Havenyt uge 12, 2006

Tøvejr om dagen føles efter en lang, kold og hvid vinter næsten som forår. Men den fortsatte nattefrost har jo desværre den konsekves, at der er lidt lange udsigter til at kunne begynde at så og plante derude. Det kan derfor ende med at blive et lidt hektisk forår, for der bliver færre uger til alt det, vi skal nå. Det er derfor en god ide at overveje, hvad man kan gøre nu.

Vi trænger virkelig til at komme ud i forårssolen og lave lidt havearbejde, og der er faktisk en hel række ting, som man kan gå i gang med: Lægge kartofler til spiring, klippe gamle brombærranker af, rive blade med f.eks. skurvsmitte sammen. Og måske ikke mindst få bestilt eller købt de ting, som man ved, man skal bruge i marts og april. Når foråret eksploderer bliver der sikkert svært at kæmpe sig gennem havecentret belæsset med plantesække, gødningsposer, potter osv. Og der bliver kø for at få leveret frø eller tegnet en haveplan. Det er også en god ide at efterse, om haveredskaberne er i orden, måske har man i vinterens løb glemt at spaden har et knækket skaft, eller at plæneklipperen trænger til eftersyn.

Grønne blade fra køkkenhaven

Der er ikke så meget grønt i køkkenhaven, som der plejer at være. Man kan ikke engang ane, hvor purløgsrækken står. Men der er nogle enkelte grønne blade at finde. Først og fremmest er der vårsalaten, som har overvintret fint under sneen og nu står med sine mørkegrønne bladrosetter og bare venter på at blive høstet. Hvis de har fået lov til selv af kaste frø, så står de flotteste ofte helt uden for nummer – de trives f.eks. fint i bunden af hindbærbedet, hvor der kommer lidt ekstra lys i eftersommeren, når de afbårne skud høstes.

Den første grønsag til at sætte nye lysegrønne blade er bladbeden. Har man en hel række, kan man tillade sig at pille de små blade til salatskålen. Står de i drivhuset, er der allerede ved at være halvstore blade. Også persille er i gang med at sætte nye små grønne blade, og her gælder det samme, at jo flere planter man har, jo tidligere kan man tillade sig at pille lidt. Til gengæld skal man ikke spise af pastinakkens grønne blade, selv om de ser aldrig så fine ud. Hos nogle kan selv berøring med pastinakblade give allergiske reaktioner. Derimod er selve pastinakroden helt ufarlig at spise.

Hvis man mangler lidt grønt drys, står der måske også stadig et par pæne vinterporrer, hvor man kan bruge den inderste del oppe i den grønne ende til at klippe til grønt drys.

Høst friske rodfrugter nu

Vinteren har ikke været den bedste til at hente friske forsyninger af de rodfrugter, som kan klare at stå vinteren over i jorden, så derfor står der måske en del pastinakker, jordskokker og skorzonnerødder derude endnu. De er allerede nu begyndt at sætte nye grønne blade og kvaliteten bliver mindre god efterhånden, som toppen vokser. Skorzonnerrod er dog en undtagelse, den kan høstes hele foråret i god kvalitet. Hvis man har haft dækket frostfølsomme rodfrugter som gulerødder og majroer godt nok mod frost ude på bedet, så er der også her friske og sprøde rødder. Netop i den her situation viser nytten sig af et bladdække, da solen nu har fået så megen magt, at man kan komme i jorden, mens den udækkede jord er frossen.

Forspiring og plastdække giver tidlige kartofler

Det kan godt komme til at knibe med at få nye kartofler til Grundlovsdag i år. Det kræver i hvert fald, at jorden nu dækkes over med klar plast, også selv om det endnu er frostvejr, så den omend langsomt kan begynde at blive varmet op. Efter nogle dage er jorden under plasten ikke frossen, selv om jorden ved siden af er frossen om morgenen. I år er man dog nødt til at vente med at grave og tilføre kompost til bedet, indtil kartoflerne skal lægges.

