Havenyt uge 46, 2008

Her i november kan det være svært at finde et godt tidspunkt til havearbejde. Dagene er korte, og planterne er ofte våde efter de ret gavmilde regnbyger i november.

En efterårshave kan se meget forskellig ud her i november. I nogle haver nyder haveejeren efterårets smukke henfald og det smukke dække af gule og brune blade. Andre haveejere rydder op, river blade sammen og efterårsgraver, så køkkenhaven ligger helt brun og øde hen. I andre haver er der i køkkenhavens bede sået efterafgrøde, og i år er bedene her stadig helt grønne, da der endnu ikke har været så hård frost, at efterafgrøden er dejset omkuld. Vintervikke overvintrer grøn, så man får en mere grøn have, hvis den er med i efterafgrødeblandingen.

Nu er vinteren imidlertid så småt på vej – de fleste har allerede haft nattefrost en del gange, og natten til torsdag kommer der igen nattefrost i det meste af landet, dog slipper Bornholm stadig. Så det nu, man skal tænke igennem, om man har fået lavet alle de nødvendige forberedelser til vinterens komme.

Når man skal vinterdække er de mange nedfaldne blade en stor hjælp, en nyttig ressource i haven, og ikke et irritationsmoment. Hvis naboerne river blade sammen, så få en aftale om at overtage dem, især hvis naboerne ellers bruger brændstof på at køre dem væk. Komposterede blade giver efter nogle år en meget fin bladmuld.

Dæk jorden under de stedsegrønne

Alle de stedsegrønne buske i haven går en svær tid i møde, hvis vi får en vinter med længerevarende frostperioder, ikke mindst hvis det er kombineret med barfrost og blæst. Når jorden fryser for alvor, kan de stedsegrønne planter ikke optage vand, men der skal stadig bruges vand til fordampning. Det kan give bladsvidninger, særligt udsatte er arter med grønnne blade, mens nåletræer klarer det langt bedre.

Derfor kan 8–10 cm bladdække af jorden, ikke mindst af rhododendronbedet, gøre en stor forskel, da det kan forhindre, at jorden fryser de første mange dage i frostperioder. Hvis der er problemer med, at bladene vil blæse væk, så kan man stikke grangrene ned til at give den fornødne læ til, at de bliver liggende. I skovene er man nu ved at klippe pyntegrønt og fælde juletræer, så her kan man måske gratis eller billigt få et stort bundt af de grangrene, som ikke er flotte nok til pyntegrønt.

Krukkeplanter i vinterhalvåret

Dyrkning af planter i krukker og potter er blevet meget populært, men det kræver en hel del arbejde, også ud over vanding og gødskning. Hvis man vil være sikker på, at planterne overlever vinteren, skal planternes rodsystem beskyttes. Det gør man bedst ved at tage rodklumpen op og grave den ned i jorden. Den kan så sættes tilbage i potten i foråret, hvor der samtidig kan tilføres kompost og måske gives en større krukke.

Det afhænger helt af art, hvor og hvornår rodklumpen skal graves ned. Hvis planten normalt tåler klimaet på friland, er det godt nok at grave den ned på friland, men gerne et beskyttet sted, f.eks. inde langs en husmur eller plankeværk. Er det en mere sart art, kan man grave den ned i drivhuset. De mere hårdføre arter, kan man vente med at grave rodklumpen ned, til der er udsigt til dagsfrost, så krukkerne ser pæne ud længst muligt. Hvis arten ikke tåler frost, skal krukken med planten tages ind og opbevares frostfrit, jo før jo bedre. Det gælder f.eks. rosmarin og laurbær. I en mild vinter klarer de sig dog i drivhuset, og hvis man er heldig, selv ude i haven. Men om vi kan regne med at de milde vintre fortsætter, kan jo kun tiden vise.

Ikke alle krukker tåler frost, så overvej, om de skal i hus for vinteren, eller de kan tåle at stå ude, evt. fyldt med gran og andet stedsegrønt.

