Havenyt uge 21, 2008

Grøn er den dominerende farve i øjeblikket i haverne, medmindre man har masser af blomstrende rhododendron og syrener. Borte er de farverige forårsløgblomster og de overdådige blomstrende frugttræer.

Sommerblomsterne er endnu knap i fuld udvikling og blomstring, og de juniblomstrende stauder er først ved at springe ud. Akelejer i alle mulige farver er der dog masser af, hvis man har turdet lade dem selvså i havens hjørner og kroge.

Der er dog også mange dejlige træer og buske, som blomstrer lige nu: japanske kirsebær, kastanjetræer, dronningebusk, guldregn og snedrivebusk. Når man ser en smuk fritvoksende hæk af snedrivebusk, Spiraea × cineria, i blomst, er man ikke i tvivl om, at navnet er helt rigtigt.

I køkkenhaven begynder der at blive sirlige grønne rækker med løgtoppe, kartoffelrækker, næsten selvlysende grønne salatrækker, og der tegner sig spæde, kun lige synlige rækker af gulerødder, der er ved at få første hold rigtige gulerodsblade. Udplantede kål- og porrerækker er synlige med det samme, og så snart det bliver lidt varmere om natten, kan man supplere med rækker af majs, squash, selleri og græskar.

Et flittigt hakkejern er dog lige nu ret nødvendigt, hvis de fine rækker ikke skal forsvinde og biive til en grøn ukrudtsmark i løbet af få uger. Det er nu, det gælder om at være på forkant med udkrudtet.

Se op og nyd de blomstrende haver

Det er en travl tid i haven, der skal sås, plantes og ikke mindst luges og hakkes, især hvis vi får lidt væde kombineret med varme. Det er derfor tit, at man ikke når at nyde sin have – og andres haver – nok i denne hektiske tid. Og det er lidt synd, for netop nu blomstrer der så mange dejlige, træer, buske og ikke mindst stauder, at man bør rette ryggen og give sig tid til i det mindste at nyde sin egen have, men også at gå på besøg i andres haver, besøge de botaniske haver og andre åbne haver.

Det er her man henter inspiration, så man ikke kun køber lidt på må og få i supermarkedernes tilbudsstativer eller blandt det, som planteskolerne har valgt at forhandle. Man kan faktisk bestille planter, de ikke har, eller gå på jagt efter de ønskede arter og sorter i de efterhånden mange netbutikker. Man skal ikke altid lade sig nøje med hyldevarer.

Lave nattemperatur og faldende jordtemperatur

I vinter var der mange nætter, som var varmere end her sidst maj, hvor der stadig loves nætter med ned til et par graders varme. Natten til tirsdag er der endda fare for nattefrost i de sydlige egne. De lave nattemperaturer forhindrer, at jorden kan blive godt varm til såning og udplantning af varmekrævende grønsager. Faktisk ser det ud til at jordtemperaturerne falder lidt hen over ugen, men forhåbentlig stiger den snart igen. Prognosen for 25. maj er fra 10,2° i Vestjylland til 12,7° C på Sydsjælland – hold øje med udviklingen i din region på Planteinfo.dk. Faktisk har den nogle steder været helt oppe på 16° C tidligere på måneden.

Man kan blive voldsomt irriteret over ikke at kunne plante og så, som man lyster – og som man »plejer«, men dybest set er det måske en af de parametre, som er med til at få havedyrkning til at virke lige udfordrende hvert år. At få planterne til at vokse og gro under de givne forhold. Hvert år har sine udfordringer.

Jordbær, kartofler og løg skal vandes

Med mindre man har været så heldig at få en god kraftig regn- eller tordenbyge først på ugen, så er jorden ved at være rigtig tør. I ugens start er vandbalancen i minus med 80–120 mm, og generelt kommer vi til at mangle yderligere 20 mm i løbet af den næste uge.

Det betyder at vi er nødt til at begynde at vande jordbær og kartofler, som skal bruge meget vand de kommende uger til at udvikle bær og kartofler. Som tommelfingerregel siger man, at kartofler ikke må mangle vand fra de har størrelse som hasselnødder, da vandmangel efter det tidspunkt går ud over udbyttet. Udviklingsmæssigt passer det med, at man kan se blomsterknopperne. Nogle kartoffelsorter sætter dog slet ikke blomster.

Ikke alle planter har lige dybtvoksende rødder. Store kålplanter f.eks. sender rødderne ned i godt to meters dybde, mens jordbær, løg og salat kun har rødder i de øverste 15 cm jord. Hvis jorden er tør i den dybde, så skal de vandes snarest. Jordbærene har rigtig meget brug for vand for at sikre et godt udbytte af store lækre jordbær.

Ærteris og ærtehegn

Ærterne står i lange lige rækker, og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne.

Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.

Udplantning inden Grundlovsdag

Det er en gammel regel, at udplantning af vintergrønsager som porrer, kål og selleri skal være afsluttet senest til grundlovsdag, hvis grønsagerne skal kunne nå at udvikles godt. Er de ikke allerede plantet ud, så er der nu kun godt 14 dage til at få det gjort. Jord kan man grundvande (30mm), hvis den er meget tør og man ikke har været heldig at få en god kraftig byge.

Det svære er at finde nogle dage med lidt skyet vejr til udplantningen. Og her er vejrudsigten ikke nogen hjælp – vi er på vej mod tørt højtryksvejr igen, men lidt køligt.

