Havenyt uge 35, 2007

Der er nu kun få dage tilbage af sommeren 2007, og vi vil måske huske denne sommer for en dejlig forsommer, og en sommerstorm sidst i juni, som rev blade og små grønne æbler af træerne. Men den vil nok først og fremmest blive husket for et par meget våde måneder, hvor vi i mellem bygerne har kæmpet med en frodig vegetation af den stedlige ukrudstflora. Det har også været en gunstig sommer for dræbersneglene i vore haver, og lige nu kulminerer antallet af dem. Vejret blev aldrig rigtig sommer med badeliv, til gengæld har vore haver været flotte og grønne hele sommeren, og i køkkenhaverne er der masser af flotte afgrøder, og vi er allerede begyndt at spise æbler og pærer fra havens frugttræer.

Den megen regn og fugtige jord har betydet, at vi har kunnet så og plante hele sommeren. Den fugtige jord gør det i år let at anlægge ny plæne, plante staudebede om, plante stedsegrønne og sætte nye blomsterløg, som kan sætte kulør på forårshaven. Man skal dog lige huske, at på de mere lerede jordtyper kan det give skader på jordstrukturen at færdes, mens jorden er meget våd.

Vi har virkelig brug for sol og tørre dage, så bær og frugter af den bløde slags som f.eks. figner og brombær kan modne uden at sprække, revne og mugne. Også bønnerne angribes let af skimmel, hvis de står tæt, så der er for lidt luftskifte i fugtige perioder og i nætter med megen dugdannelse.

Sensommerbær

I nyttehaven kan man forsøge at snyde sig til en forlænget sommer ved at plante en række efterårshindbær. Har man allerede en række i haven, så kan man nu igen spise hindbær. Der findes både sorter med røde og gule bær. Den mest kendte er ‘Autumn Bliss’, som er rød og tidlig. Den gule ‘Fallgold’ modner senere. Udbyttet er ikke så stort som for de almindelige hindbær, og det er meget afhængigt af vejret i september, men de smager af sommer.

Det samme gør de remonterende jordbær, som allerede har givet bær er stykke tid, og de blomstrer stadig for fuld kraft. Der vil være modne jordbær helt ind i starten af oktober. Forhåbentlig får vi tørre og varme dage i september, så vi kan høste søde røde bær.

Vindruer på friland

I de sidste ti år er der kommet mange nye druesorter til, som kan dyrkes på friland. Både vindruer og spisedruer. Et espalier med vindruer giver et både frodigt og eksotisk præg til haven, samtidig med at man kan høste masser af druer. Enhver haveejer bør unde sig den fornøjelse at plante en frilandsvin enten som frit espalier eller op ad en mur eller et hegn. En vinplante er der altid plads til – den kan beskæres efter pladsforholdene.

På Foreningen af Danske Vinavleres netsted kan man finde mange gode informationer om at dyrke vin og om vinsorter. Den 8. september 2007 er det i øvrigt Dansk Vindag, hvor vinavlere over hele landet holder åbent hus i tidsrummet kl. 13:00–16:00.

Hvis man allerede har vinplanter på friland, og der tidligt modnende sorter imellem, så skal man huske at overdække dem med insektnet, inden gedehamsene finder dem, da de på ingen tid kan ødelægge dem ved at suge den søde saft. Og netop nu går de efter søde sager de sidste uger, inden de dør. Heldigvis er der færre af dem i år end sidste år.

Hvis vejret er vådt, rådner vindruerne let i klaserne, og de skal fjernes løbende, da det ellers smitter de andre druer.

De giftige bær og planter

Der er ikke kun spiselige bær i haven, og det kan være lidt svært for de allermindste at forstå, at man kan spise dejlige røde hindbær og sorte brombær af nogle buske, mens man bestemt ikke skal spise f.eks. de store lækre sorte og røde bær af laurbærkirsebær. Der er også masser af andre giftige planter i haven. Blandt de mest giftige er pigæbler og engletrompet (Brugsmania). Pigæblerne ser spændende ud med de runde piggede frugter, og engletrompet står med de store smukke hængende blomster i krukker på mange terrasser lige nu. Det er hele planten, som er giftig. Også den smukke blå og giftige stormhat blomstrer lige nu.

Selvfølgelig kan vi ikke fjerne alle planter, men vi skal være opmærksomme, hvis der er småbørn i haven sammen med de meget giftige planter.

De smukke og de irriterende

Der er en del flotte sommerfugle i haverne, især nældens takvinge og admiral, men i antal er der færre end en normal sommer. Har man solhat i staudebedet, er man næsten også sikker på at få besøg af disse to. Og nedfaldne, halvrådne blommer og rådnende pærer tiltrækker også de flotte dagsommerfugle.

Kålsommerfuglene, som objektivt også er smukke, er det derimod sværere at glæde sig over, når deres larver lever af kålbladene. Men prøv alligevel at nyde de hvide flagrende sommerfugles legen op over havens blomster og buske – det er flot.

I mange haver er kålene gnavet godt og grundigt nu, også selv om man har været ret så aktiv med at samle larver ind. Og det er som om det ingen ende vil tage. Det føles næsten uretfærdigt, når nogle haveejere kan melde om ingen eller næsten ingen larver. Hvis det går som i en normal dansk sommer, så får det snart en ende midt i september, og så viser det sig nok endnu engang, at der alligevel bliver kålhoveder til vores gryder. Grønkål og palmekål kan nå at sætte nye fine blade i løbet af efteråret, så her er skaden ikke så ødelæggende, som den umiddelbart ser ud til at være.

