Havenyt uge 48, 2005

Samtidig med at vi går ind i vintermånederne, har vi fået vi en forsmag på vinteren med med masser af nattefrost og nogle steder også lidt sne, som giver et fint snelandskab. Det har sat en stopper for de sidste sommerlige ting, og efterhånden er der også kun ganske få blade på nogle enkelte træer. Vi er i vinterens vold.

Selv om haver og landskab ser lidt åbne ud, er det faktisk også smukt igen at kunne nyde træernes stammer og grenskelet. Vel at mærke, hvis man ikke har beskåret træerne og ødelagt deres naturlige vækst. Ikke mindst gamle høje frugttræer er smukke i modsætning til de stærkt beskårne, hvor frugtudbytte har første prioritet.

Tilbage står alle de stedsegrønne og skaber små oaser med læ og vinterlig hygge og minder os om, at julen er lige om hjørnet – vi har allerede tændt det første lys i adventskransen. Det er også nu, at de sidste sommerblomster skal fjernes, og der i stedet for skal pyntes op med stedsegrønt i krukker og baljer ved husets dør. Og der skal lægges gran og kranse på familiens gravsted, hvis man har et sådant.

Stedsegrønt i haven

Om sommeren kan man godt synes, at de stedsegrønne træer og buske er lidt kedelige, og man glemmer tit, at vi i Danmark har fem lange måneder, hvor de løvfældende træer og buske står med bare grene. De stedsegrønne hække, buske og træer giver vinterhaven struktur og læ for folk, fæ og fugle. Og de kan lukke af for en måske mindre pæn udsigt til nabohaver og hindre indsigt fra gader, veje og offentlige stier. Og især fuglene har brug for overnatningssteder og steder, hvor der er læ for vind og vejr i vinterhalvåret.

Haven bliver lidt mere hyggelig og indbydende i vinterhalvåret med et stedsegrønt indslag, og det behøver ikke kun at være nåletræer. Der er også buske med vinter- eller stedsegrønne blade, f.eks. laurbærkirsebær, kristtorn, vedbend, mahonie og buksbom.

Pyntegrønt fra egen have

Hvis man i haven har stedsegrønne træer og buske, som er så store, at man nænner at klippe af dem, så har man mulighed for hente pyntegrønt fra egen have og at lave lidt anderledes dekorationer. Man kan også i løbet af december lave en ny frisk flot adventsdekoration med friskklippet grønt, når den gamle begynder at se lidt kedelig ud. Det gran og pyntegrønt, man køber, er ofte klippet uger i forvejen, mens det nyklippede fra haven er både helt frisk og dufter af mere.

Hvis man har et bredt udvalg af forskellige slags stedsegrønt, kan man lave nogle virkelig flotte dekorationer, og samtidig er der mange penge at spare på pyntegrønt. Almindelig normannsgran og andre ædelgran er dog så billige at købe, at at man ikke skal bruge plads i en villahave på grantræer for at kunne binde f.eks. en adventskrans. Det er mere lønsomt at plante kristtorn, ene, ædelcypres, taks, buksbom og arboreaformer af vedbend (ikke klatende buske), da det er disse arter, som er dekorative og samtidig meget dyre at købe op mod jul. Den eneste grund til at have f.eks. en normannsgran til at klippe af er, at man efter behov let kan hente et par nye grene.

Bind kranse til gravstedet

Det er tid til at pynte op på familiens gravsted, hvis man har et sådant at tage vare på. Selvfølgelig kan man købe en færdig krans til gravstedet, men man kan også se sig om i haven og ved hjælp af fantasien skabe nogle meget flotte kranse, som ikke ligner alle dem, man kan købe for en halvtredser i supermarkedet. Man kan købe halmkranse for det halve, og de kan bruges i flere år til at binde nye kranse på, hvis man napper bindetråden over og hiver gran m.m. af til foråret. Og der er masser af ting at finde i haverne: Bær, stedsegrønne blade, mos, lav, smukke grene og kogler. Det kræver selvfølgelig, at man har plantet mange forskellige slags buske i haven.

De smukke snebær

Om sommeren er en snebærhæk ikke ligefrem en drømmehæk. Den sætter masser af irriterende rodskud og skal klippes flere gange i løbet af sommeren. Men her i november er det helt tilgivet, for da er den ganske flot, fyldt med hvide bær på lange tynde grene. Et par grene i en vase sammen med et par stedsegrønne grene ser flot ud nogle dage, indtil de flotte hvide bær begynder at blive mindre pæne at se på. Men så kan man jo hente et par nye.

