Havenyt uge 29, 2005

Haverne er dejligt grønne og frodige i år – det skyldes selvfølgelig, at vi stort set har fået så megen regn, som planterne har haft brug for. Vi kan derfor glæde os over en masse dejlige blomster og masser af grønsager og bær i julihaven.

Når vi når til sidste halvdel af juli, ændrer havens gøremål sig afgørende, da det nu er for sent at så langt de fleste afgrøder. Man kan dog stadig nå at så salat og orientalske grønsager i løbet af den næste uges tid, og nogle enkelte andre, bl.a. majroer til efterårs- og vinterbrug og løg til overvintring.

De fleste bede er fyldt med planter, og det betyder, at de dækker jorden, så der ikke er lys nok til at frøukrudt kan spire frem. Det giver mindre luge- og hakkearbejde, og dermed tid til at tage sig af andre ting i haven, f.eks. udtynding og beskæring.

Sommeren er den bedste tid for beskæring

Man skal have et formål med at beskære. Hver gang man beskærer, sårer man træet eller busken, og det giver risiko for evt. svampeangreb. Og samtidig fjerner man noget af plantens produktionsapparat: blade og grene.

Sommerbeskæring fra den 1. juli til 15. september er for træer og buske det bedste tidspunkt for større beskæringsarbejder, når det er beskæring i de træagtige grene. Træet lukker bedre og hurtigere sårene til, så riskoen for infektion mindskes.

Det kan være vanskeligt at se træskelletet om sommeren, men til gengæld kan man vurdere træet med blade og navnlig om det giver det lys og luft, som ofte er en af grundene til, at vi beskærer træer og buske i haverne.

En mere nænsom beskæringsmetode er at beskære forebyggende ved at forme træer og buske ved at klippe i de grønne, urteagtige skud.

Beskæring af solbær og ribs

Solbær kan man beskære samtidig med, at man plukker bærrene. På det tidspunkt kan man let se, hvilke af de ældste grene, der ikke længere giver mange og flotte bær og derfor bør fjernes. Det kan desuden være praktisk at nappe disse grene af helt nede ved jorden, så man kan plukke dem siddende i en stol ude på græsplænen. Det gør det så også nemmere at komme til at plukke de øvrige grene. Det er en god ide hvert år enten ved plukningen eller om vinteren at fjerne op til 1/3 af de ældste grene, så der sker en stadig foryngelse af buskene.

Ribs skal ikke beskæres nær så hårdt. Her fjerner man kun gamle grene, når de ikke længere giver et godt udbytte.

De solbærgrene, som man fjerner ved beskæringen, kan tage bladene fra og tørre dem til te.

Larver i hovedkålene

Det hele er så frodigt og vokser så godt til, at vi næsten ikke lægger mærke til, at der også i år er skadedyr på spil. Men de er der selvfølgelig, men de fleste planter betyder det ikke alverden for andet end udseendet, at der gnaves lidt i bladene.

Et sted er det dog kritisk netop nu, og det er i hovedkål. Her er det især knopormen, som ageruglens larve kaldes. Larven finder man inde i de små kålhoveder, som netop er ved at dannes. Knopormen er brunlig og let at kende fra den lille kålsommerfugls larve, som er matgrøn. Knopormen æder huller i bladene, og også i de små blade, som skal blive til kålhovede. Det gælder derfor om at få dem »luget« væk, og det kræver lidt forsigtighed, da de små blade ikke må beskadiges.

De ædte kålblade er blevet forvandlet til larveekskrementer, som inde mellem kålbladene kan give grobund for råd. Hvis der er meget, kan det lille ny kålhovede rådne væk. Det er derfor en god ide at tage en kande vand med og spule ekskrementerne væk (uden at bruge bruserhovedet). På den måde sikrer man bedst, at hovedet bliver dannet. I løbet af kort tid er hovedet så fast, at larverne ikke længere kan komme ind mellem bladene. På varme sommerdage, hvor det ikke regner jævnligt, er det en god ide at spule ekskrementer væk rundt om kålhovedet og forebygge at selv store kålhoveder pludselig begynder at rådne.

Høst af hvidløg

Zittauer- og skalotteløg skal tages op til tørring, når toppen lægger sig ned og løghalsen føles helt blød.

Hvidløg lægger sig ikke ned, når de er høstklare, men stænglen bliver tyndere og føles ikke længere så saftspændt. Venter man for længe med at høste hvidløgene, ødelægges det yderste dæklag, og feddene er ubeskyttede og holder sig dårligere. Er det såkaldt blødnakkede hvidløg, hvor stænglerne ikke bliver hårde og stive, kan man kan flette løgfletninger.

