Havenyt uge 34, 2005

Høsten er stort set kommet i hus i det fine sommervejr, markerne står i stub, træerne har mistet den friske farve, og de første brombær er ved at være modne, og der er masser af grønsager i køkkenhaven at hente af lige nu, bl.a. tomater, bønner, sommergulerødder, sommerkål og de første lækre sommerporrer.

Sommeren er på retur, hvor nødigt vi end vil erkende det. Det er ved at være for sent at så nye afgrøder, mens den sikre plantesæsonen for stauder er et par uger længere fremme, og endnu længere for træer og buske. Men man kan vælge at tage en chance med stauder i potter og begynde nu, hvis jorden er fugtig, og der er udsigt til regnvejr sidst på ugen. Hvis man vil købe nye efterårsstauder, kan man evt. plante dem i krukker og nyde dem i blomst og så plante dem ud i bedene efter afblomstring.

De kommende uger er det allerbedste tidspunkt til at anlægge en ny græsplæne på, og med udsigt til regn kan man overveje at gøre det allerede nu.

Sommerblomster og efterårsstauder

Det gælder om at nyde de sidste sommeruger af august. Nyde de mange frodige sommerblomster med blomster i alle regnbuens farver, alle krukkerne med petunia, pelargonier og flittiglise, som er flottest lige nu. Gule glade solsikker titter op over selv høje hegn med store nikkende hoveder, pragtsnerle snor sig glad og gerne op af hvad som helst. Narcistobak, også kaldet blomstertobak, lyser op med de store hvide blomsterklaser i skumringen, hvor den også dufter ekstra sødt. Hvis man vil have lathyrus og roser til ind i efteråret, gælder det fortsat at få nippet de visne blomster af.

Og mens sommerblomsterne stadig er i fuldt flor, begynder efterårets blomster så småt at sætte deres præg på staudebedet. Gyldenrisene lyser op md de gule blomster, som dagen lang er fyldt med masser af insekter. De kan dog ikke konkurrere med anisisopens blomster, som er havens topscorer som insektplante. Høstanemonerne er sprunget ud, både de klassiske hvide og de lyserøde, floksene står fuldt udsprungne i hvide, lyserøde og lilla farver og næsten beder til at det ikke bliver regnvejr, for regn tager øjeblikkelig pynten af floks, hvis ikke meldugen allerede har gjort det. De høje høstasters og de længeblomstrende solhat er holdbare stauder, som vil stå langt hen på efteråret. Og georginerne, eller dahlia om man vil, gløder lige nu i deres fantastiske farvepragt.

Planlæg nyt til staudebedene

Trods det fine sommervejr er der stadig fugtighed i jorden, og der loves regn sidst på ugen, så det er fristende at begynde at købe og plante nye stauder. Man kan godt så småt begynde at finde ud af, hvilke nye stauder, der skal indkøbes, da vi inden så længe kan begynde at plante nyt, når det drejer sig om planter i potter. Deling af stauder og omplantning er dog sikrest at vente med til først i september. Vi kan endnu nå at få mange hede og tørre dage. Men man har selvfølgelig lov til at tage chancer, hvis man bare ved, at det kan betyde vanding, hvis september bliver varm og tør

Det er derimod en god ide at forberede jorden til nye bede nu, da staudebede skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden tilplantning. Når jorden er fugtig efter regn, er det let at fjerne skalderkål, mælkebøtter, senegræs osv.

Check også de eksisterende bede for begyndende problemer med flerårigt ukrudt. Er ukrudtet allerede etableret inde i stauderne, kan man i september grave dem op, skille dem ad i mindre stykker og filtre ukrudtsrødderne ud, og så plante stauderne igen. Så får man samtidig omplantet stauderne, og det tager de fleste forsommerblomstrende stauder ikke skade af. Derimod er det bedst at vente med at omplante de efterårsblomstrende til først i maj næste år.

