Havenyt uge 7, 2005

Vinteren strenges for alvor, og de fleste har nok mest lyst til at kravle indendørs til en varm kakkelovn med en bog, når der først loves frost om natten ned til minus 15° C – eller måske lokalt endnu koldere.

Men det er jo også flot derude i det hvide landskab, så selv om det bliver koldt, skal det nydes, specielt hvis solen kommer frem. Nogle haveejere har måske lidt svært ved at nyde sneen, hvis kombinationen af sne og is har kostet flækkede grene eller måske endda stammer på nogle af havens træer og buske.

Det er altid en god ide i snevejr at holde øje med om buske og træer overbelastes af vægten fra sne og is. Man skal dog være forsigtig, når man fjerner is og sne, da man let kan beskadige kviste og store stedsegrønne stivfrosne blade.

Check at vinterforrådet ikke ødelægges af frost

Men inden man går i gang med at nyde den hvide sne, skal der lige laves et check på opbevaringsforholdene for kartofler, æbler, løg, kål osv. For med så lave nattemperaturer, skal der tages ekstra forholdsregler.

Der hvor der ved normale vintertemperaturer er frostfrit, kan kulden godt risikere at kravle ind. Heldigvis er der udsigt til at vi igen sidst på ugen får tøvejr, så et godt lag dække kan isolere så meget, at varmen fra jorden måske kan holde temperaturen oppe, så æbler ikke tager skade i et uopvarmet udhus eller garage. Støder udhuset op til selve huset, så sæt æbler m.m. ind mod den lune mur. Æbler tåler ned til minus 4–5° C uden at tage skade. Det er en god ide at stille en spand vand, så kan man holde øje med, hvornår det begynder at blive frostvejr i udhuset.

Kartofler skal helst opbevares ved min. 5° C for ikke at komme til at smage søde, så her slipper man nok ikke for at flytte dem ind i et frostfrit rum. Hvis man ikke har et uopvarmet rum, der er frostfrit, så vælg det rum med mindst varme. Og flyt dem under alle omstændigheder ud i kolde omgivelser igen, så snart det er muligt.

Andre rodfrugter, der ikke tåler frost og er taget op, skal bare opbevares frostfrit. Kniber det, kan man sidst på aftenen lægge et par dunke med varmt vand ind under det isolerende dække. Hvid- og rødkål tåler heller ikke frost.

Tænk også på, om der er pottekulturer, der skal flyttes til lunere opbevaring end f.eks. i drivhuset. Har man ikke mulighed herfor, så dæk med flere lag fiberdug og evt. bobleplast. Planternes rødder skal være gravet ned i jorden, så de er bedst mulig beskyttet. Men det redder ikke de planter, som slet ikke tåler frost.

Parat i starthullerne

Men kulden til trods er de mest ivrige plantedyrkere nok alligevel begyndt at spekulere både i såjord og køb af frø. Det er heller ikke for tidligt at så chili, løg og måske de første drivhustomater og en lang række af de sommerblomster, som har lang udviklingstid, hvis man vil have mest mulig ud af sæsonen. Men det kræver både plantelys frem til midten af marts og desuden masser af plads i vindueskarm eller en lun havestue eller lignende, når planterne allerede i april når en god størrelse og ikke længere kan nøjes med et par vindueskarme.

Hvis man skal være danmarksmester i tidlige kartofler på friland – eller bare vil dupere naboen, er det heller ikke for tidligt at komme op af starthullerne og få sat kartofler til spiring.

Kartofler til forspiring

Der er efterhånden mange haveejere, der forsøger sig med at dyrke meget tidlige kartofler. Nogle sætter i potter indenfor og planter ud i drivhuset, mens andre satser på metoden med at varme jorden op med plast fra først i marts. Uanset metoden, så er det nu, skal man have fat i læggekartofler af en tidlig sort som f.eks. Hamlet, Hela, Revelino, Marabel eller Primula. Det er ikke altid lige let at få fat i læggekartofler førend i marts, så ofte er det lettest at gemme egne læggekartofler til den tidlige sætning.

Jordskokker

Husker du ved udsigt til frost at grave en portion jordskokker op, så forsyningen af denne fantastiske afgrøde ikke svigter. Jordskokkerne holder sig nemlig nedst ude i havens kolde jord, og de er i topkvalitet selv her i februar. Det er jordskokker. Det er næsten det rene guld, man graver op, når man tænker på kiloprisen i supermarkedet, og der har de ofte for længst mistet spændstigheden.

Nyopgravede er jordskokker knasende sprøde, og brugt rå i en salat har de en dejlig nøddesmag. Hvis man har mange, så er en jordskoksuppe eller ovnbagte jordskokker to rigtig gode retter, og der findes masser af opskrifter på nettet, bare man søger på jordskokker. Jordskokker, som er tilberedt, smager ikke af så meget i sig selv, så det er vigigt at kombinere dem med andre grønsager eller krydderurter til at give retten smag.

Jordskokker skal man helst grave systematisk og effektivt op, da de sætter en ny plante for hver eneste lille skok, man glemmer i jorden. Det gør selvfølgelig ikke så meget, hvis man har et stykke jord, hvor der permanent står jordskokker, men hvis man vil dyrke dem ved at sætte pæne store knolde hvert år i lige rækker et nyt sted i haven, så skal det gamle dyrkningssted ryddes op effektivt.

Hvis jorden er til det, så kan man faktiske godt allerede nu sætte jordskokker. Brug pæne store jordskokker med så få »buler« som muligt som læggemateriale. Så er afkommet måske også uden så mange udvoksninger og til at skrælle nogenlunde let.