Havenyt uge 4, 2007

Så kom vinteren endelig til de mange, som har sukket efter hvide dalende snefnug og frostvejr. Og til irritation for de, som hellere vil have farbare veje og grønne marker.

Sne er både smukt og besværligt. Men nyd det, så længe det varer. Vinteren bliver i denne omgang efter forudsigelserne ret kort – den skulle klinge gradvis af sidst på ugen og den grønne vinter være tilbage i weekenden. Man skullle tro at musvitterne vidste det, for de synger ufortrødent videre, mens sneen daler, og de overvejer måske allerede, hvilken kasse de skal bygge rede i senere.

De vinterblomstrende klarer kulden

I haven luner det med et snedække, og alle forårsblomsterne, som er kommet op, skal nok klare det. Erantis, vintergækker, krokus, våriris og juleroser klarer fint en gang snevejr, selvom de blomstrer. Måske går det knap så godt med de magnolieblomster, som rygtet vil vide, blomstrer i Sønderjylland, og de store grønne knopper på hortensia.

Derimod skal man ikke have så ondt at de blomstrende kirsebærtræer, som søndag aften blev vist frem på DR. De står i Kongens Have i København og blomstrer i alle milde vintre i januar, f.eks. også i 2005. Arten hedder oktoberkirsebær, Prunus subhirtella autumnalis, og som navnet antyder, er det en af de vinterblomstrende træer. Det glemte man bare lige at gøre opmærksom på. Der er jo også mere smæld i at proklamere, at kirsebærtræerne allerede blomstrer, og de færreste kender denne art og kan gennemskue den manglende nyhedsværdi. Måske heller ikke journalisten.

Vurder dit lokalklima

Det er vigtigt at forholde sig til, hvor i landet man bor, og hvordan lokalklimaet er. Bor man tæt på havet, er det lunere her, så længe vi ikke har isvinter. Bor man inde i en by, er det lidt lunere end ude på åben land. Man kan følge forudsigelserne om det lokale vejr hos DMI på Byvejr, men man skal være opmærksom på, at der er tale om modelbaserede punktprogrammer, og at de derfor godt kan afvige fra DMI’s Regionaludsigter.

Der er stor forskel på at have 2 og 7 graders nattefrost, og om man om dagen har plusgrader eller temperaturen bliver omkring frysepunktet. Så bor man et lunt sted, er der stor sandsynlighed for, at der ikke bliver så mange graders frost. De fleste steder kommer der lidt plusgrader om dagen. Bor man derimod inde midt i landet på de særligt udsatte steder, kan man være ret sikker på at nå ned omkring 5–7° frost om natten frem til fredag.

Dæk de allersarteste planter

Hvis man stadig har planter stående udenfor, som ikke tåler frost, så er de forhåbentlig taget ind. Ellers er det på høje tid. Har man ikke mulighed herfor, kan man skynde sig at pakke dem ind og håbe på, at det går godt i disse få vinterdage. Jorden er så varm, at rødderne næppe vll kunne nå at tage skade. For at være sikker kan man give en fodpose med f.eks. visne blade, så jorden ikke når at fryse.

Har man frostfølsomme planter som rosmarin stående i potter drivhuset, er det nok at dække dem med to lag fiberdug, når vinteren kun varer disse forholdsvis få dage. Jorden er ca. 5° derinde som udgangspunkt, men det er vigtigt, at rodklumpen enten er gravet ned i jorden, eller man isolerer rundt om potterne.

Efterse vinterdækket over rodfrugterne

Hvis der lægger sig et godt lag sne, så isolerer det, og holder på den varme, som er i jorden. Der er imidlertid kun udsigt til ret få mm nedbør, som sikkert vil smelte ret hurtigt, da jorden er varm. Det er derfor en god at se efter, om der er et passende lag blade eller andet til at beskytte de rodfrugter, som er tilbage i jorden, og som ikke tåler frost. Det er gulerødder, majroer, knudekål, persillerødder, knoldselleri. Pastinak, jordskokker, skorzonerrod og havrerod klarer derimod fint frosten.

Høst grønsager inden jorden fryser til

Det er lidt koldt for fingrene, hvis der ligger sne. Men det er en god ide at grave rodfrugter op til nogle dage, hvis jorden begynder at fryse til. Man kan hurtigt komme i den situation, at man ikke kan få fat i sine rodfrugter. Hvis der er et godt lag blade over bedene med rodfrugter, vil det med den lune jord eller et godt lag sne vare nogle dage, inden jorden begynder at fryse til.

Hold øje dog med langtidsvejrudsigten og vurder løbende, om det er nødvendigt at tage en beholdning op, eller man kan vente og se tiden an. Det er før sket, at vi troede, at kulden kun ville vare nogle få dage, men at den så fortsatte og satte os helt skakmat i forhold til at få fat i maden i jorden.

