt for lune vinter, når vi ser på det ud fra muligheden for at opbevare havens afgrøder fra sidste år.
Man kan også prøve at plante en eller flere rødbeder i en potte. De vil hurtigt sætte små nye blade, som kan bruges i salatskålen. Men det kræver, at man har vredet bladene af, så man ikke har ødelagt den zone, hvor bladene vokser frem, ved at skære.
Hvis man for alvor satser på at så frø nu, bør man overveje at købe et par lysstofrør, så man kan supplere med lys, både i intensitet og antal timer. Planterne kan ikke bruge vores almindelige lys – det skal være såkaldt plantelys, så det er specielle lysstofrør, man skal købe. Følg med i debatten Tilskudslys til småplanterne på forum, hvor erfarne brugere af plantelys har givet deres erfaringer videre.
Såjord skal være forholdsvis næringsfattig, da et for højt næringsindhold kan virke spirehæmmende og svide rødderne på kimplanter og småplanter, som slet ikke har brug for ret mange plantenæringstoffer de første uger. Det er derfor vigtigt at så i såjord og ikke i plantejord.
Såjord kan man købe, og den har helt klart den fordel, at den er ukrudtsfri. Man kan også blande sin egne såjord – hvis det er store frø, man sår, kan man jo bare luge. Hvis der er små frø og man ikke kender udseendet af artens kimplanter, bør man alvorligt overveje at bruge såjord, da man ellers ikke ved, hvilke planter der er de ønskede.
Små fine frø bredsår man i såbakker eller potter og prikler dem ud i potter, når planterne har første hold rigtige blade, evt. senere. Lidt større og store frø kan man også så i såbakker eller direkte i små potter. I potter sår man 2–3 frø i hver og fjerner de svageste planter. Man kan evt. bruge såkaldte speedlingbakker med ret små rum til at så i. De bruges i erhvervet, hvor man har faste rutiner med vanding. Da rumfanget er meget lille til hver plante, skal man virkelig være på tæerne med vandkanden, når planterne bliver større og forårssolen varmer vindueskarmen op.
Det er mere sikkert at vælge småpotter med et lidt større rumfang til prikling og såning af større frø. En god type er rodudviklerpotter – de kaldes i engelske bøger for roottrainers – de kan åbnes helt, når planten skal ud af potten igen, så rødderne er helt intakte. Potterne og de kan let vaskes og genbruges mange gange. De kan efterhånden købes flere steder i plantehandler.
Hvis man genbruger plast- og skumbakker til at så i, så er den nu, at de skal tages fra til formålet. Næsten alt kan bruges, og der er godt at genbruge det i stedet for at købe nyt at så i. De lave bakker kan bruges til at stille urtepotter i inde i vindueskarmen. Ofte er det en god ide at have to oven i hinanden, så de er mere stabile, når de skal flyttes. Det samme gælder ved de lidt dybere bakker, som man kan så i, da det giver større sikkerhed mod utætheder og dermed vand, der siver ud. Så har man også en reservebeholdning, hvis der opstår mangel i løbet af marts og april.
Hvide plastposer eller hvide med minimalt tryk er også gode at gemme til at sætte spirebakkerne ind i, indtil frøene spirer frem. Så her kan man også gå i gang med at gemme et lager.
I drivhuset kan man også tage chancer og forsøge sig med at så. Det er bedst at så under en overdækning af plast eller fiberdug, som kan give jorden et par ekstra grader. Måske er der nogle frø i skuffen fra sidste år, som man kan forsøge med. En række plantearter spirer allerede ved 4–5° C, men med en længere spiretid end ved højere temperatur. I februar kan man forsøge at så radis, spinat, salat, kørvel, spinatbede, dild og de orientalske bladgrønsager. En særlig god og ret ukendt art til tidlig høst er Namenia, men det er vigtigt at tynde den ud til 5 cm afstand, da de ellers ikke udvikler sig tilfredsstillende.
Selvfølgelig er der en risiko for, at Kong Vinter tager hele herligheden, hvis man får held med såningen. Men små planter tåler faktisk lidt frost, og et dobbelt lag fiberdug kan beskytte planterne mod ret megen frost.
Man kan også grave et par blokke purløg op og sætte dem ind i drivhuset til drivning.
Fuglenes sang er også med til at give os forårsfornemmelser. Men det bør også få os til at overveje, om der er nok fuglekasser til havens fugle at yngle i.
Har du ingen eller for få fuglekasser i haven, så er det nu, der skal købes eller bygges en eller flere. Det er vigtigt, at de bliver hængt op snarest og i hvert fald senest sidst i februar. Det bedste er, at de har hængt nogle måneder, inden fuglene skal bruge dem, men hvis de er i bolignød, så begynder de hurtigt at undersøge de nye kasser.
Det er vigtigt at fuglekasser har den facon og ikke mindst hulstørrelse, som passer til den enkelte art. Hvis du har lyst til at bygge dine egne fuglekasser, så kan du finde en byggevejledning til fuglekasser hos Dansk Ornitologisk Forening.
Hvis du vil købe kasser, så kan du se flere netbutikker med speciale i foder og fuglekasser i Forhandlerguiden.
Urtegartneriet er en lille familievirksomhed, som har speciale i salg af økologiske planter af krydderurter, lægeplanter og duftgeranier pr. postordre. Men de har også et meget stort sortiment af frø, og de fleste af de frø, de sælger er biodynamiske, resten er økologiske. Mange af dem er fra Bingeheimer Saatgut, og deres frø er kendetegnet ved, at de er frøfaste, dvs. ingen hybrider. Igen i år har Urtegartneriet en række nyheder i deres økologiske frøsortiment, bl.a. en grøn hokkaido, der kan opbevares længere end den orange, tormentil (blodrod), som er en klassisk snapseurt, sojabønne ‘Fiskeby’, en mørkegrøn flaskegræskar med hvide pletter af sorten ‘Speckled Swan’, vingetobak og vild hestemynte.
Det er nu, der skal skrives gækkebreve. Foto: Karna Maj
Det er bare forår med sådan et par potter med små chiliplanter. Men det viser også, at planterne let bliver ranglede, hvis de ikke får tilskudslys. Foto: Karna Maj
Røde kimplanter vækker måske ikke helt de samme forårsfornemmelser, men de små røde basilikumplanter kan man altid spise på en tomatmad, hvis de bliver for ranglede Foto: Karna Maj
Hvis man har tørrede chili fra sidste års dyrkning, så kan man hurtigt få mange frø til at så. Foto: Karna Maj
Små kimplanter af spinat sået i drivhus i februar (2007). Foto: Karna Maj
Så flot kan en morgenfrue se ud til kyndelmisse i en mild dansk vinter. Foto: Karna Maj
Som man kan se på det her billede, så har morgenfruen etableret sig et helt specielt sted inde i hjørnet ved en trappesten og hussokkel. Voksestedet er tæt ved vandet på Vestlolland. Det er lidt spændende, om den overlever vinteren. Foto: Karna Maj