Havenyt uge 44, 2006

Det bliver koldt midt på ugen med stor risiko for sne, slud og nattefrost ned mellem 2 of 5 minusgrader. Det kan give efterårsfarver til løvet, så vi måske stadig kan nå en farveeksplosion. Men det betyder også, at nu skal alle de frostfølsomme planter ind, at de fleste sommerblomster, de flotte georginer og tomater bukker under. Hvis man dækker de frostfølsomme afgrøder i haven de 2–3 døgn, hvor der er risiko for nattefrost og sne og slud, kan man måske forlænge sæsonen for friske grønsager fra haven.

De røde og sorte bær skinner i sollyset, mens bladene langsomt daler ned. Men blade og bær er ikke kun til pynt. Bladene vil snart dække jorden og beskytte den mod vinterklimaet og give bedre overvintringsmuligheder for alle smådyrene. Bærene er efterårs- og vinterføde for havens dyr og fugle, og det gælder også frøstandene i havens bede.

Når først frosten taget pynten af haven, så kommer oprydningstrangen – der skal vintergraves, fjernes løv og visne planter. Hvis man vil rydde op i haven her i efteråret, så skal det gøres med omtanke, da det ellers let kan være til mere skade end gavn.

Red hvad reddes kan, før frosten kommer

Her er en huskeliste med nogle af de ting, som man skal overveje, inden første nattefrost. Forhåbentlig har man allerede forberedt sig lidt, for ellers er der mange gøremål på en gang:

• Plukke de allersidste tomater – også de grønne, som er begyndt at blive lyse, da de kan eftermodne inde.
• Høste de sidste spansk peber og chili. De kan tørres eller fryses.
• Høste vintergræskar til opbevaring og de sidste squash til at bruge.
• Tage de planter ind, som ikke kan tåle frost, bl.a. citrontræer, laurbær, citronverbena, pelargonier, fuchsia, rosmarin. Placere dem et lyst og frostfrit sted – bedst ved 5–10° C. Evt. sende dem til vinteropbevaring på plantehotel.
• Ikke frostsikre krukker skal tømmes for jord og tages ind. De tager ikke skade af enkelte frostnætter, men det er en god ide at få det gjort, ellers glemmer man det let.
• Dække salatbedet mod nattefrost med et par lag fiberdug – gerne som tunnel over buer.
• Beskytte bladselleri med et lag fiberdug – også gerne som tunnel over buer.
• Lægge nedfaldne blade ind mellem frostfølsomme rodfrugter, så de ikke tager skade af nattefrosten. Bla. rødbeder, selleri, majroer, knudekål og gulerødder. De skal senere dækkes med tykt bladdække, hvis de skal blive i jorden vinteren igennem. Men et godt bladdække op om roden betyder, at de kan blive stående foreløbig til frisk forbrug.
• Beskytte krukker og kasser med sommerblomster. Foreløbig meldes kun om et par nætter med koldt vejr, og så kommer der måske flere uger uden mere frost bagefter.
• Hvis man bor et sted, hvor nattefrosten forventes at blive mere end et par grader, skal hovedkålene høstes og anbringes et frostfrit sted. De kan evt. også beskyttes midlertidigt med dække med f.eks. fiberdug, da jorden jo er lun.
• Æbler og pærer tåler 3–4° frost. Forventer man lavere temperaturer lokalt, skal æblekasserne tildækkes om natten. Evt. flyttes i hus, men æbler holder sig bedre under et halvtag i det fri så længe som muligt.
• Plukke de sidste bønner – hvis der er flere af de sent såede tilbage. De kan gemmes en uges tid i køleskabett, eller fryses.

Efterårsbær og efterårsløv

Lige nu er der bær i næsten alle regnbuens farver i haverne: Røde bær på asparges, kristtorn, cotoneaster og rønnebær, hvide snebær og hvidgule bær på perlerøn, orange bær på ild- og havtorn, violette glasbær, sorte bær på laurbærkirsebær og liguster og blålige bær på hvid kornel – for nu bare at nævne nogle af de mere almindelige og iøjefaldende.

