Havenyt uge 13, 2008

Vi havde fuldt og helt indstillet os på, at det var forår – en uge med vinter er virkelig en streg i regningen. Mange af os havde drømt om at bruge påskefridagene til at sætte tidlige kartofler under plast, og så masser af frø i kasser og potter i drivhuset. Og så endte vi med at rydde op i gamle frøposer, bestille nye frø, så endnu et par potter til vindueskarmen, bekymre os om frostskader på planterne derude – og ja, så nød vi vel også synet af den snepudrede have og landskab. Det er jo flot. Tanken om at frosten måske tager livet af et par småsnegle er jo heller ikke så dårlig.

Men heldigvis er foråret på vej til næste weekend. Jordtemperaturen er imidlertid helt i bund og varierer landet over mellem 1,8 og 2,9° C. Det eneste sted, hvor der er udsigt til at kunne så er inde i vindueskarmen og i drivhuset, hvor jorden ret hurtigt kan blive varm med lidt ekstra hjælp fra vor side.

Læggekartoflerne bliver lige foreløbig i kasserne, stikløgene i poserne og jorden får lov til at hvile endnu mindst 1–2 uger derude. Men vi kan rydde op, luge flerårigt ukrudt og plante nye træer og buske. Og så kan vi planlægge nye haveanlæg og nyplantninger, så vi er klar til at gå i gang, når vejr og jord er til det.

Frostskader i haven

De fleste haver har overvejende planter, som kan tåle det danske klima år efter år, også en gang sne og frost helt hen i april. I år har mange af vores planter imidlertid været meget længere fremme i udviklingen end normalt. Derfor kan denne påskevinter godt give skader på nogle planter, som normalt kan tåle mosten.

En af de udsatte planter i vore haver er hortensiaen, som er blevet stadig mere populær i haverne. Der er meget forskel i de forskellige sorters hårdfør. Men der er faktisk en hel del hortensiaer, som klarer denne kulde, selv om de har blade, hvis man skal tro det foreløbige resultat af afstemningen Har frosten skadet bladene på dine hortensia?. Men der er også alvorlige frostskader.

Forår i drivhuset

Hvis man ikke allerede har trodset kulden og klargjort drivhuset, så er det nu, det skal gøres – når vinteren slipper sit tag sidst på ugen.

Der er tre ting, man skal tænke på ved klargøringen: algerne skal fjernes, skadedyrene udryddes og jorden forbedres og evt. udskiftes med frisk jord, hvis man dyrker i drivhusjorden. Udskiftning af jord kan dog vente til lige inden tomater og agurker skal udplantes.

Drivhusjorden er også blevet kølet af i denne senvinter, men så snart nattefrosten er væk, stiger jordtemperaturen hurtigt igen, så man kan så. Man kan hjælpe jordtemperaturen lidt på vej ved at overdække med klar plast, og lægge noget isolerende, f.eks. bobleplast, over om natten

Så snart jorden igen er blevet lidt lun, kan man så et par rækker med salat, radiser, dild og spinat i drivhusjorden – medmindre al pladsen skal bruges til forkultivering. Man kan også så i en drivbænk, som bare kan være et gammelt kasseret vindue – planterne er stilmæssigt ligeglade, bare der er lunt og læ. Desværre er jorden herude alt for kold lige nu til at så i.

Klargøring til forkultivering i drivhuset

Kasser og potter skal gøres klar til forkultivering af porrer, kål, forårsløg, salat, tagetes m.m. Da der skal bruges megen såjord til dette formål, så kan man vælge at bruge jorden fra drivhuset suppleret med kompost. Det har dog den ulempe, at der kommer ukrudt op, så man skal luge.

Hvis man er en helt grøn haveejer, er det en fordel at købe såjord, da der så kun kommer de planter, som man har sået, så der er ikke fare for at man lader ukrudtsplanter står i den tro, at det er de såede. Man kan også kombinere, putte egen jord i bunden og såjord uden ukrudtsfrø i øverste halvdel.

I bunden af såkasser med løg, porrer og kål, som skal blive stående i samme beholder indtil udplantning i maj, er det en god ide at lægge et lag ikke helt omsat kompost, da planterne har brug for ekstra næring, når de bliver store. Øverst lægges en såjord, som har et lavt indhold af plantenæringsstoffer. De klargjorte kasser og potter dækkes med plastic, så jorden kan blive godt lun til såning her sidst i marts eller først i april.

