Havenyt uge 16, 2008

Påskeliljer, tulipaner, primula og stedmoder blomstrer frodigt og fylder haverne med farver og giver os forårsfornemmelser.

Men ellers har april indtil nu været lidt af en en kold fornøjelse. Efter en mild vinter troede vi, at vi var på vej mod engelsk forår, men vi er blevet belært om, at der er noget, som hedder aprilsvejr med sol, byger, regn og blæst. Den lune side af april har vi stadig tilgode. Og i en del engelske haver har de faktisk haft sne i april i år

Vejret er lidt drilsk, og også i den kommende uge er der stadig risiko for lidt nattefrost nogle steder i landet. Hvis man har kartofler, som er kommet op, så er det om at vurdere den lokale risiko og dække effektivt.

Jorden er stadig lidt for kold til at så og sætte det meste i, og i mange haver er jorden stadig til den våde side til grave, rive og så i. Men det er fint at plante træer og buske. Plantning af nye roser skal dog lige vente til risiko for nattefrost er overstået.

Det er en god ide at bruge lidt tid på at luge og fjerne stort ukrudt såsom mælkebøtterne, der allerede er begyndt at blomstre til stor glæde for de små børn, som synes, de er lige så flotte som havens andre gule blomster. Og mælkebøtter må man gerne plukke store buketter af.

Det er snart plantetid for stauder. Og dermed tid til at tage en tur på planteskole, online eller i den lokale og finde lidt nye spændende planter.

Jordtemperaturen i den kommende uge

Jordtemperaturen varierer lige nu en del fra den ene del af landet til den anden. Fra 5,2° C i Vestjyllland til 7,9°C i de sydøstlige dele af landet, hvor man nærmer sig de magiske 8° C, hvor jorden er varm nok til at lægge kartofler direkte uden plastoverdækning, og til at man kan så gulerødder. Prognosen for jordtemperatur frem til den 20. april er en udjævning af forskellene. Prognosen for 20.april er fra 6,2° C til 7,4°C. Så foreløbig må man vurdere, hvad det kan betale sig at bruge tid på at så, hvis jorden er bekvem. Er jorden ikke bekvem, så kan man roligt vente med kartoflerne og gulerødderne lidt endnu.

Tyvstart på køkkenhaven

Det er et ikke særligt interesant arbejde at rydde køkkenhaven for gamle kålstokke og gulerødder, som ikke er blevet spist, og alt det andet. Når først de overvintrede grønsager begynder at sætte ny top, så forringes kvaliteten med det samme. Eneste undtagelse er skorzonerrod, som kan spises langt hen på foråret, selv i blomst i maj.

Det er langt sjovere at putte noget nyt i jorden. Og selv om jorden måske egentlig ikke helt er til det, så er der sikkert mange, som er tyvstartet lidt i køkkenhaven og har fået lagt de tidligste kartofler under plast eller fiberdug, er begyndt at sætte nogle få rækker stikløg, og har måske endda sået både persille, dild, salat, spinat og lidt sommergulerødder i drivbænk eller i et bed under fiberdug.

Når jorden er kold, går alting lidt langsomt. Men det tidligt såede kommer altid først, hvis det ikke er så koldt og vådt, at frøene spirer for dårligt. Det er heldigvis ikke de store summer, der står på spil. Det er billigere end at spille i lotto, og man kan gå rundt i spændt forventning i mange dage og ser efter, om der er gevinst i form af små lysegrønne kimplanter, løgtoppe eller kartoffelblade.

Sæt stikløg og skalotteløg

Hvis man kan komme i jorden i køkkenhaven, så er det en god ide at sætte stikløg og skalotteløg her sidst på ugen, når nattefrosten er forbi. De standser plantevæksten til sankthans og begynder derefter at danne løg. Bliver de sat sent, bliver løgene derfor mindre. Løgene har brug for næringsstoffer næsten med det samme, så jorden skal helst gødes, inden lde sættes.

