Havenyt uge 4, 2006

Snepudrede haver og planter er ikke til at stå for, og det er om at nyde det smukke syn – det er jo som regel kun i korte perioder hver vinter, at det hele er smukt snedækket. Det er iøvrigt en fordel med et snedækkke, som kan beskytte jord og planter mod den værste kulde. I den kommende uge loves der ned til 10° frost eller mere om natten, og det bliver måske også frost om dagen de fleste dage i denne uge. De indre danske farvande er begyndt at fryse til inde langs kysterne, så en isvinter er måske på trapperne.

Vinterblomster

Med en hvid vinterhave er forårsfornemmelserne lagt grundigt på hylden. Lige nu er det ikke gule erantisknopper, vi kan se. Det er i stedet for isblomster på uisolerede ruder, man kan nyde, og havens visne staudetoppe med hvide tophuer af sne eller overtrukket med den smukkeste is som for en uge siden. Erantis, vintergækker og juleroser venter på mildere vejr, og de klarer fint frostvejr, og har det godt under et lag beskyttende sne.

Havens friske afgrøder i frostperioder

Når jorden først er frosset godt og grundigt, så er det helt umuligt at få fat i pastinakker, skorzonerrødder, havrerødder og jordskokker ude i haven. Hvis man har været forudseende, har man taget en portion op, inden jorden frøs. Hvis der er et godt lag sne, isolerer det måske så godt, at man stadig kan nå at tage en portion op. Det samme gælder porrer, men her kan man vælge at skære porrer af lige over jorden, hvis jorden er frossen. Det er vigtigt at tø dem langsomt op ved at lægge dem et sted, hvor det bare er nogle få grader over frysepunktet.

Rosenkål og grønkål har den store fordel, at der skal være meget sne, inden man ikke kan finde til et måltid. Medmindre planterne er blevet lagt ned af sneen. Også her gælder det, at de bliver bedst ved langsom optøning.

Af krydderurter er der her midt i sneen kun salvie, isop og timian. Men det passer også godt med en gang gule ærter midt i vinterkulden. Hvis man har rosmarin i drivhuset, skal de dækkes eller bedre, sættes et frostfrit sted. Dæk også andre planter i drivhuset med grangrene eller et par lag fiberdug. Er det sarte planter, dækkes de evt. med bobleplast eller halmmåtter.

Kulde og mus trænger ind i husene

Efterhånden som det har været frost i flere døgn både dag og nat, begynder det at blive frostvejr i mange udhuse og garager, især hvis solen ikke skinner. Det er derfor nødvendigt dagligt at holde øje med, at kartofler, løg, æbler og rodfrugter ikke fryser. Kartofler skal helst opbevares ved ca. 5° C, da de får en sød smag ved temperaturer ned mod frysepunktet, og de tåler ikke at fryse. Ellers opbevares frugt og grønsager bedst ved så lav en temperatur som muligt, men frostfrit. Æbler tåler dog et par graders frost uden at tage skade, men det er bedst at de ikke udsættes for frost.

Efterhånden som kulden trænger ind, kommer musene som regel med. Det er derfor vigtigt at efterse kasserne for evt. musebesøg og enten få anbragt dem musesikkert eller få fanget musene i tide, alt efter temperament. Det er under alle omstændigheder ærgerligt – og ulækkert – at finde hele kasser med æbler og kartofler, som musene har gennemsnasket.

Havens dyr og fugle skal kunne finde føde

Det er ikke kun musene, der har sværere ved at finde føde, når sneen dækker jorden. Det er nu, at det er vigtigt at fodre havens fugle og dyr. Fuglene har brug for let adgang til både læ, foder og vand, hvis de skal kunne klare så kold en periode. Ligger der stadig æbler derude på jorden, kan det være en god ide at feje nogle af dem fri for sne – fuglene skal bruge mange kræfter på at få fat i dem under snedækket. Med et foderbræt kan man sørge for, at fuglene har let adgang til frø, men ikke alle fugle går på foderbrættet, så det er bedst også at have en snefri foderplads på jorden.

Hvis man ikke allerede har genbrugt juletræet til at dække nogle af de planter, som ikke er helt hårdføre i vores klima, så kan man lægge træet ned et sted, hvor der er lidt læ – f.eks. op ad en væg – så fuglene kan bruge det til at sidde i læ under. Med et nyt snefald kan det give rigtig gode læsteder.

En yderligere god grund til at fodre havens fugle er, at fugle, der er i god fodertilstand, når vinteren slutter, begynder tidligere at bygge reder og få unger. Det betyder, at fodringen med insekter begynder tidligere og dermed indsamlingen af bladlus og andre skadedyr i haven.

Sne er tungt og kan give skader

Det er smukt med sne på havens visne stauder, træer og buske. Men hvis sneen lægger sig tykt og tungt på stedsegrønne træer og buske, kan det give knækkede grene. Ikke mindst våd tøsne kan være meget tung. Man skal imidlertid være forsigtig, hvis man vil fjerne sne fra de stedsegrønne, da navnlig store blade på f.eks. laurbærkirsebær let knækker, når de er stivfrosne.

Hvis først der begynder at lægge sig et tykt lag sne på drivhus og drivbænke, kan det være en god ide at fjerne det. Meget tykke snelag på et drivhus er så tungt, at det kan få drivhuse, som ikke har en tilstrækkelig solid tagkonstruktion, til at synke sammen i rygningen under vægten.

Frøkvaliteter, frømængder og priser

Når man skal købe frø er det ofte svært at gennemskue, hvad man får for sine penge. Som hovedregel er F1-frø dyrere end de frøfaste sorter, da frøfirmaerne har større udgifter til at producere F1-frø. Men det er jo ikke altid, at F1-sorter er bedre i haven end de frøfaste sorter. Ofte er de frøfaste sorter at foretrække i haven, hvor vi i modsætning til gartnere, der skal levere store mængder ad gangen, ikke er interesseret i, at alle grønsager er klar til høst på en gang. Frøfaste sorter har også den fordel, at man selv kan tage frø.

Men selv når det er den samme sort, er der varierende priser. Frø, som er økologisk eller biodynamisk dyrket, er oftest lidt dyrere, men ikke ret meget. De er dyrket uden brug af sprøjtemidler, og det er sorter, som er udvalgt, fordi de klarer sig godt til økologisk dyrkning. Men selv om det er samme sort, og de f.eks. er økologiske, er der prisforskelle. Det skyldes oftest mængden af frø i poserne. Når man skal sammenligne priser, skal man således også se på mængden af frø i en pose. Desværre opgiver nogle firmaer mængden i antal frø, andre i gram, og så bliver det svært at gennemskue. Ikke mindst når frø af samme sort kan findes i flere størrelsessorteringer. For nogle haveejere kan det være en fordel med få frø i posen og lavere pris, mens andre har fordel af at købe poser med mange frø i. Af og til får man også frø af så varierende størrelse og med så mange små frø imellem, at man føler sig snydt.

Og så er der jo endelig det allervigtigste – hvor godt frøene spirer, og det kan der være stor forskel på. Her er der dog normer for spireevne, som frøpartier af de forskellige grønsagsarter skal overholde, når de testes inden salg. F.eks. behøver kun 65% af gulerodsfrø at spire ifølge normen. Men hvis det er frø med god spireenergi, er spireprocenten dog meget bedre end normen.