Havenyt uge 22, 2005

Vi fik lige nogle dages forsmag på sommeren. Det var jo dejligt og gav os troen på, at der også i år kan dyrkes tomater, agurker, basilikum og alle de andre varmekrævende planter i Danmark. Mange fik sikkert plantet drivhuset til med tomat, spansk peber og måske endda agurk. Jorden i drivhuset var faktisk oppe på de 18° C i den forgangne weekend.

Det er også en sand fryd at se de grønne jordbær, ribs og stikkelsbær vokse dag for dag, se at der er ansat pærer og æbler, mærke efter med en finger at der er ved at være de allerførste tidlige kartofler, spise madder med nyplukket purløg og dild, hente masser af frisk spinat og høste de første friske løg af de, der blev sat i september sidste år.

Se op og nyd de blomstrende haver

Maj er en travl måned for haveejere, der skal sås, plantes og ikke mindst luges, når først der både er væde og varme. Det er derfor tit, at man ikke når at nyde sin have – og andres haver – nok i denne hektiske måned. Og det er lidt synd, for netop nu blomstrer der så mange dejlige, træer, buske og ikke mindst stauder, at man bør rette ryggen og give sig tid til i det mindste at nyde sin egen have, men også at gå på besøg i andres haver, besøge de botaniske haver og andre åbne haver. Det er her man henter inspiration, så man ikke kun køber lidt på må og få i planteskolerne af det, de har valgt at forhandle. Man kan faktisk bestille planter, de ikke har, eller gå på jagt efter de ønskede arter og sorter. Man skal ikke altid lade sig nøje.

En bog om drømmeplanter

Der er netop på forlaget Aschehoug kommet en ny oversat bog med lidt utraditionelle planter, hvoraf der er en del, som man måske ikke kan finde i ret mange danske planteskoler. Men man kan jo drømme og nyde – og lede. Den hedder »Drømmeplanter til den naturlige have« og er skrevet af Henk Gerritsen og Piet Oudolf, der har planteskoler i Holland med de omtalte sorter.

Tjek rosenbladene for larver

Mens vi er ved drømmene, så lad os tage drømmen om de flotte roser, som aldrig bliver så perfekte som i drømmen. Med det indtil nu ret kølige vejr, har vi endnu invasionen af bladlus til gode. Derimod er masser af larver i gang med at æde af rosenbladene, så de kommer til at se mildest talt lasede ud. Larverne finder du inde i de blade, som er sammenrullede. Så god jagt.

Basilikum skal stå lunt for at trives

Hvis man ikke selv har fået sået basilikum, kan man købe en potte i supermarkedet og prikle planterne herfra ud. De bedste planter får man dog ved at så selv. Også hvis man vil have nogle af de mere specielle sorter, bliver man nødt til selv at så, og man kan sagtens nå at så basilikum endnu. Det er kun i varme somre, at man har held med at så og dyrke ude på friland. Den flotteste basilikum får man i drivhuset, men det går også fint at dyrke basilikum i krukker på en lun terrasse eller hjørne med masser af sol og læ.

Tomater på friland

Den lune weekend har måske fået nogle til at plante tomater på friland, da det så ud til at nattemperaturerne kun en enkelt nat kom ned på 5–8° C, og jorden føltes dejlig lun. Men nu loves der 3–8° C natten til torsdag og i ugens løb en del blæst. Så det vil være en god ide at overveje buer med fiberdug over, hvis man har plantet ud. Har man endnu ikke plantet tomater på friland, så er det nok en god ide stadig at vente nogle dage. Det er dog en god ide at sætte potterne med tomatplanterne ud et sted med sol og læ på solskinsdage, så de afhærdes gradvist inden udplantning. Ellers skal man sætte vækstbuer over med fiberdug de første dage efter udplantningen, så planten får en lidt mildere overgang fra væksthus til friland. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at vælge at plante tomatplanter et sted med læ og varme.

Tomater, agurker og spansk peber i drivhuset

Jorden er nu så varm i drivhuset, at tomaterne klarer sig fint. Agurker skal dog have minimum 18° C og helst 20° C i jordtemperatur (også nat og morgen), inden de trives for alvor. Jorden var varm nok i sidste weekend, men falder sikkert igen, afhængig af antallet af solskinstimer. Spansk peber og chili kan man udplante, hvis de har udvokset potterne, ellers lad dem stå en uge endnu i pottene. Spansk peber og chili kan også dyrkes i store 8–10 liter potter, så de evt. kan flyttes ud senere – f.eks. hvis de får lus. Hvis man dyrker i plantesække, er jorden lidt hurtigere varm end drivhusjorden.

Så bønner i en lun periode

Jordtempertauren er efter weekenden oppe på mellem 13,1° i Vestjylland og 17,4° C på Lolland, og det har sikkert fået mange til i hvert fald at så et par rækker bønner for at få tidlige bønner. Den kritiske fase i bønnernes spiring er de første 12 timer, hvor de suger vand op. Forspir evt. bønnerne i et fugtigt klæde og så dem, så snart man kan se spiringen er i gang. Det er en god ide at så først i en periode med solskin og lunt vejr.

Forsøg med at dyrke majs og bønner på kamme

I forsøg har man på økologiske gårde påvist, at majs gav et 60% højere udbytte, hvis den blev dyrket på 20–30 cm høje kamme. Også sojabønner gav et højere udbytte. En sådan metode kan vi let afprøve i haven, og måske behøver kammen ikke at være så høj for at få en virkning. Så prøv med en eller to rækker ved siden af den almindelige dyrkning og se, om det virker på vore havesorter.

