Havenyt uge 18, 2007

Haverne er smukt forårsgrønne her først i maj. Hækkene er fint lysgrønne og giver læ og sørger for mere privatliv i haven – vel at mærke, hvis de er høje nok. Kastanjetræer bærer sine hvide lys i hundredvis, og både bøg og eg er ved at være helt udsprunge. I haverne er nogle af pæretræerne allerede ved at smide blomsterbladene, mens æbletræerne er ved at springe ud.

Blomstrende æbletræer de sidste dage i april har vi vist aldrig haft før. Det kan godt bekymre af hensyn til bestøvningen. Heldigvis er der udsigt til flere gode forårsdage, og på de stille solskinsdage kan man høre en højlydt summen af flittige bier, der sørger for bestøvningen. Der var knap så megen summen i kronerne på blommer og pærer, så det er spændende at se, hvor godt bestøvningen er lykkedes her.

I staudebedet er det stadig forårsløgene, der dominerer med sene tulipaner i mere sarte farver end de tidlige og de elegante klokkescilla, som fås både blå, hvide og lyslilla, står i fuldt flor.

Jorden er ved at være tør

Nogle steder har man fået en del regn i april, men der er også steder, hvor der stort set ikke er faldet regn i april. Samtidig ser det ud til, at april bliver den varmeste april nogensinde, mens man har lavet målinger. Så der er ikke noget at sige til, at vi begynder at kunne se, at planterne mangler vand. Især er det galt med jordbærplanterne, som allerede er i blomst, men ikke har fået udviklet et godt antal store grønne blade inden. Hvis jorden er tør, skal de have en grundvanding.

Hvis man skal så eller plante, og jorden er helt tør i overfladen, så giv stykket en god gang vand dagen før, jorden skal løsnes, kultiveres og rives. Dels er det godt at så og plante i fugtig jord, dels sparer man rigtig mange kræfter, når jorden falder for redskaberne i en fin krummestruktur, i stedet for at man står og tamper løs på en bunke tørre jordbrokker med bagsiden af riven. Og ender med at rive dem ind under den nærmeste busk med et lønligt håb, om at de opløser sig selv.

Såning af rodfrugter

Det er her først i maj, at det er tid for såning af pastinak, persillerod, skorzonerrod og de første rødbeder. Da de alle tager ret lang tid om at spire, er det vigtigt at så dem i fugtig jord. Da der ikke loves nedbør foreløbig, så kan det være en god ide at grundvande dagen før, der skal sås. Det giver et bedre udgangspunkt end kun at vande i en lille tynd rille.

Med persillerod, som er længst tid om at spire, kan det være en fordel at bruge foraktiveret frø.

Hvis man har katte eller mange fugle i haven, er det en god ide at overdække med fiberdug eller lignende, så der ikke bliver rodet rundt i de såede rækker eller støvbadet.

Ærter skal beskyttes mod duer

Jorden er dejlig lun i forhold til at så ærter, som er en af de afgrøder, hvor man får noget helt ekstra. Købte ærter smager simpelthen ikke så godt som nyhøstede i egen have. Det er en fordel at strække sæsonen over en længere periode ved at så både tidige, middelsene og sene sorter, eller ved at så i f.eks. 3 omgange med en uges mellemrum.

Hvis det er høje eller mellemhøje ærter, som kræver espalier, er det en god ide at sætte det op, inden såning. Ellers risikerer man, at det skal sættes op mellem to rækker sarte ærteplanter, som uundgåelig beskadiges.

Duer elsker fremspirende ærter – de æder lynhurtigt en hel række. Hvis der er duer i nabolaget, så dæk dem med fiberdug, til de er 5–8 cm cm høje. Lidt grene på kryds og tværs over de såede rækker kan også forhindre, at duerne går på ærterov.

Skal det såede vandes?

Vi skæver til alle de mange meter af såede rodfrugter og satte stikløg, som endnu ikke er kommet op, og hvor jorden ser mere og mere tør ud på grund af sol og en irriterende blæst. Og overvejer, om der bør vandes. Det er sikkert kun overfladen, som er tør. Prøv forsigtigt at fjerne lidt af den øverste jord og se om ikke jorden ser fugtig ud i den dybde, hvor frøene er. Hvis man har vandet rillen godt, bør der være fugtighed stadigvæk.

Det kan være en god ide at vande de satte løg, hvis jorden virker tør i rodzonen, da løg foretrækker fugtig jord i vækstperioden frem til sankthans.