Hvidløg har også godt af lidt ekstra kompost her i det tidlige forår, da de skal vokse meget i de kommende måneder.

Drivhuset

I drivhuset kan vi glæde os over at se kimplanterne dukke frem af de sommerblomster, kål, løg, porrer og salat, som er blevet sået for 1–2 uger siden. Først kommer kål, så løg og porrer. De er hårdføre nok og klarer det, men det ville gøre underværker med lidt mere varme end det døgngennemsnit på ca. 5° C, som der er udsigt til. Vi skal gerne have lidt sol hver dag, som kan varme drivhuset op og hæve nattemperaturen. Det er en god ide med to lag fiberdug over om natten, så længe det er så koldt om natten og der er risiko for nattefrost. Foreløbig er det alt for koldt at flytte de mere varmekrævende planter inde fra vindueskarmen herud på heltid.

Sæt tomatplanterne på dagophold i drivhuset

Hvis man har sået tomat, chili og peber til »normal« tid, så bugner vindueskarmene med tomat-, chili- og peberplanter samt en masse sommerblomster. Og pladsmangelen bliver bare større og større, efterhånden som de vokser og skal have større potter. Det er vigtigt at ompotte i tide.

Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys – de bliver let lange og ranglede. Hvis man har tid og mulighed kan man bære planterne frem og tilbage på dagsophold i drivhuset. Temperaturen i drivhuset skal være min. 12° C, så det kræver at solen skinner.

De første par dage i drivhuset er det en god ide at beskytte planterne mod den stærke sol, f.eks. med et enkelt lag fiberdug, da den skarpe sol ellers kan give solskoldninger på bladene.

Men nattemperaturen er stadig så lav, at de skal ind i god tid, inden det begynder at blive koldt i drivhuset. Det er katastrofalt at glemme dem – de tager skade af temperaturer under 8° C. Så sæt evt. alarmen til i armbåndsuret eller på mobilen, så man ikke glemmer dem.

Allerede efter få dage i drivhuset kan man se, hvordan de lidt spinkle vinduesopdrættede begynder at få en mere mørkgrøn farve og bliver kraftigere.

Agurk skal sås nu inde i varmen

Agurker til drivhuset kan man enten købe eller så selv. Når man sår midt i april, så har de en passende størrelse til at udplante i drivhuset i sidste halvdel af maj, når jorden er varm nok.

Så agurkerne indenfor i 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, der ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25° C. De vil efter ca. 1 måned have 3 blade og have den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen. Vælg en meldugsresistent sort – det er de fleste af de almindelige sorter, som sælges i forretningerne idag.

Hvis man har lyst til at eksperimentere med andet end grønne agurker – enten den lange almindelige eller skoleagurken, så kan man prøve ‘Suyo Long’ eller citronagurk. De har dog begge det minus, at de får hanblomster, som skal knibes af, og de får lettere meldug end de resistente sorter. Der er endnu ingen sorter, som er resistente mod agurkskimmel.

Beskæring af lavendler

Lavendler kan enten beskæres her i april samtidig med roserne, eller efter afblomstring sidst på sommeren. Hvis man beskærer dem her i foråret og kun beskærer med nogle cm i de mere urteagtige dele, får man nogle flotte buskede lavendler.

Hvis de er blevet for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige dele, hvor der ikke er skud at se, da man så risikerer, at der ikke bryder nye skud frem. Man skal derfor vente med at skære dem ned, til man kan se, hvor der kommer nye veludviklede skud.

Skærer man lavendler meget tilbage, vil de skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring undgås.

Mos i græsplænen

Mos i græsplænen er et af det hotteste emner blandt haveejere. Alle vil have det væk, og det skal være lige nu. Græsset er først ved at være i god vækst, og jo mere mos, der er i plænen, jo mere svagt er græsset. Begynder man at rive og flå i mosset med river, mosriver, mekaniske eller elektriske mosfjernere nu, så får man en masse af græsset hevet med af, da vejret stadig er så koldt og fugtigt, at mosset står grønt og frodigt.

