Havenyt uge 48, 2006

Det har været en hel fantastisk november måned, hvor vi har kunnet plante og rydde op i haven uden at fryse på fingrene. Selv har sidst i november kan man godt påklædt sidde ude i haven sidst på eftermiddagen og nyde en kop kaffe eller te. Det kommer ikke som en overraskelse, at det er den varmeste november, man nogensinde har målt.

Nu er det så spændende om december kan leve op til det. I hvert fald kan vi glæde os over, at vi er nået frem til december uden efterårsdepressioner over vejret, og at der nu kun er ca. tre uger til lyset vender og dagene igen bliver længere. Til gengæld er det lidt uvirkeligt med det milde vejr, vi har, at vi i denne uge skal tænde både kalenderlyset og advendtskransen.

De lange aftener kan bruges til at blive klogere på havebruget. Hvis man overvejer at plante nye bærbuske og frugttræer, er det en god ide at se nærmere på nye sortsanbefalinger fra Danmarks JordbrugsForskning.

Sortsanbefalinger for frugt og bær

Hvert fjerde år udsender Danmarks JordbrugsForskning en ny udgave af Grøn Viden med anbefalinger om, hvilke bær- og frugtsorter, som er mest velegnet til danske have- og landskabsformål. Der er netop udkommet en ny udgave.

I valget af sorter er der lagt vægt på, at sorterne har høj dyrkningssikkerhed, en god frugtbarhed, en høj smagskvalitet, samt at de er modstandsdygtige overfor sygdomme. Der beskrives sorter af de mest almindelige arter i haven som æbler, pærer, blommer, kirsebær, ribs, solbær, hindbær osv. Mere eksotiske ting som minikiwi, fersken og figner er med for første gang. Der er i publikationen også bestøvningsskemaer for frugtarterne. Her kan man bl.a. finde oplysninger om bestøvningsforhold for en række af de nye æblesorter, som er skurvrestistente – endnu.

Anbefalingerne er udarbejdet af en række meget kompetente fagfolk inden for bær- og frugtområdet: Hanne Lindhard Pedersen, Hanne Lynge Jacobsen, Anne Merete Jensen, Maren Korsgaard, Anne Marie Lind, Per Mortensen, Torben Toldam-Andersen og Jann Poulsen.

Dette er en god vejledning for haveejere, men det er vigtigt at tage den som det, den er, en anbefaling. Der er bestemt ikke noget i vejen for at vælge andre sorter, f.eks. gamle frugtsorter, som man virkelig godt kan lide smagen af. I haven er smagen jo en af de afgørende faktorer. F.eks. er Clara Friis pæren nu dømt ude, antagelig fordi sorten i stigende grad angribes af pæreskurv ude i haverne, men det betyder jo ikke at smagen ikke stadig er lige fantastisk. Men man skal være opmærksom på, at ikke anbefalede arter kan være mere modtagelig for diverse sygdomme, bl.a. skurv. end de anbefalede sorter. Desværre sker der ofte det, at sorter, som ikke længere er med blandt de anbefalede sorter forsvinder fra standardsortimentet i planteskolerne og derfor kan være sværere at finde.

Læs selv mere i publikationen Frugt og bær i haven. Grøn Viden Havebrug, nr. 173, 2006. Se den forrige udgave Grøn viden nr. 131 fra 2000.

Vælg art, sort og grundstamme efter plads

Netop nu kan man godt få lyst til at plante nyt, for haver og landskab ser lidt åbne ud, nu hvor løvfaldet stort set er til ende. Men det er også smukt igen at kunne nyde træernes stammer og grenskelet. Vel at mærke, hvis man ikke har beskåret træerne og ødelagt deres naturlige vækst. Ikke mindst gamle høje frugttræer er smukke i modsætning til de stærkt beskårne, hvor frugtudbytte har første prioritet.

Det er derfor en god ide at vælge art og sort efter pladsforholdene. Skal man f.eks. plante frugttræer kan man regulerer træets størrelse ved at vælge en passende grundstamme i forhold til pladsen. Grundstammer til de forskellige arter er også omtalt i ovennævnte publikation.

Små oaser med stedsegrønt

Tilbage i den lidt nøgne have står alle de stedsegrønne og skaber små oaser med læ og vinterlig hygge og minder os om, at julen er lige om hjørnet – det første lys i adventskransen skal tændes på søndag. Det er også nu, at de sidste sommerblomster skal fjernes, og der i stedet for skal pyntes op med stedsegrønt i krukker og baljer ved husets dør. Og der skal lægges gran og kranse på familiens gravsted, hvis man har et sådant.

