Havenyt uge 16, 2005

Der er ingen tvivl om, at foråret er her. Hækkene grønnes, solsorten ligger på rede, anemoner, guldstjerner og lilla hulrodet lærkesporer blomstrer i havens skovbundsbed. Haven bugner lige nu af mange flotte sorter af gule narcisser, og de første tulipanknopper er ved at få farve. Vårkærminde, kærmindesøster og forglemmigej står med de dejligste himmelblå blomster, som får gemserodens gule blomster til at se endnu mere gule ud, og vorterodens gule skinnede blomster skal også nydes, selv om vorterod ikke altid er lige ønsket i havens bede.

Dejligt havevejr

Det har været en ren fornøjelse i den forgangne weekend at kunne gå i haven i højt solskin og med en jord, der bare var lige til at gå i gang med, og det gode vejr fortsætter de kommende dage.

De fleste er sikkert kommet godt i gang med køkkenhaven og har fået lagt både tidlige og sene kartofler, sat stikløg og måske endda sået både persille, dild, salat, spinat og sommergulerødder. Der har været godt vejr til at hakke ukrudt, græsplænen er måske blevet slået, og roserne beskåret. Med andre ord, vi er kommet rigtig godt fra start af i år.

Jorden er ved at være tør

Den eneste bekymring er, at det er ret så tørt, og ikke mindst de steder, hvor det blæser meget, er jorden ved at blive ret så tør. Det kan bl.a. være et problem for rækkerne med stikløg, som lige nu titter frem med grøn top. Løgene skal bruge vand til at danne både rod og top. Så er jorden meget tør, kan det være en god ide at vande løgrækkerne. Og når der skal sås, skal rillerne vandes ekstra godt, da der ikke er udsigt til den mindste regn i den kommede uge.

Hække, træer og buske grønnes

Det er efterhånden en uges tid siden, at bøgetræerne begyndte at springe ud rundt om i landet i følge TV2 vejret, men det er enkeltstående, særligt tidlige bøgetræer. Alle de andre springer først ud i løbet af de næste par uger.

I haverne er solbær- og stikkelsbærbuskene ved at have foldet bladene ud. Hækkene grønnes, og det giver det både mere læ og privatliv, og begge dele er gode at have i sin have. Og mens man i vinter har frydet sig over de fine bøgehække med brune blade, så ser de nu triste ud sammenlignet med en ligusterhæk, der grønnes.

Allerflottest lige nu er dog mirabelletræerne, som står helt kridhvide i forårssolen.

Tid til at så rodfrugter

Jordtemperaturen er nu på den rigtige side af de 8° C, og det betyder, at man kan begynde at så ærter, pastinak, persillerod, skozonerrod, havrerod og måske endda det første hold rødbeder. I nogle havebøger står der, at de først skal sås i maj, og det er rigtigt nogle år, hvor jorden er kold, og den er lang tid om at blive bekvem at bearbejde. Det er nemlig meget vigtigt til alle rodfrugter, at jorden er meget fintsmuldrende ved såningen og navnlig bearbejdet godt i dybden – gerne i to spadestiks dybde. Det er især vigtigt til pastinak, persillerod, skorzoner og havrerødder, som har lange rødder. Hvis starten af maj er varm og tør, kan det blive næsten umuligt at få en god fremspiring af disse rodfrugter. Så derfor er det en god ide at så disse grønsager så hurtigt som muligt, når jorden er til det som i år. Men sårillerne skal vandes godt.

Sæt planterne på dagophold i drivhuset

Hos mange haveejere bugner vindueskarmene med tomat-, chili- og peberplanter samt en masse sommerblomster. Næsten uanset hvor lys vindueskarmen er, så får planterne for lidt lys – de bliver let lange og ranglede. Det er derfor en god ide at bære planterne ud i drivhuset om dagen, når solen skinner eller temperturen er min. 12° C.

De første par dage er det en god ide at beskytte planterne mod den stærke sol, f.eks. med et enkelt lag fiberdug, da den skarpe sol ellers kan give solskoldninger på bladene.

Hvis nattemperaturen kommer under 8° C, bør de tages ind om natten. Agurkplanter tåler kun dagophold, og chiliplanter vil også foretrække et lunt natlogi. Med de lovede nattemperaturer i denne uge, hvor temperaturen en enkelt nat endda risikerer at komme ned på frysepunktet, er der nok ingen vej uden om at bære alle planterne ind for natten.

