Havenyt uge 2, 2008

Vi glemmer hurtigt, hvor koldt det kan blive, når frost og blæst går i kompagniskab for fulde omdrejninger. Det er jo efterhånden lang tid siden, at vi har haft en rigtig kold vinter. I sidste uge fik vi så en reminder om, at dansk vinter kan være meget kold. Det var ikke kun planterne ude i haven, som havde det for koldt, der var også boliger, hvor temperaturniveauet opfyldte alle sparekrav, mens energiforbruget var himmelhøjt.

Nu kan vi gå ud i haven og inspicere skaderne. Er der nogle af de lidt eksotiske planter, som vi i troen på den globale opvarmning har investeret i, der har lidt skade? Har vinterdækningen over rodfrugterne ude i jorden været god nok? Er frosten nået ind i udhusene, så kartofler og æbler har taget skade? Er efterårsporrerne kollapset og helt færdige, eller har de klaret kulden? Det er tid til at gøre skaderne op og komme det ødelagte på kompostbunken. Fuglene vil sikkert synes rigtig godt om lidt frostskadede æbler, mens vi må nøjes med at ærgre os over tabet.

En skål med forår og duft

Efter sådan en vinteroplevelse trænger man virkelig til lidt forår midt i stuen, men der er i år ingen forårsblomster, som kan graves op og drives her først i januar. Men i en skål kan man plante et par indkøbte hyacinter. Skålen bliver allersmukkest dækket med mos fra haven. Mos skal sprayes med vand hver dag for at holde sig smuk, men så kan den også bruges til flere hold hyacinther.

Har man ingen mos i haven, så kan man i stedet bruge, hvad man kan finde – f.eks. smukke brune bøgeblade, buksbom, vedbend eller lignende til at dække pottejorden med.

Hvis hyacinterne bliver lange og ranglede, kan man skære dem af og sætte dem i en vase sammen med f.eks. buksbom. Ofte sætter hyacinthløgene to blomster, så det kan blive til en hel buket.

Drivning af rabarber

Midt i januar kan man gå i gang med at drive rabarber, men drivningen lykkes kun, hvis de har fået tilstrækkelig med kulde først. Den nødvendig kuldesum er sortsafhængig, men ligger på 7–9 uger ved 3–10°C. Denne kuldesum når man normalt i løbet af januar, og i år burde vi være ved at have nået den.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger førend man ellers ville kunne høste de første. Indsatsen består i, at man i en tøvejrsperiode dækker nogle blokke tidlige rabarber med en bunke isolerende hestemøg, evt. kun halm. Se fremgangsmåde i artiklen: Drivning af rabarber. I artiklen Der findes mange sorter af rabarber kan du se, hvilke sorter, der er tidlige og særligt velegnede til drivning.

Den velafprøvede metode med drivning med dække af hestemøg eller halm virker erfaringsmæssigt godt i vintre med koldt vejr med frostperioder. Hvis vinteren udvikler sig mildt, kan man i stedet for overveje bare at sætte omvendte spande over nogle rabarberblokke og så sætte buer op med bobleplast over. Det giver måske knap så tidligt et resultat, men det vil i høj grad afhænge af, hvor mildt vejret bliver og hvor megen sol, vi får i de kommende uger. Læg evt. et lag ikke så omsat kompost på som bunddække mellem spandene, måske suppleret med et lag blade, så jorden ikke så let fryser, hvis der skulle komme frost.

Podekviste og podning

Hvis man har planer om at pode nye frugttræer med egne podekviste f.eks. fra en ældre sort i haven, så skal man skære podekvistene nu, mens træerne er i absolut dvale. Ved selv at pode, har man mulighed for at få nye træer af nogle af de gamle sorter, som er udgået af planteskolernes sortiment. Selve podningen skal først ske i februar/marts, og indtil da skal podekvistene opbevares køligt, f.eks. viklet ind i fugtigt avispapir, lagt ned i en plastpose og i køleskabet.

Hvis man gerne vil lære at pode, er det rundt om i landet altid en række podekurser – du kan se dem under arrangementer. Der plejer at blive annonceret ret mange podekurser her på Havenyt.dk. På nogle kurser kan man også medbringe egne podekviste.

Planlæg køkkenhaven

Selv om vinterkulden stadig sidder lidt i kroppen på os, så er det alligevel på tide at tænke på forår. Hvis vi får et tidligt forår, er det ikke for tidligt at begynde at overveje, om køkkenhaven skal være større eller mindre næste år. Og hvis man indtil nu ikke har dyrket køkkenhave, kan man overveje at anlægge en, så man i år kan hente friske grønsager og krydderurter i egen have.