Husk at tage georginerne op

Georginerne har virkelig været flotte i år, men de fleste steder har frosten sikkert ødelagt plantens grønnne blade og stængler. Det er vigtigt at få dem taget op, inden frosten når ned og ødelægger knoldene. Og selv om der ikke er udsigt til frost, så er der fare for at glemme dem, hvis først de er visnet ned. De skal opbevares frostfrit indtil næste forår. Det gælder også de andre blomsterknolde som ikke tåler frost, bl.a. gladiolus og knoldbegonier.

Chokoladekosmos er en knoldplante

En ny plante, som vi skal overveje at grave op, er chokoladecosmos, som vi køber som en meget smuk sommerblomst, der blomstrer flittigt hele sommeren. Men chokoladekosmos er ikke en enårig plante, men en knoldplante, der ikke er hårdfør i en dansk vinter, men kan tages op på linje med georgineknolde.

Når toppen bliver ødelagt af frost, tages knolden op, stænglen skæres af 5–10 cm over knolden, knolden tørres og lægges i tør spagnum et frostfrit sted. Hvis den dyrkes i krukke, kan man overvintre den i krukken et frostfrit sted, men potten må ikke vandes i vinterperioden. Nogle har haft held med opbevaring i krukken i drivhuset, men det er en usikker metode.

Rodfrugterne om vinteren

Med nattefrost og udsigt til er det på tide at tage de sidste rodfrugter op, som ikke kan blive stående ude vinteren igennem. Hvis de dækkes med bare lidt blade, kan de måske klare det nogle uger endnu på friland – hvor længe afhænger helt af, hvor tykt bladdækket er, hvornår vinteren sætter ind, og hvor hård vinteren bliver. Det kan være en god ide at have et par sække med visne blade stående, som kan bruges til at dække ekstra med ved hård frost. Med et tykt bladdække kan de måske blive stående ude hele vinteren. Har man ikke blade, kan man bruge halm, men musene kan godt lide at bo i halmdække, mens de ikke bryder sig om våde blade.

Pastinakker, skorzonerrod, havrerod og jordskokker er fuldt hårdføre. Den eneste grund til at tage nogle af dem op og lægge dem i sand er, at det i frostperioder kan blive umuligt at grave dem op. Men de perioder har været få de sidste par år. De andre rodfrugter (gulerod, persillerod, majroer, ræddiker, rødbeder, selleri, julesalat til drivning, kålrabi) kan man enten forsøge overvintret i haven under bladdække, hvor de bevarer sprødheden og friskheden optimalt, eller man kan vride toppen af dem og lægge dem i sand et frostfrit sted. Det er selvfølgelig sværest at frostsikre de grønsager ude i haven, som har knolden over jorden. Har man mange knoldselleri tilbage kan de graves ned, så kun toppen stikker op og derpå dækkes.

Hvis man stadig har kartofler i jorden, er det en god ide at få taget dem op, inden frosten sætter ind, og inden de ødelægges af rådangreb eller bliver ædt delvis af knoporme og smælderlarver. Forhåbentlig er der ikke så mange i jorden mere, for de er stort set umulige at få tørret dem hurtigt inden opbevaring på den her årstid.

Efterårs- eller vintersorter af kål og porrer

Efterhånden, som vi kommer tættere på vinteren, er det vigtigt at vide, om det er efterårssorter eller vintersorter, man har af porrer og rosenkål. Vintersorter tåler frost og kulde og kan blive stående til helt hen til foråret uden at tage skade, med mindre vinteren bliver ualmindelig streng. Efterårssorterrne tåler derimod kun en vis mængde frost, og skal derfor bruges inden eller høstes ved udsigt til vedvarende frost.

Det er en god ide at fylde nogle af de mange nedfaldne blade ned mellem vinterporrerne. Så er det muligt i kortere frostperioder stadig at kunne grave dem op.

