Havenyt uge 15, 2005

Stikkelsbærbuske grønnes, de første påskeliljer er sprunget ud, hvidløgene og purløgen vokser, stærene knævrer og bygger rede, og sangdroslen fløjter dagen lang. Der er ingen tvivl om at det er forår. Men bortset fra disse umiskendelige forårstegn, så er foråret lidt i venteposition. Det bliver ikke rigtig forårslunt andet end et par dage hist og pist, hvorefter vi igen får lavere temperaturer.

Det er især en stigning i jordtemperaturen, vi venter på, for at vi for alvor kan komme i gang i køkkenhaven med at sætte alle kartoflerne og så de grønsager, som skal have minimum 8°C for at spire, og helt lidt mere, hvis de skal komme lige så hurtigt op som ukrudtet. jordtemperaturen var den 9. april mellem 5,4° C og 7° C i Danmark. Desværre er der ikke udsigt til en hurtig stigning – temperaturen falder igen sidst på ugen. Vi mangler lige de sidste par grader – så der er stadig brug for fiberdug og plast til at hente et par ekstra graders varme, hvis man vil i gang med et bed med tidlige afgrøder.

De første afgrøder kan høstes

De tidlige afgrøder kommer dog fortrinsvis fra stauderne i vores køkkenhave og fra nogle få arter, som man skal huske at så året før

Purløgen kan man nu forsigtig nippe en lille håndfuld af til en ægge- eller spegepølsemad, og det er virkelig en gourmetmad her i april.

Hvis der er broccoli, som har overlevet vinteren, er de første skud klar til plukning. De er små, men lækre – og en udsøgt delikatesse i april. Næsten lige så gode er de blomsterskud, som nu er ved at vokse frem på grønkålene, hvis man har ladet dem stå.

Hvis man har drevet rabarberne bare nogle uger, så kan man nu høste lækre små rabarberstilke til årets første kompot eller tærte.

Spinatbeden sætter lige nu flittigt nye lysegrønne blade, som kan snittes med i salatskålen eller bruges som spinat, hvis man har mange at høste fra. Har spinaten overlevet vinteren, kan man også hente de første blade herfra. Men spinatbeden er en mere sikker afgrøde.

Beskæring af roser

En gammel regel siger, at roser kan beskæres, når forsythiaen står gul, og det er den på vej til. Man kan selvfølgelig aldrig vide sig helt sikker på, om der kommer hård frost inden for de næste par uger, og i de områder, som er særligt udsatte, kan det være en god ide at vente til maj. Men på et tidspunkt må man tage en beslutning, og roser dør jo ikke, hvis nogle af nye skud virkelig skulle tage skade af sen, hård nattefrost. Det værste der kan ske, er at de skal skyde helt fra bunden. Og det sker sjældent efter midten af april.

Start med at fjerne alle døde grene. Man bør klippe over et udadvendt skud, da det giver den flotteste rose, og man undgår krydsende grene. Er der helt døde grene, skæres de af i jordhøjde.

Hvis rosen beskæres meget, dvs. ned til 15–25 cm over jorden, får man senere, men større blomster. Beskærer man mere moderat, får man tidligere, flere, men mindre blomster.

De roser, som blomstrer på etårige skud, skæres hårdere tilbage, mens man på de roser, som blomstrer på toårige grene, f.eks. slyngroser, kun fjerner døde og ældre grene og evt. skærer et enkelt skud tilbage til 20–30 cm over jorden, for at rosen ikke skal blive bar forneden, og desuden kan man studse grenene lidt for at holde rosen i en pæn facon.

Lavendlerne kan beskæres i april

Lavendler kan enten beskæres her i april samtidig med roserne, eller efter afblomstring sidst på sommeren. Hvis man beskærer dem her i foråret og kun beskærer i de mere urteagtige dele, får man nogle flotte buskede lavendler. Hvis de er blevet for høje, kan man beskære dem længere nede, men det er vigtigt, at man ikke skærer helt ned i de træagtige dele, hvor der ikke er skud at se, da man så risikerer, at der ikke bryder nye skud frem. Man skal derfor vente med at skære dem ned, til man kan se, hvor de nye skud kommer. Skærer man lavendler meget tilbage, vil de skyde nogle meget lange skud for at kompensere for al den vækst, som er fjernet. Det er derfor bedst at beskære mere moderat – og hvert år, så den kraftige tilbageskæring undgås.

