Havenyt uge 3, 2005

Det milde vejr fortsætter, og det giver helt usædvanlige oplevelser med blomstrende træer og buske allerede midt i januar. Det er lige før, at det slet ikke er nødvendigt at drive grene i blomst i år, hvis man har plantet nogle af de mest sikre vinterblomstrende arter som vinterjasmin, troldnød, kejserbusk og Prunus subhirrtella autumnalis. Ikke mindst sidstnævnte leder uværgeligt tankerne hen på blomstrende kirsebærtræer i maj, når man på afstand får øje på store, hvide blomstrende kirsebærtræer i januar. Under beskyttede forhold kan den blomstre i hele vinterhalvåret.

Også forårsblomsterne pibler frem i haverne. Der er dag for dag stadig flere små, runde, gule erantisknopper, som bare venter på en dag, hvor solen er særlig gavmild, inden de springer ud. Hvis man graver nogle knolde op og sætter ind til drivning i en potte, springer de hurtigt ud. De første dage sættes de i en kølig vindueskarm, indtil knopperne er store og gule, og først da sættes potten ind i et varmt rum. Vintergækker er ikke så gode at tage ind, da de hurtigt strækker hals og bliver alt for lange til at være rigtig pæne. Vintergækker bør man i stedet for plante de steder, hvor man kan nyde synet inde fra husets vinduer, eller langs indgangen til huset, hvor man tit kommer forbi. Man kan drive en lang række forårsblomster nu.

De stedsegrønne med bær og blomster

Alle forårsbebuderne får os næsten til at glemme de smukke stedsegrønne vækster med blomster og bær, som vi plejer at sætte så stor pris på her i vintertiden.

Lige nu står vårlyngen og blomstrer meget smukt. Der findes rigtig mange sorter, der er både rødlilla og hvide sorter. Det er samtidig en god bunddækkeplante, som brugt i større flader virkelig er synlig i den grå vinter.

En af de planter som man slet ikke kan undgå at lægge mærke til, er den stedsegrønne vinterbær, Skimmia japonica med de knaldrøde bær. Det er dog kun, hvis man har plantet både hun- og hanplanter, at der kommer bær på vinterbær. Den kræver sur jord og tåler ikke at jorden tørrer ud i længere tid. Den bliver kun ca. en meter, og bliver derfor ofte brugt på gravsteder, hvor den lyser op hele vinteren med de røde bær.

Er de gamle frø spiredygtige?

Det er en god ide at finde alle frøene fra sidste og de foregående år frem og finde ud af, hvad man har af frø, og hvilke der stadig er spiredygtige og har en god spireenergi. Hvis man springer dette over og går direkte til køb af frø, bruger man pengene på at købe det, man allerede har, i stedet for at kunne købe ekstra mange nye og spændende frøsorter, som man ikke har prøvet før. Og der er rigtig mange sorter, der frister, når man studerer frøfirmaernes mangfoldige udbud af frø til både køkkenhave og blomsterbede.

Men man skal være sikker på, at de gamle frø kan spire. Nogle arter er spiredygtige i rigtig mange år – f.eks. bønner, kål og tomater – mens andre mister spireevnen på 1–2 år – f.eks. pastinak og salat. Det kan man selvfølgelig bruge som en rettesnor, men hvis de har ligget et fugtigt eller varmt sted i huset, kan de sagtens have mistet spirevnen, selvom sidste brugsdato ikke er overskredet. Og er der noget mere ærgerligt end at så, gå og vente, og intet kommer op? Derfor er det en god ide altid at spireprøve frø fra de foregående år, hvis man vil bruge det.

Se mere om spireprøvning i artiklen Test om dine frø er spiredygtige og om spiretid og spiretemperatur i artiklen Spiretemperatur og spiretid.

Fældning af træer og buske

Hvis man har besluttet sig for at fjerne træer og buske i haven, er januar og februar en god tid til arbejdet, hvor der ikke er så meget andet at lave i haven. Men tænk på, at jorden let trampes meget fast, når man færdes på denne årstid. Så forsøg at træde mindst mulig i blomsterbedene, og græsplænen tager også skade af for megen færdsel på denne årstid, hvor jorden er meget våd.

Hvis man skal have ikke havekyndige til at foretage fældningen, er det vigtigt, at man er med og holder øje med, at de færdes forsigtigt og ikke laver unødig skade på resten af haven.

Beskæring af løvfældende hække i vintertiden

Har man en hæk, som er alt for bred eller høj, er det her i vintertiden, den skal skæres tilbage, da man herved tvinger planterne til at danne flest mulige vanris (stammeskud), så den bliver tæt. Det er en god ide kun at skære en af siderne eller toppen tilbage ad gangen og så tage en ny side, når den første efter et par år er vokset godt til og er blevet tæt. På billedet kan du se en beskæring af den ene side, mens enden på hækken og toppen ikke er beskåret, men står med sit brune løv. Man skal selvfølgelig ved samme lejlighed fjerne døde grene i hækken.

Dæk forebyggende med grangrene

Indtil nu har vinteren været usædvanlig nådig mod de stauder og buske, som ikke er fuldstændig hårdføre og de stedsegrønne, som let svides af kombinationen frost, sol og blæst.

Situation med skiftevis frost og tø og højt solskin skader i særlig grad stauder og buske, som ikke er fuldstændig hårdføre. Og skaderne er oftest størst sidst på vinteren. Den bedste løsning er at dække med noget, som både giver et lidt lunere mikroklima og skygger for vintersolen. Det ideelle er grangrene. som kan lægges fladt hen over de udsatte planter eller stilles op omkring buske og stauder. Det er en god ide at dække nu, så det er på plads, inden solen begynder at få magt, og vi pludselig får barfrost.

Man skal ikke dække hele haven, men kun godt rundt omkring de problematiske planter. Så det er med at huske hvilke planter, der står hvor i store staudebede.

Anlæg af stier og gange

Milde vinterdage kan bruges til at anlægge stier og gang, lægge brosten, marksten og fliser. Det er dog væsentlig lettere at lave den slags vinterarbejde, hvis man har en let sandmuldet jord, end hvis det er en stiv lerjord. Under alle omstændigheder skal man her om vinteren træde og bearbejde arealer, hvor der skal dyrkes planter, så lidt som muligt. Også græsplænen skal skånes om vinteren. Se mere om anlægning af gange og stier i den aktuelle artikel Vinternes »vejarbejder«.