Havenyt uge 28, 2007

Lad os slå det fast med det samme – lige nu er der absolut ingen risiko for tørke i Danmark. Hvis man ikke føler sig helt sikker, så kan man klikke sig ind på DMI’s tørkindeks. Her kan man se, at stort set hele Danmark er mørkegrøn. Det vil vi antagelig aldrig mere kunne se først i juli. Kaskaderne af regn skulle helst ikke være en ny norm for dansk sommer.

Ude i haverne kan de fleste planter godt lide fugtig jord, så længe der ikke er stående vand. Og sol og vind kan heldigvis hurtigt fordampe en masse vand. Men desværre bliver der i den kommende uge også overskyet en del af tiden, og der kommer regnbyger. Men den anslåede gennemsnitlige nedbør ligger dog »kun« på omkring en snes mm i perioden frem til og med lørdag.

Heldigvis har vi i de sidste 14 dage lært at nyde hver en time uden regn, og skinner solen bliver vi næsten kåde som kvier, der slippes på græs i foråret. Der er da også al mulig grund til at skynde os ud i haven, for der er masser at indhente. Måske er hækkene endnu ikke klippede, græsplænen alt for lang, bedene ved at gro til i ukrudt, der skal udtyndes frugt på træerne, sommerbeskæring osv. Men først og fremmest, så er der dejligt at være derude igen med nyudsprunge fine roser, sommerstauder, masser af dejlige modne bær og friske grønsager.

Roser og regn

Der er næsten ikke en mere ynkelig blomst end en rose ødelagt af regn. Det gør ondt langt ind i hjertet på den haveejer, som elsker sine roser og har glædet sig til at nyde deres blomstring. På våde sommerdage må man nyde roserne, lige når de springer ud, eller plukke dem ind, inden knopperne begynder at folde sig ud. Heldigvis er der remonterende roser i de fleste haver, så der er håb om roser i fuldt flor senere.

Når man ser det i et større perspektiv, skal roserne måske stå sammen med nogle stauder, der har mere regnbestandige blomster, eller hvor et nyt hold blomster springer ud hver dag.

Grønne græsplæner

Når vi sukker over alt for meget vand, så kig på græsplænerne. De er bare så smukke grønne i forhold til de helt brune visne, som vi ellers så tit har her i juli.

Det kan være en god ide i en så produktiv periode at indsamle noget af det afklippede græs, hvis regnormene har svært ved at nå at omsætte det. Græsklip er fantastsik til at gøde køkkenhave eller staudebede med. Det strøs ud på jordoverfladen i et tyndt lag.

Hjemmedyrket er en kvalitet for sig

Friske usprøjtede grønsager fra egen have er i en klasse for sig. En kvalitet som man slet ikke kan købe. Måske kan man købe større og flottere eksemplarer, men på smagen og friskheden er købegrønsager hurtigt udkonkurreret.

Lige nu henter vi alle de nye lækre grønsager: Kartofler, majroer, gulerødder, knudekål, ærter, salat, agurker, løg, spidskål. I drivhuset er der nu masser af agurker og de første grønne peber, mens de fleste nok stadig venter på, at de allerførste tomater bliver røde.

Fra egen have kan man få specialiteter, som man sjældent kan købe, f.eks. voksbønner, rødbladet basilikum og mange forskellige slags salat lige fra rødbladet pluksalat, hjertesalat, bataviasalat, endivie til rucola. Og hvor kan man købe grønne, røde og gule stikkelsbær, hvide ribs, voksbønner, sprøde agurker og solvarme tomater?

Bær- og syltetid

Det er for alvor blevet bærtid. Det er modne hindbær, stikkelsbær, ribs, solbær og solstik. Både ribs, stikkelsbær og solbær kan fås i mange sorter med forskellig tidlighed, så her kan man strække sæsonen, hvis man planter både tidlige og sene sorter. Der er også mulighed for at købe en ribssort med hvidgule bær. Hindbær kan man også dyrke til høst i sensommeren, hvis man planter efterårshindbær.

Morellerne, som er det samme som sødkirsebær, er den frugt, som lider mest skade i regnvejr. De kan slet ikke tåle så megen regn. De sprækker, inden de er helt modne, og ødelægges. I privathaver er problemet til at overse, da man her altid får lidt kirsebær, mens kirsebæravlerne er i økonomisk krise på grund af det våde vejr. Surkirsebærrene er ikke helt så slemme til at revne, og her kan man i regnperioder vælge at plukke dem, lige inden de sprækker og så komme lidt mere sukker i syltetøj og saft.

Det gælder om at nyde bærrene friske lige fra busken. Hindbær kan bruges friske både i lagkager og tærter, og et par håndfulde oven i en portion yoghurt om morgenen, evt. sammen med friske ferskenstykker, er rigtig sommermorgenmad. Ribs rystet med en god gang sukker til rysteribs er en klassiker. Stikkelsbær, både de umodne grønne og modne røde kan koges til grød.

