Havenyt uge 21, 2005

Haven strutter af grønhed, når jord og planter får en ordentlig gang regn. Alle de små kimplanter synes at blive tre gange så store på ingen tid, kartoffelplanterne synes dobbelt så store som inden regnen, og de udplantede kålplanter hænger ikke længere med bladene, men strutter af velvære.

Efter regnen blev det pludselig sommer fra den ene time til den anden, og haven blev med et til familiens opholdssted, og det sommerlige vejr blev nydt i fulde drag. Også i den kommende uge bliver der dage med 20° varme, og måske endda derover, men også regn og byger. Med andre ord rigtig grødevejr for både køkkenhavens afgrøder og blomsterne.

Sommerstauderne er nu ved at indtage haven. Engblommer og engkabbelejer står med yndige gule blomster, de flotte haveiris findes i mange farver, liljekonvallerne er ved at springe ud, akelejernes store knopper er ved at vise farve og skovvalmuerne afslører med de smukke gule blomster, at de er i stand til at etablere sig næsten hvorsomhelst. De yndige gule og hvide lærkesporer med det fine løv har samme tendens, men de er ulig lettere at fjerne end skovvalmuens rod. Ikke at forglemme er også den smukke hjerteblomst med hjerter på rad og række.

Udplantning i drivhuset

Nattemperaturerne er mindst lige så vigtige som dagtemperaturerne, og det ser ud til, at temperaturen i drivhuset vil holde sig lige over de kriminelle 8° C for tomatplanterne – og det er der nok mange drivhusejere, som vil sætte pris på, for i de fleste drivhuse er tomatplanterne nu ved at blive plantet ud i plantesække eller drivhusjord. Men der er stadig grund til at være på vagt. Der loves stadig nattemperaturer ned til 5° C, og der er områder, som er særligt udsatte.

Agurk, melon, spansk peber og chili skal ikke plantes ud, førend jorden er mindst 18° varm.

Udplantning inden grundlovsdag

Hvis man har plantet kål- og porreplanter ud først på måneden, så er de kommet i god groning i det kølige vejr, selv om det har været tørt. Med regnen er der igen gode muligheder for at plante ud. Det er en gammel regel, at udplantning af vintergrønsager som porrer, kål og selleri skal være afsluttet senest til grundlovsdag, hvis grønsagerne skal kunne nå at udvikles godt.

Der er mange, som har hørt noget om, at man kan undgå angreb af porremøl, hvis man først udplanter porrer efter grundlovsdag. Der er noget om snakken, men det er kun under ganske bestemte forudsætninger. Porremøl har flere generationer, og den første æglægning foregår inden grundlovsdag. Hvis der ingen porrer er i området, så bliver der ikke en anden generation, som er den, der virkelig skader porrerne. Men det kræver at ingen i et lokalområde på størrelse med en landsby, planter porrer før efter grundlovsdag. Dels er det svært at holde styr på, dels er det svært at finde udplantningsplanter efter grundlovsdag, og endelig er det som regel sværere at få planter i groning i juni end i maj. Desuden skal man så undvære muligheden for at lave tidlige sommerporrer. Og man skal være sikker på, at der ikke står overvintrede porrerplanter i en eller anden have i maj. Så denne strategi kan der sikkert kun findes vilje til at gennemføre i et lokalområde, hvis der er virkelig massive problemer med porremøl.

Sommerblomster

Med den fine vejrudsigt, er det næsten umuligt ikke at gå i gang med at plante sommerblomsterne ud, og så må man vælge, om man vil tage den minimale risiko, der er for en frostnat. Ellers må man vente til først i juni, og det er de mest frostudsatte steder i landet nødvendigt. Hvis man selv har forkultiveret sommerblomsterne, afhænger det også ofte af, om de er så store i potter og bakker, at de er nødt til at blive plantet ud nu.

Sommerblomster sætter kulør på haven, og enten kan man give pokker i farvesammensætninger og bare gå efter det store frodige farveorgie, eller også kan man skabe smukke bede og krukker med afstemte farver eller måske flere arter i en enkelt farve til en krukke eller et bed. Blomster med grønne og lime blomster er altid gode til at sætte ind til de mere farverige blomster.

Inden man køber og planter, så husk, at planter kun bliver til store flotte planter, hvis de får den sol/skygge, som arten kræver. Planter til fuld sol bliver ynkelige i halvskygge, og skyggeplanter trives slet ikke i sol.

Forspiring af bønner

Hold øje med jordtemperaturen i den kommende uge. Bønner skal l have en jordtemperatur på 14° C for at spire tilfredsstillende, og det er den ikke helt endnu, men bliver det måske snart med det gode vejr. Hvis man er utålmodig og vil gøre en ekstra indsats for hurtig at få en række tidlige bønner, kan man overdække jorden med klar plast, så den bliver varmet op, og når den er ved at være varm, kan man forspire bønner inden såning. Efter »såning« af de forspirede bønner, skal plasten ikke over igen, da jorden kan blive for varm til bønnerne.

Bønner bør ikke som ærter lægges i blød inden såning. De skal derimod kun lægges fugtig ved 100% luftfugtighed. Det gør man ved at gennemfugte et gammelt stykke stof (bemærk, de farvede bønner kan smitte af) – en karklud eller et viskestykke er fine. Herpå lægger man bønner ud og ruller det sammen og lægger det i en plastpose, indtil man lige nøjagtig kan se bønnespiren titte frem – det tager ca. 2 døgn. På den måde undgår man også manglende planter i rækkerne, så det er også en udmærket metode til såning senere.

