Vi er heldige i år, med forholdsvis mildt vejr langt ind i december. Vi får en gang imellem lidt nattefrost, men indtil videre har det ikke været kritisk med grønsager og frugt i carporte og udhuse, der ikke er helt frostsikre. Det er dog en god ide at være klar over, hvor man vil gøre af tingene, når det sker – måske midt i julen.
Der er også en række sarte planter, som skal dækkes. Desuden skal man holde ekstra øje med, hvordan det går med komposteringsprocessen i den lukkede kompostbeholder. Og så er der havens fugle.
Fuglene kan stadig finde masser af føde i haven i form af insekter, orm, frugt og frø. Så hvis man ikke allerede er begyndt at fodre, kan det være en god ide at vente, til det bliver virkelig vinter. På den måde får man ryddet op i modne frø, snegle, larver, halvrådne æbler osv. Det er selvfølgelig en forudsætning, at man ikke har ryddet haven for alle disse godbider.
Det er en god ide at have foderbræt og foderautomat samt foder klar til den dag, hvor frost og kulde for alvor sætter ind. Man kan selvfølgelig godt begynde at fodre nu, hvis man gerne vil have oplevelsen af fuglene på foderbrættet tæt ved vinduet.
Hvis man blander grønt køkkenaffald med haveaffald i en lukket kompostbeholder, opstår der sjældent problemer om sommeren, men når der ikke er mere haveaffald at blande i, og kulden sætter ind, opstår der let problemer, hvor det våde køkkenaffaldt går i forrådnelse i stedet for at kompostere. Når temperaturen kommer under 5° C holder kompostormene op med at spise, og der er kun en minimal omsætning. Der er flere ting, som man kan gøre for at få den lukkede kompostbeholder til at fungere godt vinteren igennem:
Du kan læse mere herom i artiklen »Den lukkede kompostbeholder«.
Det er faktisk de færreste haveejere, der har gode forhold at opbevare grønsager, kartofler og æbler under, når først frosten sætter ind for alvor.
Man kan indrette et hjørne af et udhus til vinteropbevaring og isolere det. Er det isolerede rum ikke alt for stort, kan man holde det frostfrit ved at lade en elektisk pære være tændt. Lad være med at bruge stearinlys. Det er sket, at et udhus er gået op i flammer, selv om ejeren mente, at stearinlysene var plantet forsvarligt i en gryde med sand.
Hvis man har en stor selvforsyningshave med mange grønsager og frugter, som skal opbevares vinteren igennem, kan det være en god ide at overveje at bygge en egentlig jordkælder, som giver optimale forhold til opbevaring af frugt og langt de fleste grønsager – både temperaturmæssigt og fugtighedsmæssigt. Se artiklerne om jordkælder og bygning af jordkælder her.
Hvis man lader sine planter stå i krukker og potter udenfor i vinterhalvåret, risikerer man, at de dør. Det sikreste er at tage planterne op af potterne, og sætte potteklumpen ned i jorden. Man kan dog også isolere rundt om planter i potter og krukker. Det gøres nemmest ved at anbringe dem i en sæk med rigeligt plads rundt om. Der fyldes nu isolerende materiale ned i sækken i mellemrummet mellem krukken og sækken. Der skal helst være 10–15 cm isolering. Isoleringen kan f.eks. være visne tørre blade, tørrede bregneblade eller de små skumchips, som ellers er irriterende, når man får dem ud over det hele ved udpakning af bl.a. elektronik m.m.
Hvis det er lidt sarte planter planter, så sæt dem i drivhus eller et beskyttet sted – f.eks. inde langs en mur. Man kan evt. beskytte yderligere med fiberdug eller grangrene. Har man en carport med klare plastplader som tag, kan de også sættes herind.
Alle planter i drivhuset skal vandes minimalt i vinterhalvåret og holdes let fugtige. Hvis det er stedsegrønne planter, er det særligt vigtigt at sørge for at holde potteklumpen fugtig, da planten bruger vand vinteren igennem, men kun har et meget begrænset rodsystem. Dette gælder også planter gravet ned på friland.
I drivhuset er det endnu så varmt, at snegle og larver endnu er aktive. Så har man kasser med småplanter eller kålplanter til overvintring, er det en god ide at efterse dem. Snegle kan lynhurtigt æde en hel kasse småplanter. Kållarver er også et problem, da kålplanterne ikke sætter flere nye blade nu, og de skal helst have flest mulige blade, hvis de skal give tidlige kål i foråret.
Det er vigtigt med korte mellemrum at få fjernet evt. rådne æbler i kasserne, og checke at der ikke er en eller flere mus i gang med at gnaske i kasserne med æbler og kartofler.
Bærrene er endnu ikke helt efter fuglenes smag – de smager kun lige på dem. Foto: Karna Maj
Hvis havemelde har fået lov til at få i frø, er der både masser til fuglene og til selvsåning, som giver en tidlig afgrøde. Foto: Karna Maj
De sidste æbler på træerne er nu fugleæbler. Foto: Karna Maj
Porrerne vokser stadig, og de inderste nye blade i toppen er lige så velsmagende som selve skaftet. De allermindste blade kan klippes fint og bruge som erstatning for purløg Foto: Karna Maj
En grøn kållarve trives fint i det milde efterår pg æder af kålbladene inde i drivhuset – af de planter, som skal overvintre og give tidlige kål i foråret. Foto: Karna Maj