Stedsegrønt i haven

Om sommeren kan man godt synes, at de stedsegrønne træer og buske er lidt kedelige, og man glemmer tit, at vi i Danmark har fem lange måneder, hvor de løvfældende træer og buske står med bare grene. De stedsegrønne hække, buske og træer giver vinterhaven struktur og læ for folk, dyr og fugle. Og de kan lukke af for en måske mindre pæn udsigt til nabohaver og hindre indsigt fra gader, veje og offentlige stier. Og især fuglene har brug for overnatningssteder og steder, hvor der er læ for vind og vejr i vinterhalvåret.

Haven bliver lidt mere hyggelig og indbydende i vinterhalvåret med et stedsegrønt indslag, og det behøver ikke kun at være nåletræer. Der er også buske med vinter- eller stedsegrønne blade, f.eks. laurbærkirsebær, kristtorn, vedbend, mahonie og buksbom.

Desværre er det for sent at gøre noget ved det inden vinteren – plantetid for stedsegrønt er midt i foråret og i sensommeren.

Pyntegrønt fra egen have

Hvis man i haven har stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så har man mulighed for hente pyntegrønt fra egen have og at lave lidt anderledes dekorationer. Man kan også i løbet af december lave en ny frisk flot adventsdekoration med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se lidt kedelig ud. Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt frisk og dufter af mere.

Hvis man har et bredt udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt. Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne binde f.eks. en adventskrans. I øvrigt kan man også binde adventskrans af de fleste stedsegrønne arter, og gerne i blanding.

Det er mere lønsomt at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatende buske), da det er disse arter, som er dekorative og samtidig meget dyre at købe op mod jul. Den eneste grund til at have f.eks. en normannsgran til at klippe af er, at man efter behov let kan hente et par nye grene.

Bind kranse til gravstedet

Det er tid til at pynte op på familiens gravsted, hvis man har et sådant at tage vare på. Selvfølgelig kan man købe en færdig krans til gravstedet, men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle meget flotte kranse, som ikke ligner alle dem, man kan købe for en halvtredser i supermarkedet. Man kan købe halmkranse for det halve, og de kan bruges i flere år til at binde nye kranse på, hvis man napper bindetråden over og hiver gran m.m. af til foråret. Hvis man har pil eller lange årskud af f.eks. hassel eller kornel, kan man også hurtigt flette en krans til at binde på. En sådan kan også bruges til dørdekoration med lidt pænt pyntgrønt.

Der er masser af ting at finde i haverne: Bær, stedsegrønne blade, mos, lav, smukke grene og kogler. Det kræver selvfølgelig, at man har plantet mange forskellige slags buske i haven.

De smukke snebær

Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af irriterende rodskud og skal klippes flere gange i løbet af sommeren. Men her i november er det helt tilgivet, for da er den ganske flot, fyldt med hvide bær på lange tynde grene. Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser flot ud nogle dage, indtil de flotte hvide bær begynder at blive mindre pæne at se på. Men så kan man jo hente et par nye.

Jul på dåse er ikke den rene leg

Hvis man holder sig mest muligt til naturens materialer i dekorationer til huset, så er man på den miljøvenlige gren. Bevæger man sig over til sne, glimmer, guld og sølv på sprayflaske, så viser en screening, som Informationscenteret for Miljø og Sundhed har foretaget at de populære juleeffekter blandt andet indeholder opløsningsmidler, der kan være problematiske for sundheden, og drivmidler, der kan give problemer i miljøet. Det er måske en god ide at læse mere herom i artiklen Test af julespray, inden man går i gang indendøre og sammen med børn. Hvis man vil spraye, så er det en rigtig god ide at gøre det udenfor, så man indånder færrest mulige opløsningsmidler. Og det er i givet fald ikke noget, børn bør deltage i.

Lav, mos og svampe

Hvis man har gamle træstammer eller træstubbe, dukker der her i det fugtige efterår masser af svampe, lav og mosser op på disse steder. Og det er netop nu, at man kan nyde disse ude i haven. Men man skal have øje for dem, for nogle af dem er meget små. De er allerflottest i regnvejr og med rim på. Det giver lyst til at lade flere gamle træer ligge og formulde rundt om i haven over de næste årtier i stedet for bare at save det hele til brænde.

Drivning af hyacinther og tarzetter

Hvis man synes, at det er lidt for tidligt at starte julen, så kan man i stedet for drive løgblomster frem. Man kan købe potter med hyacinther og juletarzettet i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning. Det er en gammel smuk tradition at sætte hyacinter til drivning på hyacintglas. Man kan endda i velassorterede blomsterforretninger købe løg, som er klar til drivning.

Netop nu er der mulighed for at købe billige forårsløg, da løgene for længst burde have været lagt ude i blomsterbedene. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de stadig vil kunne nå at danne et godt rodnet og komme med tidligere blomstring i foråret end ude i haven.