Det er mere betænkeligt at vande de såede rækker, da man derved risikerer at slemme jorden så meget sammen, at der ikke er ilt tilstede, når frøene skal spire. Og når jordoverfladen tørrer op igen, danner den skorpe, som små kimplanter har svært ved at komme op igennem. Selvfølgelig kan det blive nødvendigt at vande, hvis jorden virkelig er tør, men det er sidste valg. Man skal have lidt is i maven på det punkt. Hvis man først er begyndt at vande såede riller, så er det en god ide om aftenen lige at bruse jorden over ganske let, så skorpen opblødes. og kimplanterne får mulighed for at bryde igennem i løbet af natten.

Hvis der skal vandes, er nummer et at gøre det med forstøvning, som ikke giver skorpe som efter en vandkande eller en almindelig firkantvander. Sådan en forstøvning kan man opnå med en type flade slanger, som kan lægges med hullerne opad, så vandet forstøves op i en god meters højde og falder som finregn. Hos Gardena kaldes det en sprinklerslange, men typen findes også i andre mærker.

Vent med at plante kål, porrer og løg ud

Vi er kun først i maj, og med den tørke vi har lige nu, er det en god ide at se tiden an og vente med at plante de planter, hvor rødderne rives over inden plantning. Det vil i praksis sige alle udplantningsplanter i bakker. Hvis man forkultiverer sine egne udplantningsplanter er det en god ide at overveje, om der er mange flere planter end, man har plads til. En udtynding kan give mere vækstrum til den enkelte plante og dermed bedre planter.

Står planterne enkeltvis og har et godt stort rodsystem, som er intakt efter udplantning, så kan man godt plante i varmt vejr. Men det kræver som altid, at man enten planter ud under fiberdug, som giver et beskyttende mikroklima, eller afhærder planterne først ved at stille dem uden for nogle dage, inden udplantning på friland.

Skal – skal ikke plante sommerblomster

Der er kun meget få steder i landet, hvor vi er ude over faren for nattefrost, så man satser lidt, hvis man udplanter sommerblomster, som ikke tåler frost. Krukker og kasser kan måske flyttes indenfor, hvis det skulle komme frostnætter, eller de kan beskyttes. Det er sværere med sommerblomster plantet spredt ud i bede i hele haven. Hvis man laver egne udplantningsplanter kan man vælge at forkultivere dem, så det passer med udplantning først i juni, når løgblomsternes blade fjernes.

Men skal man købe planter, så er det de næste 14 dage, at udbudet er størst af pæne planter. Det er noget af et dilemma. Man må gøre op med sig selv ud fra lokalklimaet, om man vil satse og plante sommerblomster nu – og få glæden ved tidligt at have krukker med sommerblomster i haven. Eller man venter.

Majs kan sås på friland, når jorden er varm nok

Har man ikke fritfluer i lokalområdet, kan man så majsene direkte ude på bedet i begyndelsen af maj i en varm periode. Majs skal have en spiretemperatur på mindst 12° C. I år er jorden faktisk så varm i de sydligste egne af Danmark, at man kan så majs direkte her først i maj. Men det vil være lidt usikkert at så, da det er den laveste temperatur, at majs kan spire ved. Den optimale spiringstemperatur er 20–32° C. Man får et mere sikkert resultat, hvis man forspirer dem nogle dage mellem f.eks. fugtige stykker køkkenrulle i en plastpose. Når man kan se spiren er på vej, sår man dem forsigtigt.

Forkultivering af majs

Hvis man vil dyrke majs og være nogenlunde sikker på at at få store flotte majskolber, sås frøene i potter omkring 1. maj indenfor. De spirer bedst ved 25° – det tager 4–6 døgn. Efter fremspiring kan de flyttes i drivhuset, hvor de skal dækkes ved risiko for nattefrost. De kan dog også spire i drivhuset, men det tager væsentlig længere tid. De tåler ikke frost og plantes derfor først ud i sidste halvdel af maj, når de har udviklet 3. blad.

Planlæg en lang sæson med majskolber

Hvis man bare vil have en snes planter, er det godt nok med en sort. Men alle majssorter modner sine kolber med matematisk præcision i løbet af bare en enkelt uge. Hvis man vil kunne høste majs over en længere periode, må man så i flere omgange med samme sort, f.eks. 3 hold med en uges mellemrum. Eller evt. forkultivere halvdelen og så de andre på friland. En anden mulighed er at så flere sorter med forskellig udviklingstid samtidig. Desværre er der forholdsvis få og velsmagende sorter på markedet.

Prøv at dyrke tomatillo

Der er ikke så mange, som kender tomatillo, som smager helt anderledes end tomat. Den lysgrønne frugt er let syrlig og meget sprød – frugtkødet med de mange, små spredte frø nærmest gnistrer af sprødhed. Tomatillo er en helt uundværlig grønsag i mexikansk mad, bl.a. i salsa verde. Den modner først sidst på sommeren, men til gengæld angribes den ikke af kartoffelskimmel som tomat gør.