Kål og porrer i frostvejr

Det er helt usædvanligt, at efterårsporrerne har stået fine i haverne indtll nu, men flere nætter med nattefrost kan ødelægge dem. Så det kan være en god strategi lige at høste de sidste og få dem i fryseren (de skal ikke blancheres først). Især hvis man har vinterporrer i haven, så der stadig er friske porrer at høste. Har man kun efterårsporrer tilbage og gerne vil have friske porrer, kan man overveje at forsøge at dække dem med to lag fiberdug, især hvis man i sit lokalområde kun forventer let frost.

Hvis der er et lille lag blade over jorden mellem porrerne, vil de næppe nå at fryse fat i denne omgang, så man ikke kan få fat i et par porrer. Men det er på den her årstid med tidlig solnedgang altid en god ide at have et lille nærlager af opgravede porrer med rod stående i en plastpose et sted, hvor de let kan hentes til aftensmaden. Hvis man høster porrer, som er frosne, så bliver de bedst til frisk brug, hvis de optøes i et ikke for varmt rum.

Hvidkål, rødkål, rosenkål og grønkål i frostvejr

Grønkål bliver smagsmæssigt kun bedre af lidt frost, og den klarer fint både sne og frost. Det samme gælder rosenkål, hvis det er en vintersort, som kan tåle frostvejr.

Derimod kan hovedkål som rødkål og hvidkål ikke tåle at fryse, så er der flere ude i haven, skal de hives op med rod og lægges et frostfrit sted. Man kan dog forsøge at dække dem med f.eks. bobleplast og håbe på at varmen i jorden kan forhindre dem i at fryse. Eller man kan forsøge sig med at sætte en stor plastspand på hovedet hen over den enkelte plante, hvis den kan være derinde. Høster man frosne hovedkål, skal de optøes meget langsomt i et køligt rum, hvis man skal gøre sig håb om, at de kan bruges. Savoykål tåler lidt frost.

Frostfri opbevaring af kartofler, rodfrugter og æbler

Har man kasser med kartofler og rodfrugter, som ikke tåler frost stående inde i et solidt udhus, vil nogle dage med frost ikke kunne nå at give frost herinde. Står de derimod i en åben carport, skal de flyttes til et lidt lunere sted. Kartofler skal helst opbevares ved temperaturer lige over 5° C. Æbler tåler 3–4 graders frost, men det er selvfølgelig bedst, at de holdes frostfri. De vil dog med lidt dække kunne blive stående i en carport, medmindre man bor et sted, hvor det bliver virkelig koldt i de kommende nætter.

Nyspirede planter i drivhuset

Mens sneen daler udenfor, kan der i den her milde godt stå nyspirede rækker inde i drivhuset med radiser, kinesiske bladgrønsager, salat m.m. En lidt sjov oplevelse i januar. Radiser og kinesiske bladgrønsager har vist sig at kunne spire på en halv snes dage.

De nævnte planter er ikke særligt sarte, men det er en god ide at holde dem dækket med to lag fiberdug, så længe det er frostvejr. Salat tåler en del frost, så længe det er helt små planter. Det er derfor man kan overvintre små salatplanter i drivhuset. Det er først, når de har ca. 4 blade, at de bliver følsomme for frost.

Frøkvaliteter, frømængder og priser

Der er mange steder, hvor man kan købe frø, men det kan være svært at gennemskue, hvad man får for sine penge. Som hovedregel er F1-frø dyrere end de frøfaste sorter, da frøfirmaerne har større udgifter til at producere F1-frø. Men det er jo ikke altid, at F1-sorter er bedre i haven end de frøfaste sorter. Ofte er de frøfaste sorter at foretrække i haven, hvor vi i modsætning til gartnere, der skal levere store mængder ad gangen, ikke er interesseret i, at alle grønsager er klar til høst på en gang. Frøfaste sorter har også den fordel, at man selv kan tage frø.

Men selv når det er den samme sort, er der varierende priser. Frø, som er økologisk eller biodynamisk dyrket, er oftest lidt dyrere, men ikke ret meget. De er dyrket uden brug af sprøjtemidler, og det er sorter, som er udvalgt, fordi de klarer sig godt til økologisk dyrkning. Men selv om det er samme sort, og de f.eks. er økologiske, er der prisforskelle. Det skyldes oftest mængden af frø i poserne. Når man skal sammenligne priser, skal man således også se på mængden af frø i en pose. Desværre opgiver nogle firmaer mængden i antal frø, andre i gram, og så bliver det svært at gennemskue. Ikke mindst når frø af samme sort kan findes i flere størrelsessorteringer. For nogle haveejere kan det være en fordel med få frø i posen og lavere pris, mens andre har fordel af at købe poser med mange frø i. Af og til får man også frø af så varierende størrelse og med så mange små frø imellem, at man føler sig snydt, men det er heldigvis sjældent.

Og så er der jo endelig det allervigtigste – hvor godt frøene spirer, og det kan der være stor forskel på. Her er der dog normer for spireevne, som frøpartier af de forskellige grønsagsarter skal overholde, når de testes inden salg. F.eks. behøver kun 65% af gulerodsfrø at spire ifølge normen. Men hvis det er frø med god spireenergi, er spireprocenten dog meget bedre end normen.