Havenyt uge 25, 2006

Det er midsommer, når roserne, lupinerne og valmuerne springer ud, når jasminen dufter sødt, når hyldeblomsterne og marguritterne lyser hvidt i skumringen, og når det er lunt nok midt på dagen til at gå på bare tæer og ligge på ryggen i græsset og se op i de drivende hvide skyer.

Til menuen sankthansaften kan man hente masser af grønsager fra egen køkkenhave: små nye kartofler, de allersidste asparges, inden man holder op med at stikke, dild, koriander, persille, salat af flere slags, små nye drivagurker og et lille kålhoved af de allertidligste er der måske også. De første jordbær er røde, og hvis der ikke er nok modne endnu til menuen sankthansaften, kan man lave grøn stikkelsbærgrød med fløde – en virkelig delikatesse.

Kartoflerne blomstrer – måske

Kartoflerne er snart meterhøje, hvis de har fået rigeligt med gødning, og hvis det går, som det plejer, så lægger de sig snart ned og ud over naboplanterne. Det kan man nogenlunde forhindre ved i tide at sætte nogle ris op som støtte.

Kartoflerne er i blomst, og det er normalt tegn på at der er ved at være kartofler under. Hvis man ser lidt nærmere på blomsterne kan man let se slægtsskabet til tomater, auberginer, peber, tomatillo m.fl. De lilla kartoffelblomster på sorten Folva ligner næsten aubergineblomster.

Det er dog ikke alle sorter, der blomstrer, så hvis planterne er meget store uden antydning af blomsterknopper, så prøv og se om der er kartofler under i stedet for at vente på blomster, der ikke kommer.

Spis rødbedebladene fra udtyndingen

Rødbedeblade til salat kan man købe i små plastbakker i supermarkedets grønsagsafdelinger for ca. 15 kr for 150 g. Gjort op efter den målestok står der for mange penge rødbedeblade ude i køkkenhavens rækker, og en del af dem skal alligevel væk, når man tynder ud. Så det er oplagt at spise de udtyndede. Man kan også så et par rækker bare til salatskålen.

Ikke alle sorter er dog smagsmæssigt lige gode. Rødbedeblade til salat er så nyt, at der er få oplysninger om sorter til salatdyrkning. Det ser ud til at der bladmæssigt er to typer rødbeder. Nogle glatte ret tynde blade, som er velegnede, og nogle lidt tykkere blade, som er knap så velsmagende. Sorten ‘Bull’s Blood’ med blade, som er mere røde end »normale rødbeder«, er berømmet for bladkvaliteten til salat. Og den er måske en tand mere velsmagende end en almindelig sort som ‘Forona’ – den er i hvert fald flot farvemæssigt.

Drivhuset stortrives

Der er stortrivsel i drivhuset lige nu. Agurkerne er begyndt at sætte sideskud af 2. orden på sideskud af 1. orden og disse skal knibes over 1. blad, mens sideskud af 1. orden skal knibes over 2 blade. Melonerne skal bestøves med pensel for at sætte frugt, og frugterne skal opbindes.

Selv om planterne ser ud til at trives, er der god grund til at holde udkig efter bladlus. De findes som regel på aubergine-, peber- og chiliplanterne. Hvis man har været forudseende, står de i potter, så de kan tages ud af drivhuset og overbruses. Ellers må man forsøge med insektsæbe og evt. bestille nyttedyr til udsætning.

Drivhusplanterne må ikke mangle gødning

Men selv om alt ser ud til at trives, skal man være opmærksom på, om topskuddene på tomaterne pludselig mister deres vitalietet. Det er første tegn på, at de mangler gødning. Hvis man dyrker i selve drivhusjorden er det en god ide nu, hvor jorden er blevet godt og grundigt varmet op, at lægge jorddække ud i drivhuset i form at klippet græs, gerne med kløver i, eller delvis omsat kompost. Et sådant lag vil løbende tilføre drivhusplanterne næringsstoffer. Samtidig med at det nedsætter fordampningen og dermed forbruget af vand, som i denne tid nemt kan være 40 liter for et 8m2 drivhus med bar jord.

Dyrker man i plantesække er det endnu mere nødvendigt at være på vagt over for manglende gødning, da der i de fleste plantesække ikke vil være gødning nok til hele sæsonen. Hvis man bruger en købt gødning, følges doseringen, så længe planterne ser ud til at få tilpas. Hvis tomaterne begynder at krølle bladene eller de er meget mørkegrønne over mod det blågrønne, så får de for meget gødning. Er de derimod lysgrønne til gulgrønne og med aftagende bladstørrelse, får de for lidt.

