Havenyt uge 3, 2007

Det milde vejr fortsætter, og og forårsblomsterne pibler frem i haverne. Der er dag for dag stadig flere små, runde, gule erantisknopper, som bare venter på en dag, hvor solen er særlig gavmild, inden de springer ud. Hvis man graver nogle knolde op og sætter ind til drivning i en potte, springer de hurtigt ud. De første dage sættes de i en kølig vindueskarm, indtil knopperne er store og gule, og først da sættes potten ind i et varmt rum.

Vintergækker er ikke så gode at tage ind, da de hurtigt strækker hals og bliver alt for lange til at være rigtig pæne. Men det er næsten ikke til at modstå med de allerførste. Vintergækker bør man i stedet for plante de steder, hvor man kan nyde synet inde fra husets vinduer, eller langs indgangen til huset, hvor man tit kommer forbi. Man kan drive en lang række forårsblomster nu.

Her midt i januar er det slet ikke er nødvendigt at drive grene i blomst i år, hvis man har plantet nogle af de mest sikre vinterblomstrende arter som vinterjasmin, troldnød, kejserbusk, og Prunus subhirrtella autumnalis. Ikke mindst sidstnævnte leder uværgeligt tankerne hen på blomstrende kirsebærtræer i maj, når man på afstand får øje på store, hvide blomstrende kirsebærtræer i januar. Under beskyttede forhold kan den blomstre i hele vinterhalvåret.

De stedsegrønne med bær og blomster

Alle forårsbebuderne får os næsten til at glemme de smukke stedsegrønne vækster med blomster og bær, som vi plejer at sætte så stor pris på her i vintertiden.

Lige nu står vårlyngen og blomstrer meget smukt. Der findes rigtig mange sorter, der er både rødlilla og hvide sorter. Det er samtidig en god bunddækkeplante, som brugt i større flader virkelig er synlig i den grå vinter.

En af de planter som man slet ikke kan undgå at lægge mærke til, er den stedsegrønne vinterbær, Skimmia japonica med de knaldrøde bær. Det er dog kun, hvis man har plantet både hun- og hanplanter, at der kommer bær på vinterbær. Den kræver sur jord og tåler ikke at jorden tørrer ud i længere tid. Den bliver kun ca. en meter, og bliver derfor ofte brugt på gravsteder, hvor den lyser op hele vinteren med de røde bær.

Purløg og forårsløg

Hvis man ikke spiste alle forårsløgene i sensommeren, så har de allerede sat en fin grøn top, som man kan begynde at bruge af til grønt drys. Den plejer sammen med de fine inderste porrerblade at udfylde behovet for grønt drys i februar og marts og frem til purløget tager over. Men i år er purløg allerede på vej op. Her kan lidt ekstra overdækning med f.eks. en solfanger sikkert gøre underværker. Måske bare et stort syltetøjsglas til at forhindre at januarstormene pisker den spæde, ny top i stykker.

Bladbede- og rødbedeblade til salatskålen

Bladbede, spinatbede og rødbede sætter også nye små blade. De kan plukkes som babyblade til salatskålen. Hvis man har efterladt en række rødbeder, kan man let plukke et par håndfulde. Eller hvad der svarer til en bakke babyrødbedeblade til 15 kr. Og så er de hjemmehøstede friskere og med både mere bid og smag. Hvis man kun er vant til købte rødbedeblade i salatskålen, skal man lige vænne sig til, at naturligt dyrkede ting faktisk smager af noget og ikke kun er pyntelige.

Dække skal efterses

Der er risiko for nattefrost enkelte nætter, og derfor er der en god ide at efterse evt. dække over frostfølsomme afgrøder som fransk esdragon, bladselleri, selleri m.m. Bladselleri har i øvrigt sjældent være så flot og velsmagende som i denne milde vinter, hvor der udvikles tykke og sprøde stængler. Nyhøstede bladselleristilke er ekstremt sprøde og saftige i forhold til dem, man køber.

Friske krydderurter mod øm hals

Almindelig timian står med aromatiske grønne små blade på rødbrune stilke, og salvien står smuk med sine lysegrå blade. De har det virkelig godt i en mild vinter.

De er ikke kun til pynt, man kan hente dem både til mad og medicin vinteren igennem. Urtete af friske urter kan lindre selv den mest angrebne hals. Lige nu kan man hente salvie, timian og vild merian, der giver en god urtete, som kan gøres endnu mere virksom med en skefuld god dansk honning. Drik teen ved at tage små slurke med jævne mellemrum; det giver den bedste virkning.

Man kan også komme lidt citronmelisse i. Den ville normalt være frosset helt væk i januar. I år står den mange steder stadig med grønne blade, og den har allerede sat mange nye skud lige til at høste.

