Havenyt uge 16, 2006

Det har været en dejlig påske med masser af sol og ind i mellem regn- og måske haglbyger, har det været næsten sommeragtigt med eftermiddagskaffe ved havebordet. Med andre ord rigtigt dejligt aprilsvejr med masser af timer til havearbejde. Påskeliljerne nåede i de milde egne af Danmark endda at åbne knopperne, så de sprang ud, så snart de kom ind i stuen. Forsythiagrene springer nu også ud på få dage. Og hyacinterne står og dufter sødt og aromatisk op til lune hussokler.

Hvis man ikke har været hjemme i påske, kan man lige læse Havenyt uge 15 og læse om sidste uges gøremål i haven, som lige så godt kan udføres i den her uge. Nu er jorden varmere, og hvis man ikke har fået for meget regn, er jorden også bedre at gå i. Det giver mulighed for at gå lidt mere i gang i køkkenhaven end i sidste uge, men det kan du læse mere om nedenfor.

Men allerførst skal man vurdere sin jord – er den varm nok og er den bekvem?

Jorden nærmer sig de magiske 8° C

Solen varmer nu virkelig, og det får jordtemperaturen til fortsat at stige trods nogle lidt kolde nætter. Hvis man går ind og ser på kortet over jordtemperatur på Planteinfo.dk, kan man se, at jorden i Sønderjylland, på Lolland, Falster og Sydsjælland nu er oppe på 8° C, mens den i Vestjylland kun er 5,5 ° og i Nordsjælland kun 6,6° ved ugens start.

Men er jorden bekvem at bearbejde?

Det er så let at skrive, at jorden skal være bekvem at bearbejde. De garvede haveejere kender godt fornemmelsen i forhold til deres egen jord. Mindre erfarne haveejere må bruge et par fif for at skyde sig ind på det – og det her er nok den sværeste disciplin som ny haveejer overhovedet.

Vokser træskoene med flere cm i højden, når man færdes på arealet, så bør advarselslampen tænde, for så er jorden generelt for våd – der kan dog godt være enkelte bede, som er gode nok at gå i gang med. Jorden skal begynde at se tør ud i overfladen, og hvis man bor på landet, kan man roligt vente til luften summer af landmændenes traktorer ude på marken. I byen skæver man over hækkene og lægger mærke til havearbejdet, som udføres i nabolagets veldrevne haver.

Næste prøve er at løsne jorden med en gravegreb og se om ens egen jord smuldrer fint. Den skal kunne kultiveres og rives til en ensartet og fin jord uden den store indsats. På lerjord må der absolut ikke dannes »små lerkugler« under rivningen. Hvis jorden ikke er optimal, skal man holde sig fra den og vente. Man skal heller ikke falde for fristelsen til at sønderdele jorden med en fræser, inden den er tilpas tør.

I stort set enhver have er der stor forskel på, hvor hurtigt jorden i forskellige dele af haven bliver bekvem. Hvis ellers det kan indpasses i sædskiftet, så er det en fordel at bruge et af de »gode« bede til at så et par rækker med de afgrøder, som kan sås tidligt, f.eks. persille, radiser, dild, spinat, gulerødder, majroer. Hvis man har en meget våd jord, kan man med fordel for hurtigt at få et par bede at så i, overdække dem med plast ved udsigt til større regnmængder.

Så småt i gang i køkkenhaven

Det er en dårlig ide at gå i gang med at sætte køkkenhaven til med kartofler, førend jordtemperaturen er over 8° C, men til gengæld er det på høje tid at få sat stikløg og skalotteløg.

Desuden kan man, hvis jorden er fint og smuldrende så persille, salat, spinat, dild, koriander, radiser, gulerødder, hestebønner, løg og majroer. Men det er en meget dårlig ide at så i en knoldet jord, som ikke kan rives fint. Så er det bedre at vente med at så. I artiklen Spiretemperaturer og spiretid kan du se ved hvilke temperaturer, de forskellige grønsager kan spire, og den optimale spiringstemperatur.