Kartofler til grundlovsdag

Hvis man har sat kartofler omkring 1. april, og man efter fremspiring har haft dem dækket med fiberdug, skulle der være gode muligheder for, at der er nye kartofler til grundlovsdag. Prøv forsigtigt med en finger at føle efter, om der er kartofler. Man kan jo blive overrasket og finde nye kartofler, før man tror, der er nogen. Hvis jorden ikke er fugtig, så vand – kartofler vokser hurtigt, når først de er i nøddestørrelse, hvis bare de har vand nok.

Afslut udplantning af vintergrønsager

Den gamle regel med at man skal være færdig med at plante til grundlovsdag passer, når man lige understreger, at det gælder vintergrønsager som hovedkål, rosenkål og vinterporrer. Broccoli, spidskål og sommerkål til efterårshøst kan udplantes til sankthans, og hele juni kan der plantes knoldfennikel og knudekål ud til efterårsbrug – og så selvfølgelig salat.

Vintergulerødder

Mange sår vintergulerødderne samtidig med sommergulerødderne, men faktisk får man de mest lækre gemmegulerødder ved at så sidst i maj. Det kan dog være svært at få gulerødder til at spire i varmt og solrigt vejr. I sommervejr må man vande om aftenen, så jorden er let fugtig i spireperioden. Netop i den kommende uge ser vejret ud til at være fint til at få vintergulerødder til at spire.

Jordbær, kartofler og løg må ikke mangle vand

Jordbær tåler ikke at mangle vand, når de udvikles, og kartofler giver et lavere udbytte, hvis de mangler vand, når knoldene er på størrelse med nødder. Også løgene bliver væsentlig større, hvis de ikke mangler vand i de næste uger, hvor de vokser til og danner løg.

Det er derfor nødvendigt at vande i køkkenhaven her først i juni, hvis jorden ikke er tilpas fugtig – man skal ikke vente til den er knastør. Starten af juni er nok det tidspunkt, hvor vanding i køkkenhaven ligefrem betaler sig. Vi dyrker jo for at få afgrøder, så med al den energi, vi har lagt i projektet, og penge til frø, løg og kartofler, ville det være tosset ikke at sørge for tilstrækkeligt med vand. Vand er godtnok dyrt, er det også en fornøjelse at se køkkenhaven strutte af frodig vækst.

Vand altid grundigt (30 mm) i stedet for at vande i flere omgange, da overfladevanding bevirker, at rødderne vænnes til, at vandet er i jordoverfladen. Det vil give planterne dårligere muligheder for at klare sig senere, når man ikke vander længere.

Efter vanding er det en god ide at lægge et lag jorddække på bedene, der kan nedsætte fordampningen fra jorden, så vi måske helt kan undgå at skulle vande senere. Er afgrøderne endnu for små til at det er muligt at jorddække, så kultiver jorden. Den løse jord nedsætter også i en vis grad fordampningen.

Jorddække isolerer, så vandet ikke fordamper

I sommerens sol og varme fordamper regnvandet hurtigt – alt for hurtigt. Hvis man lægger et lag plantemateriale ud oven på jorden, kan man nedsætte fordampningen, og dermed »gemme« vandet til senere brug. Det er dog bedst at jorden er fugtig, inden man jorddækker. Så hak for ukrudt, grundvand evt. med 30 mm vand, hvis jorden er meget tør, og dæk derefter. Jorddækket hindrer også, at nyt frøukrudt spirer frem.

Jordtemperaturen er lige nu omkring de 14° C om morgenen, og derfor bør man foreløbig kun etablere et brunt jorddække under kartofler, kål, salat og de andre afgrøder, som ikke kræver så høj en jordtemperatur for at vokse – typisk de planter, der sås og sættes først i april. Der skal ikke jorddækkes under de varmekrævende planter, førend jorden føles dejlig varm, når man stikker hånden ned i den. Hvis man har fugle, som skraber i jorddækket, skal man ikke jorddække, førend planterne er så store, at de ikke skrabes med.

Der kan bruges en lang række forskellig jorddækkematerialer ud over alle de grønne planter, som ellers havner på kompostbunken. Man kan ligefrem blive helt glad for et stykke skvalderkål, hvor man jævnligt kan høste blade til jorddække.

I prydhaven er det en god ide at jorddække i busketter, under træer og i staudebede. Her er det pænest at bruge barkflis.

Grønt jorddække giver kvælstof

Grønt jorddække i form af kvælstofsamlende planter kan man så, så snart de udplantede planter er kommet i god vækst. Kålplanter udplantet først i maj er nu ved at være så store, at man kan så jordkløver eller sneglebælg mellem rækkerne. Under majs kan der sås, så snart de er 15 cm høje og i god vækst. Det er vigtigt at så, inden planterne når at blive for store, da de ellers vil skygge kimplanterne væk. Grøngødningsplanter sås bedst i fugtig jord, så vand evt. stykket dagen før såning.

Ærteris og ærtehegn

Ærterne står i lange lige rækker og det er nu – inden de starter længdevæksten for alvor, at vi skal have sat ærteris eller de høje ærtehegn op. Det er vigtigt, at man får sat et tilstrækkeligt højt ærtehegn op, da et for lavt ærtehegn let resulterer i knækkede stængler, og at man dermed går glip af de mange ærter i toppen af planterne. Se på bagsiden af frøposen, hvor høje ærterne bliver. Selv såkaldte lave ærter bliver 50 cm høje, og her kan det godt betale sig at sætte nogle smågrene i jorden som ærteris. Især hvis børn selv skal kunne plukke ærtebælge, da de ellers let får ødelagt ærtestænglerne.