Lav dine egne buksbomplanter

Hvis man har drømme om mange meter hæk af buksbom, f.eks. små dekorative lave buksbomhække – og kan vente et år med at plante, så kan man lave sine egne planter – helt gratis.

Buksbom er nu så afmodnet, at man kan tage stiklinger og stikke dem i sandblandet jord. En stikling skal være 8–15 cm lang. Bladene fra den nederste 1/3 fjernes. Man kan stikke enten i kasser eller direkte i jorden. Stiklingerne skal stå et halvskygget-skygget sted, mens de danner rødder. Og for at bladene ikke tørrer ud, skal der dækkes med hvid plast. Sæt et par vækstbuer over kors – og læg hvid plast over. Denne konstruktion kan holde til snetryk, og det er vigtigt, da det skal være over til næste sommer, hvor stiklingerne har sat rod. Næste efterår eler foråret efter kan de udplantes og har en god rod.

Stik flere end du skal bruge, da der altid er nogle, som ikke danner rødder. Og hvis du skulle få flere planter, end du skal bruge, så er der altid nogen, som gerne vil have planter. Det er en god ide at tage alle stiklinger fra samme plante, hvis det er muligt, da man så er sikker på at få en helt ensartet hæk.

Frøhøst

Man kan let høste eget frø af en hel del arter og sorter i haven, og dermed ikke kun spare en hel del penge til indkøb af frø, men også få virkelig gode frø, som spirer bedre end de købte, som ikke altid er nyhøstede. De frø, vi køber, skal bare overholde en spireprocent – uden skelen til deres alder. De penge, man sparer, kan man bruge til at købe og afprøve nye arter og sorter for, som man måske så selv kan tage frø af. På den måde kan man, uden at det koster alverden. få rigtig mange spændende arter og sorter i haven.

Hvis man har lyst til at høste eget frø, er det nu man skal til at overveje, hvilke arter og sorter, der skal høstes af. Det er kun muligt at høste frø med samme egenskaber, hvis det er frøægte sorter, såkaldte open pollinated sorter. Normalt får man ikke et godt resultat ved at dyrke videre på frø af F1-sorter.

Nogle arter er selvbestøvende og her er der ikke fare for krydsbestøvning mellem flere sorter Bl.a. er tomater selvbestøvende, så her kan man uden videre høste tomatfrø af frøægte sorter (F1 sorter er ikke frøægte). Udvælg store flotte tomater og lad dem modne godt. For at uindviede ikke skal komme til at spise de udvalgte, er det en god ide at sætte hvide klistermærker på og skrive: »Til frøhøst«. Kernerne fra de fuldmodne tomater kan bare anbringes på f.eks. et kaffefilter til tørring, men hvis man vil have fine frø som dem, man køber, skal frø med pulp gæres, så frøslimet slipper.

Hvis man ikke har fået høstet alle ærter i tide, kan man lade dem sidde og modne færdig. Hvis der er ikke er andre ærtesorter i nærheden, kan være ret sikker på, at der ikke er sket en krydsbestøvning, og at man får ærter magen til næste år. Det samme gælder bønner. Udvælg her et par af de bedste planter med mange fine bønner og lad dem stå til frøhøst. Hvis de ikke når at blive helt tørre på roden, kan de i efteråret hives op og hænges til tørre et tørt og luftigt sted. Samme metode bruges ved høst af frø af valske bønner.

Man kan læse mere om frøsamling i artikelsamlingen »Frøavl til husbehov«, som kan købes hos Landsforeningen Praktisk Økologi.

Økologiske høstmarkeder i weekenden

Den 1. og 2. september byder Økologisk Landsforening og økologiske landbrug over hele landet til åbent hus med økologiske høstmarkeder, og det kan være en god udflugt her i weekenden, især hvis man har børn og børnebørn. Her kan man opleve, hvad økologisk landbrug er, klappe dyrene, hilse på landmanden, gå en tur i marken, smage på varerne og nyde dagen med venner og familie. Der er i år mange økologiske høstmarkeder fordelt over hele landet – se de økologiske høstmarkeder her. Eller du kan downloadeprogrammet for høstmarkederne.

Stort høstmarked med fokus på haven

På Fuglebjerggaard i Nordsjælland lige uden for Helsinge gør man ekstra meget ud af det økologiske høstmarked den 1. og 2. september. Fuglebjerggaard drives af Camilla Plum og Per Kølster, og de sætter de to markedsdage særlig focus på dejlig mad, økologisk øl og økologiske have. Der er rundvisninger og havedemonstrationer med bla. Camilla Plum o g Birgitte Reimer, der er rundvisninger i humlegård og bryggeri, og bageriet bager på højtryk. Se programmet på Fuglebjerggaards hjemmeside.

Landsforeningen Praktisk Økologi har en stand på markedet. Hvis man kommer forbi, kan man få et gratis prøvenummer af tidsskriftet Praktisk Økologi med hjem. Og der er et rigtigt godt tilbud, hvis man beslutter sig for at melde sig ind i foreningen på markedet.