Køkkenhaven skal gødes

De dele af haven, hvor man henter grønsager og frugt, skal gødes for at kunne give et godt udbytte.

De arealer, hvor der skal sættes kartofler og løg og senere plantes grønsager ud, skal gødes nu. Er de ikke blevet gødet i efteråret i forbindelse med vinterdække, tilføres de nu omsat kompost og husdyrgødning.

Arealer, hvor der skal sås direkte i jorden, gødes først, efter at planterne er kommet godt i vækst, da for megen gødning kan svide planterne. Gulerødder spirer f.eks. dårligt i en gødet jord. Komposten tilføres i maj mellem rækkerne og kultiveres ned, hvis det er en helt omsat kompost. Er den kun delvis omsat tilføres den som jorddække oven på jorden.

Mængden af kompost afhænger af hvilke grønsager, der skal dyrkes på jordstykket. Kål, porrer, selleri og kartofler skal gødes med 225–285 g kvælstof pr. 10 m² – kålene skal have mest. I den anden ende af skalaen er bønner og ærter, hvor jorden ikke skal gødes. De får via kvælstoffikserende bakterier på deres rødder kvælstof fra luften. Salat, spinat, gulerødder og andre rodfrugter, løg og majs har brug for en begrænset mængde kvælstof – 120–180 g pr. 10 m².

Hvordan man beregner af den mængde kompost, man skal bruge pr. m² til de enkelte grønsagsarter kan se i artiklen Gødningsmængder i køkkenhaven. Bruger man organisk posegødning, kan man se mængden af kvælstof på posen.

Potning og ompotning

Det er meget forskelligt, hvor store chili- og tomatplanterne er i vindueskarmene lige nu. Nogle har sået chili først i februar, og her er det lige før de første blomsterknopper skal knibes af. Andre har sået sent, og her er tomatplanterne måske først ved at være klar til at blive priklet over i egen potte nu. Men under alle omstændigheder er det meget vigtigt for planternes trivsel, at de ikke bliver pottebundne, dvs. står så længe i potten, at rødderne udvokser jorden totalt og man ser et helt filterværk af brune rødder, når man tager planten ud af potten. Man skal plante om i en større potte, når rodspidserne når ud til potten. Det er især vigtigt ved tomater, da de ellers ikke udvikles optimalt.

Forkultivering af drivagurker

Hvis man selv vil forkultiver drivagurker til udplantning i drivhuset i maj, er det her midt i april, man skal så agurker indenfor i 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, der ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25° C. De vil efter ca. 1 måned have 3 blade og have den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen. Vælg en meldugsresistent sort – det er de fleste af de almindelige sorter, som sælges i forretningerne idag.

Hvis man har lyst til at eksperimentere med andet end grønne agurker – enten den lange almindelige eller skoleagurken, så kan man prøve ‘Suyo Long’ eller citronagurk. De har dog begge det minus, at de får hanblomster, som skal knibes af.

Krydderurtebedet

I krydderurtebedet er det altid spændende, om fransk esdragon har overlevet vinteren. Uden vinterdække skal man være heldig, hvis man ikke skal ud og købe en ny af denne fantastiske krydderurt. Den skyder inden for de næste på uger, hvis den har overlevet. Lad være med at falde for at købe en russisk esdragon, selvom den er fuldt hårdfør, for den er ikke nær så aromatisk og velsmagende.

Det er meget forskelligt, hvor godt timian klarer vinteren. Nogle timianplanter kan være gået helt ud. Vent med at klippe ned, til du kan se, hvor der kommer nye skud. Det er vigtigt at man klipper ovenfor nye skud. Timian skyder ikke fra gammelt træagtigt ved uden synlige nye skud. Vær forsigtig, nogle af de nederste stængler kan have slået rod, så der er små nye planter på vej. Hvis man har planter, der har overlevet vinteren og sætter skud i løbet af de næste uger, kan man bruge disse til at stikke i potter først i maj og på den måde opformere de planter, som har klaret vinteren. Det er også muligt at så timian på friland i maj eller forkultivere den i drivhus nu. De meget små frø dækkes med meget lidt jord ved såningen.