Har man valgt at dyrke drivhusplanterne i plantesække, er man nødt til at bruge en vandig form for gødning. Men man kan godt selv lave gødningsvand ved at lave udtræk af brændenælder, kompost eller husdyrgødning – eller man kan sætte herren i huset til at levere urin i en spand. Det er en overset, men fortræffelig gødning, og den er steril uden smitstoffer. Så det er mest vores kultur, der gør, at vi ikke udnytter den i haven.

Såning af overvintrende grøngødning

Efter sankthans kan man begynde at så overvintrende grøngødning. Jordkløver og sneglebælg, der sås fra nu af, vil ikke blomstre i år, men overvintre grønne og først blomstre næste år. De er begge to kvælstoffikserende planter. Sår man dem på et stykke jord, vil de både tilføre jorden organisk materiale og kvælstof til gavn for næste års dyrkning. Begge arter er lette at hakke om i foråret, inden man skal plante en ny afgrøde.

Jordforbedringskur eller 2. afgrøde

Der bliver hver gang et nyt stykke ledig jord, når der graves nye kartofler op. Man kan vælge at så det til med grøngødning og på den måde få en ekstra god jord til næste års dyrkning. Eller man kan vælge at så eller plante en ny afgrøde. Det kan f.eks. være salat, bønner eller udplantning af grønkål eller spidskål.

Hvis jorden ikke er særlig god, er det en god ide at give den en jordforbedringskur. En jordforbedringskur virker dels ved den direkte jordbearbejdning, dels ved at rødderne gennemvæver jorden og endelig ved, at jorden tilføres en mængde organisk stof, når den store grønmasse indmuldes sent efterår eller formulder efter nedfrysning.

Vand er nødvendig for god bærudvikling

Det er vigtigt hele tiden at holde øje med, at der er vand i jorden til både jordbær og hindbær til deres bærudvikling. I år er der rigtig mange hindbær, og hvis man virkelig vil have flotte hindbær, er det næsten altid nødvendigt at vande under bærudviklingen, da planterne står på et ret lille areal og har både mange store blade og en stor bærsætning. Chedk også opbindingen, for grenene tynges i den kommende uge ned af den tiltagende bærvægt.

Slut med at stikke asparges i år

Efter sankthans skal aspargesene forkæles, så de sætte en stor grøn top, som kan samle næring til rødderne, så der igen næste år kan komme mange asparges. Det er derfor vigtigt nu at fjerne al ukrudt, og hvis man ikke har gødet i foråret, så giv dem en gang gødning og kompost nu.

Da det er svært at luge mellem høje aspargestoppe, er det en fordel at jorddække. Jorddække nummer 1 er tang, men det kan være vanskeligt at skaffe om sommeren. Ellers kan man bruge halvt omsat kompost, plænegræs og hækafklip. Desuden hø og halm, men de tilfører ikke næring, så her skal om nødvendigt gødes, inden der dækkes.

Aspargesstængler bliver lange med en tung top – især når den er våd. Stænglen sidder ikke specielt godt fast på roden. De fleste aspargesdyrkere har sikkert mere end en gang prøvet at komme til at knække en af. Det er derfor en god ide at få spændt nogle snore uden om og gerne lidt på kryds og tværs i bedet, så de ikke kan piskes ned og dermed knække på en af sommeren mindre gode dage med regn og kuling.

Indtil nu færre lus end normalt

Indtil nu har der ikke været specielt mange lus i haverne set som helhed. Hvis man har den indstilling, at der i haven ingen skadedyr må være, har man sikkert allerede oplevet mange bladlus. Accepterer man derimod, at haven er en del af naturen, så synes man sikkert, at der er få eller ingen med bladlus indtil nu.

Når der indtil nu ikke har været så mange bladlus skyldes det antagelig den ret kolde periode i maj. Normalt angribes de første roseknopper af lus, men i år er der i mange haver slet ikke lus i roserne endnu. Men efter en varm periode, som vi lige har haft, kommer der normalt flere lus, så vi vil nok se flere i den kommende tid.

Der har dog været mange bøgebladlus, og de bliver oplevet som meget irriterende, når bøgehække og alt under store bøgetræer bliver klistret ind i bøgebladlusens honningdug.

Melet blommebladlus

Lige nu kan man se mange af melet blommebladlus på undersiden af bladene på blommetræet. Det truer ikke et stort træ, og der skal nok komme masser af blommer. Men bladluseangreb ser grimt ud, især når den klistrede honningdug giver grobund for sodskimmel, så bladene senere også får en sort belægning.

De fleste luseangreb aftager igen efter en uges tid, når nyttedyrene har fået placeret deres afkom blandt lusene, og de begynder at æde løs. Hvis man ikke bare venter på at naturen går sin gang, er et ret effektivt at spule lusene af med koldt vand gentagne gange. Man kan også være heldig at heftige regnbyger og en kold periode er med til at minimere antallet.