Havenyt uge 10, 2007

Når solen skinner, og det ikke blæser alt for meget, kan man allerede mærke foråret. Kigger man rundt i haven, er man slet ikke i tvivl. Det er marts og tidlig forår. Der er store blokke med fuldt udsprungne vintergækker, der fanger sollyset, gule og blå krokus, gule dværgliljer, der er lige ved at springe ud, hvide og røde juleroser, som blomstrer på livet løs. Troldnød blomstrer med sine nytårsagtige gule eller rødlige blomster, og nogle pilearter har allerede bløde, dunede »gæslinger«.

Jordskokker og hvidløg kan sættes i marts

Her i starten af marts kan man nå at sætte hvidløg, hvis man ikke fik gjort det i efteråret. Det giver mindre udbytte, og hver dag tæller i det regnskab, så det er med at få sat dem, så snart jorden tillader det. Desværre er jorden de fleste steder alt for våd til at begynde at grave og kultivere i. Man kan evt. overdække et stykke jord på regnvejrsdage og så tage det af, når det ikke regner. På den måde kan man få et stykke jord, som man kan komme lidt hurtigere til at så og sætte i.

Jordskokker kan man sætte i både februar og marts på et tidspunkt, hvor jorden er til bearbejde. Det er bedst at få sat jordskokker, inden de begynder at danne spirer. Især hvis de ikke kan plantes umiddelbart efter opgravning.

Vælg mellem 17 sorter af jordskokker

Private haveejere har nu for første gang mulighed for at vælge mellem mange sorter af jordskokker, bl.a. blomstrende sorter og sorter med røde knolde. Den Økologiske Have i Odder deltager i et projekt, hvor de er med til at bevare 17 forskellige kloner af jordskokker. De er indsamlet af Institut for Havebrugsproduktion, Årslev, som har ansvaret for bevaringen.

Den Økologiske Have har her fra 2007 fået tilladelse til at sælge de 17 sorter af jordskokker. De sælges i løbet af det helt tidlige forår, inden de begynder at spire ude i jorden. De graves op i takt med bestillingerne. Der er et begrænset udbud af sorterne. Du kan se sortsbeskrivelser og billeder af sorterne i artiklen Salg af 17 sorter af jordskokker.

Friskhøstede grønsager direkte fra haven

Indtil forårsvarmen sætter ind for alvor, kan der stadig hentes masser af friske grønsager ude i haven. Hvis man har planer om at være helt eller delvis selvforsynende med vintergrønsager, så er det nu, man skal vurdere, om det såede og plantede sidste forår har været for lidt, tilpas eller for meget. Det er nemlig lige nu, der skal planlægges, da vintergrønsager skal sås fra nu af og de par måneder. Vi er allerede i gang med forkultivering af selleri og løg i vindueskarmen, sidst på måneden skal der sås til forkultivering i drivhuset af løg, porrer og mange forskellige slags kål. Så det er på tide at begynde at danne sig et overblik. Frøene skal jo også købes hjem.

Lige nu kan man i køkkenhaven stadig hente vinterporrer, rosenkål af vintersorter, pastinak, jordskokker, skorzonerrod og havrerod. Hvis man har vinterdækket afgrøderne er der også friske sprøde gulerødder, persillerødder, majroer og knoldselleri. Det er også muligt at hente frisk persille, små grønne blade af vårsalat og spinatbede samt ‘Green in Snow’.

Hvis man har gemt afgrøderne i kasser med sand, er der måske stadig masser af rodfrugter, som dog efterhånden er mindre sprøde end dem ude i jorden. Zittauerløg, rødløg og hvidløg er så småt begyndt at spire under opbevaringen, mens skalotte holder skansen længere. Hvis skalotteløgene var sygdomsfri sidste år, er det en god ide at gemme lidt til at sætte i april.

Beskæring af brombær og efterårshindbær

Med det lidt lune vejr kan man godt gå i gang med at beskære efterårshindbær og brombær. Der er to slags hindbær – de sommerbærende og de efterårsbærende:

De sommerbærende hindbærsorter sætter nye skud fra basis i foråret, og disse skud vokser i løbet af sommeren op til 1,5–2 meters højde. Næste år sætter disse skud sidegrene med bær. Og efter høst fjernes disse afbårne grene, mens de nye får lov til at stå. Hvis man ikke har fået fjernet de gamle grene i eftersommeren, så gøres det nu. Hvis de skud, som skal give bær i år, er meget høje, bør de enten bindes op til et stativ eller de kan kortes af i 1,5 meters højde.

De efterårsbærende hindbærsorter sætter bær på et forskelligt tidspunkt, alt efter beskæringstidspunkt. Hvis man vil have flest mulige hindbær i efteråret, skal de skæres helt ned til jorden i marts, inden de begynder at vokse. De nye skud sætter bær fra august og frem til frosten ødelægger dem. Man kan også vælge at lade nogle 2. års skud stå. De vil give hindbær samtidig med de sommerbærende i juli, mens de nye skud fra foråret giver bær i efteråret.