Hvis man ikke kan overkomme at spise bærrene, efterhånden som de modner, kan man fylde bær i fryseren og syltetøj på hylderne til den kommende vinter. Eller man kan lave dejlig hjemmelavet saft til børn eller børnebørn.

Orientalske bladgrønsager sås fra midten af juli

En lang række planter reagerer på den aftagende dagslængde. Hvis de sås, mens dagene er lange, går de hurtigt i blomst. Men fra midten af juli danner de udelukkende blade. Efter midten af juli kan man så en række orientalske bladgrønsager. Mest kendt er kinakålen, som dog ikke er helt problemfri at dyrke, da både snegle og kålsommerfugle har mere end et godt øje til den.

Kinakålens slægtninge pakchoi og tatsoi er langt lettere at dyrke. Det er fortrinsvis de knasende sprøde bladstænglerne, man spiser, men de store grønne blade kan også bruges. Bladstænglerne kan f.eks. bruges i wokmad og erstatte agurk i salater. De tåler begge lidt frost. Tatsoi kan senere på efteråret plantes i krukker, f.eks efter at tomathøsten er overstået.

Andre spændende arter er mizuna, som danner lange tynde hvid stængler, og mitsuba, som er en flerårig japansk krydderurt. Så dem f.eks. efter ærter, hvor der er meget kvælstof i jorden. Rød bladsennep og bladbeder kan også sås i juli.

Dæk det såede areal med fiberdug fra start af, da kålsommerfuglene synes at selv små planter er interessante til æglægning. Det holder også på fugtigheden, og de orientalske bladgrønsager plejer at kunne tåle at stå under fiberdug i modsætning til kål.

Skær-og-kom-igen-afgrøder

Det fine ved de orientalske bladgrønsager er, at de kan spises på alle udviklingstrin. De er meget hurtigt voksende og kan også fint bruges som skær-og kom-igen-afgrøde. De spæde blade høstes da, når de er 6–10 cm høje, til wok-mad dog 10–15 cm. Hvis de skæres ca. 2 cm over jorden, vil planterne for det meste skyde igen. Man kan på den måde høste flere gange i løbet af eftersommeren.

Sommerkål og kållarver

De første spidskål og sommerhvidkål er høstklare, og det er virkelig lækker sommermad, både kogte og revne i salatskålen. Men netop nu begynder kållarver også at blive et problem, og man skal til at overveje, hvordan man skal bekæmpe kållarverne. I hovedkålene dukker de små grønne og hvidlige kållarver op, og de graver sig helt ind i hovederne netop nu, hvor hovedet er ved at blive dannet. Der er også allerede set de første angreb af den flerfarvede kållarve, som er stor kålsommerfugls larver. Den bliver dog først et alvorligt problem i august.

Hvordan man vil minimere skaderne på kålplanterne, afhænger af temperament og angrebets styrke. Ofte er det nok at pille larver af et par gange om ugen, og helst fjerne æggene, inden de klækkes. Andre metoder er overdækning med insektnet, f.eks. bionet, men her skal man de første 3 uger efter overdækning fjerne larver, da der kan gå op til 12 dages fra sommerfuglene lægger æggene, til de klækkes og er bittesmå og lette at overse. Husk at fiberdug er for tæt til i højsommeren – det kan give rådangreb i varme og fugtige perioder. En anden mulighed er bakteriepræparatet Bacillus thurigiensis.

Net over broccoli og blomkål

Inden broccoli og blomkål begynder at danne hoved – og inden at lille kålsommerfugl begynder at placere sine æg, er det en god ide at overdække dem med insektnet, da det gør disse kål næsten uspiselige, hvis der dukker små larver op på middagstallerkenen. Og det er stort set umuligt at få alle larver ud, selv om de lægges i saltvand flere timer inden kogning.

Udplantning af kål og lille kålflues 2. generation

Hvis man har kålplanter, som skal plantes ud nu, så kan det være en god ide at dække dem med insektnet. Ikke kun for at undgå kållarver, men først og fremmest for at undgå besøg af lille kålflue, hvis larver gnaver i plantens stængel og rod, så planten sygner hen. Netop i år sker æglægningen af 2. generation af lille kålflue usædvanligt tidligt. Læs mere på Landbrugsinfo i artiklen Den lille kålflue – 2. generation.

Her kan man også læse om hvidløgsproduktet ECOguard, som er godkendt til bekæmpelse af kålfluer i broccoli, blomkål og hovedkål. Det er godkendt til brug i økologisk dyrkning, og der er ingen behandlingsfrister. Virkningsgraden er dog svingende og normalt kun 50–60%. Hvidløgproduktet er ret nyt, og kan endnu kun fås i store portioner til erhvervsbrug.

Til små arealer i haver er dækning med insektnet, f.eks. bionet, den bedste og sikkert også den billigste løsning set over år, når først nettet er anskaffet.

