Havenyt uge 10, 2006

Som haveejere sættes vores tålmodighed på en hård prøve lige nu, hvor forårssol og høj blå himmel nogle dage virkelig giver os lyst til at gå i haven. Men et snedække og en vedholdende hård nattefrost sørger for, at jorden stadig er frossen. Og med meget lave nattemperaturer, er det vigtigt at holde øje med, at kartofler, rodfrugter, æbler m.m. ikke fryser.

Selvom vi er ved at være trætte af vinteren, så er det nu stadig et flot syn, når solen skinner, og sneen har lagt sig på træer og buske. Og så er der jo børnene, som uanset hvor lang vinteren er, ikke bliver trætte af kælketure, snemænd og snebolde.

Vi kan også glæde os over, at der er planter, som ikke lader sig holde tilbage af frost og sne. Vintergækker og erantis er sprunget ud, og de står i sneskorpen og tør op i solen og lever fuldt og helt op til betegnelsen forårsbebuder. Heller ikke troldnød og pil lader sig kue – troldnøden blomstrer med sine nytårsagtige gule eller rødlige blomster, og nogle pilearter har allerede bløde, dunede »gæslinger«.

Nattefrost og forårssol – en farlig cocktail

Forårssol og frost er virkelig en stærk cocktail for havens mere sarte planter med grønne blade. Ikke mindst hvis det kombineres med frost og vind. Lige nu er havens planter dog mere eller mindre dækket af sne, men vær opmærksom på, at mange af de mere sarte planter i haven behøver skygge for ikke at tage skade af skiftet mellem nattefrost og forårssol. Dæk dem f.eks. med grangrene.

Det gælder f.eks. havetimian, Thymus vulgaris, der kommer fra Sydeuropa og klarer de fleste steder den danske vinter. Hvis den udsættes for skiftevis nattefrost og stærk sol om dagen, kan den miste sin grågrønne farve og blive rødlig på både stængler og blade. Normalt klarer den det dog udmærket, men på udsatte steder er det en god ide at dække den mod forårssolen og desuden tage en flot plante ind i drivhuset i efteråret til at bruge til stiklingeformering af nye planter, hvis planterne på friland går til i løbet af vinteren.

Husk at vande planterne i drivhuset

Efterhånden som solen får mere magt, skal man huske at vande de planter, som står inde i drivhuset. Det er dog stadig vigtigt, at de ikke vandes for meget.

Hvis man har drivhuset fyldt med planter, er man nødt til at vente med at vaske det af, til vi får perioder uden nattefrost. Det haster jo heller ikke, da der ikke skal sås herinde, førend vi slipper for nattefrosten og får noget højere dagtemperaturer.

Hvis man ikke har fået ryddet drivhuset for gamle planterester fra sidste år, er det en god ide at få ryddet det snarest, da der kan være skadedyr og smitstof fra plantesygdomme i de gamle planter. Og på en dejlig solskinsdag, kan man sagtens holde varmen inde i drivhuset til en gang oprydning.

Vask såpotter og såbakker

Mens vi venter på foråret er et en god ide at få styr på potter og bakker til at så og plante i. Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder såpotter og bakker.

Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem. Tomat og peber, hvor planterne allerede fra start er ret store, kan man også så direkte i såkaldte rodtræningspotter, hvor der er et ret stort jordvolumen i forhold til, hvor meget plads, der skal bruges i vindueskarmen.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i plastposer under spiringen. Det er en fordel at bruge hvide plastposer, da der ikke bliver for varmt herinde for de små kimplanter, hvis de står så solen kan skinne på dem. Det er dog bedst ikke at stille potter til spiring i solen, men et sted med en mere jævn temperatur.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastbakker kan bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Check beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde »glemmer« man tit i efteråret.

Så inde i vindueskarmen i marts

Om 1–2 uger kan vi begynde at så i kasser i drivhuset – det plejer vi i hvert fald at kunne de fleste år. I år er det endda så koldt, at man ikke kan tyvstarte i drivhuset med såkasser med undervarme, medmindre man har et isoleret og frostfrit drivhus. Så indtil videre må vi nøjes med at så i potter og kasser i husets vindueskarme. Og her kan man lige bestemt få sat lidt hurtigere gang i en række sommerblomster, som ved tidlig såning kan nå at blive til store planter, inden de kan plantes ud fra midt i maj.