Hovedkål skal opbevares frostfrit

Hvid- og rødkål tåler ikke andet end let nattefrost. Hvornår man vælger at høste dem til opbevaring, afhænger af hvor man bor i landet, og hvor meget is i maven, man har. Man kan vælge at dække med fiberdug, så længe det kun er nattefrost, hvis man gerne vil have helt sprøde kål til salatskålen.

Hovedkål kan enten hives op med stok og rod, eller de kan skæres af et par cm under hovedet, evt. med dækbladene bevaret, hvis disse er friske og fine. De kan opbevares i et frostfrit udhus dækket med et lag halm. Hvis man ikke har den mulighed, så kan man lægge dem tæt ind under et tagudhæng eller lignende, som beskytter mod det meste nedbør. De vil her være beskyttet mod ret megen frost, når de dækkes med et godt lag blade (30 cm) og et par lag fiberdug. Den udendørs opbevaring giver mere sprøde kål, men det kan blive nødvendigt at flytte dem ind, hvis vinteren bliver streng.

Savoykål tåler en del frost og kan blive stående ude et stykke tid endnu. Det er først ved temperaturer under -5 til -7 ° C eller ved frost i længere perioder, at de tager skade. Jo mere udvoksede de er, jo mere frostfølsomme.

Chili i november

Chili er en utrolig afgrøde, for selv om den kræver masser af varme i forsommeren, førend den trives, så står den helt hen i november i drivhuset, og der kan stadig hentes chilier. De modner næsten ikke mere, så det er ved at være tid til enten at flytte planterne ind, og måske endda overvintre dem, eller at plukke de sidste til fryseren, hvis man kan lide grønne chilier.

Chili kan også tages ind og overvintres, da det er en flerårig plante. Nogle af arterne skal endda helst være to år, inden de giver et godt udbytte. Se mere herom i to nye Camilla Plums artikler: xxxxxxxxxxxxxx og xxxxxxxxxxxxx

Dæk bar jord inden vinter

Hver gang man høster endnu en afgrøde, er det en god ide at dække til, så jordstrukturen beskyttes mod vinterklimaet. Det er især vigtigt at få lagt et lag vinterdække på, hvis der slet ingen plantevækst er på jorden vinteren over. Det er svært at få dække materiale nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er det måske let at få fat i ekstra blade, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget, hvor fantastisk en jord, blade giver, både fordi de beskytter jorden og tilfører jorden organisk stof.

Hvis man mangler dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk og en gang regn får det til at falde sammen.

Den bedste løsning er dog at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde og undersået f.eks. kål- og majsbede med kløver eller sneglebælg, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om efterafgrøden ødelægges af frosten, er der nok planter til at beskytte jorden vinteren igennem, da rødderne effektivt holder på den gode jordstruktur.

Gem visne blade til kompost og jorddække

Hvis man har mange blade, så gem evt. nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet bliver her ofte både for vådt og uden nok strukturstof i vinterperioden, hvor omsætningen næsten går i stå. Visne, tørre stauderester kan også gemmes til dette brug.

Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale. Men det kræver, at det ikke er blade fra frugttræer, da de kan indeholde smitstof, bl.a. skurv, som kan overvintre og smitte træerne næste forår. Men har man et sted i haven med prydtræer, som ikke er sygdomsangrebne, så kan man samle her.

Jordtemperaturen og sidste græsslåning

Normalt er det i foråret, at vi interesserer os for, hvor varm jorden er. Men faktisk er det også relevant lige nu at vide, at f.eks. græsset endnu ikke er holdt helt op med at gro nu, da jordtemperaturen stadig er over 8° C. Når den når ned omkring de 5° C stopper væksten.

Den praktiske konsekvens er, at man nøje skal overveje, om plænen skal slås mere i år, da den ikke skal slås i bund inden vinter, som det ofte ses. Plænen skal helst være lidt lang i vinterperioden, da længden er afgørende for udbredelse af rødderne. Er græsplæne lidt lang, gør det den også lidt mindre sårbar for færdsel om vinteren, og mosset får sværere ved at udkonkurrere græsset.

