Havenyt uge 10, 2005

Som haveejere sættes vores tålmodighed på en hård prøve lige nu, hvor forårssol og høj blå himmel nogle dage virkelig giver os lyst til at gå i haven. Men et snedække og en vedholdende frost sørger for, at det øverste af jorden er frossen. Hvor solen skinner hele dage, og der er læ, kan det dog begynde at tø, så man kan brække sig vej ned til jordskokkerne eller måske endda liste et par porrer op, hvis de altså ikke er begravet helt i sne.

Vinterfodring af fugle

Det er vigtigt at huske fuglene, når sneen dækker det hele. De kan ikke komme ned i jorden og finde den føde, de plejer at leve af. I kulde er det vigtigt med fedtholdige frø eller direkte fedtkugler. Hvis man har flere æbler, er det en god ide at sortere lidt fra til fuglene. Vi er nu ved at være så langt henne på foråret, at æblernes bedste tid er ved at være ovre, og der begynder at komme rådne æbler i kasserne. Og så kan man jo lige så godt dele lidt med fuglene.

Husk at vande planterne i drivhuset

Efterhånden som solen får mere magt, skal man huske at vande de planter, som står inde i drivhuset. Det er dog stadig vigtigt, at de ikke vandes for meget.

Hvis man har drivhuset fyldt med planter, er man nødt til at vente med at vaske det af, til vi får perioder uden nattefrost. Det haster jo heller ikke, da der ikke skal sås herinde, førend vi slipper for nattefrosten og får noget højere dagtemperaturer.

Hvis man ikke har fået ryddet drivhuset for gamle planterester fra sidste år, er det en god ide at få ryddet det snarest, da der kan være skadedyr og smitstof fra plantesygdomme i de gamle planter.

Vask såpotter og såbakker

Mens vi venter på foråret er et en god ide at få styr på potter og bakker til at så og plante i. Hver haveejer finder sin egen favorit, når det gælder såpotter og bakker.

Er man god til at huske at vande, kan man bruge de såkaldte speedlingbakker, hvor man dyrker en plante i hvert lille plantehul i bakken. Er man dårlig til at huske at vande, er det bedre at bruge såpotter og -bakker, hvor der er større jordvolumen. Man skal så være lidt mere forsigtig, når planterne skal plantes om, end når man bruger speedlingbakker, hvor hver enkelt plante har et afgrænset rodsystem.

Både speedlingbakker og systemer med såpotter i minidrivhuse er gode løsninger. De kan købes de fleste steder, hvor der sælges frø. Men man kan også genbruge almindelige urtepotter og i stedet for minidrivhuse komme dem i plastposer under spiringen. Det er en fordel at bruge hvide plastposer, da der ikke bliver for varmt herinde for de små kimplanter, hvis de står så solen kan skinne på dem. Det er dog bedst ikke at stille potter til spiring i solen, men et sted med en mere jævn temperatur.

De planter, som skal prikles ud, kan man så i såbakker, og hertil kan man genbruge styroporbakker fra champignon samt de dybeste plastikbakker (4–5 cm dybe) fra kød og grønsager. De lave plastbakker kan bruges til at sætte urtepotterne på i husets vindueskarme.

Check beholdningen af potter og minidrivhuse og få det vasket af og gjort klart – dette kedlige arbejde »glemmer« man tit i efteråret.

Rosenkål, grønkål og porrer

Det vedvarende kolde vejr har den fordel, at rosenkål og porrer ikke begynder at gro endnu, så vi har en lidt længere frist til at få brugt de sidste eller få dem frosset ned til senere brug.

Rosenkålene er i virkeligheden forkortede sideskud, hvor de små blade kommer til at sidde helt tæt og dermed danne de små hoveder. Når forårsvarmen kommer, begynder rosenkålene at blive løse og mere aflange og skyder snart frem som et skud, der sætter knopper og senere blomstrer. Hvis man vil »redde« rosenkålene, skal de i tide fryses ned. Rosenkål skal blanceres nogle minutter inden nedfrysning. Hvis man af uvisse grunde ikke får gjort det, så er der ingen grund til at fortvivle, for de nye skudstængler kan høstes og kommes i til en gang wokmad. De er virkelig delikate.

Hvis man er ved at være lidt træt af kogte rosenkål, så prøv at vende kogte og halverede rosenkål i en dressing af citronsaft og olivenolie og tilsæt fintsnittede løg og kapers.

Grønkål skal også høstes, inden foråret kommer for alvor. Også den sætter sideskud i foråret, som kan spises. Så lad stokkene stå efter høst, hvis du ikke skal bruge jordstykket førend senere. Kål er i øvrigt meget smukke i blomstring, så smukke, at de kan bruges som store blomstrende krukkeplanter med et væld af gule kålblomster midt på foråret.

Porre er også en toårig plante og begynder ved første forårsvarme at sende en blomsterstængel op gennem porreskaftet, og dermed bliver porrerne ikke særlig spændende at spise. Så her skal man vurdere hvor mange, man kan nå at spise i løbet af de næste par uger. Resten kan man komme i fryseren, og porrer skal ikke blancheres først.

Forårsplantning af træer og buske

Hvis man har planlagt at forårsplante barrodede træer og buske er det ved at være sidste udkald, og her driller en frossen jord jo lidt.

Det er også en god ide, så snart som vejret overhovedet tillader det, at få plantet evt. træer og buske købt i potter, så de kan få etableret et rodnet, inden det bliver varmt og tørt, måske allerede først i maj. I ventetiden kan man måske bestille de ønskede træer og buske i planteskolen, så de er klar til afhentning, når jorden er planteklar.

Nattefrost og forårssol – en farlig cocktail

Havetimian, Thymus vulgaris, kommer fra Sydeuropa og klarer de fleste steder den danske vinter. Men hvis den udsættes for skiftevis nattefrost og stærk sol om dagen, kan den miste sin grågrønne farve og blive rødlig på både stængler og blade. Normalt klarer den det dog udmærket, men på udsatte steder er det en god ide at tage en flot plante ind i drivhuset i efteråret til at bruge til stiklingeformering af nye planter, hvis planterne på friland går til i løbet af vinteren.

Mange af de mere sarte planter i haven behøver skygge lige nu for ikke at tage skade af skiftet mellem nattefrost og forårssol. Dæk dem f.eks. med grangrene.

Fuglekasser skal rengøres

Fuglene er begyndt at udse sig, hvilke kasser, de skal bruge her i foråret, så det er på høje tid at få fjernet alt det gamle redemateriale. Hvis vi ikke fjerner det gamle redemateriale, så er der stor risiko for at de små unger skal døje med utøj. Det er kun stærene, som selv muger tilstrækkeligt ud, inden de kommer nyt redemateriale ind.

I enhver have er der plads til 2–3 fuglekasser til musvitter og blåmejser, men de skal sættes op med god afstand. Og det er en rigtig god i de at sætte fuglekasser op. Et blåmejsepar fodrer et kuld unger med ca. 15.000 stk larver, så det er noget, der kan mærkes på skadedyrsbestanden i en have. Men det er ved at være sidste chance for at nå at sætte et par ekstra fuglekasser op.