Brombær sætter ligesom de sommerbærende hindbær først bær på andet års grene. De brombærranker, som gav bær sidste år, fjernes helt nede ved jorden i marts. En del af de afbårne ranker er helt visne, mens andre efter den milde vinter stadig er grønne. De afbårne kan kendes på. at man kan se, hvor brombærrene har siddet. Det er rankerne, som voksede op sidste sommer, der giver bær i år. De etårige ranker bindes fast eller snos omkring tråde på et espalier.

Det kan også være en god ide at efterse evt. espalier og opbindingsystemer til brombær og hindbær for at være sikker på, at det også holder denne sæson.

Så inde i vindueskarmen i marts

Om 1–2 uger kan vi begynde at så i kasser i drivhuset – det plejer vi i hvert fald at kunne de fleste år. Med det milde vejr kunne man godt fristes til at tyvstarte i drivhuset med såkasser med undervarme, men hvis der kommer frost senere, skal man kunne holde drivhuset frostfrit. Så indtil videre må vi nøjes med at så i potter og kasser i husets vindueskarme. Og her kan man lige bestemt få sat lidt hurtigere gang i en række sommerblomster, som ved tidlig såning kan nå at blive til store planter, inden de kan plantes ud fra midt i maj.

Hvis man f.eks. vil have tidligt blomstrende lathyrus, skal de sås her midt i marts i potter i drivhuset eller evt. inde i vindueskarmen. Frø af lathyrus er hårde og ret store, og de kan derfor have svært ved at suge fugtighed nok. Det er derfor en god ide at lægge frøene i lunkent vand i 12–24 timer inden såning. Man kan også med fordel slibe frøene lidt med groft sandpapir. Lathyrus fås både i rene farver og i poser med blandede farver. Der findes gamle sorter med en mere udpræget duft, men de har ofte mindre blomster. Der kan også fås lave lathyrussorter.

Forkultiver tidlige grønsager i vindueskarmen

Man kan få ekstra tidlige grønsager ved at så et par potter med tidlig salat, sommerporrer og spidskål. Hvis man vil så sine løg og plante dem ud sidst i april, er det ved at være sidste udkald, hvis de skal kunne nå at udvikles til store flottte løg. Ved at så kan man prøve nogle mere sjældne sorter som f.eks. sommerløget ‘Vernina di Firenze’ (også kendt som ‘Long Red Florence’), som er et såkaldt torpedoløg med rosa ydre og et lysere indre. I det ny martsnummer af Praktisk Økologi, som medlemmer modtager sidst på ugen, er det en længere artikel af Philippe Plöninge om at så og sætte løg i haven og om løgarter og -sorter.

Bhut Jolokia ny stærkeste chili

Det er ved at være sidste udkald for såning af chili, hvis man skal nå at få mange modne frugter i eftersommeren. Chiliers styrke måles i Scoville Heat Units, og de hotteste har hidtil været ‘Habenero’ typer med 200.000–300.000 Scoville Heat Units.

I efteråret 2006 godkendte Guiness’ Rekordbog, at professor Paul Bosland, New Mexico State University Regent, havde opdaget den hidtil stærkeste chili: Bhut Jolokia. Den stammer fra Assam regionen i det nordøstlige Indien og har i forsøg fået målt en styrke på 1.001.304 Scoville Heat Units. Se mere i artiklen: NMSU is home to the world’s hottest chile pepper. Her kan man også se et foto af chilien.

Husk at vande planterne i drivhuset

Efterhånden som solen får mere magt, skal man huske at vande de planter, som står inde i drivhuset. Det er dog stadig vigtigt, at de ikke vandes for meget.

Hvis man ikke har fået ryddet drivhuset for gamle planterester fra sidste år, er det en god ide at få ryddet det snarest, da der kan være skadedyr og smitstof fra plantesygdomme i de gamle planter. Og på en dejlig solskinsdag, kan man sagtens holde varmen inde i drivhuset til en gang oprydning.

Hvis man har drivhuset fyldt med planter, er man nødt til at vente med at vaske det af, til der er en rimelig stille og lun dag, hvor man kan flytte planterne ud. Har man planter i drivhusjorden, må man i stedet for dækkke af, da de ikke tåler varm sæbevand.

Fuglekasser skal rengøres

Fuglene er begyndt at udse sig, hvilke kasser, de skal bruge her i foråret, så det er på høje tid at få fjernet alt det gamle redemateriale. Hvis vi ikke fjerner det gamle redemateriale, så er der stor risiko for at de små unger skal døje med utøj. Det er kun stærene, som selv muger tilstrækkeligt ud, inden de kommer nyt redemateriale ind. Kontroller også at kassen sidder forsvarligt fast, så den ikke falder ned med æg eller unger i.

I enhver have er der plads til 2–3 fuglekasser til musvitter og blåmejser, men de skal sættes op med god afstand. Og det er en rigtig god i de at sætte fuglekasser op. Et blåmejsepar fodrer et kuld unger med ca. 15.000 stk larver, så det er noget, der kan mærkes på skadedyrsbestanden i en have. Stære er derimod sociale og har ikke noget imod nabostærekasser helt tæt på. Men det er ved at være sidste chance for at nå at sætte et par ekstra fuglekasser op.