Hvis man f.eks. tidligt vil have blomster på sine lathyrus, skal de sås her midt i marts i potter i drivhuset eller evt. inde i vindueskarmen. Frø af lathyrus er hårde og ret store, og kan derfor have svært ved at suge fugtighed nok. Det er derfor en god ide at lægge frøene i lunkent vand i 12–24 timer inden såning. Man kan også med fordel slibe frøene lidt med groft sandpapir. Lathyrus fås både i rene farver og i poser med blandede farver. Der findes gamle sorter med en mere udpræget duft. De har ofte mindre blomster. Der kan også fås lave lathyrussorter.

Man kan få ekstra tidlige grønsager ved at så et par potter med tidlig salat, sommerporrer og spidskål. Hvis man vil så sine løg og plante dem ud sidst i april, er det ved at være sidste udkald, hvis de skal kunne nå at udvikles til store flottte løg. Ved at så kan man prøve nogle mere sjældne sorter som f.eks. sommerløget ‘Vernina di Firenze’ (også kendt som ‘Long Red Florence’), som er et såkaldt torpedoløg med rosa ydre og et lysere indre.

Vinterfodring af fugle

Det er vigtigt at huske fuglene, når sneen dækker det hele. De kan ikke komme ned i jorden og finde den føde, de plejer at leve af. I kulde er det vigtigt med fedtholdige frø eller direkte fedtkugler. Hvis man har flere æbler, er det en god ide at sortere lidt fra til fuglene. Vi er nu ved at være så langt henne på foråret, at æblernes bedste tid er ved at være ovre, og der begynder at komme rådne æbler i kasserne. Og så kan man jo lige så godt dele lidt med fuglene.

Selv om der i øjeblikket er megen focus på fugleinfluenza, så skal hysteriet jo ikke resultere i, at de vilde fugle sulter ihjel her i sne og kulde, så det er vigtigt, at man fortsætter med at fodre som hidtil.

Hobbyhøns og fugleinfluenza

Hobbyfjerkræ skal nu holdes i hus eller i netoverdækkede hønsegårde og foder og vand skal stå under tag. Da der stadig ikke er givet en faglig begrundelse for at spære vore fri havehøns inde, kan vi ikke engang sige, at det er på grund af risiko for fugleinfluenza. Det nærmeste vi kan komme begrundelsen herfor, er indtil videre, at det er en politisk beslutning efter pres fra Fjerkræbranchen. Myndighederne kender ikke engang smittevejene for fugleinfluenzaen. Det seneste gæt, fremført i Politiken i fredags, er kinesisk fiskefoder forurenet med hønsemøg.

Du kan følge en mere nuanceret debat om emnet end den, du finder i dagspressen, hvis du går ind på Landsforeningen Praktisk Økologis netsted og følger debatten Hobbyhøns skal nu holdes inde.

Fuglekasser skal rengøres

Fuglene er begyndt at udse sig, hvilke kasser, de skal bruge her i foråret, så det er på høje tid at få fjernet alt det gamle redemateriale. Hvis vi ikke fjerner det gamle redemateriale, så er der stor risiko for at de små unger skal døje med utøj. Det er kun stærene, som selv muger tilstrækkeligt ud, inden de kommer nyt redemateriale ind. Kontroller også at kassen sidder forsvarligt fast, så den ikke falder ned med æg eller unger i.

I enhver have er der plads til 2–3 fuglekasser til musvitter og blåmejser, men de skal sættes op med god afstand. Og det er en rigtig god i de at sætte fuglekasser op. Et blåmejsepar fodrer et kuld unger med ca. 15.000 stk larver, så det er noget, der kan mærkes på skadedyrsbestanden i en have. Stære er derimod sociale og har ikke noget imod nabostærekasser helt tæt på. Men det er ved at være sidste chance for at nå at sætte et par ekstra fuglekasser op.