Pas på de nye skud i staudebed og urtebed

Pas på med at hakke med store ivrige bevægelser i bede med flerårige planter. Måske har du glemt, hvad der står hvor, og måske har du helt glemt at der er nogle planter, som knap nok er begyndt at skyde endnu. Når man går oprejst og hakker, ser man slet ikke alle de små nye skud. F.eks. er anisisopens nye skud lyslilla, og de kan være svære at se, når øjnene er stillet ind på grønt.

Det er også nu, at det hønsene helst ikke skal på besøg i staudebedene og krydderurtebedet, da de kan gøre stor skade på de flerårige planter, som er ved at sætte nye skud. Det samme gælder i køkkenhavens bede, hvor også katte i de kommende uger ikke er særlig velkomne, da der hurtigt kan blive huller i de såede rækker, stikløgene får helt andre placeringer, og havedyrkeren får højst uønskede ting på fingrene.

Krydderurtebedet

I krydderurtebedet er det altid spændende, om fransk esdragon har overlevet vinteren. Uden vinterdække skal man være heldig, hvis man ikke skal ud og købe en ny af denne fantastiske krydderurt. Lad være med at falde for at købe en russisk esdragon, selvom den er fuldt hårdfør, for den er ikke nær så aromatisk og velsmagende.

Det er meget forskelligt, hvor godt timian klarer vinteren. Nogle timianplanter kan være gået helt ud. Vent med at klippe ned, til du kan se, hvor der kommer nye skud. Det er vigtigt at man klipper ovenfor nye skud. Timian skyder ikke fra gammelt træagtigt ved uden synlige nye skud. Vær forsigtig, nogle af de nederste stængler kan have slået rod, så der er små nye planter på vej. Hvis man har planter, der har overlevet vinteren og sætter skud i løbet af de næste uger, kan man bruge disse til at stikke i potter først i maj og på den måde opformere de planter, som har klaret vinteren. Det er også muligt at så timian på friland i maj eller forkultivere den i drivhus nu. De meget små frø dækkes meget lidt jord ved såningen.

I drivhuset kan man også så diverse arter og sorter af basilikum til udplantning på friland samt havemerian.

Mynte, isop, græsk oregano, merian, citronmelisse, karryplante med flere skyder nye skud fra bunden og fra stængler, og her er det bare at knække de gamle visne stængler af – eller beskære de mere seje eller træagtige stængler, men altid over synlige nye skud.

En mynteplante kan brede sig til flere kvadratmeter på et års tid, så hvis man ikke har mynter forsvarligt »låst inde« i en beholder, så er det med at hive udløbere op nu og få begrænset mynteplanternes udbredelse. Udløberne kan bruges til at etablere nye planter med – f.eks. til et helt stykke med pebermynte til at plukke af til te, og evt. tørre til vinterforbrug.

Rosmarin, ananassalvie og citronverbena skal foreløbig blive i drivhuset, indtil varmen kommer i maj måned.

Køkkenhave i venteposition

Det er en dårlig ide at gå i gang med at sætte køkkenhaven til med kartofler, førend jordtemperaturen er over 8° C, men til gengæld er det på høje tid at få sat stikløg og skalotteløg-.

Desuden kan man, hvis jorden er fint og smuldrende så persille, salat, spinat, dild, koriander, radiser, gulerødder, hestebønner, løg og majroer. Men det er en meget dårlig ide at så i en knoldet jord, som ikke kan rives fint. Så er det bedre at vente med at så. I artiklen Spiretemperaturer og spiretid kan du se ved hvilke temperaturer, de forskellige grønsager kan spire, og den optimale spiringstemperatur.