Det er en god ide hurtigt at få sået et hold af salat, spidskål, sommerhvidkål, blomkål og sommerporrer til tidlig høst. Som vejret ser ud lige nu, så er det en god ide at starte dem indenfor i bakker og prikle dem ud i kasser eller potter i drivhuset, når de har første hold blade, og det er blevet mere forår.

Pas på både varme og kulde ved forkultivering

Det er som sagt en god ide at vente med at så i drivhuset, til jorden er varm nok og der er udsigt til en uge med forårstemperaturer (5–10°C). Efter såning lægges hvid plast over det såede. Det holder på både varmen og fugtigheden under spiringen, og hvid plast forhindrer, at jorden bliver alt for varm, som den let gør ved brug af klar plast. Om dagen kan det i dage med højt solskin være nødvendigt at lufte godt ud i drivhuset, da frø og planter ellers vil blive udsat for meget store temperaturstigninger. De vil stege om dagen og have det ret så koldt om natten. De automatiske vinduesåbnere kan med lidt finjustering fint klare reguleringen. Efter fremspiring er det en god ide at dække med to lag fiberdug om natten.

Inde i vindueskarmen bliver det også varmt om dagen, og man skal være omhyggelig med vandingen, da den skarpe sol hurtigt kan give vandmangel i små potter eller planterum med halvstore planter. Måske skal man til at overveje at prikle ud eller plante om – det er bedst i en periode med overskyet vejr, hvor planterne har nedsat vandbehov. Ellers må man skygge eller flytte dem væk fra den værste sol.

Jorden er for kold

Lige nu er jorden rigtig kold efter en uge med sne og frost, og prognosen for jordtemperaturen den 30. marts er fra 1,6°C i Nordjylland til 3,4°C på Lolland. Følg udviklingen på Planteinfo.dk

Der er ingen grund til at gå i gang med bearbejde jorden, inden den er varm nok til, at man kan så, sætte løg og kartofler. Den kan kun blive bedre ved at vente lidt – faktisk bliver den bedre jo længere hen i april, man kommer, og den bliver varmere.

Det kan være svært ved at vente. Men noget af det allervigtigste som haveejer er at kunne vurdere, hvornår man skal begynde at bearbejde jorden. Hvis man bearbejder jorden, inden den er klar til det, får man ødelagt jordstrukturen, og det giver dårligere vækstforhold for planterne. Og her er der ingen knap er, hvor man kan fortryde handlingen. Derfor skal man ikke gå i gang med at fræse, grave og kultivere jorden i køkkenhaven, fordi solen skinner, det er dejligt vejr og man har en næsten ustyrlig lyst til at grave, rive og regere derude.

Landmændene kan det der med at vurdere jorden, så indtil de begynder at harve markerne over en bred front, er jorden ikke tjenlig i lokalområdet. Og markjorden bliver hurtigere tør, da den er mere udsat for sol og vind end jorden inde i haven. Så selv om man kan se landmændene i fuld gang, skal man alligevel vurdere, om havens jord er bekvem og klar til at gå i. Den skal være letsmuldrende, og når man river den, skal den blive helt fint krummet. Når man graver i den, skal den falde i krummer og ikke i store eller små klumper. Og hvis jorden sætter sig under træskoene, så er den med garanti for våd.

Brug ventetiden til lugning og oprydning

Mens man venter på at jorden bliver så varm, at vi kan komme i gang med at ordne bede, så og plante, kan man luge ukrudt i blomsterbede, hegn, hække og under roserne.

Roser, hortensia og sommerfuglebusk skal først beskæres i april, når man er sikker på, at vinteren er ovre. Men så snart det milde vejr er tilbage, er det jo fristende at klippe nu, hvor det hele skyder, men det giver risiko for tilbagefrysning, hvis der kommer frost for alvor i april.

Nogle rosentyper kan klare beskæring i marts, mens andre er mere sarte. Hvis man kender sine roser på det punkt, kan man evt. beskære de robuste nu, men ellers er det en god forholdsregel at vente til midt i april.

Klematis ser visne ud, men kun de sentblomstrende, som sætter nye skud fra bunden og her danner nye blomsterknopper, skal beskæres i foråret. De tidligtblomstrende klematis har allerede ansat blomsterknopperne på skuddene, så hvis man klipper dem, fjerner man blomsterknopperne.