Bønner er andet end grønne buskbønner. De kan også fås lilla og gule – de gule hedder voksbønner. Snitbønner har brede, flade bælge og har en meget bedre konstistens og smag end de almindelige grønne bønner. En særlig delikatesse er borlottobønner, hvor det er de umodne bønnefrø, som koges og spises. Både snitbønne og borlottobønner har en længere udviklingstid og bør sås nu.

Stangbønner bliver 2–3 meter høje og kræver et solidt bønnestativ. Stangbønner fås både som grønne og blå snitbønner og som gule voksbønner og borlottobønner.

Plant majs, selleri og squash

Faren for frost er de fleste steder ved at være minimal, at man med den fine vejrudsigt de fleste steder kan overveje at plante frostfølsomme planter som majs, selleri og squash ud. Disse planter står som regel i potter og kan derfor plantes ud, selv om solen skinner, men det er en god ide at stille planterne udenfor drivhuset et par dage med lunt og stille vejr, så de kan blive vænnet lidt til det udendørs klima, inden de plantes ud. Check langtidsvejrudsigten for evt. udsigt til nattefrost, inden de plantes ud.

Har man ikke forkultiveret squashplanter, kan man sagtens nå det endnu. Squash kan spire ved en jordtemperatur på kun 12° C, men foretrækker 22–35° C. Man kan evt. forspire som ved bønner. Man kan også nå at så majs, men man skal så vælge en meget tidlig sort, for at man kan være sikker på, at kolberne når at blive spiseklare. Direkte såning kan slå fejl i en kold sommer.

Tomater bør ikke plantes ud på friland før jorden føles lun – minimum 14° C. Hvis man har drivhus er det ofte en god ide at lade de udendørs tomater stå her en ekstra uge i store potter.

Husk at så nye hold udplantningsplanter

Mange haveejere synes, at der er for alt lidt plads i køkkenhaven. Men med lidt planlægning kan man nå at høste to afgrøder på en del af arealet.

Der bliver plads til nye afgrøder, efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter. Sidst i juli tager man desuden alle løgene op og fjerner det ældste hold jordbærplanter. Derfor er det nødvendigt at så nu og igen om 2–3 uger, så man har udplantningsplanter i rette størrelse klar, til der bliver ledige jordstykker. Efter sankthans er udvalget af grønsager, man kan nå at så direkte, ret begrænset.

Til sommerudplantning er det især salat og kål med en kort udviklingstid, f.eks. grønkål, sommerhvidkål, spidskål, fennikel, tidlige broccoli og salatkål, der kan nå at udvikles.

Til sommerudplantning er det bedst at så i potter, så man kan plante ud næsten uanset vejret. Potterne skal stå udenfor og passes godt med vand. Når man har udplantningsplanter i potter i stedet for bakker eller lignende, beskadiger man ikke rødderne ved udplantningen. Planterne kan derfor vokse videre uden vækststandsning, hvis man bare vander dem i den første tid.

Man kan også så i mistbænk eller på et såbed på friland, som er lettere at holde vandet end potter. Hvis man planter ud i en periode med gråvejr og gerne regn, kan man som regel få planterne i gang, uden at de sættes for meget tilbage i væksten. Men det kan være problematisk i en varm og tør sommer.

Vælg træer og buske efter voksested

Når man står i havecentret eller på planteskolen er det let at falde for nogle af alle de mange flotte blomstrende buske, træer og stauder. Det er derfor vigtigt, at man. inden man står midt i alle fristelserne i havecenteret, har overvejet bl.a. følgende, så man får en plante med hjem, som passer på plantestedet:

• Hvor meget sol og skygge er der på det sted, hvor planten skal stå?
• Hvordan er jordbunden?
• Hvor høj må planten blive?
• Hvor bred må planten blive?
• Er det en gammel have med læ, eller skal planten kunne tåle vindbelastning?
• Er der andre planter, der blomstrer på samme tidspunkt, så der skal tages hensyn til blomsterfarve?
• Har man ønsker til blad- og blomsterfarver eller frugt og bærsætning?

Når man har gjort sig disse hensyn klart, kan fagfolkene på planteskolen give en meget bedre vejledning. Hvis man har mulighed for det, kan man evt. tage et billede med af det sted, hvor planten skal stå.

Det er også en god ide at se i diverse opslagsbøger med stauder, træer og buske, da man her kan finde mange flere arter og sorter end på planteskolen, og som regel kan planteskolen skaffe en ønsket sort hjem. »Havens Planteleksikon – Træer og buske« udgivet af Det Danske Haveselskab kan anbefales til inspiration.

Man kan også selv prøve sig frem i Plantetorvets udmærkede »planteguide«, hvor man kan prøve at lægge sine krav ind. Dog er der ikke store billeder af planterne tilgængelige. Man skal kun vælge de krav, som er helt ufravigelige, da man ellers får meget få valgmuligheder – eller ingen. Man kan så gennemse søgeresultaterne og finde de planter, som passer bedst til de øvrige krav.

De helt perfekte planter til et sted, findes sjældent, og de planter, man vælger, skal jo også være planter, som man virkelig synes om, og som passer ind til de øvrige planter i haven.

Sæt en varmkompost

Det meste af haven er nu ved at være tilsået og ordnet, og det har sikkert resulteret i en stor bunke materiale til kompost. Hvis det ikke løbende er kommet i en kompostbunke, men ligger i en stor samlebunke, kan man sætte en stor kompostbunke på én gang som varmkompost, hvis man har minimum 1 m³ kompostmateriale. En sådan varmkompost kan komme helt op på 60–65° C, og det betyder, at de fleste ukrudtsfrø og sygdomskim slås ihjel, samtidig med at komposteringen sker hurtigere.