Check for rådne æbler i kasserne

Det er vigtigt at huske jævnligt at tilse kasser med nedplukkede æbler, da æblerne også i kasserne kan blive angrebet af gul monilia. På få dage er de helt rådne. Og de smitter de æbler, som de rører ved, hvis de ikke fjernes i tide.

Spændende vintergrønne haver

Når man går eller kører i et villaområde i vinterhalvåret, kan man se gennem de fleste haver. Men pludselig kommer man til en have, som ser »beboet« ud, selv midt om vinteren. Der er spændende træer og buske, stedsegrønne indslag og masser af fugle. Det er sådanne haver, man skal kigge nærmere på og lade sig inspirere af, hvis man gerne vil have en mere spændende have i vinterhalvåret. Da det altid er mennesker med et stort havehjerte, der bor sådan et sted, så er der sikkert også en god chance for at få lov at komme ind og se haven, hvis man spørger.

Taber man sit hjerte til et bestemt træ eller busk i en have, er det en god ide at ringe på og spørge om navnet. Det er ikke nok at tage i planteskolen og hente en af samme art, da det måske er en helt anden sort, man får med hjem, hvor blomster, bær og bladfarver ikke er lige så flotte. Det er iøvrigt en god ide at plante sorter, som man kan se klarer sig godt i sit lokalområde. Det er lige nu, at man kan plante nye løvfældende træer og buske, hvorimod de stedsegrønne bør vente til efter midten af april. Man kan jo evt. ønske sig et gavekort til jul til at købe planter for i foråret. Også mange netbutikker tilbyder at lave et gavekort.

En anden god mulighed for at hente inspiration er at gå tur i offentlige anlæg og parker. Hvis man bruger de botaniske, er der masser af skilte. Ellers må man se sig om efter gartnere i gang med arbejdet et sted i parken. De vil som regel gerne hjælpe og kender næsten altid navnet på planterne.

Larveangreb i gulerødderne

Noget af det mest irriterende er gulerødder, som man har gjort sig så stor umage med at dyrke, som bliver helt ødelagt og uanvendelige af larveangreb, også kaldet orm i gulerødder. I de seneste 10 år er der mange, som konsekvent er gået over til at dyrke gulerødder under net eller fiberdug, så gulerodsfluerne ikke kan komme til at lægge sine æg.

Det er måske den udvikling, som gør at næsten halvdelen af de haveejere, der dyrker gulerødder, i følge en afstemning her på Havenyt.dk. havde ingen eller næsten ingen larveangreb i deres gulerødder i 2007. Ud fra afstemningen kan man også se, at hele 42% slet ikke dyrker gulerødder i haven. Og det på trods af, at gulerødder er en af de grønsager, som er i de fleste køleskabe.

En duft af roser – dekorationer og dyrkning

Hvis man holder meget af roser og at lave smukke buketter og dekorationer med dem – eller mangler inspiration, så bør man se nærmere på den ny bog En duft af roser – dekorationer og dyrkning, som netop er udkommet på forlaget Klematis, skrevet af Else-Marie Andersen. Det er en stor og flot bog, hvor hvert opslag viser en dekoration og med en tekst, som fortæller lidt om de brugte blomster, bl.a. hvilke rosensorter, der er brugt.

Blomstrende mad

Camilla Plum har skrevet en dejlig lille bog Blomstrende mad.aspx) om at bruge blomster i mad. Det er mest noget kvinder gør for egen skyld eller for at andre kvinders skyld – mændene er helst fri, fremgår det af bogen. I bogen kan man finde inspiration og viden om, hvilke blomster, der er spiselige. Ved hver plante er der en fin lille opskrift, hvor blomsten eller frøene bruges. Man kan læse et par uddrag af bogen her på Havenyt: Hjulkrone er spiselig, Morgenfruer i mad og Fuchsia.