Derimod er det for sent at beskære træer og buske, da saftstigningen er ved at starte og knoperne snart vil bryde. Hække kan dog klippes indtil knopperne bryder, så det kan måske lige nås. Man kan også stadig lige nå at beskære efterårshindbær, brombær og vin.

Planlæg forårets projekter

De fleste haveejere har mange ønsker og drømme om at forbedre og forskønne haven. Måske har man allerede besluttet, hvad der er forårets projekt. Det kan være et nyt bed, en lille intim siddeplads, et lille vandhul, nye planter eller noget helt andet.

Der er masser af havebøger, hvor man kan søge inspiration, hvis man endnu ikke har planlagt detaljerne – se bl.a. omtale af to nye bøger nedenfor. Man kan også vælge at investere i at få professionel hjælp fra en have- eller landskabsarkitekt til at få omlagt eller anlagt haven eller en del af den.

Hvis nyanlægget kræver plantning af træer og buske, så haster det med at få taget beslutningen og få plantet, da der ikke er ret mange uger til løvet springer ud, nogle arter er allerede ved at springe ud.

Forårsplantning af træer og buske

Den milde vinter har givet mulighed for at få plantet de billige barrodede planter, så de har haft måneder til at etablere nye rødder inden løvspring. Efter løvspring skal planten dagligt bruge vand til en større eller mindre fordampning fra bladene, afhængig af vejret, og det kræver, at der er rødder til at hente nok vand i jorden. Lige nu er vi i værste fald kun godt 1 måned fra en varm og tør periode i starten af maj. Man skal derfor være klar over, at det er problematisk at plante barrodede hækplanter, træer og buske i starten af april. Hvis april bliver regnfuld og maj kølig, kan det gå an, men modsat det kan også give en meget dårlig start.

Planter i potter er mindre problematiske at plante, da de har et større rodnet, som kan sørge for vandoptagelsen. Alligevel bør man plante snarest, så også de kan komme i gang med at etablere nye rødder hurtigst muligt.

Forårsplantede træer og buske vil kræve opmærksomhed med hensyn til behov for vanding hele sommeren – man kan ikke tage på ferie i ugevis i en tør og varm periode, uden at have nogen til at holde øje med situationen. Hvis der opstår vandmangel, skal man grundvande arealet rundt om planten. Sjatvanding med kande lige rundt om planten vil holde den i live, men nye rødder vil blive etableret i vandingszonen i stedet for, at de søger udad og nedad og dermed giver planten et større jordvolumen at hente vand fra fremover.

Bog om havedesign

Forlaget Lindhardt og Ringhof har i samarbejde med Haveselskabet udgivet en meget inspirerende bog, hvor forfatterne tager læseren ved hånden gennem processen med at tegne en haveplan. Birgitte Busch og Nina Ewald, som er forfattere til bogen Design din have, er henholdsvis havedesigner og indretningsarkitekt. Bogen indeholder både faktuelle tips, praktiske anvisninger og masser af inspiration, herunder tegninger og mere end 200 inspirerende fotografier.

Hvilken plante hvor?

Når man skal planlægge nyanlæg og nye planter i eksisterende bede, er det vigtigt at vælge de rigtige planter til de forhold, der er på stedet: Sol, skygge, tør jord, fugtig jord osv. Men vi har ofte også en hel række krav til planternes udseende, blomsterfarve, blomstringstidspunkt m.m. I bogen Hvilken plante hvor.aspx) af Jane Schul, kan man finde mange nyttige oplysninger. Faktisk er det meste af bogen plantelister over egnede stauder, sommerbomster, løg og knolde, træer, buske og slyngplanter til bestemte steder i haven eller til bestemte formål. Bogen udkom oprindelig i 1999, men er for få måneder siden kommet i 2. udgave, bl.a. med opdatering på plantenavne. Jane Schul er formand for Haveselskabet.

Forårsnummer af Praktisk Økologi

I det ny nummer af Praktisk Økologi kan du bl.a. læse om rødbeder i alle farver og faconer, forkultivering i drivhuset, skarptsmagende krydderurter, hvordan man anlægger og dyrker en have på stengrund, floks til hele sæsonen, strategier mod forårets små dræbersnegle, desuden om børn i haven og om grundsmagen umami i økologisk mad.

Et abonnement på Praktisk Økologi med 6 årlige blade koster 320 kr, men så får man også fuld adgang til Havelyst.dk, hvor der nu er hele 30 medlemshaver med masser af billeder, aktuelle dyrkningsbeskrivelser og mulighed for at skrive kommentarer til haveejerne.