Man kan godt nå at så den nu indenfor eller i drivhuset og plante den ud på friland, når faren for nattefrost er ovre. Den trives for godt i drivhuset, hvor den fylder alt for meget. Den gror bedst frit udplantet på friland.

Udplantning i drivhuset bør vente lidt

Vi har haft en række dage, hvor nattemperaturerne har været så høje, at tomatplanterne har kunnet blive stående ude i drivhuset. Men også et par nætter, hvor de har måttet bæres ind. Hold øje med vejrudsigten og den lokale temperatur for natten – der loves fortsat i underkanten af de 8° C om natten de fleste steder, men også nattemperaturerne skulle stige hen mod weekenden.

Risiko for lave nattemperaturer og frost kan stadig ikke udelukkes. Så det er en risiko, man tager, hvis man vælger at plante tomatplanter ud i drivhuset, især hvis man bor i de koldere dele af Danmark. Derfor kan det være en god ide at træde vande og vente og se tiden an. Det bedste man kan gøre er at sørge for, at planterne vokser i tilstrækkelig store potter i endnu en uge. Derefter kan man se endnu en uge frem og tage bestik af situationen.

Hvis man dyrker i drivhusjord, skal man desuden tage højde for at jordtemperaturen skal være min. 14–15° inden udplantning, da rødderne først tager fat ved den temperatur. Og selv i plantesække er jordtemperaturen for lav, hvis lufttemperaturen om natten er under de 8°C, som der mindst skal være for at tomaterne ikke skades på deres vækstkraft. Se sidste uges nyhedsbreve om gode ideer til, hvordan man hæver nattemperaturen i drivhuset.

Under alle omstændigheder er det for tidligt at plante agurker og meloner ud i drivhuset – de er stadig kun på dagophold for at blive kraftige og gode planter i store potter.

På forkant med ukrudtet

Frøukrudtet vrimler op af jorden alle steder, hvor der er bar jord. Det er naturens svar på, at her er spild af god solenergi, når der ikke er planter. Det er helt klart en fordel i køkkenhave, blomsterbede og på gangarealer at være på forkant med ukrudtet, så det skuffes eller hakkes, mens det er helt småt. Og det tørre vejr lige nu giver alle muligheder for at komme på omgangshøjde med ukrudtet.

De frodige, gule mælkebøtter

Modsat alt det andet ukrudt, som vælter op af jorden lige nu, så kan kan blive i godt humør af at se på de mange gule, livsbekræftende mælkebøtteblomster. Især hvis det er en græsmark, som er helt gul af mælkebøtter, og ikke ens egen græsplæne. Hvis man vil have dem fjernet – så er den eneste miljørigtige måde at slippe af med dem på, at stikke dem. De gule blomster er lette at finde – de »rækker selv hånden op« og afslører, hvor de er.

Et mælkebøttejern er det mest effektive og koster ca. 40 kr pr. stk og holder et helt liv. Men en almindelig kniv kan også med lidt øvelse bruges. Det er vigtigt, at man får skåret roden over minimum 1/3 nede, da den ellers vil gro igen. Mælkebøttejernet skal stikkes ganske lidt skråt i forhold til mælkebøtten, så man først skærer roden over langt nede. Man kan også stikke skråt ned 5–6 cm udefra i en vinkel på 45°, vippe jernet lidt op og så hive det meste af roden med op. Eller man kan finde sin egen metode. Hvis hele familien sættes i sving, kan man i løbet af en formiddag rense en almindelig parcelhusplæne nogenlunde. Derefter går man ud med mælkebøtttejernet hver gang, der er igen er blomsterende mælkebøtter at se i plænen.

Det er vigtigt at slå plænen så tit, at der ikke kommer blomster, der når at sætte frø. Stik også mælkebøtterne alle andre steder i haven, så de ikke smider frø. I en fugtig periode kan man løsne lidt med gravegreben, tage fat om roden og med et langsomt og sejt træk hive mælkebøtten op med hele roden.

Mælkebøtter kan komposteres, men det er kun en god ide, hvis de ikke har knopper. På kompostbunken kan mælkebøtter sagtens udvikle modne frø fra knopper, selv knopper fra græsslåningen kan nå at udvikles til frø. Hvis man vil være helt sikker på at de ikke når at sætte frø, kommes knopperne i skraldesækken. Man kan dog også komme mælkebøtter i knop og blomst ned i den sorte plastsæk med det flerårige ukrudt, så de hurtigt rådner. Frøene vil blive ødelagt, hvis man kan få sin kompostbunke op på 60–70° C ved at varmkompostere.