Havenyt uge 32, 2005

Tomaterne modner langsomt, agurkerne sætter ikke frugter meget hurtigere, end vi kan følge med til at spise dem, der er rådangreb i kålhoveder, de nyansatte græskar rådner, ukrudtet vokser og er mere eller minder ude af kontrol. Og vi kan bare se til. Det kolde og fugtige vejr har nogle konsekvenser for havens tilstand. Når det hele synes for slemt, så tænk tilbage på somre med tørke og hedebølge, hvor planterne mistrives endnu mere og nærmest ikke vokser ud af stedet, ja, ligefrem visner hen.

Desværre fortsætter regnen – gennemsnitlig en snes millimeter i den kommende uge. Først henimod weekenden er der måske håb om tørvejrsdage, så vi kan få hakket og luget for alvor. Men det kan være en god ide ind mellem regnbyger at håndluge det store ukrudt, så man hurtigt kan komme igang med at hakke de millioner af små ukrudtsplanter, når det igen bliver tørvejr et par dage.

De lyse øjeblikke i den våde sommer er. når man ser den iver, som frø kan spire med, når de har vand nok. I år er der ikke problemer med at få 2. afgrøde og grønafgrøder på de afhøstede bede til at spire. Det vrimler op, næsten som var det ukrudtsfrø.

Insektplanter i haven tiltrækker nyttige insekter

Lige nu er der masser af nyttedyr i form af snyltehvepse og svirrefluer. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god ide at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante disse insektplanter, kan få flere af disse nyttige insekter i haven, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum.

Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, anisisop, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt. Hvis man studerer de enkelte arter kan man se, at nogle insekter foretrækker bestemte plantearter i højere grad end andre. F.eks. ser det ud til at snyltehvepse tiltrækkes ekstra af bla. mynte, kinesisk purløg og karryplantens blomster – de besøges dog også af svirrefluer.

De gamle hindbærskud skal fjernes

De sidste hindbær er desværre ved at være spist, og det er tid til at fjerne alle de gamle skud, som har givet hindbær i sommer, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år. De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge. Det er lige nu let st se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade.

Efterårshindbær

Det er lidt vemodigt snart ikke at kunne spise flere røde hindbær i denne sommer. Og dog. Man kan dyrke efterårshindbær. som findes både i røde og gule sorter og kan købes i en velassorteret planteskole. ‘Autumn Bliss’ er en god rød sort. ‘Fallgold’ er en gul sort, som smager en del anderledes end normale røde sorter, den er sød og smager lidt saftevandsagtig, men god at spise direkte fra busken. Og ofte er det jo det, man gør med efterårshindbær, hvis ikke man har et større antal planter.

Efterårshindbær klippes i modsætning til de »almindelige« hindbær ned i det tidlige forår og sætter derefter nye skud, som blomstrer og sætter hindbær i samme vækstsæson. Nyplantede efterårshindbær klippes dog kun ned til 25 cm, ellers risikerer man, at de går ud. De giver ikke helt så stort et udbytte som de »almindelige« hindbær. Til gengæld er de helt fri for orm, da hindbærsnudebillen ikke har »sæson« i juli/august, hvor de blomstrer.

Nye hindbærplanter plantes som andre bærbuske først sidst i september og frem til november, men man kan godt gå i gang med at forberede bedet allerede nu, da det helst skal være helt fri for flerårigt ukrudt inden plantning.

Plant jordbær snarest

Jo bedre de nye jordbærplanter kommer fra start, jo bedre planter og dermed udbytte næste år. Hvis man har egne udplantningsplanter er man selvfølgelig nødt til at vente, til planterne har så godt et rodsystem, at de kan plantes over på det ny voksested. Hvis man skal købe jordbærplanter, så skulle der nu være masser af planter ude i havecentre og planteskoler. Netop nu er vejret perfekt til plantningen.

Det er lidt risikabelt at hente planter i andre privathaver, hvor man ikke kender sundhedstilstanden og sneglebestanden. Har man ikke allerede dræbersnegle i sin have, så lad være. Også købte planter skal efterses meget omhyggeligt for snegle og snegleæg

Overmodne ærter kan høstes til frø

Den lidt kolde sommer har givet en meget fin kvalitet af dejlige søde og fine ærter, hvis de har fået vand nok, enten ovenfra eller fra vanding. Men som regel er der altid nogle ærter, som man overser, og som bliver for store og grove til at spise. Hvis man lader dem sidde og modne på planterne, kan man høste dem til frø, som man kan så næste år. Når de begynder at bliver tørre kan man trække planterne op og hænge dem op i et bundt til tørre i en carport eller under et tagudhæng.

Ærter er nemlig som regel selvbestøvende, så hvis bare der er nogle meter mellem ærtesorterne, vil der som regel ikke ske bestøvning mellem sorterne. Og har man kun en sort i haven, er der slet ingen problemer.

