Havenyt uge 6, 2005

Nu mærker man for alvor, at lyset er vendt – det er dejligt, at man igen kan nå en tur i haven sidst på eftermiddagen. Men som i Brorson’s salme: dagene længes og vinteren strenges. Og det har både mennesker, dyr og planter mærket på det sidste. Frost, blæst og sol har gjort det isnende koldt. og ikke mindst planterne har det hårdt, når de solen tør dem op i løbet af dagen, og de derefter fryser igen til natten. Sarte planter bør man dække med grangrene.

Forårsblomsterne klarer det fint. Erantis står næsten helt gennemsigtige og stivfrosne om morgenen for om eftermiddagen et stå i solen og gløde med gule blomster.

Drivhuset gør en forskel

Hvis man har et drivhus, så kan man allerede nu på solskinsdage mærke forskellen. Man kan ligefrem gå derind og varme sig.

Hvis man har overvintrende planter under fiberdug, kan man lette lidt på dækket og se, at planterne klarer sig. Fiberdækket beskytter både mod frost og skåner planterne mod den stærke solopvarmning om dagen. Det er vigtigt at holde øje med, om der skal vandes lidt. Joden skal kun holdes let fugtig i vintermånederne.

Kasser med overvintrende småplanter af salat, spinat, sennep og rucola klarer sig fint og vokser meget langsomt selv i vinterperioden. Også efterårssatte hvidløg og kepaløg i kasser er i vækst og betydeligt længere fremme end på friland. Kasser med spiseløg i drivhuset kan flyttes ud, når man skal bruge pladsen til forkultivering omkring 1. april. Drivhusopholdet giver et forspring, så man vil kunne høste årets første løg allerede i maj.

Lysten til at så

Med det tiltagende lys kommer forårsfornemmelserne og ikke mindst lysten til at putte frø i jorden.

Hvis man ikke etablerer ekstra lys til de små planter i februar, så er det for tidligt at så inde i vindueskarmen. Men det er svært at lade være. Og hvorfor skulle man ikke unde sig selv den fornøjelse, det er at så et par potter og se de små spirer komme op? Man kan jo bare så flere planter først i marts, når der er lys nok til at så i vindueskarm.

Hvis man er tilfreds med at se karse spire, så giver det også grønt drys til maden. Ellers kan det anbefales at så peberfrugt og chili, da de er meget længe om at vokse til, og de kan trives inde, selv som store planter i foråret. Nogle chilisorters udviklingstid er så lang, at det kan være nødvendigt at så dem nu, hvis man skal få en god høst. Det er også tid for såning af rosmarin og jordbær.

Efter såning holdes såbakker og potter tildækket med plastfolie eller med et medfølgende plastlåg til såkasserne. Det såede anbringes et lyst sted uden direkte sol, indtil kimplanterne er kommet godt op, og ved en temperatur så tæt på den optimale spiringstemperatur som muligt.

Sommerblomster der kræver lang forkultivering

Der er også en række blomsterarter, som skal sås nu, da de har så lang en spire- eller udviklingstid, at man ellers ikke får fuldt udbytte af dem. Det gælder petunia, pelargonier, flittiglise og verbena. Verbena bonariensis kan være vanskelig at få til at spire. For at bringe den ud af spiredvalen, kan det være nødvendigt, nogle dage efter såning, at anbringe de såede frø en måneds tid ved 5° C – dvs. i køleskabet. Der er flere andre arter, som er det man kalder kuldekimer, som har brug for samme behandling, og for disse arters vedkommende er det vigtigt at få sået i tide.

Hvis man kun skal bruge nogle få planter af hver art, er det næsten lige så billigt at købe planterne i maj i det lokale havecenter eller som postordre. Men her er der ikke helt de samme muligheder for at vælge sorter som fra frø.

En ny mulighed i år er at bestille sommerblomster af mange flotte og spændedende arter og sorter til levering først i april, maj eller juni. De leveres som 7 ugers planter, der er knebet to gange, så det er fine buskede planter i 40 mm potter klar til ompotning og videre forkultivering eller direkte udplantning, alt efter leveringstidspunkt. Det er internetfirmaet www.rybegarden.dk der giver danske haveejere denne nye mulighed, men de leveres kun efter forudgående bestilling min 7 uger før levering. Så det kræver planlægning.

Plantelys til småplanter

Hvis man for alvor satser på at så frø nu, bør man overveje at købe et par lysstofrør, så man kan supplere med lys, både i intensitet og antal timer. Planterne kan ikke bruge vores almindelige lys – det skal være såkaldt plantelys, så det er specielle lysstofrør, man skal købe. Følg med i debatten Tilskudslys til småplanterne på forum.

Såjord

Såjord skal være forholdsvis næringsfattig, da et for højt næringsindhold kan virke spirehæmmende og svide rødderne på kimplanter og småplanter, som slet ikke har brug for ret mange plantenæringstoffer de første uger. Det er derfor vigtigt at så i såjord og ikke i plantejord.

Såjord kan man købe, og den har helt klart den fordel, at den er ukrudtsfri. Man kan også blande sin egne såjord – hvis det er store frø, man sår, kan man jo bare luge.

Bakker og potter til såning

Små fine frø bredsår man i såbakker eller potter og prikler dem ud i potter, når planterne har første hold rigtige blade, evt. senere. Lidt større og store frø kan man også så i såbakker eller direkte i små potter. I potter sår man 2–3 frø i hver og fjerner de svageste planter. Man kan evt. bruge såkaldte speedlingbakker med ret små rum til at så i. De bruges i erhvervet, hvor man har faste rutiner med vanding. Da rumfanget er meget lille til hver plante, skal man virkelig være på tæerne med vandkanden, når planterne bliver større og forårssolen varmer vindueskarmen op.

Det er mere sikkert at vælge småpotter med et lidt større rumfang til prikling og såning af større frø. En god type er rodudviklerpotter – de kaldes i engelske bøger for roottrainers – de kan åbnes helt, når planten skal ud af potten igen, så rødderne er helt intakte.

Hvidløg er på vej op

Hvidløgene danner i løbet af efteråret og den tidlige vinter rødder. I løbet af vinteren dannes feddene, og hvidløget forbereder sig på forårets vækst. I år har det været så lunt i første halvdel af vinteren, at de allerede er kommet op, selv om de er blevet sat sent i efteråret. Væksten tager for alvor fart, så snart temperaturen kommer over 5° C, og de skyder op.

Hvis man ikke har fået sat sine hvidløg i efteråret, kan man nå at sætte dem i løbet af de næste tre uger, hvis jorden på et tidspunkt er så tilpas, at man kan bearbejde den. Jo før man sætter dem, jo større når de at blive. Sættes de meget senere end en uge ind i marts, bliver løgene væsentlig mindre.