Coloradobiller

Coloradobiller er noget som de fleste haveejere heldigvis aldrig opnår at se i haven. Men i de sydlige egne af Danmark kan det forekomme, og i år er der konstateret biller flere steder i Sønderjylland. Coloradobiller er 1 cm store og strågule med 10 sorte længdestriber på dækvingerne. Larverne er på samme størrelse, pukkelryggede og de unge er orangegule, mens de ældre er mørkerøde, og de har sorte prikker på siderne. Coloradobiller og -larver har en enorm appetit på kartoffelplanter og kan derfor, hvis der er mange, gøre alvorlig skade, men normalt er der tale om fund af få biller.

Løgrust – et nyt problem

For en snes år siden så man kun rustangreb på purløg i vore haver. Nu er det imidlertid blevet mere almindeligt, at se angreb af løgrust også på forårsløg og hvidløg. Derimod ser løgrusten ikke ud til at angribe kepaløg og skalotteløg – heldigvis.

Løgrustens tilsynekomst i haverne skyldes antagelig, at vi dyrker flere spændende løgarter, som overvintrer, samt de milde vintre, som får hvidløg til at komme op af jorden inden vinteren sætter ind. Løgrustangreb kommer fra overvintrende planter eller efterladte inficerede plantedele. Løg- og porrerustsvampe skifter ikke vært som f.eks gitterrust på pærer. Løgrust angriber ikke porer, og porrerust angriber ikke løg.

Man kan derfor minimere risikoen ved at fjerne alle rester af plantedele i haven inden vinter. Hvis man har haft angreb af løgrust, må man sætte hvidløg så sent, at de ikke kommer frem før i foråret. Det vil antagelig sige ikke førend engang i november. Eller man vente og først sætte dem omkring 1. marts. Og så i øvrigt sørge for at fjerne alt i haven, som har med løg at gøre i efteråret.

Smukke løgblomster i have og natur

I haverne er der lige nu smukke kuglerunde løgblomster af prydløg, især i lilla nuancer. Husløg har trods navnet intet med de andre løgarter at gøre, og deres blomster er måske, som man plejer at sige, mere sjældne end kønne, men dog meget dekorative.

Knap så stor lykke gør de spiseløg, som går i stok, dvs. i blomst. Det er især rødløg, som har den kedelige tendens. Her kan man vælge at lade dem stå og blomstre til glæde for insekterne, eller hurtigst muligt høste dem og bruge den del af løget, som endnu er sprødt og saftigt. Kinesisk purløg er ved at sætte blomster, og deres hvide blomsterkugler er en anden af insekternes favoritter.

I juli og august er der også en række vilde løgarter, der blomstrer og sætter yngleknopper på lange stive stængler. Den flotteste af dem er skovløg, som har helt purpurrøde blomster og yngleknopper. Den vokser på næringsrig jord, i krat og skov, i grøftekanter og på kystnære areler. Den er flot i en naturnær have, og hvis man finder et sted med et stort antal planter, kan man nok tillade sig at høste nogle af de små yngleknopper til at så hjemme i haven. Den er smuk i en buket og kan desuden tørres. På strandarealer vokser den ofte side om side med gul snerre, og det er en fantastisk farvesammensætning, som man i have og buketter kan efterligne ved at bruge f.eks. løvefod, som også er en af de dejlig stauder her først i juli.

Et nationalt værk med plantenavne

Der er udkommet et stort og digert værk med danske plantenavne titlen er »Plantenavne«. Det indeholder ajourførte videnskabelige navne på 14.700 land-, have- og skovbrugsplanter, grønsager, frugttræer og frugtbuske, læge- og giftplanter, ukrudtsarter og vilde planter. Man kan dels slå op under det videnskabelige navn, dels under det danske navn. Vi har brug for plantenavnene, så vi ved, hvilken plante, vi snakker om, og som danskere vil vi gerne have danske navne til arterne. De tre forfattere: Hans Arne jensen, Folmer Arnklit og Jørgen Jensen har gennem en række år lagt en stor indsats i at navngive en lang række arter, som indtil nu ikke har haft et dansk navn.

Ikke alle er enige i alle navne, men det er nu engang en sådan udgivelse, som giver os mulighed for at kommunikere klart omkring planter. Her på Havenyt.dk bruger vi de nye plantenavne, men følger ikke botanikernes valg af at sætte bindestreger ind i nogle plantenavne, f.eks. skov-løg, da Dansk Sprognævn anbefaler ikke at bruge bindestreg. Brug af bindestreg på nettet i nogle plantenavne vil desuden genere søgningen via Google.

Bogen er først og fremmst henvendt til de professionelle, men den kan anbefales, hvis man er interesseret i planter og plantenavne. Udgivelsen er sket med fondsstøtte, og det er derfor uvist, om den vil blive genoptrykt, og den er kun trykt i et begrænset antal i første oplag. Det er et digert værk på 652 sider og koster 498 kr. Den kan købes via boghandlere eller direkte hos Forlaget Biofolia, som står bag udgivelsen.

Den forrige udgave hed Anbefalede Plantenavne, og her var kun 7.700 plantearter med. De fleste navne her er stadig de brugte. Man kan hente en pdf fil med de anbefalede plantenavne på Plantedirektoratets hjemmeside.