Havenyt uge 44, 2008

Træer og buske mister i øjeblikket hurtigt deres blade og bliver tynde i toppen, og det er et helt studie af følge med i, hvordan de enkelte arter får forskellige høstfarver. Der er nye farveoplevelser hver eneste dag, og sjældent har efterrårets farver været flottere. Også stauder og grønsager kan være med. Tag bare aspargesplanternes gule løv og røde bær, og hostaernes gule blade.

Til gengæld kan man de steder, hvor der ikke har været andet end let nattefrost stadig nyde synet af en del sommerblomster og her står georginerne også stadig og gløder i efterårssolen. Men det varer ikke længe – der loves nattefrost fra natten til onsdag og ugen ud, og helt ned til 5 graders frost nogle steder. Eneste undtagelse er Bornholm, hvor det varme vand i Østersøen holder temperaturen oppe.

Flyt eller beskyt de frostfølsomme planter

En vejrudsigt, som lover ned til 5° frost flere nætter i træk, er man som haveejer nødt til at tage alvorlig. Hvis man ikke allerede har gjort det, så er det nu, man skal plukke de sidste afgrøder i drivhuset: tomater, chili, peber og agurker. Tomater, som har orange farvning modner let indendøre og smager godt. Grønne tomater kan modne, men rådner ofte inden, og de får ikke den søde gode smag. Så de kan være bedre anvendt som syltede, hvis man kan lide det. Chili og peber kan holde sig uger i køleskab, de kan fryses ned, og de små chili kan let tørres.

Har man flerårige planter i haven, som ikke tåler frost, så skal du hurtigst muligt flyttes til frosfri omgivelser eller beskyttes effektivt på anden måde. Se mere herom i Havenyt uge 42

Sidder der stadig bønner og bønner med store udviklede frø ude i haven, så skal de også høstes inden nattefrosten. Er der flere, end man kan spise, så kom dem i fryseren. Dild kan slet ikke tåle frost, så bedste råd er at plukke alle blade af og fryse ned. Lad resten af planten stå – kommer der ikke frost, skyder den nye blade. Prøv evt. at dække rækken mod frost. Salat tåler ikke frost, men jorden er stadig varm, så har man meget flot salat, kan man prøve at sætte buer over og dække med minimum to lag fiberdug. Det samme gælder bladselleri.

Rodfrugterne kan godt tåle lidt frost. Men gulerødder, rødbeder, persillerødder og selleri bør man sikre ved at dække lidt blade, halm eller lignende ind omkring rødderne, eller lægge et lag fiberdug over. Pastinak og jordkokker er vinterhårdføre. Knudekål tåler også en del nattefrost.

Hovedkål tåler ikke mange graders frost, så her skal man overveje, om de skal tages op nu og lægges til opbevaring, eller man skal forsøge at ride den første periode med nattefrost af med dække med fiberdug. Kålene holder bedst friskhed og sprødhed på roden. Her må man vurdere risikoen lokalt, da der er stor forskel på, om der bliver let frost eller mange graders frost.

Sommerporrer tåler begrænset frost og vil antagelig ikke tage skade af lidt nattefrost. Men igen vurder risikoen lokalt. Har man mange, kan man overveje at komme nogle i fryseren allerede nu. Vinterporrer kan fint tåle frost.

Spinat tåler lidt frost, men her kan det også være en god ide at fryse det ned, som man ikke regner med at kunne spise de næste par uger, hvis det overlever nattefrosten. Dæk evt. fiberdug over.

Se mere om vinteropbevaring af kål og rodfrugter i Havenyt uge 43.

Blomsterknolde der skal tages op inden vinter

Georginer og knoldbegonier vil hurtigt blive ødelagt af nattefrosten i den kommende uge, og så er det slut for denne gang at glæde sig over deres farvepragt.

I modsætning til alle de hårdføre løgplanter, som fint overvintrer derude, så vil knoldplanterne normalt ikke overleve vinteren ude i jorden. Når nattefrosten har ødelagt bladene på georginer, knoldbegonier, kanna, haveranunkel, tigerblomst, gladiolus, chokoladekosmos og Acidanthera bicolor, er det derfor en god ide at tage knoldene op, så de ikke går i glemmebogen, og man først kommer i tanke om dem, når jorden er frosset.

Der er sikkert mange flere knolde, end der blev lagt i foråret. De strutter af oplagret energi, som de skal bruge til at danne ny planter med til foråret, når de igen sættes. Toppen skæres af et stykke over knoldene. Knoldene skal opbevares tørt og frostfrit. Knoldene tørres først nogle dage, inden de lægges i meget lidt fugtigt sand eller spaghnum i et enkelt lag. Selv om de skal opbevars tørt, må knoldene ikke tørre ud. De opbevares køligt under 10° C, bedst ved ca. 6–8° C. Det kan være svært at skaffe opbevaringforhold i et moderne parcelhus eller i en lejlighed, hvis man har kolonihave.