Bladene gløder i solen – ikke mindst vin-, figen- og kirsebærblade og på alle de prydtræer og -buske, som er kendt for flotte efterårsfarver, som f.eks. hjertetræ, surbær, troldel, benved og hjortetaktræ. Efterhånden er der plantet så mange arter og sorter med glødende efterårsfarver i byerne, at man bliver næsten skuffet over at gå en tur i skovens mere afdæmpede efterårsfarver. Især i år, hvor fraværet af nattefrost har betydet få efterårsfarver.

Har man ingen bær eller flotte blade i haven, kan man overveje at plante nogle af de flotte træer og buske til at lyse op i efterårshaven eller nogle, der giver føde for fuglene.

Den store oprydningsfeber

Når nattefrost, blæst og regn har taget pynten af haven her i efteråret, rammes vi af den store oprydningsfeber. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned og bladene skal fjernes. Lørdag formiddag kan man møde rigtig mange af familien Danmarks biler på vej til genbrugspladsen med et læs planteaffald.

Problemet er bare, at alle disse gøremål måske nok får haven til at se ryddelig ud, men har nogle uheldige virkninger:

• Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren.
• Stauderne klarer overvintringen dårligere.
• Der bliver færre regnorm, da blade og planterester er deres føde.
• Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.

Vi er derfor nødt til at finde det rigtige kompromis mellem en pæn vinterhave og hensynet til jorden og havens beboere. Havens blade skal blive i haven og ikke kommes i plastsække og transporteres væk. Det kan indebære, at vi skal justere vores forestilling om en pæn have, og styre oprydningstrangen. Naturen rydder faktisk selv op i løbet af vinteren ved, at regnormene æder bladene, og fuglene æder nedfaldsfrugt og frø.

Bladene skal blive i haven

De første brune og gyldne blade er begyndt at lægge sig på jorden i et lag, – det er smukt, og det er nyttigt, da det er vinterdækket til havens bede. Hvis man har arealer som indgang og indkørsel, hvor det er upraktisk at vade i blade, kan man fjerne dem her og i stedet for lægge dem ud mellem stauderne, eller mellem rækkerne af porrer og rodfrugter, hvor de kan være med til at gøre det muligt at hente suppeurter, selvom det har været frostvej i et par dage. De kan også bruges til at dække ned omkring gulerødder, majroer, rødbeder og ræddiker, så de kan blive stående nogle uger endnu ude i jorden til frisk forbrug. Indtil vi får dagsfrost, er et godt lag blade beskyttelse nok.

Hvis der samler sig bunker at blade på græsplænen, så tag løvriven en dag, hvor det blæser godt, og rod op i dem, så de flyver væk og lægger sig i bede og under træer og buske. De lægger sig på den måde naturligt, og det ser pænere ud, end hvis man river dem sammen og selv placerer dem. Det er vigtigt ikke at lade et tykt lag blade ligge på plænen vinteren over, da de giver idelle forhold for angreb af sneskimmel.

Fjern blade med sygdomskim

Der kan dog være en god ide at fjerne blade f.eks. under frugttræer, som har været meget plagede af skurv, så smittetrykket bliver mindre næste år. Det samme gælder under roser, som har været angrebet af diverse sygdomme, og under brombær, hvis blade har rustangreb. De fleste år vil regnormene dog nå at æde dem inden forår, så sygdomskimene nedbrydes på naturlig vis. Sendes bladene en tur gennem en kompostbunke, som får lov til at ligge og modne et år inden udbringning, vil de fleste sygdomskim også blive nedbrudt her. Komposterer man, så kompostbunken kommer op på min. 50° C i 3–5 dage er der ikke ret mange sygdomskim, der overlever en kompostering.

