Havenyt uge 9, 2005

Det er stadig vinter derude temperaturmæssigt, selv om vi nu er i marts. Det har den sidste måned føltes som en meget kold februar, men heldigvis med tøet jord med jævne mellemrum, men på det sidste er der mange, som ikke kan få fat i en frisk forsyning af porrer, pastinakker, havrerod og jordskokker.

Men lyset og kalenderen går den rigtige vej, så pludselig står vi med forår. Derfor er det en god ide at gøre de ting, som vi plejer på den her tid, hvis det er muligt. Der skal bestilles og købes frø og de første læggekartofler, der skal købes såjord, potter og minidrivhuse

Det grønne drys savnes

Det ville også være rart med lidt frisk persille til et grønt drys, men det kræver også lunere vejr, inden den begynder at sætte nye blade. Lige nu kan man af krydderurter stort set kun hente timian og salvie derude. Vårsalaten og havesyren vokser heller ikke – syrens blade er helt rødlige og vokser nærmest nedad. Og purløgen er der kun lige nøjagtig skudspidserne at se af. Det eneste grønne drys, der kan hentes er nogle af de små, inderste blade i porretoppen, som kan klippes til grønt drys.

Det bedste man lige nu kan så til grønt drys nogle bakker karsefrø inde i vindueskarmen, så er der karse på en uge. Det er vigtigt, at man holder dem i sluttet luft, indtil bladene har vristet sig fri af frøene, da karse med brune frø ikke er så lækre. Skyl dem evt. af under vandhanen, når de har sluppet.

Man kan også tage en potte og plante en håndfuld løg eller hvidløg i og sætte dem til drivning i en lun vindueskarm – her vil man om et par uger kunne klippe masser af grøn løgtop. Når jorden igen tør op, kan man også grave en blok purløg op og sætte til drivning indenfor.

Tidlige kartofler under plast

Selv om vinteren endnu ikke har sluppet sit tag, så er det nu man skal gå i gang, hvis man vil have nye kartofler i haven til pinse og grundlovsdag. Der skal købes læggekartofler, de skal sættes til spiring og jorden skal dækkes med klar plast.

Hvis man vil have nogle rækker tidlige kartofler til grundlovsdag, så er der tre helt nødvendige forudsætninger for, at det lykkes:

• En meget tidlig kartoffelsort.
• Gode forspirede kartofler.
• Jord der er tilført godt omsat kompost/gødning og overdækket med klar plastik ca. 1. marts.

Når man vil dyrke tidlige kartofler er det vigtigt, at man køber en af de meget tidlig sorter, f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Hvis man har en bestemt tidlig sort, man plejer at sætte, så brug den. Ellers risikerer man, at familien overhovedet ikke synes, at det smager af nye kartofler. De kartofler, som først skal lægges midt i april, skal først lægges til spiring efter midten af marts.

Forspiring

De tidlige kartofler lægges til spiring i et rum med godt med lys – helst lagt i ét lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstighed, men de kan fint bruges alligevel. Det kan forebygges ved at spraye med vand. Lyset sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker. Temperaturen bestemmer hvor mange spirer, der kommer. Spires der ved 10–15°, kommer der mange spirer, spires der ved 6–8° kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2–3 spirer.

Hvis man har muligheder, f.eks i en udestue, kan man sætte nogle af kartoflerne i store urtepotter og så plante dem ud. Men det er vigtigt, at de står meget lyst, når planterne kommer op, og ikke alt for varmt, da de så bliver ranglede.

Dæk jorden med klar plastik 1. marts

Det er vigtigt, at jorden dækkes med plastik allerede omkring 1. marts, så den kan blive varmet til de tidlige kartofler. Dæk også selvom jorden er frossen. Det er vigtigt, at det er klar plast, så solen kan varme jorden op. Plasten forhindrer desuden, at vandet fordamper, og der bruges varme hertil.

Inden plasten lægges over, løsnes jorden med en gravegreb, og der tilføres en god omsat kompost. Men kun hvis jorden er god at arbejde i. Ellers venter man med dette til jorden er blevet varmere hen i marts. Har man ikke kompost, køber man en pose tørret husdyrgødning. Kartoflerne skal have de nødvendige næringstoffer for at kunne vokse.

Kartoflerne sættes, så snart jorden er 8°, og det ser ud til at vinteren er slut – som regel i sidste halvdel af marts.

Såpotter og såbakker

Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder såpotter og bakker. Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i plastposer under spiringen.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastbakker kan bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Det er en god ide, mens vi venter på foråret, at checke beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde »glemmer« man tit i efteråret.

Jord til såning og prikling

Hvis man er nybegynder ud i forkultivering af planter, så er det en god ide at starte med at så i en købt såjord og senere prikle i en købt priklejord. Den købte jord har den fordel, at den er ukrudtsfri. Er man ikke dus med kimbladene på ukrudt og kulturplanter, er det rart, at der kun dukker kimplanter op fra det, man sår. Pottejord bør aldrig bruges til at så og prikle i, da den har et alt for højt indhold af bl.a. kvælstof, som kan svide de nye rødder.

Har man derimod lidt mere erfaring, er der ikke noget i vejen for at blande både sin egen så- og priklejord, bare man husker, at såjord ikke må indeholde ret megen kvælstof, priklejorden skal have et lidt højere indhold, og kun pottejorden skal have et højt indhold af kvælstof.

Såning af drivhustomater

Vi er nu ved at være så langt henne i marts, at planter lige nøjagtig kan få lys nok i et sydvendt vindue, så de ikke bliver alt for lange og ranglede. Har man ikke sået chili, peber og selleri endnu, er det på høje tid.

I løbet af denne uge er det også en god ide at få købt de sorter af drivhustomater, man har lyst til at dyrke i år. Der er mange tomatsorter at vælge imellem. ‘Gemini’ F1 er en god gennemprøvet og velsmagende sort med ikke så store tomater. Overskudsplanter af denne kan trives på friland. Når man har muligheden for at dyrke sine egne tomater, er det en god ide også at dyrke de små søde cherrytomater, selv om de udbyttemæssigt giver lidt mindre. De aflange pastatomater er ikke så vandede og kan være ganske velegnede ikke kun til pastasovs, men også til at pynte smørrebrød med og i salatskålen. Endelig kan man også vælge sorter med andre farver end røde, f.eks. modne grønne tomater, eller gule.

Når man skal købe tomatsorter til drivhuset, er det en god ide at vælge frøposer, hvor der står drivhussort på. Det er vigtigt, at man får »snoretomater«, som fortsætter med at vokse opad hele sæsonen og derved udnytter drivhusets højde. Det er spild af plads at plante busktomater i et drivhus. Drivhussorter har desuden den egenskab, at de bliver ved med at sætte blomster hele sæsonen i modsætning til determinate sorter, hvor sorten blomstrer en kort periode og derpå bruger al sin kraft på at udvikle tomaterne. En sådan type er velegnet til friland.

Tomater til friland skal ikke sås før sidst i marts eller først i april – de kan jo først plantes ud sidst i maj eller først i juni.