Havenyt uge 11, 2006

Heldigvis er der nu små grønne kimplanter af tomater, chili, peber, bladselleri, løg osv. på vej op i såbakkerne, og de tidligst sående ting som f.eks. chili har allerede flere rigtige blade. Det giver en næsten ustyrlig lyst til at så endnu flere ting. Så det er lige nu man skal forsøge at huske på, at der er lang tid, til det kan plantes ud, og måske bliver april også for kold til at sætte planterne ud i drivhuset døgnet rundt. Så inden man sår alt for meget, er det en god ide at tage bestik af hyldemetrene i vindueskarmene.

Udenfor kan man mærke solen varme, især hvis man finder et sted med læ, lyset er vendt tilbage, og dagene bliver hurtigt længere. Når solen skinner får man en næsten utæmmelig lyst til at gå i haven. Det er næsten ikke til at vente på, at jorden bliver god og varm til at så i. Der skal virkelig tålmod til her midt i marts – jorden er stadig frossen og nogle steder dækket af sne, og måske skal vi have mere.

Efterhånden som sneen smelter, ser haven noget trist og medtaget ud. Den var faktisk mere grøn både i januar og februar. Hvis man ser på buskenes knopper, vil man dog opdage, at enkelte ikke kan holde sig på måtten længere: Forsythiaens knopper viser grønne spidser selv i sne og hård nattefrost. Og nedenunder buskene er der gule tæpper af erantis, hvis de i årevis har fået lov til at så sig selv. I gamle haver står der ofte kæmpeblokke med vintergækker, som næsten tigger om at blive delt og måske givet videre til nye haver. Husk også at det er tid at sende gækkebreve – og med frost og kulde udenfor er der måske tid til at klippe fine, sirlige gækkebreve.

Den triste køkkenhave ovenpå vinteren

Køkkenhaven ser mere trist ud en prydhaven, hvor der trods alt er vintergækker og erantis til at lyse op. Toppen af de hvidløg og efterårssatte kepaløg, som var kommet op, har taget lidt skade af frosten, men kommer forhåbentlig i gang. Persille er der stort set ikke mere af, men der er snart nye små blade på vej. Timian har også taget skade – den er helt mørk rødlig af kulde, men det er meget forskelligt fra have til have, om der stadig kan plukkes lidt. Salvien er også blevet lidt lilla af kulden, men der kan stadig hentes lidt blade til madlavningen.

Porrerne har det ikke udpræget godt efter så megen frost, men der kan stadig hentes et bundt til suppen, hvis man er barsk og bare vælger at skære skaftet over i jordhøjde. Vinterrosenkålene ser heller ikke alt for kvikke ud mere, selv om de står næsten pakket ind i visne hængende blade som var det en slåomfrakke. Det er helt tydeligt, at planterne prioriteter at lade bladene visne, så de små grønne kålhoveder kan forblive i bedst mulig form.

Når man kommer ind fra en tur i køkkenhaven, hvor man lige har fået en dosis forårslys og skimtet den brune muld, så er man lige i humør til at tænke frem og få bestilt alle de sidste frø, så man er klar, når forårsarbejdet snart går i gang.

Spireenergien varierer

Det er dejligt livsbekræftende at se de mange kimplanter dukke op af jorden i potter og bakker inde. Nogle frø kommer hurtigt op, mens andre er mere træge til at spire, selv om det er samme art. Det hænger sammen med det enkelte frøs spireenergi. Jo ældre frøene er, jo længere tid kan de være om at spire, og jo mere uensartet spirer de. Hvis chilifrø er friske, kan de små kimplanter dukke frem af såjorden allerede på 3. dagen, mens andre med mindre spireenergi først dukker op efter 10–14 dage. Derfor oplever man ofte, at hjemmehøstet frø fra sidste år spirer rigtigt godt.

Solen skal varme jorden op

Solen skal varme den kolde jord op, førend vi kan begynde at så og sætte løg og kartofler. Stykket til tidlige kartofler er det en god ide at dække med klart plastik, så solen hurtigt kan varme jorden op. Det skulle egentlig have været lagt på allerede 1. marts, men det er nok de færreste steder, at det har kunnet lade sig gøre, og ville også have været uden virkning foreløbig. Den væsentligste årsag til at jorden under plast bliver hurtig varm er, at vandet ikke kan fordampe, men fortættes på undersiden af plastfolien. Derved bliver der ikke brugt energi, som ved bar jord, hvor vandet fordamper.

Hvis man har haft et lunende vinterdække på køkkenhavens bede, så skal man være parat til at fjerne næsten det hele, så solen kan komme til at varme jorden op. Men vent til det virkelig bliver forår – llige foreløbig ser det ud til at nattefrosten fortsætter. Når man fjerner jorddækket, er det altid en god ide at lade et helt tyndt lag ligge, som kan beskytte jordstrukturen mod tilslemning fra kraftig regn de næste uger, indtil vi skal i jorden.

Formering af vin og figen

Normalt tager man stiklinger af vin og figen først i marts måned. Men så lang tid vi har så hård frost, kan vi ikke stikke dem selv inde i drivhuset. Så vi må vente på tøvejr, men vær parat, for foråret kommer nok til nærmest at eksplodere i aktivitet, når først det kommer.

Man skal bruge den nederste del af en vinranke og lave stiklinger med 3–5 knopper. De stikkes enten inde i drivhuset i potter eller direkte på friland i løs jord. På friland stikkes de gennem et lag sort plastik, så kun den øverste knop er synlig. Knopperne under jorden blændes, så det kun er den øverste knop, der kan bryde. Stiklinger af figen skal stikkes i potter eller kasser inde i drivhuset for at lykkes.

Mange steder er der måske frostskader på figen, og de døde grene skal da klippes af, når vinteren med sikkerhed er forbi. Figen tager i øvrigt ikke skade af med års mellemrum at blive klippet lidt ind, da grenene ellers bliver meget lange. Det betyder selvfølgelig, at der ikke kan høstes så mange figener, da de ansættes yderst på skuddene. Til gengæld får man mere forgrening og dermed flere figner de kommende år – hvis de altså ikke fryser tilbage. Og stikkemateriale oveni, som kan blive til mange små nye figentræer, der kan foræres væk til nye hjem, når der ikke er plads til flere i egen have.