Mos trives kun optimalt i vinterhalvåret – når det bliver bare lidt varmere og vi får en tør periode, visner mosset helt af sig selv og kan let rives af. Der er ingen grund til at strø kemikalier ud for at få mosset til at visne – så får man en grim plæne med sort vissent mos i stedet for grønt mos, og det sorte mos skal også rives sammen.

Mosset visner samtidig med, at jorden er så varm, at nyt græsfrø kan spire. Så vent til mosset lysner og let kan rives af med en rive eller fjernes med maskine. Man kan evt.vertikalskære, hvis der er meget mos. Ved små plæner kan en håndrive, evt. en mosrive, dog let klare problemet. Derefter kan man efterså og topdresse hullerne – eller måske trænger hele plænen til en gang topdressing med en blanding af kompost og sand. Man kan købe en færdigblanding til at topdresse med, eller man kan blande den selv.

Krydderurtebedet efter en mild vinter

I krydderurtebedet er det altid spændende at se, om fransk esdragon har overlevet vinteren. Uden vinterdække skal man være heldig, hvis man ikke skal ud og købe en ny af denne fantastiske krydderurt. Den skyder inden for de næste par uger, hvis den har overlevet. Lad være med at falde for at købe en russisk esdragon, selvom den er fuldt hårdfør, for den er ikke nær så aromatisk og velsmagende.

Det er meget forskelligt, hvor godt timian klarer vinteren. Nogle timianplanter kan være gået helt ud. Vent med at klippe ned, til du kan se, hvor der kommer nye skud. Det er vigtigt, at man klipper ovenfor nye skud. Timian skyder ikke fra gammelt træagtigt ved uden synlige nye skud. Vær forsigtig, nogle af de nederste stængler kan have slået rod, så der er små nye planter på vej. Hvis man har planter, der har overlevet vinteren og sætter skud i løbet af de næste uger, kan man bruge disse til at stikke i potter først i maj og på den måde opformere de planter, som har klaret vinteren. Det er også muligt at så timian på friland i maj eller forkultivere den i drivhus nu. De meget små frø dækkes med meget lidt jord ved såningen.

Mynte, isop, græsk oregano, merian, citronmelisse, karryplante med flere skyder nye skud fra bunden og fra stængler, og her er det bare at knække de gamle visne stængler af – eller beskære de mere seje eller træagtige stængler, men altid over synlige nye skud ligesom for lavendler.

Myntes natur er at vandre ud i ny jord

En mynteplante kan brede sig til flere kvadratmeter på et års tid. Det er en brugt metode, at mynter skal være forsvarligt »låst inde« i en beholder. Men myntens natur er at vokser videre ud i verden og finde ny jord at vokse i. Hvis man forsøger at holde den på det samme areal eller i en beholder, så mister den efterhånden vitaliteten og kan endda gå ud.

Begræns mynternes areal ved at hive udløbere op nu, eller brug udløberne til at etablere nye planter med på et nyt sted. Man kan f.eks. plante et helt stykke med pebermynte til at plukke af til te, og evt. tørre til vinterforbrug.

Krydderurter i drivhuset

I drivhuset kan man så havemerian, græsk oregano og mange andre krydderurter. Såning i drivhuset af diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland skal lige vente til vejret er lidt mere stabilt og varmere. Man kan i stedet for så frøene indenfor og prikle planterne ud i potter i drivhuset senere.

Rosmarin, ananassalvie, laurbær og citronverbena, der har overvintret i drivhuset, skal foreløbig blive der, indtil varmen kommer. De tåler ikke nattefrost, og det skal være dejligt lunt udenfor, inden de flyttes fra det beskyttede miljø og ud.