Havenyt uge 27, 2008

Det er ferietid og dermed er der også tid til at nyde alle de smukke blomster i haven lige nu: riddersporer, kornblomster, valmuer, fingerbøl, klokkeblomster, skønhedsøje, diktam, knopurt, løvefod, alpemandstro, storkenæb, ærenpris, timian og mange flere. Enten i egen have eller i andres haver. Og det er med at nyde det, også selv om det hele måske er lidt påvirket af, at vi stadig har et regnunderskud og risikoen for tørke ikke er væk.

Skulle der komme uanmeldte feriegæster, så kan man hurtigt lave en spændende menu med friske grønsager fra haven. Lige nu kan vi hente nye kartofler, de første små gulerødder, lækre ærter, salat, agurker, løg og hindbær, og snart også de første spidskål, knudekål og modne stikkelsbær. Hvis man har været tidligt ude med forkultivering i februar, så er der også ved at være de første modne tomater og chili.

Ferietid betyder også mulighed for besøg i smukke parker og haver ude i ferielandet eller på rejser i udlandet. Det er en god måde at få nye ideer til sin egen have. Og måske har man mulighed for at bringe spændende planter med hjem, men men der er en del begrænsninger i, hvad man må og bør tage med hjem.

Regnunderskud og fordampning

I den kommende uge loves der dejligt sommervejr, og det gælder om at nyde det og ikke kun tænke på, at havens planter som mangler vand. Det betyder ikke, at man skal forsømme sine planter.

Vejrudsigten for den kommende uge er sol, op mod 30° varme og antagelig ingen regn. Fra fredag er udsigten dog usikker, og det kan ende med torden mod sydvest fredag og måske lidt regn søndag. Derimod er det sikkert, at fordampningen er mindst 3–4 mm om dagen, og at regnunderskuddet dermed bliver større i ugens løb. Der er således en god ide at fortsætte med at holde jorden vandet i haven, da truslen om tørke stadig er meget aktuel de fleste steder – se DMI’s tørkeindeks.

Det er mindre belastende, både fysisk og psykisk, at grundvande en gang om ugen, end at gå rundt med en vandkande flere timer om dagen og afbøde katastrofer. I staudebede med mange tørketålende stauder, kan det dog være en god ide kun at vande de, der har brug for det. Men som altid vand meget ad gangen – ikke lidt og tit.

Det koster selvfølgelig lidt, når man vander, men man kan sikkert finde et andet sted at spare. I køkkenhaven er det direkte en god forretning at vande, når planterne ellers ikke ikke vokser og udvikles. Når man holder af planter er det desuden alt for deprimerende at se dem sove i solen eller endnu værre hænge også om aftenen efter solnedgang. Begge dele er tegn til, at der skal vandes.

Hvis man skal afsted på ferie, så må man gøre det bedst muligt for planterne og derefter tage afsted og nyde ferien. Planterne har det næsten altid bedre, end man har frygter. Inden man tager afsted, grundvander man de nødvendige områder med 30 mm vand, løsner jorden og jorddækker med et lag organisk materiale. Har man ikke nok planteaffald til formålet, kan man dække aviser mellem rækkerne. Men husk af samle dem ind efter ferien, inden solsortene laver konfetti af dem.

Der dyrkes hindbær i 70% af haverne

Hindbær er en populær afgrøde i de danske haver, hvis man skal tro en afstemning her på Havenyt.dk. I 20% af haverne dyrkes de almindelige hindbær, også kaldet sommerhindbær, som lige nu er ved at modne. I 25% af haverne dyrkes efterårshindbær, som modner fra august og til oktober. I 26% af haverne dyrkes begge slags hindbær. Efterårshindbærrene er blevet rigtig populære de seneste år. Det kan der være to grunde til: Det er ærgerligt, at hindbærrene modner i ferietiden, hvis man ikke er hjemme, men den væsentligste årsag er nok, at der ikke er problemer med larver (orm) i efterårshindbærrene.

Hindbær og brombær kan man næsten kun kan få, hvis man kan gå ud i sin egen have og plukke dem. I hvert fald hvis de skal være friske, fuldmodne og solvarme. Og gratis. Hvis man kan finde dem i butikkerne koster en lille bakke let 30 kr, og friske er de langt fra altid. Det er meget sarte bær, som ikke ret godt tåler transport.

Hvis man ikke allerede har hindbær i haven, bør det måske overvejes. På få kvadratmeter kan man få mange dejlige søde bær, hvis de passes med beskæring, gødning og vand.

Solsorte og bærbuske

Hvis man bor i områder med mange solsorte og få bærbuske i haverne, er det en god ide at overdække ribsbuske med net mens de endnu er næsten grønne, da man ellers er ret sikker på, at buskene pludselig er bærfri, måske endda inden de er ordentligt modne. I de fleste andre haver sker det først på det tidspunkt, hvor bærrene er godt modne og klar til at plukke.

Som regel spiser solsortene ikke stikkelsbær, jostabær (solstik) og solbær, som de ikke synes så meget om, og hindbær har normalt for bløde grene til, at de kan finde ud af at lande i dem.

De grønne net, som man bruger over jordbær har dog det problem, at fugle let kan blive fanget i nettet og filtret ind i nettet. Det kan man undgå ved at bruge fiberdug eller bionet.

Timian skal skæres tilbage efter blomstring

De forskellige timianarter blomstrer ikke helt på samme tid. men den almindelige havetimian, Thymus vulgaris, er ved at være helt afblomstret nu.

Timian bør man skære tilbage efter blomstring, så de bruger al energi på at sætte de nye skud, som vi skal høste af det kommende år til brug i mad. Der er ingen grund til, at de bruger energien til at sætte frø, medmindre man vil høste til at så af.