Dahlia (georginer) er der erfaring for, at man i stedet for at bruge sand/spagnum med held kan opbevare knoldene i åbne plastposer, som sikrer mod udtørring. Når man graver dahlia op, skal der efterlades 10–15 cm stilk. Ikke alle dahliaknolde overlever vinteropbevaringen – og udtørring er lige så stor en risiko som frost. Det er en balancegang mellem en tilpas tør opbevaring, og at knoldene tørrer helt ud. Jo større knoldene er, jo mindre risiko er der for udtørring, og store gamle blokke af georginer kan faktisk opbevares i kasser uden tildækning. Placering i en kasse på jorden i et skur og overdækket noget isolerende i frostperioder kan faktisk være bedre end opbevaring indenfor i en tør luft, dog skal man løbende vurdere frostrisikoen.

Efterårsbær og efterårsløv

Lige nu er der bær i næsten alle regnbuens farver i haverne: Røde bær på asparges, kristtorn, cotoneaster og rønnebær, hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, orange bær på ild- og havtorn, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster og blålige bær på hvid kornel – for nu bare at nævne nogle af de mere almindelige og iøjefaldende. Af de mere ualmindelige kan nævnes Leycesteria formosa med de violette bægerblade og frugter, Sølvvin med de turkis og rødviolette frugter, og glasbær med de skinnende små violette bær.

Bladene gløder i solen – ikke mindst vin-, figen- og kirsebærblade og på alle de prydtræer og -buske, som er kendt for flotte efterårsfarver, som f.eks. hjertetræ, surbær, troldel, benved og hjortetaktræ. Efterhånden er der plantet så mange arter og sorter med glødende efterårsfarver i byerne, at man bliver næsten skuffet over at gå en tur i skovens mere afdæmpede efterårsfarver.

Har man ingen bær eller flotte blade i haven, kan man overveje at plante nogle af de flotte træer og buske til at lyse op i efterårshaven eller nogle, der giver føde for fuglene.

Ryd op med måde i efterårshaven

Når nattefrost, blæst og regn har taget pynten af haven her i efteråret, rammes vi af den store oprydningsfeber. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned og bladene skal fjernes. Lørdag formiddag kan man møde rigtig mange af familien Danmarks biler på vej til genbrugspladsen med et læs planteaffald.

Problemet er bare, at alle disse gøremål måske nok får haven til at se ryddelig ud, men har nogle uheldige virkninger:

• Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren.
• Stauderne klarer overvintringen dårligere.
• Der bliver færre regnorm, da blade og planterester er deres føde.
• Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.
• Vi snyder os selv for synet af rim- og isbelagte planter vinteren igennem

Vi er derfor nødt til at finde det rigtige kompromis mellem en pæn vinterhave og hensynet til jorden og havens beboere. Havens blade skal blive i haven og ikke kommes i plastsække og transporteres væk. Det kan indebære, at vi skal justere vores forestilling om en pæn have, og styre oprydningstrangen. Naturen rydder faktisk selv op i løbet af vinteren ved, at regnormene æder bladene, og fuglene æder nedfaldsfrugt og frø.

Bladene skal blive i haven

De brune og gyldne blade har allerede dækket jorden med et lag blade, – det er smukt, og det er nyttigt, da det er vinterdækket til havens bede og til at dække ind omkring frostfølsomme planter.

Hvis man har arealer som indgang og indkørsel, hvor det er upraktisk at vade i blade, kan man fjerne dem her og i stedet for lægge dem ud mellem stauderne, eller mellem rækkerne af porrer og rodfrugter, hvor de kan være med til at gøre det muligt at hente suppeurter, selvom det har været frostvej i et par dage. De kan også bruges til at dække ned omkring gulerødder, majroer, rødbeder og ræddiker, så de kan blive stående nogle uger endnu ude i jorden til frisk forbrug. Indtil vi får dagsfrost, er et godt lag blade beskyttelse nok.

Hvis der samler sig bunker at blade på græsplænen, så tag løvriven en dag, hvor det blæser godt, og rod op i dem, så de flyver væk og lægger sig i bede og under træer og buske. De lægger sig på den måde naturligt, og det ser pænere ud, end hvis man river dem sammen og selv placerer dem. Det er vigtigt ikke at lade et tykt lag blade ligge på plænen vinteren over, da de giver idelle forhold for angreb af sneskimmel.

Fjern blade med sygdomskim

Der kan dog være en god ide at fjerne blade f.eks. under frugttræer, som har været meget plagede af skurv, så smittetrykket bliver mindre næste år. Det samme gælder under roser, som har været angrebet af diverse sygdomme, og under brombær, hvis blade har rustangreb. De fleste år vil regnormene dog nå at æde dem inden forår, så sygdomskimene nedbrydes på naturlig vis.

Sendes bladene en tur gennem en kompostbunke, som får lov til at ligge og modne et år inden udbringning, vil de fleste sygdomskim også blive nedbrudt her. Komposterer man, så kompostbunken kommer op på min. 50° C i 3–5 dage er der ikke ret mange sygdomskim, der overlever en kompostering.