Overvintringssteder til nyttedyrene

I løbet af sommeren har man sikkert ønsket, at der havde været mange flere nyttedyr til at æde lus og andre skadedyr i haven. Det er ikke nok at tiltrække nyttedyr som snyltehvepse og svirrefluer ved at have masser af insektplanter. Nyttedyrene skal også kunne overvintre i haven. Det gælder også andre nyttedyr som rovfluer, jagt- og rovedderkopper, løbebiller, skolopendere og rovmider. Fælles for alle disse nyttedyr er, at de behøver planteaffald og grenbunker at gemme sig under om vinteren. Hvis man rydder for godt op i haven i efteråret, får man helt sikkert færre nyttedyr næste år.

Så det er med at finde balancen mellem en pæn have og en have, hvor der er masser af overvintringssteder – også til pindsvinet, som sætter pris på en kæmpe grenbunke, gerne kombineret med en trillebørfuld blade. Naturhistorisk Museum har udarbejdet en byggevejledning til et overvintringssted for pindsvin, hvis man ikke har materiale til et naturligt overvintringssted.

Staudebedet skal ikke klippes ned

I staudebedene bør planterne have lov til at visne naturligt ned og stå visne til i marts. De visne planter og frøstande kan man vinteren igennem nyde synet af, når de dækkes af rim og sne. Det er en meget dårlig ide at begynde at grave mellem stauderne, da man ødelægger planternes rødder.

Hvis der er bar jord i prydhaven, er det en god ide at dække med barkflis mellem stauderne og under buske og træer. Fjern dog først evt. ukrudt. Lægges der 8–10 cm dækkemateriale ud, vil det desuden betyde, at der næsten intet ukrudt spirer frem næste forår. Dække med flis og dækbark har dog ingen virkning mod flerårigt udkrudt som skvalderkål, padderokker, kvik, snerler og mælkebøtte. Barkflis ser mere naturligt ud end vedflis, som er næsten skinnende hvid som ny. Barkstykkerne vil beskytte jordstrukturen godt.

Vinterdække er bedre end vintergravning

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden, da vi på det meste af arealet kun har planter i sommerhalvåret.

Vintergravning er at gøre det modsatte – her blottes jorden totalt og endevendes. Der opnås ganske vist en frostsprængning af jorden, så den virker løs og god i foråret. Men det er kun ved at tilføre organisk materiale og ved at beskytte jorden og dens liv i form af regnorme og mikroorganismer, at man får en god og smuldrende dyrkningsjord på langt sigt.

Det bedste, man kan gøre, er at holde jorden dækket vinteren igennem, enten med planter i form af afgrøder og efterafgrøde eller med et 6–8 cm tykt lag vinterdække. Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm.

Hvis man tvivler på effekten heraf, så prøv at vinterdække et stykke. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Plantetid for de barrodede

Skuddene på træer og buske er nu ved at være afmodnede, og når bladene er faldet af, kan man begynde at plante barrodede træer og buske, og dermed også flytte løvfældende træer og buske i haven. Når de flyttes, mens jorden stadig er lun, vil de kunne nå at danne nye rødder allerede her i efteråret. Det er meget vigtigt at beskytte rødderne på de barrodede, indtil de plantes, så de på intet tidspunkt tørrer ud.

Et gammelt ordsprog siger: »Det man planter i efteråret vil gro – det man planter i foråret kan gro«.

Den sidste frugt

De fleste har antagelig enten fået plukket æblerne ned inden sidste uges kuling, eller også er de endt på jorden. De sene sorter som Jonagold, Belle de Booskop, Golden Delicious, der normalt først er plukkemodne her omkring 1. november, hænger måske stadig på træerne og afventer plukning. Men med udsigt til rigtig nattefrost, er det en god ide at få dem plukket nu – i hert fald hvis man lokalt venter mere end nogle få grader under frysepunktet. Der findes nogle gamle sorter, som bliver hængende på træerne ind i vinteren, hvis de ikke plukkes – i øvrigt til stor glæde for fuglene.

Hvis man har pigeoner, kan man efter plukning på gode dage lægge dem ud i solen til eftermodning, så de får den attraktive helt røde farve. Hvis man klæber et hjerte på, som kan fjernes efter de er blevet røde, kan man få ildrøde pigeoner med et grønt hjerte.