Orientalske bladgrønsager

En lang række planter reagerer på den aftagende dagslængde efter sankthans. Hvis de sås, mens dagene er lange, går de hurtigt i blomst. Men fra midten af juli danner de udelukkende blade. Efter midten af juli kan man så orientalske bladgrønsager.

Kinakål er ikke længere så populær i køkkenet – den betragtes idag som lidt kedelig i salatskålen. Den er heller ikke er helt problemfri at dyrke, da både snegle og kålsommerfugle har mere end et godt øje til den. Dække med fiberdug kan holde sommerfuglene væk, men ikke sneglene.

Kinakålens slægtninge pakchoi og tatsoi er langt lettere at dyrke. Det er de knasende sprøde bladstænglerne, man spiser. De kan f.eks. bruges i wokmad og erstatte agurk i salater. De tåler begge lidt frost. Senere på efteråret kan tatsoi plantes i krukker, når der igen bliver ledige krukker, f.eks når krukketomaterne er spist.

Andre spændende arter er rød bladsennep, mizuna, som danner lange tynde hvid stængler, og mitsuba, som er en flerårig japansk krydderurt. Så dem f.eks. efter ærter, som efterlader meget kvælstof i jorden.

Det er nødvendigt at dyrke disse arter af kålfamilien under insektnet af flere årsager. Dels skal de vokse til i en periode med mange kållarver, som hurtigt kan æde alle bladene på de små planter. Dels skal disse grønsager som regel bruges rå i salatskålen, så det er næsten en forudsætning, at de er fri for larvegnav og -ekskrementer.

Spinatbede og bladbeder kan også sås i juli til høst i efteråret. Spinatbede, bladbede og bladsennep overvintrer som regel uden problemer og sætter nye blade i det tidlige forår.

Skær-og-kom-igen-afgrøder

Det fine ved de kinesiske bladgrønsager er, at de kan spises på alle udviklingstrin. De er meget hurtigt voksende og kan også fint bruges som skær-og kom-igen-afgrøde. De spæde blade høstes da, når de er 6–10 cm høje, til wok-mad dog 10–15 cm. Hvis de skæres ca. 2 cm over jorden, vil planterne for det meste skyde igen. Man kan på den måde høste flere gange i løbet af eftersommeren.

En speciel salatblanding til skær-og-kom-igen er mesclun, som er en blanding af blandt andet cikoriesalat, endivie, egebladet salat og lidt orientalske bladkål. Man kan lave sin egen blanding, evt. med lidt almindelig rucola og rød bladsennep i, hvis man kan lide den lidt skarpe sennepsagtige smag. Spinat kan også høstes efter skær-og kom-igen-metoden som baby-spinat.

Har man ikke fået plantet nok nye salatplanter, kan man bruge skær-og kom-igen-metoden, når man høster salathoveder. Med lidt øvelse kan man skære hovedet af så højt oppe, at hjerteskuddet ikke beskadiges, men vokser videre og sætter nye blade. Man kan selvfølgelig også plukke blade af udvendig på salathovedet og lade de inderste små blade stå tilbage. Der vil så dannes et nyt salathoved.

Løg til overvintring

Løg kan overvintres som små og give tidlige løg fra sidst i maj. Planterne kan etableres enten ved at så i denne uge, eller ved at sætte stikløg midt til sidst i september. Hvis vinteren er hård, kan der dog være en del, som fryser væk, men så kan man jo fuldende løgbedet i april med at sætte stikløg på det almindelige tidspunkt.

Majroer

Majroer er nok den grønsag, som man kan få størst udbytte af ved såning her sidst i juli til først i august. Majroerne kan bruges i løbet af efteråret eller kan vinterdækkes ude på bedet eller lægges i sand som gulerødder, og de kan holde sig hele vinteren. I modsætning til tidlig dyrkning, løber de ikke i stok og bliver træede. De kan derfor blive store og stadig være lækre i f.eks. supper.

Den fås i flere sorter. Den helt hvide ‘Milan’, den lillafarvede, men med hvidt kød ‘Purple Top White Globe’ og den gule ‘Golden Ball’, hvor hele knolden er gullig. ‘Purple Top White Globe’ er den hurtigste høstklare, men ikke så langtidsholdbar. ‘Golden Ball’ har en mere cremet konsistens. ‘Golden Ball’ fås kun hos Frøposen, mens de andre fås hos flere frøleverandører.