Er de gamle frø spiredygtige?

Uanset om vi skal have tidligt forår eller ej, så er det en god ide at finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke, der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi.

Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at kunne købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.

Nogle arters frø er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de har ligget et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så, gå og vente i uger, og så kommer der intet op? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.

Hvis man ikke har tiden til at spireteste, skal man overveje at købe helt nye frø. Det er ikke godt nok bare at så rigeligt med frø. Spirer de fint, kommer kimplanterne til at stå i trængsel, og spirer de ikke, spilder man tiden. Taktikken med at så flere frø er god nok, hvis spiretesten viser, at spireevnen er nedsat. Man har så en rettesnor i spireprocenten og sår ikke i blinde.

Overvintrende sommerlige blomster

Mange af de blomster, som vi dyrker som enårige, er faktisk flerårige. En af de »sommerblomster«, som også i normale vintre kan overvintre på lune steder er kæmpejernurt, Verbena bonariensis. I år er de gamle skud mange steder slet ikke visnet ned, og den er så småt begyndt at danne små nye skud. Hvis der er udsigt til mere end let nattefrost, vil det være en rigtig god ide at få dækket omkring de nye skud, så den har en chance for at overleve vinteren. Hvis man har planer om at forkultivere den i år, er det vigtigt at få den sået snarest og stillet udenfor, da den helst skal have en kold periode, inden den vil spire.

Klokken otte blomsten kan også ses i haverne med grønne blade og de gamle planter er begyndt at sætte nye lidt gulgrønne skud i toppen og endda blomsterknopper. Løvemund overvintrer også i milde vintre, og den står fint i år. Hvis man ser på det fremspirende ukrudt, kan man se, hvor der var morgenfruer sidste sommer, de spirer frem i stor mængde.

Kartoflerne på vej op af jorden

Nej, det er ikke snyd – kartoflerne er på vej op af jorden. Det er de glemte kartofler i kartoffelbedene, som er på vej op. Normalt dukker de først op i april, f.eks. i rækker med nyspirede gulerødder og løgrækker. Hvis ikke der kommer frost og ødelægger dem, har vi i år mulighed for at fjerne dem, når haven klargøres. Tanken er god med hensyn til at slippe for dette ukrudt senere, men de fleste synes nok, at vi lige skal have bare nogle dage med et flot hvidt snelandskab, så vi kan følge med i årstidernes skiften.

Drivning af rabarber

Normalt kan man her midt i januar gå i gang med at drive rabarber, men drivningen lykkes kun, hvis de har fået tilstrækkelig med kulde først. Den nødvendig kuldesummen er sortsafhængig, men ligger på 7–9 uger ved 3–10°C. Denne kuldesum når man normalt engang i løbet af januar, men i denne milde vinter kan man være i tvivl, om det er tilfældet. Vi har jo ligget nærmere på de 10 end de 3 grader. Men selv i den sydlige og lune del af landet er de tidligste rabarbersorter begyndt at røre på sig med røde knopper, som er ved at briste og folde de første små rødlige blade ud.

Hvis man har tidlige rabarbersorter, kan man med en minimal indsats drive nogle blokke rabarber frem, så man kan trække nye stilke nogle uger førend normalt i det tidlige forår. Indsatsen består i, at man i en tøvejrsperiode dækker nogle blokke tidlige rabarber med en bunke isolerende hestemøg, evt. kun halm. Se fremgangsmåde i artiklen: Drivning af rabarber. I artiklen Der findes mange sorter af rabarber kan du se, hvilke sorter, der er tidlige og særligt velegnede til drivning.

Den velafprøvede metode med drivning med dække af hestemøg eller halm virker erfaringsmæssigt godt i vintre med koldt vejr med frostperioder. Hvis den milde vinter fortsætter, kan man overveje at prøve at bare at sætte omvendte spande over nogle rabarberblokke og så sætte buer op med bobleplast over. Det giver måske knap så tidligt et resultat, men det vil i høj grad afhænge af, hvor mildt vejret bliver og hvor megen sol, vi får i de kommende uger. Læg evt. et lag ikke så omsat kompost på som bunddække mellem spandene, måske suppleret med et lag blade, så jorden ikke så let fryser, hvis der skulle komme frost. Den milde vinter inviterer os nærmest til at afprøve nye metoder.

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt. Det er en god ide kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. På billedet kan du se en beskæring af den ene side, mens enden på hækken og toppen ikke er beskåret, men står med sit brune løv. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken. Husk kun at beskære, når det er lunt eller let frost. Hvis vi får ned omkring -5° C om natten, skal man undlade at beskære og fælde træer.