Selleri tåler ikke frost, og porrer kan danne flere stokløbere, hvis de udsættes for frost, så begge dele kan fint vente lidt endnu. Kål haster det mere med at få plantet ud, især hvis planterne er store.

Omvendte potter som skygge til kålplanter

Kan man slet ikke finde dage med overskyet vejr til at plante kålplanter ud i, så kan man skaffe dem lidt skygge ved at sætte en stor omvendt plasturtepotte over planten. Bedst er de potter med størst hularel i bunden, så der kommer lidt lys ned. Planterne kan godt tåle at have en potte sat over i op til to døgn, uden at den tages af. Efter nogle døgn har plantens rødder etableret sig, så de kan forsyne planten med tilstrækkelig vand til at de kan holde saftspændingen.

Hvis man har mulighed herfor, kan potterne tages af fra tidlig aften til om morgenen. Hvis nætterne er kolde, kan potterne flyttes hen over f.eks. nyudplantede selleri og squashplanter om natten og tilbage over kålen om morgenen.

Sen udplantning og porremøl

Der er mange, som har hørt noget om, at man kan undgå angreb af porremøl, hvis man først udplanter porrer efter grundlovsdag. Der er noget om snakken, men det er kun under ganske bestemte forudsætninger.

Porremøl har flere generationer, og den første æglægning foregår inden grundlovsdag. Hvis der ingen porrer er i området, så bliver der ikke en anden generation, som er den, der virkelig skader porrerne.

Men det kræver at ingen i et lokalområde på størrelse med en landsby, planter porrer før efter grundlovsdag. Dels er det svært at holde styr på, dels er det svært at finde udplantningsplanter efter grundlovsdag, og endelig er det som regel sværere at få planter i groning i juni end i maj. Desuden skal man så undvære muligheden for at lave tidlige sommerporrer. Og man skal være sikker på, at der ikke står overvintrede porrerplanter i en eller anden have i maj. Så denne strategi kan der sikkert kun findes vilje til at gennemføre i et lokalområde, hvis der er virkelig massive problemer med porremøl.

Tomater, agurker og spansk peber i drivhuset

Jordtemperaturen er afgørende, når man planter ud i drivhuset, og i år har den været meget længe om at blive lun. Selv om der stadig loves lave nattemperaturer, kan man snart blive nødt til at plante tomaterne ud, og må så beskytte med natligt dække eller opvarmning.

Hvis man dyrker i plantesække, er jorden lidt hurtigere varm end drivhusjorden. Drivhusjorden vil med de mange solskinstiner blive lun nok til at tomaterne kan plantes ud. De skal helst i jorden, senest når blomsterne springer ud, da de skal nå at etablere et godt rodnet, inden tomaterne skal til at vokse.

Agurker skal dog have minimum 18° C og helst 20° C i jordtemperatur (også nat og morgen), inden de trives for alvor, så her kniber det stadig med, at jorden er varm nok, og nattemperaturerne er også fortsat lave, så agurkplanterne har stadig bedst af at komme ind for natten, så længe nattemperaturerne er så lave. Hvis planterne er blevet meget store og ranglede, bliver de sværere at få i gang efter udplantning. Hvis man har flere frø tilbage, kan man overveje at så en backup plante. Får man ikke brug for den, kan man prøve at plante den ud et lunt sted på friland.

Spansk peber og chili er det også en god ide at lade stå en uge endnu i potterne. Spansk peber og chili kan man fint dyrke i store potter. Det har den fordel, at de kan flyttes ud senere – f.eks. hvis de får lus, eller vi får en rigtig dejlig varm sommer i år.

Tomater til friland må vente

Tomater bør ikke plantes ud på friland endnu. Jorden skal være minimum 14° C, og det er den kun få steder endnu og der skal være udsigt til lune dage og nætter. Det er derfor en god ide at lade de udendørs tomater stå i drivhuset en ekstra uge i store potter. Det kan give problemer i mange mindre drivhuse, hvor det er en forudsætning for at få plads til at plante tomater m.m. ud, at de fleste udplantningsplanter kommer ud.

Først når nattemperaturen holder sig på minimum 10° C, er det en god ide at begynde at afhærde de tomatplanter, som senere skal plantes ud på friland. Og det bliver ikke tilfældet i denne uge.

Sideskud på tomaterne

Det er vigtigt at kende sine tomatplanters måde at vokse på, da det er afgørende for, om de skal have knebet sideskud af eller ej. Kniber man sideskud af busktomater, får man næsten ingen tomater. Derimod skal de sorter, som er snoretomater, have knebet sideskud af. Ofte vil man på cherrytomater får et væsentlig større udbytte, hvis man lader 1–2 sideskud vokse med op, så man får flerstammede tomatplanter.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man nå at høste to afgrøder på en del af arealet.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, fennikel, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer.

Efterlysning af nye fund af harlekinmariehønen

En ny art mariehøne er kommet til Danmark, og den befinder sig ikke kun ude i natur og haver, men også indenfor. Harlekinmariehønen er en såkaldt invasiv art, dvs. en ikke-hjemmehørende art, der breder sig voldsomt, og som har en negativ indflydelse på vore egne arter. Seniorforsker Tove Steensberg, Skadedyrslaboratoriet, efterlyser nye fund her i foråret, så de kan følge udbredelsen. Du kan læse mere om i artiklen Harlekinmariehøne – ny art i hus og have, hvor der også er kontaktoplysninger til Tove Steensberg og fotos af arten, som kan være meget variabel i sit udseende.