Læggekartofler til de tidlige kartofler skulle gerne allerede være ved at få flotte store spirer. Det er vigtigt at få forspiret læggekartoflerne, både de tidlige og senere sorter. De tidlige for at få kartofler så tidligt som muligt. De sene sorter for at kartoflerne kan nå at blive så store som muligt, inden toppen i juli risikerer at bliver angrebet og ødelagt af kartoffelskimmel. Det er vigtigt til de tidlige kartofler af vælge tidlige sorter som Hamlet, Marabel, Hela, Revelino og Primula, da de hurtigere danner nye kartofler. De er til gengæld ikke særlig spændende som udvoksede, så man skal kun sætte tidlige sorter til forbrug i juni og juli.

Klargøring af drivhuset

Et af de steder, hvor man godt kan komme i gang er drivhuset, medmindre det er fyldt med planter, som ikke midlertidigt kan anbringes et andet sted. Hvis ikke man fik fjernet alle de visne planter i efteråret og fik det vasket af, så er det nødvendigt hurtigst muligt at få dette arbejde overstået, så man er klar til at så de første radiser, lidt spinat og salat, så snart det bliver bare lidt forårstemperaturer. Man kan evt. tyvstarte lidt ved at så i kasser inde, som kan flyttes ud, når temperaturne er til det. Men lige nu skal man finde et par timer til at klargøre drivhuset med en grundig afvaskning med brun sæbevand både ud- og indvendigt og efterfølgende afskylning.

Afvaskningen har to formål: at fjerne algevæksten, så der kan komme mest mulig lys ind, og at man kommer ind i revner og sprækker med sæbevandet og får bugt med eventuelle overvintrende skadedyr. Her i foråret er det netop lyset, der er den begrænsende faktor for plantevækst, så det er vigtigt, at vinduerne er helt rene.

Hvis man planlægger at dyrke tomater og agurker i drivhusjorden, så skal man have taget stilling til, om der skal ske en udskiftning af drivhusjorden i år i en større eller mindre del af drivhuset. Hvis man bruger sædskifte, kan man nøjes med at skifte jorden med års mellemrum, og det tunge arbejde med at skifte jord ud, kan yderligere nedsættes, hvis man bruger kompost.

Hvis man vil dyrke i drivhusjorden, så skal den gennemvandes meget grundigt, inden man går i gang med at forkultivere herinde, da det efterfølgende er næsten umuligt at få det gjort. Sæt en havevandet til at vande mange timer, så jorden bliver gennemvandet og ikke kun i overfladen.

Forkultivering af tomater til friland

Drivhustomaterne sår man først i marts, og de står allerede med små grønne blade og lyser op inde i vindueskarman. Nu er det ved at være tid til at så tomater til udplantning på friland. Tomater til friland kan plantes ud fra omkring 20. maj i de milde egne og først i juni i de mere udsatte egne. Bor man et sådant sted med sen frost, kan man lade tomaterne stå i store potter i drivhuset eller en udestue, hvis man har disse muligheder. Ellers må man vente 1–2 uger mere, inden såning, da planterne ellers vil blive for store til at kunne forkultiveres i en vindueskarm.

For tidligt med blomster i krukker

Så lang tid at nattetemperaturerne er mere end et par graders frost, er det for tidligt at plante krukker til med blomster. Stedmoderblomster kan allerede købes, men tåler kun lidt frost. Hvis man vil have et par krukker med blomster, er det bedst at grave et par blokke vintergækker op eller købe et par potter minipåskeliljer, som kun står i knop. De skal helst købes ude fra kulden og ikke have stået inde i en varm butik.

Rive blade sammen

Græsplænen har det ikke alt for godt, og hvis der ligger ansamlinger af smattede blade, når sneen er smeltet, så er det en god ide forsigtigt med løvriven at fjerne dem. Men vær nænsom – der er flere uger til græsset begynder at vokse. Det er ekstra hårdt for græsplænen, hvis man færdes på den, når den er ved at tø op og er helt smattet i overfladen og frossen nedad.