Jul på dåse er ikke den rene leg

Hvis man holder sig mest muligt til naturens materialer i dekorationer til huset, så er man på den miljøvenlige gren. Bevæger man sig over til sne, glimmer, guld og sølv på sprayflaske, så viser en screening, som Informationscenteret for Miljø og Sundhed har foretaget at de populære juleeffekter blandt andet indeholder opløsningsmidler, der kan være problematiske for sundheden, og drivmidler, der kan give problemer i miljøet. Det er måske en god ide at læse mere herom i artiklen Test af julespray, inden man går i gang indendøre og sammen med børn.

Lav, mos og svampe

Hvis man har gamle træstammer eller træstubbe, dukker der her i det fugtige efterår masser af for svampe, lav og mosser op på disse steder. Og det er netop nu, at man kan nyde disse ude i haven. Men man skal have øje for dem, for nogle af dem er meget små. De er allerflottest i regnvejr og med rim på. Det giver lyst til at lade flere gamle træer ligge og formulde rundt om i haven over de næste årtier i stedet for bare at save det hele til brænde.

Drivning af hyacinther og tarzetter

Hvis man synes at det er lidt for tidligt at starte julen, så kan man i stedet for drive løgblomster frem. Man kan købe potter med hyacinther og juletarzettet i knop, som springer ud på få dage, men man kan også selv sætte forårsløg til drivning. Det er også en gammel smuk tradition at sætte hyacinter til drivning på hyacintglas.

Netop nu er der mulighed for at købe billige forårsløg, da løgene for længst burde have været lagt ude i blomsterbedene. Hvis man ikke vil drive dem, kan man i stedet for plante dem i krukker i drivhuset, hvor de stadig vil kunne nå at danne et godt rodnet og komme med tidligere blomstring end ude i haven.

Jordskokker

Jordskokkerne er nu visnet i toppen, og man kan begynde at bruge af de mange lækre knolde. Jordskok er en glimrende grønsag – eneste minus er at den er lidt besværlig af skrælle på grund af den uregelmæssige form. Den kan stå i jorden hele vinteren, og man kan hente den ad libitum.

Den giver i øvrigt et højere udbytte end kartofler målt i kg. Der er dog mange forskellige kloner og sorter af jordskok, og ikke alle giver et lige højt udbytte. Størst udbytte giver de tidlige sorter, som også når at blomstre i efteråret. Men det vigtigste – set ud fra køkkenvinduet – er at de er rimeligt glatte uden alt for mange indskæringer, hvor man ikke kan komme til at rense for jord og evt. skrælle. Det er derfor en god ide at udvælge læggeknolde fra de planter, som giver de mest reelle knolde.

Jordskok hentet direkte ude i haven er meget sprød og smager lidt af friske nødder. De fleste kan finde ud af at snitte den fint i vintersalatskålen, men har man mange, vil man også gerne bruge den i varm mad. De kan tillaves på mange måder, men de får både en god smag og konsistens bagt i ovnen med fløde/mælk smagt til med saft af en citron, masser af timian, salt, peber, hvidløg og revet ost. Hvis man går ind på Aarstidernes netsted og søger på jordskokker, får man rigtig mange forskellige opskrifter med jordskokker.

Sommersorter overlever ikke frostperioder

Hvis man stadig har mange sommerporrer stående, så er det en god ide at få dem høstet og anbragt i fryseren, da de ødelægges af gentagen og hård nattefrost. De skal ikke blancheres inden nedfrysning, kun skæres ud i passende stykker. Mere hårdføre efterårssorter plejer at kunne klare december med, men så snart vinterkulden for alvor sætter ind, er det kun de deciderede vintersorter, der kan stå distancen derude og kan tåle at fryse gang på gang afbrudt af milde tøvejrsperioder.

Det samme gælder også rosenkål. Er det ikke hårdføre vintersorter, man har stående derude, så skal man skynde sig at bruge alle de små lækre grønne roser i de næste uger, eller lægge nogen af dem i fryseren, selv om det næsten kan betegnes som helligbrøde mod både smag og konsistens.