Hvis de ikke beskæres, bliver de i løbet af få år meget høje, med lange forveddede grene og efterhånden bare forneden. Hvis man skærer dem tilbage, får man lave og mere kompakte og buskede timianplanter. Det er især vigtigt, hvis man bruger dem som kantrække. Man må aldrig skære tilbage i de forveddede grene, men kun i frisk grønt, og der skal være mange nye skud til at vokse op.

Åbne vinduer i drivhuset

Fra juli er høj luftfugtighed det største problem i drivhuset, da våde planter har stor risiko for at få skimmelangreb. Det er derfor nødvendigt at have et par vinduer åbne i drivhuset om natten. Dette er kun muligt, hvis man ikke har monteret automatiske vinduesåbnere på alle drivhusets vinduer. Det er bedst at nøjes med at montere i den ene side af drivhuset. Man kan så lade vinduerne i den ene side stå permanent åbne resten af sommeren, og så snart det bliver varmt om morgenen, åbner de i den anden side og giver god udluftning.

Skal du på ferie, så lad et par vinduer stå åbne. Det er bedre, at det er lidt for køligt nogle dage, end at drivhuset bliver for varmt. Har du for lille et vinduesareal til, at temperaturen kan holdes nede, så må døren også stå åben. Men her er det dog bedst at have en havepasser til at holde øje med vejret og lukke, hvis det bliver blæsevejr med vinden ind i drivhuset eller en lang periode med koldt vejrlig.

Se efter skadedyr i drivhuset

Det er først nu, at der rigtig begynder at dukke skadedyr op i drivhuse. Dage med varmt og solrigt vejr kan resultere i en hurtig opformering af evt. skadedyr i drivhuset, så det er en god ide at holde øje med udviklingen. Brug en lup og hold øje med, om der dukker spindemider op på agurkplanterne, mellus på tomaterne og bladlus på spansk peber og chili. Skal man have succes med at bruge nyttedyr i drivhuset, skal de købes og sættes ud, når angrebet er nyt. Hvis angrebet er voldsomt, bør antallet af skadedyr reduceres med insektsæbe, inden nyttedyrene udsættes.

Der er to gode netsteder, hvor man kan læse om og se billeder af skadedyrene i drivhuset og de nyttedyr, som man kan købe til at sætte ud for at nedbringe antallet. Nyttedyr udrydder aldrig et angreb helt. Hjemmesiderne tilhører to producenter af nyttedyr i Danmark: EWH BioProduction og Borregaard BioPlant ApS.

Nyttedyr kan bestilles hos FDB og Matas, Solsikken, i de fleste planteskoler og havecentre eller direkte fra førnævnte producenter. Nyttedyrene leveres på forskellig måde. Kommer de med posten, skal man være opmærksom på, at de ikke tåler en dag i en glohed postkasse, og at de helst skal udsættes den dag, de modtages. Er der mange skadedyr, bør man minimere disses antal dagen før forventet modtagelse med en sæbevandsbehandling, så planterne når at blive helt tørre inden udsætning.

Så og plant nye afgrøder

Førhen skulle der bare avles til fryser og syltekrukker. I dag er vi mere til friske grønsager så stor en del af året som muligt. Derfor skal der sås og plantes nye afgrøder i hele juli. Først i juli kan man nå at så voksbønner, grønne bønner, bladbeder, glaskål/knudekål af tidlige sorter, dild og salat. Hvis salat skal nå at danne hoved i efteråret, skal man så senest sidst i juli. Almindelig rucola kan man dog først så fra august – den går i blomst i sommervarmen.

Man kan endnu nå at plante sommerkål og grønkål ud på ledige arealer, men det er bedst at finde et passende tidspunkt, hvor der er udsigt til kølige dage med overskyet vejr og gerne regn.

Midt i juli er det tid at så de orientalske bladgrønsager, så det er en god ide nu at få købt frøene, hvis man ikke allerede har foretaget indkøbet i foråret. Ofte har butikkerne allerede sendt frøstativer med indhold tilbage til frøfirmaerne, men der er mange firmaer, som har net- og postordresalg – se Forhandlerguiden.

Hvis man kun skal have en enkelt række, så kan man med fordel købe et brev frø af blandede asiatiske grønsager. Frø af disse korsblomstrende arter burde også holde spireevnen i flere år, men som reglerne er, så kan man på poserne ikke se, hvor gamle frøene er, men kun, hvornår de er kommet i posen eller er blevet spiretestet.

Regler for indførsel af planter ved rejser

Hvis man skal på ferie i udlandet og overvejer at hjembringe planter, så er det en god ide at undersøge reglerne for indførsel af planter fra det pågældende land på forhånd. Der er 25.000 planter, som er omfattet af CITES (Washingtonkonventionen), heraf er end del helt forbudt at handle, da de er direkte udrydningstruede, mens resten kræver særlig tilladelse til ind- og udførsel. Man kan læse mere herom på [www.skovognatur.dk/Natur/Arter/Aftaler/Cites/liste.htm]Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside[/link]

Import af små mængder planter (som ikke er omfattet af CITES) og planteprodukter til eget brug er ikke omfattet af det krav om certifikat og kontrol, som gælder erhvervets import, når man selv medbringer planterne i bagagen i forbindelse med rejsen. Se mere om Import af planter og planteprodukter fra lande udenfor EU. Disse regler er til for at beskytte vore planter i Danmark mod indførsel af alvorlige skadedyr og sygdomme.

Man bør desuden overveje, om det er en god ide at tage arter med hjem, som ikke er naturligt hjemmehørende her hos os. Vi har allerede problemer med en lang række invasive arter, som truer danske arter. Se mere om regler og konventioner på området på Skov- og Naturstyrelsens i artiklen Love og regler om invasive arter.