Når nætterne bliver lidt lunere, kan planterne blive i drivhuset, hvis man sætter dem på jorden og beskytter dem mod nattekulden ved at dække med to lag fiberdug. Sæt evt. et par vækstbuer af elrør eller aluminiumsrør op til at bære fiberdugen. Et sådant dække vil som regel give et par grader højere temperatur end den lovede udetemperatur. Der kan også dækkes med bobleplast eller et gammelt tæppe.

Pot om i tide

Det er vigtigt at holde øje med, om tomat- og peber- og chiliplanter trænger til at blive pottet om. Man er ofte lidt tilbageholdende med at potte om, så længe det er så koldt, at tomatplanterne skal bæres ind fra drivhuset om natten. Jo større potter, jo flere gange skal man gå. Den bedste måde at minimere arbejdet er ved at vurdere, hvor mange planter, man egentlig har plads til at plante ud, og så kun beholde nogle få ekstra. Er en af fornøjelserne at forære planter væk, så kunne man evt. gøre det nu, og lade modtageren selv sørge for pasningen de sidste uger inden udplantningen.

Planterne standser i væksten, hvis de ikke pottes om i tide. Når man potter tomatplanterne om, kan man samtidig plante dem dybere, hvis de er blevet lidt ranglede af for lidt lys inde i vindueskarmen i forhold til varme. På det stykke af stænglen, som kommer under jordoverfladen, sætter tomatplanten nye rødder.

Ferskentræet skal bestøves

Lige nu blomstrer ferskentræer i drivhusene, og hvis man vil være sikker på, at de bestøves, og dermed sætter ferskner, kan det være nødvendigt at lege bi med en lille pensel, som føres fra den ene blomst til den anden. Det er vigtigt at luften er tør i drivhuset, når ferskenblomsterne skal bestøves.

Også på friland er de første ferskenblomster begyndt at åbne sig, og det kan derfor godt bekymre, at der loves ned til frysepunket i den kommende uge, da det kan beskadige blomsterne. På friland skulle der gerne være bier nok nu til at sørge for bestøvningen, men ellers må man selv hjælpe lidt til.

Ny græsplæne

Hvis man har planer om at anlægge en ny græsplæne, så skal man i gang med at realisere planen inden for de næste 14 dage. Det gælder både, hvis den skal sås fra frø, og hvis man vælger at købe græsset i ruller og lægge det ud. Begge dele kræver samme omhyggelig forarbejde med at forberede jorden til græsplænen. Fordelen ved rullegræs er, at man hurtigere kan tage plænen i brug. Til gengæld er det dyrere, og man skal være meget omhyggelig med at passe den med vanding i den fase, hvor græsset skal danne ny rødder og gro fast. Og så skal den lægges, når græsrullerne leveres!

Jorden er lige nu perfekt til at skabe et godt såbed for græsfrøene, men det er en god ide at vente med at så til lige før, der igen ventes nedbør, så jorden er godt fugtig, så frøene spirer hurtigt og godt.

Mos i græsplænen

Mos i græsplænen er et af det hotteste emner blandt haveejere. Alle vil have det væk, og det skal være lige nu. Græsset er først lige ved at begynde at vokse, og jo mere mos, der er i plænen, jo mere svagt er græsset. Begynder man at rive og flå i mosset med river, mosriver, mekaniske eller elektriske mosfjernere nu, så får man en masse af græsset hevet med af, da vejret stadig er så koldt og fugtigt, at mosset står grønt og frodigt.

Mos trives kun i vinterhalvåret – når det bliver bare lidt varmere og vi får en tør periode, visner mosset helt af sig selv og kan let rives af. Der er ingen grund til at strø kemikalier ud for at få mosset til at visne – så får man en grim plæne med sort vissent mos i stedet for grønt mos, og det skal også rives sammen.

Mosset visner samtidig med, at jorden er så varm, at nyt græsfrø kan spire. Så vent 1–3 uger, til mosset lysner og let kan rives af. Så kan man efterså og topdresse hullerne – eller måske trænger hele plænen til en gang topdressing med en blanding af kompost og sand.