Det er en god ide allerede nu at begynde at overveje, hvilke afgrøder, man vil dyrke i år. Skal der afprøves nye grønsager, plantes frugtræer og bærbuske i foråret, anlægges gange og bede? Det er en god ide at begynde at lave oversigter og bestillingslister

Her midt på vinteren er man også ved at få en ide om, hvad man har dyrket for meget af, og hvad der blev for lidt af. Ofte er vi ikke gode nok til at så og plante lidt, men tit. Så måske skal man også overveje, hvordan man får fordelt høsten mere ud over hele sæsonen. Det er en god ide at tegne en haveplan og begynde at skrive en slagplan ned allerede nu.

Der skal i en haveplan også tages hensyn til, at man skal overholde et vist sædskifte i køkkenhaven, så den samme planteart kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et godt udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i de kommende sæsoner. Også i blomsterhaven er det en god ide at veksle med arterne, så de samme arter ikke sås det samme sted hvert år.

Prioritering i grønsagshaven

Ofte dyrker vi det samme år efter år i køkkenhaven, men måske er det meget bedre at dyrke nogle helt andre grønsager, f.eks. nogle af dem, som er vanskelige at få fat på – om overhovedet. Eller vi kan vælge at dyrke de dyreste, i stedet for at dyrke mange kartofler, løg og gulerødder, som kan købes forholdsvis billigt, selv i økologisk kvalitet, og hvor omsætningen er så stor i selv små forrretninger, at grønsagerne er friske.

Noget af det, som man kan overveje at dyrke er gourmetgrønsager som persillerødder, pastinakker, skorzonerrod, glaskål, tomatillo, gule og stribede rødbeder, bladbeder, spinat, majs, vintergræskar, rucola, valske bønner, voksbønner, berlottobønner.

Bestil frø på nettet

Hvis man i år vil satse på nye sorter af blomster, grønsager og krydderurter, så er det nu, man skal til at overveje, hvilke man vil prøve. I butikker og havecentre er frøposerne endnu ikke på hylderne, men man kan jo starte på frøfirmaernes hjemmesider. I forhandlerguiden her på Havenyt.dk kan du finde de fleste danske frøfirmaer, og de fleste steder er 2008 sortimentet ved at være på plads.

Det svenske frøfirma Impecta har også deres nye sortiment klart – det kan downloades som pdf fil, eller man kan gratis bestille et trykt papirkatalog med det meget store udvalg i alle slags havefrø. Her er kommet mange nye spændende sorter i år. Blandt de mere iøjnefaldende er en ny skovjordbærsort til ampler med smukke helt røde jordbærblomster og små jordbær, som skulle være søde som skovjordbær. Jordbær hører til de arter, som helst skal forkultiveres allerede midt på vinteren for at nå at udvikles. En vandpeber, Polygonum hydropiper, med smukke mørk vinrøde blade falder også i øjnene; den har stærkt smagende blade, som bl.a. kan anvendes til sushi.

Ny bog: Frugt og bær

Hvis man interesserer sig for frugt og bær, så er det en god ide at læse den ny bog Frugt og bær, som er udgivet på Landbrugsforlaget for kort tid siden. Den er skrevet af Maren Korsgaard, som er konsulent og frugtavler, og Hanne Lindhardt Pedersen, forskningslektor ved Institut for Havebrugsproduktion, Årslev. De har begge arbejdet med økologisk produktion af frugt og bær i mange år, og bogen er da også netop skrevet til de, der ønsker erhvervsmæssigt at dyrke økologisk frugt og bær. Men bogen kan med meget stort fagligt udbytte også læses af interesserede haveejere, som gerne vil vide mere om frugt- og bærdyrkning. Bogen er letlæselig for alle, men der er selvfølgelig dele af den, som ikke er helt så interessante for haveejere, f.eks. økonomi og afsætningsforhold. Og en del sorter, grundstammer osv., som nævnes i bogen kan næppe fås i havecenteret. Men der er meget grundlæggende og ny viden om frugt- og bærdyrkning. Særligt interessant er afsnittet om at bekæmpe skadedyr og sygdomme med forebyggelse, økologisk godkendte midler og indretning og pleje af plantagen, så der kommer mange nyttedyr.