Overvintringssteder til nyttedyrene

I løbet af sommeren har man sikkert ønsket, at der havde været mange flere nyttedyr til at æde lus og andre skadedyr i haven. Det er ikke nok at tiltrække nyttedyr som snyltehvepse og svirrefluer ved at have masser af insektplanter. Nyttedyrene skal også kunne overvintre i haven. Det gælder også andre nyttedyr som rovfluer, jagt- og rovedderkopper, løbebiller, skolopendere og rovmider. Fælles for alle disse nyttedyr er, at de behøver planteaffald og grenbunker at gemme sig under om vinteren. Hvis man rydder for godt op i haven i efteråret, får man helt sikkert færre nyttedyr næste år.

Så det er med at finde balancen mellem en pæn have og en have, hvor der er masser af overvintringssteder – også til pindsvinet, som sætter pris på en kæmpe grenbunke, gerne kombineret med en trillebørfuld blade. Naturhistorisk Museum har udarbejdet en byggevejledning til et overvintringssted for pindsvin, hvis man ikke har materiale til et naturligt overvintringssted.

Staudebedet skal ikke klippes ned

I staudebedene bør planterne have lov til at visne naturligt ned og stå visne til i marts. De visne planter og frøstande kan man vinteren igennem nyde synet af, når de dækkes af rim og sne. Det er en meget dårlig ide at begynde at grave mellem stauderne, da man ødelægger planternes rødder.

Hvis der er bar jord i prydhaven, er det en god ide at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer. Fjern dog først evt. ukrudt. Lægges der 8–10 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der næsten intet ukrudt spirer frem næste forår. Dække med flis og dækbark har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. Barkflis ser mere naturligt ud end vedflis, som er næsten skinnende hvid som ny. Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt.

Vinterdække er bedre end vintergravning

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Vintergravning er at gøre det modsatte – her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på langt sigt.

Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøde eller med et 6–8 cm tykt lag vinterdække. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis man tvivler på effekten heraf, så prøv at vinterdække et stykke. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Plantetid for de barrodede i november

Skuddene på træer og buske er nu ved at være afmodnede, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer, buske og hækplanter, og dermed også flytte løvfældende træer og buske i haven. Når de flyttes, mens jorden stadig er lun, vil de kunne nå at danne nye rødder allerede her i efteråret. Det er meget vigtigt at beskytte rødderne på de barrodede, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud.

Et gammelt ordsprog siger: »Det man planter i efteråret vil gro – det man planter i foråret kan gro«.

Plantning af barrodede roser

Roser kan købes både i potter og som barrodede. De barrodede er ofte at foretrække, da man her får kraftigere planter. De kan plantes her fra løvfald og frem til frosten for alvor sætter ind. Man kan sagtens plante også selv om der er nattefrost, men med plusgrader om dagen.

Det er vigtigt, at man ikke planter roser, hvor der tidligere har stået roser. I planteskolerne går der 7 år mellem, at der dyrkes roser på jorden. Det kræver udskiftning af jorden, hvis man alligevel ønsker at plante samme sted.

Plantehullet skal graves noget større end planten lige passer ned i det. Fyld hullet op med vand og lad det trække ned. Studs rødderne lidt, evt. beskadigede rødder og vildskud fjernes. Rosen anbringes i hullet, så podestedet er ca. 5 cm under jordniveau, og rødderne bredes ud. Hullet fyldes trekvart op, jorden trykkes godt til omkring rødderne. Vand igen og lade det sive væk. Fyld resten af hullet op med jord og hyp evt. lidt jord op omkring planten.

Pigeoner skal have sol for at blive røde

Har man en kasse nedplukkede pigeoner stående, som ikke er smukt røde, så skal de have sol. Normalt lægger man efter plukning pigeonerne ud i solen til eftermodning, så de får den attraktive helt røde farve. De skal vendes med jævne mellemrum – i frugtplantagerne lægges de på fiberunderlag, hvor vandet kan sive ned i gennem, og de vendes ved at »feje« med en blød kost.

Hvis man klæber et hjerte på, som kan fjernes efter de er blevet røde, kan man få ildrøde pigeoner med et grønt hjerte.

Pas på ikke at få dræbersnegle ind i haven

Der findes stadig en del haver i Danmark, som ikke har dræbersnegle endnu. Er du så heldig, så husk at sikre dig, at du ikke hjemfører små bitte dræbersnegle eller snegleæg, hvis du tager planter med fra andre haver. Og for den sags skyld også planteskoler – her er der få, som tør kalde sig sneglefri. Du bør efterse rødderne meget omhyggeligt, og hvis du finder snegleæg eller helt små snegle, kan du skylle rødderne helt fri for jord, inden du tager planten med fra haven. Planter har selvfølgelig ikke godt af den behandling, men vil som regel overleve, og det er bedre end at få dræbersnegle ind i have og lokalområde. Du har også et ansvar overfor dine naboer i den henseende.