Pas på jordens gode struktur

Den lange periode med tørt vejr har betydet, at jorden de fleste steder nu kan løsnes, kultiveres og rives, så det bliver et fint såbed med den fine krummestruktur, der lidt ligner revet rugbrød. Den fine krummestruktur er bundet af en slags lim – det er sekreter udskilt af jordens organismer. Det er vigtigt at bevare denne krummestruktur bedst muligt, da den giver en ideel luftig jord til planterødderne at vokse i.

Det er meget vigtig at vente med at gå i gang med jordarbejdet, til jorden falder godt for redskaberne for ikke at ødelægge krummestrukturen. Hvis man fræser jorden, ødelægges den også lettere end ved brug af håndredskaber. Hvis man vælger at bruge fræseren, så er det vigtigt at bruge den med måde. Jo flere gange man kører, jo finere bliver jorden, men det er en falsk krummestruktur, man får på den måde. Første gang det regner, falder jorden sammen og bliver kompakt. Den naturlige luftige krummestruktur er væk.

Et andet minus ved fræseren er, at den hakker flere regnorme i stykker, end man gør ved at vippe jorden løs med gravegreben og efterfølgende bruge kultivator og rive. Og regnormene er særdeles nyttige i haven, da de er med til at skabe en løs og luftig jord med deres gangsystemer.

Køkkenhaven skal gødes

De dele af haven, hvor man henter grønsager og frugt, skal gødes for at kunne give et godt udbytte.

De arealer, hvor der skal sættes kartofler og løg og senere plantes grønsager ud, skal gødes nu. Er de ikke blevet gødet i efteråret i forbindelse med vinterdække, tilføres de nu omsat kompost og husdyrgødning.

Arealer, hvor der skal sås direkte i jorden, gødes først, efter at planterne er kommet godt i vækst, da for megen gødning kan svide planterne. Gulerødder spirer f.eks. dårligt i en gødet jord. Komposten tilføres i maj mellem rækkerne og kultiveres ned, hvis det er en helt omsat kompost. Er den kun delvis omsat tilføres den som jorddække oven på jorden.

Mængden af kompost afhænger af hvilke grønsager, der skal dyrkes på jordstykket. Kål, porrer, selleri og kartofler skal gødes med 225–285 g kvælstof pr. 10 m² – kålene skal have mest. I den anden ende af skalaen er bønner og ærter, hvor jorden ikke skal gødes. De får via kvælstoffikserende bakterier på deres rødder kvælstof fra luften. Salat, spinat, gulerødder og andre rodfrugter, løg og majs har brug for en begrænset mængde kvælstof – 120–180 g pr. 10 m².

Hvordan man beregner af den mængde kompost, man skal bruge pr. m² til de enkelte grønsagsarter kan se i artiklen Gødningsmængder i køkkenhaven. Bruger man organisk posegødning, kan man se mængden af kvælstof på posen.

Forkultivering af drivagurker

Hvis man selv vil forkultiver drivagurker til udplantning i drivhuset i maj, er det her midt i april, man skal så agurker indenfor i 8 cm potter. Så et frø i hver potte og så 1–2 planter ekstra, da der måske er frø, der ikke spirer. Agurker spirer bedst ved 22–25° C. De vil efter ca. 1 måned have 3 blade og have den ideelle størrelse til at plante ud i drivhuset. Er de ret meget større, er de sværere at få til at overleve udplantningen. Vælg en meldugsresistent sort – det er de fleste af de almindelige sorter, som sælges i forretningerne idag.

Hvis man har lyst til at eksperimentere med andet end grønne agurker – enten den lange almindelige eller skoleagurken, så kan man prøve ‘Suyo Long’ eller citronagurk. De har dog begge det minus, at de får hanblomster, som skal knibes af.

Knib de første blomster på chili og sød peber

Har man sået chili og andre sorter af spansk peber i starten af februar, vil planterne begynde at blomstre nu. For en del sorters vedkommende kan det anbefales, at fjerne de første blomsterknopper, som planten danner. Får den lov til danne frugt for tidligt, kan planten gå helt i stå, og modner måske kun en håndfuld frugter. Godt nok kan man tidligt høste modne frugter, men det samlede udbytte begrænses væsenligt. Fjern gerne de første 5–7 blomsterknopper.