Agurker og græskar på friland

Agurker og græskar vokser fint nok trods regnen, men især for græskarrene kniber det med at få flere frugter i vækst. Det våde vejr får selv små ansatte frugter til at rådne.

Asier og drueagurker vokser fint. For drueagurkernes vedkommende er det svære, at man har et for lille stykke i en have til at kunne høste en stor mængde ad gangen i samme størrelse, så det er lidt besværligt at skulle sylte et par glas af gangen.

Majskolber skal vindbestøves

Lige nu blomstrer majsene og hver plante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten – som stjernen på juletræet – og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne. Bestøvningen sørger vinden for, og for at få en god bestøvning er det bedst at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Når silken visner og er helt brun, er majskolben normalt ved at være færdigudviklet med søde og bløde majskorn. Lind forsigtigt på dækbladene og se om majskornene er færdigudviklet i spidsen af kolben. Kornene skal være bløde, og der skal komme hvid saft ud af dem, når man sætter en negl i dem. Er de hårde og uden saft, er de blevet for modne til at være rigtig velsmagende. Majs skal først høstes, når kogevandet er sat over til dem, da sukkeret i majsen straks efter høst begynder at blive lavet om til stivelse, hvorved de hurtigt mister den søde og gode smag. De fleste af de majs, vi kan købe, er af typen supersweet. Dvs. ekstrasøde, så der selv efter lang transporttid er sukker tilbage i kornene. Dyrker man denne tyoe i haven, kan de synes næsten for søde, når de høstes lige før spisning.

Forårsløgene har dannet løg

Hvis man er vant til at købe bundter af forårsløg i butikkerne og har sået et brev forårsløg for at kunne hente lækre forårsløg hele sommeren, så bliver man skuffet. Forårsløg som i butikkerne er nemlig høstet på et helt bestemt udviklingstrin, og faktisk har man kun den slags forårsløg i ganske få uger. Derefter bliver det til et fint hvidt løg, som desværre ikke kan erstatte det andet kulinarisk, men som er et meget fint og sprødt helt hvidt løg til salater og pynt på smørrebrød. Forårsløg kræver derfor såning lige så tit som salat, hvis man vil have en jævn forsyning på rette udviklingstrin.

Hvis man lader et stykke af en række af de hvide læg stå, vil løgene i løbet af efteråret sætte top, planterne vil overvintre, og næste år sidst i april og først i maj kan man høste 3–6 »rigtige« forårsløg fra hver plante, inden planten går i stok.

Valske bønner og havebønner på menuen

De første bønner har ladet vente på sig i år. Men nu er der ved at være både almindelige havebønner og valske bønner både til middagsbordet og til at lægge i fryseren, hvis man har sået mange.

Valske bønner er ikke så almindeligt dyrkede, som du fortjener at være. De er en stor delikatesse, de er lette at dyrke, man kan selv tage frø og de kan dyrkes som ekstra afgrøde mellem kartoffelrækkerne. De høstes, når bælgene er så store at man kan se og mærke de store grønne bønner inden i. Bønnerne tages ud af bælgene og blancheres nogle minutter, til man kan smutte den grønne bønne ud af det hvidlige yderste lag.

Valske bønner er en stor delikatesse kogte og bare serveret med i lidt god olivenolie og drysset med salt, som man gør sydpå. De blancherede og smuttede bønner kan fryses ned og er fortrinlige i vinterens grønsagssupper, hvor de yser op med den friskgrønne farve.

Kogte og snittede grønne bønner eller voksbønner vendt i en olie-edikkedressing med hvidløg er ligeledes en stor delikatesse. Der kan tilsættes skivede tomater, som der nu er ved at være en del modne af både i drivhus og på friland. Et drys persille kan også anbefales.

Mød os på markeder

På søndag er der det årlige marked i Den Økologiske Haveård i Odder. Her er der både masser af markedsstemning med boder, gøgl for børn og musik. Men også mulighed for at komme på flere forskellige rundvisninger i den store have – der er forskellige temaer. Den Økologiske Have er Nordens største økologiske besøgshave med sine 10 ha. Her er forskellige temahaver med både prydhave, nyttehaver, bigård, kompostplads, drivhuse osv. Desuden er der forskellige husdyr. Den Økologiske Have er i øvrigt blevet etableret af Landsforeningen Praktisk Økologi, men er nu en selvejende institution.

En af standene er Landsforeningen Praktisk Økologi, som udgiver Havenyt.dk. Kom forbi og få en snak og få et gratis prøvenummer med hjem af vores tidsskrift Praktisk Økologi.

Er du på Sjælland kan du finde Landsforeningen Praktisk Økoloig på et høstmarked i Birkerød lørdag den 13. aug. kl. 10–15 arrangeret af Præstegårdens havekreds i Birkerød. Det afholdes i den gamle præstegårdshave, Stationsvej 32 i Birkerød.

Den 19.-21. august kan du også møde foreningen på Garden Fair Living i Hillerød.