Anlæg en ny græsplæne

Sidst i august og først i september er det bedste tidspunkt på året til at anlægge en ny græsplæne og reparere en eksisterende. Det gælder både for såning af græsplæne og for anlægning med rullegræs. På det tidspunkt er temperaturen stadig høj og der falder dug om natten, så græsfrøene får gode betingelser for at spire, når de sås i en fugtigvarm jord. Og rullegræsset vil hurtigt gro fast, når jorden vandes nogle dage før udlægning, lige efter udlægning og efterfølgende efter behov.

Hvis vejret er meget varmt, og jorden tør i den nævnte periode, kan man blive nødt til at udsætte tidspunktet 1–2 uger.

Klipning og plantning af stedsegrønne hække

Sidst i august er det tid at klippe de stedsegrønne hække. Det er fint at gøre det, når vi har fået en god gang regn, da hækplanterne helst ikke skal være stressede af vandmangel, når de skal hele så mange snitflader på en gang. Buksbom er det for sent at klippe, da det på udsatte steder kan give svedne blade til vinter. Det er bedre at vente til maj–juni måned. Hvis man alligevel klipper, så dæk planterne den første tid efter med noget stof eller lignende, så de ikke udsættes for direkte sol.

September måned er den bedste tid for plantning af stedsegrøne hække, så det er måske en god ide at bestille hækplanterne nu, så de kan modtages om 1–2 uger til plantning. I mellemtiden kan man forberede plantestedet, bla. fjerne flerårigt ukrudt.

Optagning af kartofler

Aspargeskartofler skal normalt tages op i sidste halvdel af juli, hvis man skal være sikker på en god kvalitet. Hvis man endnu ikke har taget dem op, haster det, hvis ikke en stor del af aspargeskartoflerne skal nå at blive dårlige inden optagningen.

I det hele taget er det ikke en god ide at vente for længet med at tage kartoflerne op, og gode gamle dage med kartoffelhøst i oktober skal man ikke bruge som vejledning. Der er tværtimod mange gode grunde til at tage kartoflerne op her i sidste halvdel af august. Kartofler til opbevaring vinteren igennem holder sig dog bedre, hvis de har nået at danne ordentligt skind inden optagning. 3 uger efter aftopning eller naturlig nedvisning er normalt nok til at en sådan god overflade dannes. Hvis der ikke har været angreb af kartoffelskimmel, så nedvisningen er sket sent, må optagningen vente lidt endnu, men kartoflerne skal op i løbet af de kommende uger.

Der er følgende fordele ved at tage kartoflerne op fra sidst i august:

1. De holder sig mindst lige så fint, og senere optagning giver risiko for flere dårlige kartofler.
2. Det er let at få dem hurtigt tørre og dermed mindre risiko for grønfarvning.
3. Når de bliver virkelig gennembagte af solen under tørringen, får de en bedre holdbarhed.
4. Tidlig optagning betyder, at man kan nå at så efterafgrøde på stykket.

Hvepse og søde sager

Gedehamsene (hvepse) går i øjeblikket efter de søde sager og de kan opleves som lidt af et problem. Men om et par uger er det ovre, og indtil da gælder det om at bevare roen og se efter på syltetøjsmaden og i saftevandet, inden man spiser og drikker. Små børn skal ikke have søde sager med ud på egen hånd lige i øjeblikket. Hæng evt. en flaske sød saft op i et træ langt væk fra spisepladsen, så den kan tiltrække hvepsene, som oftest drukner i den søde drik.

Hvis man har blommer, så er det her, at hvepsene er lige nu, så pas på, når der plukkes, de sidder nogle gange helt inde i blommerne, som de har suget helt hule.

Hvis man overhovedet kan forliges med gedehamsene, så lad dem leve i fred. Det er nyttige insekter, som man ser flyve mellem kålplanter og blade på jagt efter dyrisk føde til deres larver i form af kålsommerfuglens æg og larver. Det er kun her sidst på sommeren, at de begynder at gå efter søde sager.

Det er når efteråret er på vej, at hvepse kan opleves som aggressive, hvilket skyldes at deres liv ændres i takt med at hvepseboet er ved at lukke ned for vinteren, og de forlader det. Det drejer sig kun om få uger, så er deres liv slut. Kun de befrugtede hunner overlever vinteren.

Læs mere om gedehamse og deres adfærd i denne artikel på netstedet Danmarks Insekter.