I drivhuset kan man også så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland samt havemerian.

Mynte, isop, græsk oregano, merian, citronmelisse, karryplante med flere skyder nye skud fra bunden og fra stængler, og her er det bare at knække de gamle visne stængler af – eller beskære de mere seje eller træagtige stængler, men altid over synlige nye skud.

En mynteplante kan brede sig til flere kvadratmeter på et års tid, så hvis man ikke har mynter forsvarligt »låst inde« i en beholder, så er det med at hive udløbere op nu og få begrænset mynteplanternes udbredelse. Udløberne kan bruges til at etablere nye planter med – f.eks. til et helt stykke med pebermynte til at plukke af til te, og evt. tørre til vinterforbrug.

Rosmarin, ananassalvie og citronverbena skal foreløbig blive i drivhuset, indtil varmen kommer i maj måned. De tåler ikke nattefrost.

De første afgrøder kan høstes

De tidlige afgrøder kommer dog fortrinsvis fra stauderne i vores køkkenhave og fra nogle få arter, som man skal huske at så året før

Purløgen kan man nu forsigtig nippe en lille håndfuld af til en ægge- eller spegepølsemad, og det er virkelig en gourmetmad her i april.

Der er næppe ret mange broccoliplanter, som har overlevet vinteren i år. Men er det tilfældet, så er der sikkert små nye skud klar på vej. De er små, men lækre – og en udsøgt delikatesse i april. Næsten lige så gode er de blomsterskud, som snart vokser frem på grønkålene, hvis man har ladet dem stå.

Hvis man har drevet rabarberne bare nogle uger, så kan man nu høste lækre små rabarberstilke til årets første kompot eller tærte. Hvis man bor et lunt sted i landet og har en god tidlig sort, er der også ved at være de første minirabarberstilke, som kan høstes til lidt kompot, eller bare til at gnave og mærke den syrlige smag.

Spinatbeden sætter lige nu flittigt nye lysegrønne blade, som kan snittes med i salatskålen eller bruges som spinat, hvis man har mange at høste fra. Har spinaten overlevet vinteren, kan man også hente de første blade herfra. Men spinatbeden er en mere sikker afgrøde. Havesyren er også ved at sende sine spidse grønne blade op.

Beskæring af roser

En gammel regel siger, at roser kan beskæres, når forsythiaen står gul, og det er den på vej til. Man kan selvfølgelig aldrig vide sig helt sikker på, om der kommer hård frost inden for de næste par uger, og i de områder, som er særligt udsatte, kan det være en god ide at vente til maj. Men på et tidspunkt må man tage en beslutning, og roser dør jo ikke, hvis nogle af nye skud virkelig skulle tage skade af sen, hård nattefrost. Det værste der kan ske, er at de skal skyde helt fra bunden. Og det sker sjældent efter midten af april.

Start med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde.

Hvis rosen beskæres meget, dvs. ned til 15–25 cm over jorden, får man senere, men større blomster. Beskærer man mere moderat, får man tidligere, flere, men mindre blomster.

De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene, f.eks. slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og evt. skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden, for at rosen ikke skal blive bar forneden, og desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

Lavendlerne kan beskæres i april

Lavendler kan enten beskæres her i april samtidig med roserne, eller efter afblomstring sidst på sommeren. Hvis man beskærer dem her i foråret og kun beskærer med nogle cm i de mere urteagtige dele, får man nogle flotte buskede lavendler. Hvis de er blevet for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige dele, hvor der ikke er skud at se, da man så risikerer, at der ikke bryder nye skud frem. Man skal derfor vente med at skære dem ned, til man kan se, hvor de nye skud kommer. Skærer man lavendler meget tilbage, vil de skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring undgås.