Den kolde vinter har betydet, at de visne blade ikke er blevet nedbrudt så meget som i en mild vinter. Hvis der ligger blade fra æble- og pæretræer, som sidste år var angrebet af skurv. så er det en god ide at rive dem sammen og begrave dem i kompostbunken, da smitten ellers kan spredes fra de gamle blade på jorden og til årets nye blade. Hvis der har været rustangreb på brombærbladene sidste sommer, gælder samme procedure for at begrænse smitten i år.

Runkne æbler kan fint bruges

Kulden har haft en god funktion – den har givet en god holdbarhed for æblerne her i vinter. Men nu begynder der at komme rådangreb, så derfor er det ekstra vigtigt at sortere med jævne mellemrum. Selv om de er lidt runkne, giver de stadig en god æblekage. Og halve æbler kogt i sukkerlage med citron og stjerneanis og serveret med cremesovs smager så godt, at ingen drømmer om, at det er æbler som ikke længere har udseendet med sig.

Beskæring af brombær og efterårshindbær

På det her tidspunkt er man normalt i gang med at beskære efterårshindbær og brombær og binde rankerne fast eller sno dem omkring tråde på et espalier. Og det er faktisk en af de ting i haven, som man godt kan udføre, selv om der stadig er nattefrost. Der er to slags hindbær – de sommerbærende og de efterårsbærende:

De sommerbærende hindbærsorter sætter nye skud fra basis i foråret, og disse skud vokser i løbet af sommeren op til 1,5–2 meters højde. Næste år sætter disse skud sidegrene med bær. Og efter høst fjernes disse afbårne grene, mens de nye får lov til at stå. Hvis man ikke har fået fjernet de gamle grene i eftersommeren, så gøres det nu. Hvis de skud, som skal give bær i år, er meget høje, bør de enten bindes op til et stativ eller de kan kortes af i 1,5 meters højde.

De efterårsbærende hindbærsorter sætter bær på et forskelligt tidspunkt, alt efter beskæringstidspunkt. Hvis man vil have flest mulige hindbær i efteråret, skal de skæres helt ned til jorden i marts, inden de begynder at vokse. De nye skud sætter bær fra august og frem til frosten ødelægger dem. Man kan også vælge at lade nogle 2. års skud stå. De vil give hindbær samtidig med de sommerbærende i juli, mens de nye skud fra foråret giver bær i efteråret.

Brombær sætter som sommerbærende hindbær først bær på andet års grene. De brombærranker, som gav bær sidste år fjernes helt nede ved jorden i marts. I år er en del af de afbårne ranker helt visne efter den hårde vinter. Rankerne, som voksede op sidste sommer, giver bær i år.

Det kan også være en god ide at efterse evt. espalier og opbindingsystemer til brombær og hindbær for at være sikker på, at det holder denne sæson også.

Ny bog om børn i haven

Har du svært ved at motivere dine børn til at vælge haveliv fremfor TV og internet, så er det måske fordi du skal finde den rigtige udfordring til dem. Der er kommet en ny bog med masser af ideer til at få børnene med ud i haven. Det er lige fra at bygge pilehytte, dyrke blomster og grønsager til at lave alfehave, tavlemur, vandhave og bilbane. For nu bare at nævne nogle få eksempler. Ved hver aktivitet er der angivet, hvor gamle børnene skal være for at det er en god ide. Måske skal man bare efterlade den på bordet og se om de ikke selv finder noget, som de får lyst til. Lidt hjælp fra forældrene kan jo normalt kompensere for lidt manglende alder. Med børnene i haven er bogens titel, og den er skrevet af Kim Wilde, som nutidens forældre kender fra en helt anden vinkel. Hun hittede i 80’erne med »Kids in America«, men er siden blevet hortonom og havebrugsjournalist.